UEFA EURO 2020™
UEFA EURO 2020™
VILKÅR OG BETINGELSER FOR BILLETTER
A. INTRODUKTION
1. Omfang
Union des associations européennes de football (UEFA), den ledende europæiske organisation med ansvaret for fodbold på europæisk niveau, er den eksklusive ejer af de kommercielle rettigheder til EM 2018-2020™ (“UEFA EURO 2020™”).
Følgende UEFA EURO 2020™ Vilkår og Betingelser for billetter ("Vilkår og Betingelser") er udarbejdet med det formål at sikre en retfærdig, korrekt og effektiv proces mht. køb og brug af Billetter til UEFA EURO 2020™. Salg og brug af sådanne Billetter er underlagt følgende Vilkår og Betingelser og eventuelle andre gældende love og forordninger (som defineret nedenfor under "Gældende love" og "Forordninger"), som vedrører adgang og brug af Stadion (som defineret nedenfor).
2. Definitioner
Billet til handicapplads | en af de typer af Billetter (som yderligere beskrives i Pkt. 3.8b nedenfor), der er sat til salg på Billetportalen. Det er enten en Pladsbillet med Nem adgang eller en Kørestolsbillet til Kampen. |
App | ‘UEFA EURO 2020 Billet-app'en (eller sådan anden app, som UEFA formidler til Ansøgeren med tildelte Billetter), og som kun vil blive gjort tilgængelig af UEFA eller organisationens partnere gennem Apple App Store eller Google Play Store. |
Gældende love | betyder alle love, vedtægter, sædvaneret, forordninger, bestemmelser, kodekser, regler, retningslinjer, bekendtgørelser, tilladelser, tariffer og godkendelser, inkl. dem, som angår miljø, sundhed og sikkerhed eller sundhedsforanstaltninger i forbindelse med COVID-19, og som er udstedt af en hvilken som helst regeringsmyndighed, og som finder anvendelse på Ansøgeren, Billetindehaveren og/eller Gæst(er) eller på genstanden for nærværende Vilkår og Betingelser. |
Ansøger | en hvilken som helst fysisk person over 18 år med retsevne til at indgå en aftale om køb af Billetter til UEFA EURO 2020™ i overensstemmelse med nærværende Vilkår og Betingelser. |
Ansøgningsformular | den elektroniske formular, der udfyldes og indsendes af en Ansøger online via Billetportalen for at kunne fremsætte en Anmodning. |
Ledsagerbillet | en gratis Billet, der udstedes sammen med en Billet til en handicapplads iht. pkt. 3.8b, til brug for den personlige ledsager/hjælper, som ledsager en handicappet Billetindehaver. |
Pladsbillet med Nem adgang FANID | en Billet til en person med et handicap, som ikke bruger kørestol, men som har brug for en plads med nem adgang, som ligger tæt på de handicapvenlige faciliteter på Stadion. et obligatorisk dokument for alle fans, som deltager i Kampe i Sankt Petersborg (inklusive russiske statsborgere og beboere), der giver adgang til Den Russiske Føderation (sammen med et gyldigt pas) og stadionet (sammen med en gyldig billet). Et FANID betragtes som et visum, og derfor behøver der ikke anmodes om et separat visum. |
Gæst | en enkeltperson, som ledsager Ansøgeren med tildelte Billetter til Kampen, og til hvem Billetterne kan overdrages i overensstemmelse med nærværende Vilkår og Betingelser, og hvis oplysninger blev opgivet til UEFA i overensstemmelse med nærværende Vilkår og Betingelser. |
Værtsforbund | Følgende nationale fodboldforbund, som er ansvarlige for at arrangere og afholde Kampe, der skal spilles i deres Værtsland ved UEFA EURO 2020™: a) Royal Netherlands Football Association (KNVB), Woudenbergseweg 56-58, 3707 HX Zeist, Holland, b) Association of Football Federations of Azerbaijan (AFFA), 2208 Nobel Ave, Baku 1025, Aserbajdsjan; c) Royal Spanish Football Federation (RFEF), Calle Xxxxx x Xxxxx, s/n, 28230 Las Rozas, Madrid, Spanien d) Romanian Football Federation (FRF), Strada Sergent Șerbănică Vasile 12, București 022186, Rumænien e) Hungarian Football Federation (MLSZ), Budapest, Xxxxx xx 0, 1112 Ungarn f) Dansk Boldspil-Union (DBU), DBU Allé 1, 2605 Brøndby, Danmark; g) The Scottish Football Association (SFA) of Hampden Park, Glasgow G42 9AY, Skotland |
