CVR/SE: 43 26 57 17
Aftale
mellem
Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
CVR/SE: 43 26 57 17
(i det følgende benævnt ”Transportministeriet”)
og
Region Nordjylland Niels Xxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxx Ø
CVR: 29 19 09 41
(i det følgende benævnt ”Regionen”) (samlet benævnt ”Parterne”)
om
trafikkøberansvar for regionaltogtrafikken mellem Skør- ping og Frederikshavn
Indhold
1. Overdragelse af trafikkøberansvar 3
2. Trafikale forpligtelser 3
3. Infrastruktur 4
4. Stationer 4
5. Rullende materiel 5
6. Billetter og takster 5
7. Økonomi 6
7.1. Tilskud 6
7.2. Indtægter fra passagerer 6
8. Afsluttende bestemmelser 6
8.1. Ændringer af Aftalen 6
8.2. Informationspligt 6
8.3. Rapportering 7
8.4. Varighed 7
8.5. Tvister 7
9. Underskrifter 8
1. Overdragelse af trafikkøberan- svar
1.1 Denne aftale afløser ”Aftale mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om overdragelse af trafikkøberansvaret for regionaltogstrafik mellem Skørping og Frederikshavn” af 2. februar 2015. Med denne aftale vi- dereføres Regionens trafikkøberansvar for regionaltogtrafikken mellem Skørping og Frederikshavn fra det ordinære køreplanskifte i december 2021, herunder Regionens ansvar for alle aktiviteter knyttet til den bedst mulige passagerbetjening. I aftalen overtager Regionen ansvaret for hele togtrafik- xxx xxxx for Lindholm inklusive de seks daglige togpar, som hidtil har været DSB's ansvar.
1.2 Parterne er enige om, at der kan være perspektiver i at udvide den geo- grafiske udstrækning af Regionens trafikkøberansvar for regionaltogtrafik fra Skørping til Hobro, når nyt signalsystem på strækningen Aarhus-Aalborg er taget i brug. Parterne er på den baggrund enige om at gennemføre en uforpligtende analyse af vilkår for en sådan udvidelse. Analysen igangsættes senest tre år før de to nævnte infrastrukturelle ændringer planlægges ibrug- taget. Såfremt der opnås enighed om at udvide den geografiske udstrækning af Regionens trafikkøberansvar fra Skørping til Hobro, indgår Parterne sær- skilt tillæg til denne aftale herom.
2. Trafikale forpligtelser
2.1 Regionen er ansvarlig for udførelse af togdriften gennem lokalt togsel- skab (herefter: ”Regionens togoperatør”) og/eller ved indkøb hos andre tog- operatører.
2.2 Regionen er ansvarlig for at indgå aftale med Nordjyllands Trafikselskab (herefter ”NT”) om, at NT varetager samme opgaver for Regionens regional- togtrafik på statens baner som for lokalbanerne til/fra Skagen henholdsvis Hirtshals samt sikrer koordination mellem regionaltogtrafikken mellem Skørping og Frederikshavn og den øvrige kollektive trafik i Region Nordjyl- land.
2.3 På tidspunktet for Aftalens indgåelse er DSB forpligtet til at køre to tog i timen mellem Aalborg og det øvrige Danmark i hver retning som fastlagt i kontrakt mellem Transportministeriet og DSB. Parterne fastlægger betje- ning af Aalborg Lufthavn i særskilt aftale.
2.4 DSB betjener stationerne mellem Skørping og Aalborg med IC-tog frem til tidspunktet for ibrugtagning af nyt signalsystem på strækningen, hvoref- ter Regionen overtager hele ansvaret for betjening af stationerne.
2.5 IC-tog vil efter december 2024 og frem til eventuel udvidet geografisk udstrækning af Regionens trafikkøberansvar for regionaltogtrafik fra Skør- ping til Hobro betjene Skørping én gang i timen med henblik på at sikre om- stigningsmulighed mellem stationer nord og syd for Skørping. Stoppet i Skørping kan ændres til Støvring, hvis Regionen senest 15 måneder forud for et køreplanskifte fremsætter ønske herom.
3. Infrastruktur
3.1 Regionen er forpligtet til at sikre, at Regionens togoperatør ansøger om tildeling af infrastrukturkapacitet hos Banedanmark i henhold til den til en- hver tid gældende bekendtgørelse herom samt indgår adgangskontrakt med Banedanmark om adgang til at benytte Banedanmarks infrastruktur.
3.2 Parterne er enige om at analysere, hvilke fordele og ulemper, der kan være i, at Regionen (eller en af Regionen udpeget organisation) varetager dele af drift og forvaltning af Banedanmarks infrastruktur mellem Lindholm og Frederikshavn.
