K E N D E L S E
Klagenævnet for Udbud X.xx.: 2012-0033026
(Xxxxx Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx) 5. december 2012
K E N D E L S E
Vraa Dampvaskeri A/S (v/Xxxxx Xxxxxx)
mod
Hjørring Kommune
(advokat Xxxxxx Xxxxx, København)
Ved udbudsbekendtgørelse 2012/S 126-209039 af 29. juni 2012 udbød ind- klagede, Hjørring Kommune, en rammeaftale af 52 måneders varighed med mulighed for forlængelse i 12 måneder vedrørende vask og leje af beklæd- ning til medarbejdere i plejesektoren. Værdien anslås i bekendtgørelsen at være 12,55 mio. kr., ekskl. moms.
Der blev inden for tilbudsfristen den 29. august 2012 afgivet tilbud af:
- Vraa Dampvaskeri A/S (2 tilbud)
- De Forenede Dampvaskerier A/S (2 tilbud)
- Berendsen Textil Service A/S (2 tilbud) og
- Jysk Erhvervsbeklædning ApS i samarbejde med Vaskeriet Neptun A/S
Den 4. oktober 2012 besluttede indklagede at tildele den udbudte rammeaf- tale til Berendsen Textil Service A/S på grundlag af virksomhedens tilbud nr. 1. Tilbudsgiverne modtog underretning herom den 5. oktober 2012 og modtog samtidig kopi af indklagedes evalueringsrapport af 4. oktober 2012. Som følge af en tastefejl i den udsendte rapport sendte indklagede den 7. oktober 2012 en revideret rapport. Revisionen førte ikke til ændringer i til-
delingsbeslutningen. I indklagedes underretning om tildelingen af 5. okto- ber 2012 blev det blandt andet oplyst:
»at aftalen først kan underskrives efter udløbet af stand-still-perioden. Stand-still-perioden løber fra den 08.10.12 til og med den 17.10.12.«
Den 5. november 2012 indgav Vraa Dampvaskeri A/S klage til Klagenæv- net for Udbud over indklagede med begæring om opsættende virkning. Par- terne har efterfølgende anmodet om, at sagen behandles i realiteten på det foreliggende skriftlige grundlag, som er klageskrift med bilag 1 – 10 og svarskrift med bilag A-C.
Klageren har nedlagt følgende påstande:
»Påstand 1
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med li- gebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdi- rektivets artikel 2 og artikel 53 ved at fastsætte underkriteriet »Kvali- tet«, uagtet underkriteriet ikke var egnet til at identificere det økono- misk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 2
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med li- gebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdi- rektivets artikel 2 og 53 ved at anvende udtrykket »Serviceløsninger«, uagtet underkriteriet ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 3
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med li- gebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdi- rektivets artikel 2 og artikel 53 ved at anvende udtrykket »Levering«, uagtet underkriteriet ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 4
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med li- gebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdi- rektivets artikel 2 og 53 ved at anvende udtrykket »Miljø og Sund- hed«, uagtet underkriteriet ikke var egnet til at identificere det øko- nomisk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 5
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Xxx om håndhævelse af udbudsreglerne mv. ikrafttræden 1.7.2010 § 2, stk. 2, ved ikke at leve op til pligten for en korrekt underretning til de bydende.
Påstand 5a
Klagenævnet skal - såfremt kontrakten er indgået - erklære den indgå- ede kontrakt mellem Indklagede og Xxxxxxxxx Textil Service for uden virkning jf. Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.§ 17, stk. 2 [formentlig § 17, stk. 1, nr. 2].
Påstand 6
Klagenævnet skal annullere indklagedes tildelingsbeslutning af 4.10.2012 og tildele kontrakten til VD.«
Klageren har tilkendegivet senere at ville nedlægge påstand om erstatning. Indklagede har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge.