h) The Football Association (FA) of Webley Stadium, Wembley, London, HA9 0WS; i) German Football Federation (DFB), Xxxx-Xxxxx- Schneise 6, 60528 Frankfurt am Main, Tyskland; j) Italian Football Federation (FIGC), Via Xxxxxxxx Xxxxxxx, 14, 00198 Roma RM, Italien; og k) Russian Football Union (RFS), 115172, 115172, Moskva, Xxxxxxxxx xxxxxx 0, Xxxxxxx. For at undgå tvivlsspørgsmål skal det her præciseres, at det relevante Værtsforbund anses for at være “arrangør” af den Kamp ved UEFA EURO 2020™, som finder sted i deres Værtsland iht. gældende lovgivning. | |
Værtsbyer | følgende byer i Værtslandene: a) Amsterdam, Holland; b) Baku, Aserbajdsjan; c) Sevilla, Spanien; d) Bukarest, Rumænien; e) Budapest, Ungarn; f) København, Danmark; g) Glasgow, Skotland; h) London, England; i) München, Tyskland; j) Rom, Italien; og k) Skt. Petersborg, Rusland. |
Værtslande | følgende lande: a) Aserbajdsjan; b) Danmark; c) England; d) Tyskland; e) Ungarn; f) Italien; g) Holland; h) Rumænien; i) Rusland; j) Skotland; og k) Spanien. |
Kamp | den/de relevante UEFA EURO 2020™ kamp(e). |
Købsunderretning | underretningen om Anmodningen, der bekræfter tildelingen af den Billet/de Billetter, der er anført i en sådan Købsunderretning, der udsendes af UEFA til den e-mail adresse, der er opgivet ved registrering på Billetportalen, og hvormed Ansøgerens Anmodningsstatus på Billetportalen opdateres. |
Købspris | den samlede købspris for Billetten/Billetterne, der er valgt af Ansøgeren på Ansøgningsformularen, inkl. forsendelses-/leveringsomkostninger (hvis sådanne skal betales) og alle relevante skatter. |
Politik om refundering af billetter | UEFAs politik om refundering af billetter, som denne til enhver tid må være gældende, og som kan ses på Billetportalen. |
Forordninger | uden begrænsninger vilkårene for følgende: |
- Stadionreglementet; og/eller - UEFA og de relevante Værtsforbunds vedtægter og forordninger, der er gældende for den relevante Kamp. | |
Anmodning | |
Enkeltbillet | en af de typer Billetter, der er sat til salg på Billetportalen, dvs. en Billet til den relevante Kamp. |
Stadion(s) | hele området, som udgør det pågældende stadion, hvor den relevante Kamp spilles, og eventuelle andre områder, hvortil der skal bruges Billet (eller anden adgangsanordning, hvis dette er tilfældet) for at få adgang. |
Stadionejer | ejeren af det relevante Stadion og en hvilken som helst operatør eller lejer af sådant Stadion. |
Stadionreglementer | De Stadionreglementer, der måtte finde anvendelse på Kampen, og som kan tilgås på: |
Ansøger med tildelte Billetter | |
Billet(ter) | den papir-, plastic eller elektroniske billet/mobilbillet, som leveres af UEFA til Ansøgeren med tildelte Billetter og efterfølgende overdrages til Billetindehaveren, og som (med forbehold af nærværende Vilkår og Betingelser) giver Billetindehaveren ret til at komme ind til den relevante Kamp og optage en plads på det relevante Stadion som anført på hver enkelt af sådanne billetter. For at undgå tvivlsspørgsmål skal det her præciseres, at enhver mobiltelefon eller anden elektronisk enhed, hvor App'en er installeret, som til gengæld har en tildelt elektronisk billet/mobilbillet, skal anses for at være en Billet med henblik på formålet med nærværende Vilkår og Betingelser. |
Billetindehaver | en hvilken som helst person, som er i faktisk og legitim besiddelse af en Billet, derunder uden begrænsning Ansøgere med tildelte Billetter og deres Gæster (hvor relevant). |
Billetportal | den internetplatform, på hvilken Ansøgere kan ansøge om Billetter: xxxxx://xxxx0000.xxxxxxx.xxxx.xxx |