3.3 Vilkår for en eventuel overførelse af ansvar for dele af drift og forvalt- ning af Banedanmarks infrastruktur mellem Lindholm og Frederikshavn, jf. Aftalens pkt. 3.2, fastlægges i en særskilt tre-parts aftale mellem Regionen (eller en af Regionen udpeget organisation), Transportministeriet og Ba- nedanmark.
4. Stationer
4.1 Regionen, herunder Regionens togoperatør, får stillet de af DSB ejede, passagervendte faciliteter vederlagsfrit til rådighed, jf. den på tidspunktet for Aftalens indgåelse gældende bekendtgørelse om modtagepligt.
4.2 Ansvaret for drift og vedligeholdelse af, herunder rengøring på, alle nu- værende stationer mellem Skørping og Frederikshavn er på tidspunktet for Aftalens indgåelse delt mellem DSB og Banedanmark.
4.3 DSB stiller en række ydelser og faciliteter til rådighed for NT/Regionens togoperatør, herunder stationer inkl. drift og vedligehold, leje af lokaler m.v., som er nødvendige for NT/Regionens togoperatørs udførelse af sin trafikforpligtelse. Parternes rettigheder og forpligtelser i relation til disse ydelser og faciliteter reguleres i en særskilt aftale indgået mellem DSB og NT/Regionens togoperatør.
4.4 Parterne er enige om – under inddragelse af både DSB og Banedanmark
– at gennemføre en analyse, der har til formål at afdække muligheder og vil- kår for, at Regionen, herunder NT og/eller Regionens togoperatør, i første række kan få et større ansvar for drift og vedligeholdelse af, samt eventuelt også få ejerskab til, følgende stationer: Skørping, Støvring, Svenstrup, Skal- borg, Aalborg Vestby, Lindholm, Brønderslev, Vrå, Hjørring, Sindal, Tolne, Kvissel og Frederikshavn. Analysen skal desuden afdække, hvornår et større ansvar for drift og vedligeholdelse samt eventuel overførelse af ejerskabet af de anførte stationer kan ske. Analysen igangsættes umiddelbart efter Afta- lens indgåelse og forventes afsluttet senest ultimo 2023.
4.5 Nærmere bestemmelser om overdragelse af stationer samt tilhørende økonomiske reguleringer fastlægges i et tillæg til denne aftale.
4.6 Hvis staten vælger at overdrage DSB’s ansvar for stationerne til en an- den part, som ikke er Regionen, træder denne i DSB’s sted i denne aftale.
4.7 Regionen kan i samarbejde med Banedanmark oprette nye stationer mod selv at afholde alle de nødvendige omkostninger forbundet hermed samt stå for de løbende driftsomkostninger.
5. Rullende materiel
5.1 Transportministeriet er forpligtet til at overtage det togmateriel, som an- vendes til udførelse af regionaltogtrafik mellem Skørping og Frederikshavn, såfremt trafikkøberansvaret for regionaltogtrafikken mellem Skørping og Frederikshavn tilbageføres til Transportministeriet og såfremt Regionen fremsætter ønske om statslig overtagelse af det pågældende rullende mate- riel. Et sådant ønske skal fremsættes senest 15 måneder før eventuel tilbage- førelse af trafikkøberansvaret for regionaltogtrafikken mellem Skørping og Frederikshavn til Transportministeriet.
Overtagelsen sker til en statslig købesum, der svarer til værdien af det overtagne.
Værdien af materiel indkøbt som nyt fastsættes til den lineært nedskrevne restværdi over 26 år med tillæg af den ligeledes nedskrevne momsudgift.
Værdien af materiel indkøbt som brugt fastsættes til den lineært nedskrevne restværdi i det antal år som sammen med materiellets alder på indsættelsestidspunktet summer op til 26 år med tillæg af den på samme måde nedskrevne momsudgift.
Værdien af engangsforbedringer på brugt materiel i forbindelse med indsættelsen fastsættes til den lineært nedskrevne værdi af dokumenterede engangsinvesteringer over 26 år med tillæg af den ligeledes nedskrevne momsudgift.
Værdien af engangsforbedringer fastlægges i fællesskab mellem Parterne i forbindelse med første indsættelse i drift. I tilfælde af uenighed om værdifastsættelsen afgøres denne af to uafhængige vurderingsmænd, hvoraf hver af Parterne har udpeget en.