Sagens nærmere omstændigheder
I udbudsbekendtgørelsens punkt II.1.2) »Kontrakttype og leverings- eller udførelsessted for bygge/anlægsarbejdet, varerne eller tjenesteydelserne« er det anført:
»Tjenesteydelser
Tjenesteydelseskategori nr. 27: Andre tjenesteydelser NUTS-kode DK050«
I punkt IV.1.1) »Type procedure« er det anført:
»Offentlig«
I punkt IV.2.1) er tildelingskriteriet oplyst at være:
»Det økonomisk mest fordelagtige tilbud vurderet på grundlag af de nedenfor anførte kriterier
1. Tilbudspris/økonomi – fastansatte. Vægtning 40
2. Kvalitet. Vægtning 25
3. Serviceløsninger. Vægtning 20
4. Levering. Vægtning 10
5. Miljø og sundhed. Vægtning 5«
Udbudsmaterialet og de heri indeholdte udbudsbetingelser blev efter det op- lyste offentliggjort på indklagedes hjemmeside samtidig med offentliggø- relsen af udbudsbekendtgørelsen i supplement til EU-tidende.
I punkt 1.1 i udbudsbetingelserne anføres det:
»…
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud vedrørende en aftale om tjenesteydelser i henhold til Udbudsdirektivet, bilag II B.
…«
I udbudsbetingelsernes punkt 1.17 er det gentaget, at tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Herefter anføres det:
»1.18 Tildelingskriterium med underkriterier
Tildelingskriterier/underkriterier | Vægtning |
• Tilbudspris/økonomi – vurderes på fastan- satte Herunder: Vaske/lejepris pr. del Den nødvendige beholdning | 40 % |
• Kvalitet Herunder: Sortiment – aftalebilag 11 Pasform Funktonalitet Generelt helhedsindtryk og finish af beklæd- ningsdele | 25 % |
• Serviceløsninger | 20 % |
• Levering | 10 % |
• Miljø og sundhed | 5 % |
1.18.1 Tilbudspris
…
1.18.2 Kvalitet
Ved vurdering af kvalitet vil Udbyder vurdere på det beklædningssort- iment, som fremgår af det fremsendte tilbud (den fremviste kollekti- on).
Der vurderes efter beklædningssortimentets funktion og komfort, mat- erialer og anvendelighed i dagligdagen.
Desuden indgår vurdering af beklædning til afløsere, forslag til logo, forslag til farver, samt skitseforslag til gravide.
Med hensyn til logo henvises til vedlagte designermanual.
I øvrige vurderes på baggrund af besvarelserne i aftalebilagene, hvor ”vurderes under kvalitet” er anført.
Hvert tilbud vil blive evalueret særskilt i forhold til dette tildelings- kriterium.
1.18.3 Serviceløsninger
Ved vurdering af serviceløsninger vil Udbyder vurdere på de forslag, som Tilbudsgiver har vedlagt tilbuddet. Der vurderes på forslag til ser- viceløsninger (håndtering af krav, forslag til løsninger m.m.) for de i hvert af de i dette punkt opstillede krav.
Vurderes på baggrund af besvarelserne i aftalebilagene, hvor ”vurde- res under serviceløsninger” er anført.
Hvert tilbud vil blive evalueret særskilt i forhold til dette tildelings- kriterium.
1.18.4 Levering
Ved vurdering af levering vil Udbyder vurdere på de forslag, som Til- budsgiver har vedlagt tilbuddet. Der vurderes på forslag til håndtering af krav, forslag til løsninger m.m. for de i hvert af de i dette punkt op- stillede krav. Der vil især blive lagt vægt på, hvordan den enkelte medarbejder sikres rent tøj hver dag, herunder også muligheden for re- gulering af den enkeltes beholdning. Tidsperspektiv og oplæring vil også indgå i denne vurdering.
Vurderes på baggrund af besvarelserne i aftalebilagene, hvor ”vurde- res underlevering” er anført.”
1.18.5 Miljø og sundhed
Ved vurdering af miljø og sundhed vil Udbyder vurdere på de beskriv- elser og dokumenter Tilbudsgiver har vedlagt tilbuddet vedr. miljø og sundhed.
Vurderes på baggrund af besvarelserne i aftalebilag 1 pkt. 19. 1.19 Orientering om resultatet af udbudsforretningen
Umiddelbart efter valg af leverandør vil alle Tilbudsgivere modtage
skriftlig meddelelse om resultatet af udbuddet. Aftalen vil blive indgå-
et efter udløbet af en ”stand-still periode” jf. Økonomi- og Erhvervs- ministeriets bekendtgørelse nr. 588 af 12. juni 2006.