Billettype(r) | Billet(ter) til handicappladser og/eller Enkeltbillet(ter). |
UEFA | Union des associations européennes de football, som har kontor på Route de Genève 46, 1260 Nyon 2, Schweiz, og ethvert 100 % ejet datterselskab deraf, inkl. men ikke begrænset til UEFA Events SA. |
UEFA EURO 2020™ | det endelige UEFA European Football Championship™ 2018-2020, som i øjeblikket er planlagt til at finde sted i Værtslandene fra 11. juni 2021 til 11. juli 2021, og til hvilket UEFA har de tilknyttede rettigheder iht. vilkårene i Værtslandenes nationale lovgivning. |
UEFA Events SA | UEFA Events SA, Route de Genève 46, 1260 Nyon 2, Schweiz. Såfremt Ansøgeren gennemfører en købstransaktion af en Billet i Ungarn, skal denne definition ændres til at lyde som følger: ‘UEFA Events SA, Route de Genève 46, 1260 Nyon 2, Schweiz. CVR-nummer: CHE-109.373.092 Momsnummer: HU 30473519.’ |
UEFA-parter | er UEFA, UEFA Events SA og ethvert 100 % ejet datterselskab af UEFA og UEFA Events SA. |
Billet til kørestolsbruger | en Billet til en handicappet person, som bruger kørestol, til en udpeget kørestolsplads på Stadion. |
B. SALG AF BILLETTER
3. Køb af Billetter på Billetportalen
3.1. For så vidt angår formålet med nærværende Vilkår og Betingelser, er UEFA Events SA sælger af Billetterne.
3.2. Enhver Anmodning om en Billet/Billetter kræver Ansøgerens forudgående registrering på Billetportalen, og Ansøgeren skal registrere sig på Billetportalen ved at følgende den procedure, der er beskrevet på Billetportalen.
3.3. En Ansøger kan indsende en Anmodning via Billetportalen, som vil være åben indtil et på Billetportalen specificeret tidspunkt. I denne periode kan Ansøgeren til enhver tid tilgå Billetportalen for at ændre eller annullere sin Anmodning. Efter lukningen af Billetportalen vil ingen ændringer eller annulleringer være tilladt. Rettidig indsendelse af en korrekt udfyldt Ansøgningsformular, som korrekt modtages af UEFA Events SA, udgør et bindende og uigenkaldeligt tilsagn om at købe den Billet/de Billetter, der er angivet i Ansøgningsformularen, som kan accepteres af UEFA Events SA i overensstemmelse med Pkt. 5.
Enkeltbilletter
3.5. Enkeltbilletter vil være tilgængelige i maksimalt fire (4) priskategorier ("Priskategorier") baseret på pladsernes placering på Stadion. Pladsoversigten, som viser de forskellige Priskategorier, vil blive vist på Billetportalen.
3.6. Ansøgeren kan indsende Anmodning om op til fire (4) Enkeltbilletter pr. Kamp.
3.7. Anmodninger om: (i) mere end fire (4) Enkeltbilletter pr. Kamp; (ii) mere end én (1) Kamp, som spilles samme dag, er ikke tilladt og vil blive afvist eller annulleret.
Billetter til handicappladser
3.8. Et begrænset antal Billetter til handicappladser (enten en Pladsbillet med Nem adgang eller en Kørestolsbillet) vil være tilgængelig på Billetportalen. Disse vil blive tildelt til Ansøgeren sammen med en gratis Ledsagerbillet. Med henblik på håndhævelse iht. nærværende Vilkår og Betingelser:
a. hvor Ansøgeren ikke selv er den handicappede tilskuer, vil den handicappede tilskuer anses for at være Gæsten;
b. hvor Ansøgeren er den handicappede tilskuer, vil den personlige ledsager/hjælper anses for at være Gæsten.
3.9. Billetter til handicappladser kan findes på forskellige steder på Stadion alt efter layout, men alle Billetter til handicappladser vil blive prissat i den laveste Priskategori for den relevante Kamp.
3.10. En Ansøger, som ansøger om Billetter til handicappladser på Billetportalen, vil skulle uploade et gyldigt officielt dokument til Billetportalen, som bekræfter dennes handicap eller Gæstens handicap (uanset hvad). Her arbejder Centre for Access to Football in Europe (CAFE) og UEFAs Parter tæt sammen.