Værdien af specialværktøj og omløbsdele fastsættes til markedsprisen på overdragelsestidspunktet. I tilfælde af uenighed mellem Parterne om markedsværdien afgøres denne af to uafhængige vurderingsmænd.
6. Billetter og takster
6.1 Regionen er ansvarlig for at sikre, at NT fastlægger takster for passage- rers brug af regionaltog på strækningen mellem Skørping og Frederikshavn i henhold til lov om trafikselskaber samt de gældende aftaler i regi af Takst Vest.
6.2 Regionen er ansvarlig for at sikre, at gængse standardbilletter samt rej- sekort er gyldig rejsehjemmel i regionaltog på strækningen mellem Skørping og Frederikshavn.
7. Økonomi
7.1. Tilskud
7.1.1 Regionen modtager et årligt statstilskud fra Transportministeriet til driften af regionaltogtrafikken mellem Skørping og Frederikshavn på 88,8 mio. kr. årligt.
7.1.2 Tilskuddet er opgjort i 2020-pristalsniveau og reguleres med den på fi- nansloven forudsatte udvikling i nettoprisindekset.
7.1.3 Ved ændring af afgifterne for brug af Banedanmarks net, bortset fra den almindelige prisudvikling, reguleres det årlige tilskud en gang for alle med den økonomiske nettoeffekt af afgiftsændringen opgjort ved trafikom- fanget i den normale helårskøreplan på ændringstidspunktet.
7.1.4 I Aftalens første og sidste år begrænses tilskuddet til den forholdsmæs- sige del af året, som Aftalen er gældende for.
7.1.5 Tilskuddet kan anvendes til alle typer udgifter vedrørende drift af regi- onaltogtrafikken på strækningen mellem Skørping og Frederikshavn, herun- der driftsomkostninger, en rimelig fortjeneste til Regionens togoperatør og alle investeringer i tog, stationer, udstyr og infrastruktur i forbindelse med togdriften på strækningen.
7.1.6 Tilskuddet kan anvendes til indkøb af bustransport til erstatningskør- sel for togtrafik, når dette vurderes nødvendigt af Regionen.
7.2. Indtægter fra passagerer
7.2.1 Indtægter fra rejser med regionaltog på statens jernbanestrækning i Nordjylland tilfalder Regionen, der kan videreformidle disse til trafikselska- bet eller operatøren afhængig af den organisering, Regionen bestemmer.
7.2.2 Deling af indtægter mellem DSB og NT følger aftalerne i regi af samar- bejdet i Takst Vest.
8. Afsluttende bestemmelser
8.1. Ændringer af Aftalen
8.1.1 Aftalen kan kun ændres ved skriftlig aftale underskrevet af Xxxxxxxxx dertil bemyndigede repræsentanter. Alle ændringer af Aftalen skal udformes som fortløbende nummererede tillæg til aftalen.
8.2. Informationspligt
8.2.1 Såfremt Transportministeriet måtte efterspørge oplysninger, herunder oplysninger til brug for besvarelse af henvendelser fra Folketinget og/eller borgere, er Regionen forpligtet til at være behjælpelig hermed.
8.3. Rapportering
8.3.1 Regionen redegør en gang årligt inden udgangen af maj til Transport- ministeriet for hvordan tilskuddet er anvendt i henhold til bestemmelserne i punkt 7.1.5 og 7.1.6.
8.3.2 Regionen informerer en gang årligt inden udgangen af maj Transport- ministeriet om udviklingen i trafikale forhold på strækningen i form af den trafikkøbsrapport, Regionen som trafikkøber er forpligtet til at udarbejde.
8.4. Varighed
8.4.1 Aftalen gælder frem til det af Banedanmark fastlagte ordinære køre- planskifte i december 2030.
8.4.2 Årsagen til den i pkt. 8.4.1 anførte tidsmæssige begrænsning i Aftalens løbetid skyldes et ønske fra Regionens side om at kunne tage fornyet stilling til muligheden for at retablere direkte togforbindelser mellem København og Frederikshavn i det omfang dette måtte blive praktisk muligt fra 2030.
8.4.3 Senest inden udgangen af 2028 skal Parterne have truffet endelig be- slutning om, hvorvidt overdragelsen af trafikkøberansvaret for regionaltog- trafikken mellem Skørping og Frederikshavn til Regionen skal videreføres eller om der skal ske tilbageføring til Transportministeriet.
8.5. Tvister
8.5.1 Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem Parterne i forbin- delse med Aftalen, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvar- lig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten.
9. Underskrifter
For Regionen: For Transportministeriet:
Dato: | Dato: |
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxxxx | Xxxxx Xxxxxxxxxxx Transportminister |