…«
Udbudsmaterialet indeholdt som aftalebilag 1 en fælles kravspecifi- kation og som bilag 2-9 særskilte kravspecifikationer vedrørende en- kelte beklædningsgenstande (overdel, tunika, eller vest med T-shirt, benklæder, trøje, jakke, overtræksbukser og etnisk tørklæde). I aftale- bilagene er der angivet en række »krav« begyndende med i den fæl- les kravspecifikation (aftalebilag 1) »Generelle krav«, »Aftalestart«,
»Fremvisningsmøde« og »Kvalitet Generelt« og fortsættende med mere specifikke krav til blandt andet størrelser, emballage m.v., her- under med særlige krav vedrørende beklædning til henholdsvis fast- ansatte og afløsere. Der er ud for de enkelte krav rubrikker til til- budsgivers besvarelse.
Visse af kravene er formuleret som mindstekrav, som tilbudsgiver skal bekræfte at opfylde, f.eks. som følger:
»
LEVERANCEN | TILBUDSGIVERS BESVARELSE | |
… | ||
9.4 | Det er et mindstekrav, at hver beklædningsgenstand til afløsere er mærket med arbejdssted og størrelse. Bekræft dette. |
«
I andre krav lægges der op til, at tilbudsgiver skal beskrive, hvorledes tilbudsgiver agter at opfylde kravet. Ved sådanne krav er det i rubrik- ken ud for kravet, hvor tilbudsgivers besvarelse skal gives, anført, hvilket underkriterium til det økonomisk mest fordelagtige bud be- svarelsen vurderes under, f.eks. som følger:
»
LEVERANCEN | TILBUDSGIVERS BESVARELSE | |
… | ||
5.12 | Der lægges vægt på, at beklædning til fastansatte kan sættes i bero ved længerevarende fravær. Ved længere- varende fravær skal forstås fravær af en varighed på 4 uger. Hvordan honoreres dette? | Vurderes under le- vering. |
«
I krav 11.2 er det både angivet, at der stilles krav om en besvarelse og angivet et mindstekrav som følger:
»
LEVERANCEN | TILBUDSGIVERS BESVARELSE | |
… | ||
11.2 | Der lægges vægt på en let og smidig håndtering af beklædningen. Her tænkes på, at efterlevelse af hygiejnekrav jf. Sundhedsstyrelsens vejledning ses i sammenhæng med miljømæssige forhold ved valg af emballage og affaldsmængde. Det er et mindstekrav, at hver beklædningsgenstand til afløsere er mærket med arbejdssted og størrelse. Hvordan honoreres dette? | Vurderes under kva- litet. |
«
I aftalebilag 10 skulle tilbudsgiverne komme med et skitseforslag til graviditetsbeklædning, »som matcher ovennævnte krav til beklæd- ning for afløsere.«
Den 10 sider lange evalueringsrapport af 4. oktober 2012 og den rettede rapport af 7. oktober 2012 indeholder en redegørelse for den anvendte pointmodel og for vurderingen af tilbuddene i relation til de kvalitative un- derkriterier. Til sidst er pointtildelingen til de enkelte tilbud angivet i et ske- ma fordelt på de enkelte underkriterier og samlet. For så vidt angår pris er pointtildelingen til de enkelte tilbud oplyst, men ikke den samlede pris i de enkelte tilbud.
Indklagede har ikke indgået kontrakt. Parternes anbringender
Ad påstand 1-4
Klageren har vedrørende disse påstande overordnet gjort gældende, at un- derkriterierne og aftalebilagene er udformet på en måde, som indebærer, at indklagede har haft et ubetinget frit valg ved evalueringen og herunder sær- ligt i relation til bedømmelsen af tilbudsgivernes besvarelse i aftalebilagene. Udformningen af de kvalitative underkriterier strider dermed mod ligebe-
handlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 og
53. Underkriterierne er uklart beskrevet og herunder på en måde, som gør, at tilbudsgiverne ikke var klar over, hvilke forhold indklagede ville tillægge betydning ved evalueringen, som krævet i Domstolens dom i sag C-513/99 Concordia. Klageren har med hensyn til en række af de krav vedrørende de enkelte kvalitative underkriterier, som skulle besvares i aftalebilagene, mere specifikt gjort gældende, at de pågældende krav er uklare. Blandt andet har klageren vedrørende krav 11.2 gjort gældende, at der ikke er anført konkre- te målbare elementer for, hvad indklagede lægger vægt på. Blandt andet fremgår det ikke, hvad der forstås ved »en let og smidig håndtering af be- klædningen«. Desuden er henvisningen til Sundhedsstyrelsens vejledning udtryk for et mindstekrav, som der ikke kan evalueres på i relation til un- derkriteriet om kvalitet.