3.11. En Ansøger kan ikke på Billetportalen indsende en Anmodning om mere end fire (4) Billetter til den relevante Kamp (inkl. Enkeltbilletter og Billetter til handicappladser) eller til mere end én (1) Kamp, som spilles den samme dag. Anmodninger om mere end fire
(4) Billetter (inkl. Enkeltbilletter og Billetter til handicappladser), til mere end én (1) Kamp på samme dag og/eller flere ansøgninger fra samme Ansøger er ikke tilladt og vil blive afvist eller annulleret.
3.12. Ansøgeren vil ikke kunne vælge specifikke pladser. Med forbehold af Pkt. 3.21 vil pladserne blive vilkårlige tildelt baseret på Priskategori, Billettype og det antal af Billetter, der er valgt af Ansøgeren på Billetportalen.
3.13. Efter at have identificeret den Billet/de Billetter, Ansøgeren ønsker at købe, fremsætter vedkommende et tilbud til UEFA Events SA om køb af Billetterne fra UEFA Events SA til Købsprisen ved at udfylde og indsende Ansøgningsformularen på Billetportalen.
3.14. I Ansøgningsformularen skal Ansøgeren udfylde efternavn, fornavn, fødselsdato, nationalitet, pas- eller ID-nummer, postadresse og telefonnummer samt andre personlige, lovpligtige oplysninger, hvilket Ansøgeren underrettes om på Billetportalen. Ansøgeren skal også anføre hvilket hold, vedkommende støtter i forbindelse med registrering på Billetportalen.
3.15. Det er ene og alene Ansøgerens ansvar at sikre, at:
a. Ansøgningsformularen er blevet udfyldt fuldstændigt med alle de nødvendige personlige oplysninger;
b. Accepten af nærværende Vilkår og Betingelser, som er påkrævet af UEFA Events SA, i Ansøgningsformularen er afgivet korrekt ved at sætte kryds i det respektive felt/de respektive felter i Ansøgningsformularen; og
c. Ansøgningsformularen er korrekt indsendt til UEFA Events SA i overensstemmelse med de instrukser, der er anført på Billetportalen.
Ansøgerens manglende overholdelse af ovenstående krav vil resultere i, at Ansøgningsformularen (og dermed en sådan Ansøgers tilbud om at købe Billet(ter) bliver afvist.
3.16. Ansøgeren garanterer, at alle de oplysninger, vedkommende har anført i Ansøgningsformularen, er sandfærdige. Hvis det efterfølgende erfares, at Ansøgeren ikke overholder nærværende Pkt. 3.16, er UEFA Events SA berettiget til at afvise Ansøgningsformularen eller ugyldiggøre Billetten/Billetterne (hvis den/de er blevet udstedt).
3.18. Ved at klikke på knappen/feltet ‘INDSEND DIN ANSØGNING’ i Ansøgningsformularen på Billetportalen anerkender Ansøgeren, at vedkommende har læst, forstået og accepterer at overholde nærværende Vilkår og Betingelser.
3.20. Aftalen mellem Ansøgeren og UEFA Events SA, der er indgået i overensstemmelse med nærværende Vilkår og Betingelser, skal anses for at være indgået i Nyon, Schweiz.
3.21. Hvis efterspørgslen efter Billetter overstiger udbuddet (uanset om det er for den relevante Kamp eller for en bestemt kategori af Billetter), skal Billetterne og/eller kategorierne deraf tildeles Ansøgere ved vilkårlig lodtrækning. Ansøgere, hvis ansøgninger ikke var blandt de udtrukne i en sådan lodtrækning, vil få besked af UEFA Events SA senest 12. august 2019 via e-mail, der sendes til den adresse, der er opgivet af Ansøgeren i Ansøgningsformularen.
3.22. Hvis Billetten/Billetterne i den relevante Priskategori, der er valgt af Ansøgeren, ikke længere er tilgængelige, kan Ansøgeren måske få tildelt Billetter i en anden Priskategori, forudsat at Ansøgeren udtrykkeligt har bemyndiget UEFA Events SA til at gøre således ved at afkrydse det pågældende felt på Ansøgningsformularen. Ansøgeren anerkender og accepterer, at vedkommende ved at klikke på det relevante felt måske vil skulle betale en Købspris, der svarer til den Priskategori, der er direkte lavere eller højere end den, vedkommende oprindeligt anmodede om, hvilket resulterer i betaling af en lavere eller højere Købspris.
