Faglig voldgift
Faglig voldgift
Serviceforbundet
mod
Benzin‐ og Oliebranchens Arbejdsgiverforening for
Shell Raffinaderiet, Fredericia
Mundtlig forhandling i sagen blev afholdt den 12. april 2010 kl. 13.30 på xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx.
Voldgiftsrettens medlemmer var for klager, forbundsformand Xxxxxxx Xxxxxx og Xxx Xxxxxxx, og for indklagede, direktør Xxxx Xxxxxxxxx og produktions supervisor Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, og som opmand, vicepræsident Xxxxx Xxxxxxxxxxx.
For klager mødte konsulent Xxxxxx Xxxxxxxxx. For indklagede xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx.
Klager nedlagde påstand om, at BOA skal anerkende, at A/S Shell til hver skifteholdstekniker skal efterbetale et beløb svarende til i alt 32 timers SH‐overarbejdstimer for årene 2007 og 2008, samt at efterbetalingsbeløbene tillægges procesrenter fra de enkelte beløbs forfaldsdato.
Indklagede nedlagde påstand om frifindelse.
Der blev afgivet forklaring af tillidsrepræsentant Xxxxxxx Xxxxxxx, HR Site Manager Xxxxxx Xxxx og HR Advisor Xxxxx Xxxxxxxx.
Sagen procederedes.
2
Parterne var enige om, at sagen kunne sluttes på en tilkendegivelse fra opmanden, idet det med‐ deltes, at klager ville få medhold.
Opmandens tilkendegivelse:
I forbindelse med ændring fra 6‐holdsdrift til 5‐holdsdrift blev der indgået en lokalaftale om en forsøgsordning, som parterne var enige om skulle gøres permanent i forbindelse med de kom‐ mende overenskomstforhandlinger. Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev det aftalt, at ”i hvert kalenderår bør mindst 33 fridage falde på søn‐ og helligdage ved 5‐ holdsdrift”, og opnås dette ikke, ydes der et beløb på 8 overarbejdstimer for hver manglende dag. Som ny bestemmelse blev indsat som § 3, stk. 5, 2. led, at ”beregningen af manglende fridage sker ved fra de 33 dage at fratrække fri søn‐ og helligdage i henhold til skifteholdsplanen, 5 søn‐ og helligdage i forbindelse med ferie samt 2 søn‐ og helligdage konverteret til træningsdage”. Det må have formodningen imod sig, at stk. 2 skulle medføre en nedsættelse af antallet af friweekender uden kompensation herfor. Hertil kommer, at der ifølge lokalaftalen konverteres 4 weekendvagter til 8 træningsdage. Efter bevisførelsen må der lægges til grund, at der ikke ved overgang fra 6‐ til 5‐holdsdriftvar til‐ sigtet nogen ændring i beregningsmodellen. § 3, stk. 2.led findes derfor at være en beregningsfor‐ mel, der ikke har tilsigtet at ændre på antallet af faktiske fri søn‐ og helligdage. Betingelse for, at der kan ske fradrag, er derfor, at faktisk holdes fri på disse dage. I det omfang, der ikke holdes fri, har den ansatte krav på overarbejdsbetaling.
Klagers påstand tages derfor til følge, således at BOA for A/S Shell til hver skifteholdstekniker skal efterbetale et beløb svarende til i alt 32 timers SH‐overarbejdstimer for årene 2007 og 2008.
Efterbetalingsbeløbene tillægges procesrente fra de enkelte beløbs forfaldsdato, til betaling sker.
København, den 26. april 2010. Xxxxx Xxxxxxxxxxx