Indklagede har gjort gældende, at udbuddet vedrører en tjenesteydelse om- fattet af udbudsdirektivets bilag II B, og at direktivets almindelige procedu- reregler, herunder artikel 2 og 53, derfor ikke finder anvendelse. Det frem- går i den forbindelse af udbudsbekendtgørelsen, at der er tale om en tjene- steydelse omfattet af kategori 27, som indgår i liste II B, og det fremgår og- så udtrykkeligt af udbudsbetingelserne, at der er tale om en tjenesteydelse omfattet af liste II B. Allerede fordi udbuddet ikke er omfattet af de regler i udbudsdirektivet, som klageren påberåber sig, skal påstand 1-4 ikke tages til følge. Uanset om udbuddet anses for omfattet af de almindelige procedu- reregler i direktivet, er udformningen af de kvalitative underkriterier i øvrigt i fuld overensstemmelse med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprin- cippet i artikel 2 og med artikel 53.
Ad påstand 5
Klageren har gjort gældende, at den fremsendte evalueringsrapport ikke op- fylder begrundelseskravet i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2, hvorefter ordregiver i underretningen om tildelingen skal frem- komme med »en kort redegørelse«.
Indklagede har gjort gældende, at udbuddet vedrører en tjenesteydelse om- fattet af udbudsdirektivets bilag II B, og at direktivets almindelige procedu- reregler derfor ikke finder anvendelse. Som følge heraf finder kravet om en
»kort redegørelse« i § 2, stk. 2, i lov om håndhævelse af udbudsreglerne ik- ke anvendelse, jf. herved stk. 1. Påstand 5 skal derfor ikke tages til følge.
Uanset om udbuddet anses for omfattet af de almindelige procedureregler i direktivet, opfylder den begrundelse, indklagede har givet tilbudsgiverne ved fremsendelsen af evalueringsrapporten, fuldt ud kravene i § 2, stk. 2, i lov om håndhævelse af udbudsreglerne.
Ad påstand 5 a
Klageren har gjort gældende, at hvis indklagede har indgået kontrakt, er dette sket i stand-still-perioden, jf. lov om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v. § 3, stk. 1, idet den utilstrækkelige begrundelse, jf. påstand 5, indebæ- rer, at stand-still-perioden, uagtet der er forløbet mere end 10 dage fra un- derretningen om tildelingsbeslutningen, fortsat løber.
Indklagede har gjort gældende, at allerede fordi kontrakt ikke er indgået, skal påstanden ikke tages til følge. Hvis kontrakt var indgået, ville påstan- den heller ikke skulle tages til følge, da hverken reglerne om »uden virk- ning« eller kravet om en »kort redegørelse« i lov om håndhævelse af ud- budsreglerne m.v. § 2, stk. 2, gælder for indhentning af tilbud og indgåelse af ordrer vedrørende bilag II B tjenesteydelser.
Ad påstand 6
Klageren har gjort gældende, at tildelingsbeslutningen skal annulleres som følge af de i påstand 1 – 5 a angivne overtrædelser.
Indklagede har gjort gældende, at da der ikke foreligger overtrædelser, skal påstanden ikke tages til følge.
Klagenævnet udtaler:
Den udbudte rammeaftale vedrører »Andre tjenesteydelser«, der er omfattet af bilag II B i udbudsdirektivet som nr. 27, og som således ikke skal udby- des efter direktivets almindelige procedurer, jf. direktivets artikel 21. For sådanne tjenesteydelser gælder således alene kravet i artikel 23 om tekniske specifikationer og kravet i artikel 35, stk. 4, om meddelelse om resultatet.
Den udbudte opgave er derimod omfattet af tilbudslovens afsnit II, og der skulle derfor efter lovens § 15 a, stk. 1, nr. 3, jf. § 15 c, annonceres om kon- trakten, ligesom ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i
tilbudslovens § 15 d, stk. 1, skulle overholdes. Desuden skulle indklagede, jf. lovens § 15 d, stk. 2, 1. pkt., give underretning til dem, der havde afgivet bud, om, hvilken beslutning der var truffet med hensyn til ordretildelingen. Tilbudsloven indeholder ikke krav om begrundelse fra ordregivers side ud- over kravet i § 15 d, stk. 2, 2. pkt., om at ordregiver efter anmodning skal begrunde, hvorfor et tilbud er forkastet.
For så vidt som den udbudte ordre har klart grænseoverskridende interesse, jf. herved Domstolens dom i sag C-147/06 SECAP SpA, skulle det EU- retlige ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincip tillige respekteres. Der er ikke oplysninger, som understøtter, at der foreligger en klar grænseover- skridende interesse. En EU-retlig forpligtelse kan efter Domstolens praksis om det traktatbaserede gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincip, jf. sag C-324/98 Telaustria, sag C-231/03 Coname, sag C-458/03 Parking Brixen og sag C-507/03 Kommissionen mod Irland, i øvrigt ikke antages at række videre end, hvad der følger af tilbudslovens § 15 a, stk. 1, nr. 3, jf. § 15 c, og § 15 d, stk. 1.
Indklagede har valgt at opfylde annonceringsforpligtelsen i tilbudslovens § 15 a, stk. 1, nr. 3, jf. § 15 c, ved frivilligt at offentliggøre udbuddet i sup- plement til EU-tidende, hvilket udbudsdirektivets artikel 37 giver mulighed for. Denne offentliggørelse trådte i stedet for annoncering på xxxxx.xx, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts 2012 om ordregivers annon- cering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale ud- budsplatform.
Angivelsen i udbudsbekendtgørelsens punkt IV.1.1) af, at der er tale om en
»offentlig« procedure, og angivelsen af tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« med tilhørende vægtede underkriterier kan have givet potentielle tilbudsgivere det indtryk, at der er tale om et offentligt ud- bud efter udbudsdirektivets almindelige procedurer. Det som indklagede har anført om stand-still kan ligeledes give det indtryk, at der er tale om et så- dant offentligt udbud. Heroverfor står dog, at det af udbudsbekendtgørelsen fremgår, at udbuddet vedrører »Tjenesteydelseskategori nr. 27: Xxxxx xxx- xxxxxxxxxxxx«, det vil sige en tjenesteydelseskategori, som er omfattet af di- rektivets bilag II B. Endvidere fremgår det af udbudsbetingelserne, at der er tale om en bilag II B-ydelse.
Ved afgørelsen af sagen er det ufornødent at tage stilling til, om indklagede har foretaget en annoncering og anvendt udbudsbetingelser, som må forstås sådan, at udbudsdirektivets almindelige procedureregler ville blive fulgt under udbuddet.
For så vidt angår bilag II B tjenesteydelser som dem, der her er tale om, ad- skiller retsstillingen sig således fra, hvad der gælder for bygge- og anlægs- arbejder omfattet af tilbudslovens afsnit I.
Med hensyn til bygge- og anlægsarbejder følger det udtrykkeligt af tilbuds- lovens § 1, stk. 4, at en eksempelvis privat udbyder af bygge- og anlægsar- bejder, der ikke er forpligtet til at udbyde opgaver i medfør af lovens afsnit I, og som heller ikke er omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 3 (om bygge- og anlægsarbejder, der er udbudspligtige efter udbudsdirektivet eller forsy- ningsvirksomhedsdirektivet eller lov om kommuneres og amtskommuners udførelse af opgaver for andre), omfattes af lovens afsnit I, hvis den pågæl- dende klart tilkendegiver, at tilbudsloven eller nærmere angivne regler i lo- ven vil finde anvendelse ved indhentning af tilbud og tildeling af ordren. I sådanne tilfælde har klagenævnet i det omfang, udbyderen har gjort tilbuds- loven anvendelig, kompetence til at behandle klager vedrørende den pågæl- dende tilbudsindhentning og ordretildeling, jf. lov om håndhævelse af ud- budsreglerne m.v. § 1, stk. 2, nr. 2.
Udbudsdirektivet indeholder ikke bestemmelser, som svarer til tilbudslo- vens § 1, stk. 4. Uanset om en ordregiver direkte har angivet, at udbudsdi- rektivet vil blive anvendt ved tildeling af en opgave, som i øvrigt ikke er omfattet af direktivet, kan dette ikke føre til, at ordregiver udbudsretligt bli- ver forpligtet til at overholde direktivets bestemmelser. En forpligtelse til at overholde udbudsdirektivet, som alene skyldes ordregivers egen erklæring om at ville følge procedurerne i direktivet, kan således alene være af aftale- retlig karakter. Klagenævnet er følgelig ikke kompetent til at behandle en klage, hvori det, som tilfældet er her, påstås, at der under et sådant udbud er sket overtrædelse af udbudsdirektivet.
Ad påstand 1-4
De nedlagte påstande 1-4 vedrører alle overtrædelser af udbudsdirektivets nærmere krav til fastsættelse af tildelingskriterier, herunder særligt artikel
53 og den hertil knyttede retspraksis. Som angivet finder direktivets almin- delige procedurebestemmelser imidlertid ikke anvendelse.
Henset til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 10, stk. 2, 2. pkt., og til at klageren er repræsenteret af en »sagkyndig repræsentant«, ligger det uden for rammerne af den forvaltningsretlige vejlednings- og fortolk- ningsforpligtelse, der påhviler klagenævnet som forvaltningsorgan, at forstå klagerens påstande 1-4, således at de vedrører en overtrædelse af tilbudslo- vens § 15 d, stk. 1.
Ex tuto bemærkes, at der efter en umiddelbar vurdering ikke er grundlag for at antage, at der ved indklagedes fastsættelse af tildelingskriteriet med tilhø- rende underkriterier er sket en krænkelse af tilbudslovens § 15 d, stk. 1. Ved indhentning af tilbud og ordretildeling efter tilbudslovens afsnit II gæl- der der således ikke samme detaljerede procedurekrav som ved EU-udbud. I udbudsbetingelsernes punkt 1.18.2-1.18.5 og ved indklagedes nærmere an- givelse af kravene til tilbudsgivernes besvarelse i aftalebilagene vedrørende de forhold, som det oplyses indgår ved bedømmelsen af de enkelte kvalita- tive underkriterier, er det endvidere gjort klart for tilbudsgiverne, hvilke forhold indklagede ville tillægge betydning ved vurderingen af disse kriteri- er. For så vidt angår det af klageren anførte om, at der i krav 11.2 henvises til en vejledning, hvilket efter klagerens opfattelse må forstås som et mind- stekrav, bemærkes, at allerede fordi der henvises til en ikke bindende vej- ledning, kan kravet ikke forstås som et mindstekrav. Hertil kommer, at til- budsgiverne ikke alene skal oplyse, hvordan de agter at opfylde vejlednin- gen, men også hvorledes de vil håndtere andre miljømæssige forhold.
Påstand 1-4 tages herefter ikke til følge. Ad påstand 5
Påstand 5 om manglende overholdelse af kravet om en kort redegørelse i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2, forudsætter ligele- des, at der er tale om et udbud omfattet af direktivet, jf. herved lovens § 2, stk. 1, hvilket ikke er tilfældet.
Af de grunde, som er anført ad påstand 1-4 vedrørende klagenævnets for- valtningsretlige vejlednings- og fortolkningsforpligtelse, kan påstand 5 ikke forstås således, at den vedrører en overtrædelse af tilbudslovens § 15 d, stk.
2. Da der ikke tilbudslovens § 15 d, stk. 2, stilles krav om, at ordregiver ved underretningen om ordretildelingen til dem, der har afgivet tilbud, begrun- der tildelingen, ville der i øvrigt heller ikke være grundlag for at tage en på- stand om krænkelse af § 15 d, stk. 2, til følge.
Påstanden tages herefter ikke til følge. Ad påstand 5 a
Da der ikke er tale om et udbud omfattet af udbudsdirektivet, finder den i påstand 5 a påberåbte bestemmelse – eller andre bestemmelser om »uden virkning« – ikke anvendelse.
Påstanden tages derfor ikke til følge. Ad påstand 6
Da ingen af påstandene 1-5 a er taget til følge, tages annullationspåstanden heller ikke til følge.
Herefter bestemmes:
Klagen tages ikke til følge.
Indklagede skal ikke betale sagsomkostninger til klageren.
Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Xxxxx Xxxxx
Genpartens rigtighed bekræftes.
Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx kontorfuldmægtig