3.23. Ansøgeren anerkender, at enhver bestilling, som resulterer i, at Ansøgeren overskrider de Billetkøbsgrænser, der er identificeret i Pkt. 3.6, 3.7 og 3.11, eller i at vedkommende bliver tildelt Billetter, som vil resultere i en overtrædelse af Pkt. 3.26 og 3.27, skal annulleres til fulde, uanset om en sådan Ansøger har fået tildelt Billetter.
3.24. Enhver Ansøger, som efter UEFA-parters rimelige opfattelse, køber Billet(ter) vha. computersoftware, der er designet til at give Ansøgeren en øget chance for at få held med købet af Billetterne på Billetportalen (som f.eks. bots eller spidere), vil få eventuelle købte Billetter annulleret til fulde, uanset om Ansøgeren har fået tildelt Billetter.
3.25. Ansøgere med tildelte Billetter skal opgive følgende personoplysninger om deres Gæst(er) samt andre personlige, lovpligtige oplysninger om Ansøgeren med tildelte Billetter samt dennes Gæst(er) (Ansøgeren med tildelte Billetter underrettes nærmere herom på Billetportalen) vha. en sådan metode og inden for en sådan tidsfrist, som de må blive informeret om af UEFAs Parter: Efternavn, fornavn, fødselsdato, nationalitet samt pas- eller ID-nummer. Manglende formidling af de påkrævede personoplysninger om Gæster inden for den tidsfrist, som Ansøgere med tildelte Billetter har fået besked om, resulterer i annullering af de Billetter, som disse Ansøgere har fået tildelt.
3.26. Gæster, der er angivet ved navn i en Ansøgers ansøgning om Billetter, kan ikke angives ved navn i flere forskellige ansøgninger om Billetter, uanset om en sådan Gæst er den navngivne Ansøger med tildelte Billetter eller den navngivne Gæst af en anden Ansøger med tildelte Billetter. Ansøgninger, som resulterer i, at den navngivne Gæst bliver angivet ved navn i flere forskellige ansøgninger (uanset om det er som Gæst eller som en Ansøger med tildelte Billetter), er ikke tilladte og vil blive annulleret.
3.27. Enhver Ansøger med tildelte Billetter, som køber, eller som tildeles Billetter til den relevante Kamp via en hvilken som helst anden metode (inkl., men ikke begrænset til Billetter, der købes og tildeles via de Deltagende Nationale Forbunds Salg til Fans), må ikke modtage Billetter iht. nærværende Vilkår og Betingelser. Enhver Anmodning om sådanne Billetter vil blive afvist eller annulleret, uanset om en sådan Xxxxxxxxx var blevet accepteret af UEFA Events SA.
4. Betaling
4.1. Betaling for Billetten/Billetterne er mulig via Alipay og følgende kreditkort: MasterCard eller Visa. Ansøgerens kreditkort skal have en udløbsdato, der ligger efter august 2019.
4.2. Efter valg af Kamp, Billettype, Priskategori og det antal Billetter, Ansøgeren anmoder om, vil Købsprisen for Billetten/Billetterne (inkl. moms) tydeligt fremgå af Ansøgningsformularen. Ansøgeren anerkender, at vedkommende ved at klikke på bekræftelsesknappen/-feltet i Ansøgningsformularen vil betale den pågældende Købspris i overensstemmelse med Pkt. 4.3, forudsat at den Billet/de Billetter, der er anmodet om, tildeles. Tildelingen af Billet(ter) udgør UEFA Events SAs accept af Anmodningen, og Ansøgeren vil blive underrettet derom gennem en opdatering af dennes status på Billetportalen.
4.3. Efter afslutningen på Anmodningsperioden, der er defineret iht. Pkt. 3.3 ovenfor, og efter processen med tildeling af Billetter via lodtrækning (hvis en sådan bliver en realitet) skal Ansøgerne logge ind på Billetportalen for at betale Købsprisen inden for den tidsfrist, der er angivet af UEFAs Parter. Alle Købspriser er opgivet på Billetportalen og på Ansøgningsformularen, og alle betalinger skal foretages i euro (€).
ADVARSEL:
I TILFÆLDE AF, AT ANSØGERENS ANMODNING ACCEPTERES I OVERENSSTEMMELSE MED PKT. 5 NEDENFOR, INDVILLIGER ANSØGEREN I AT LOGGE IND PÅ BILLETPORTALEN OG BETALE KØBSPRISEN PÅ DEN KONTO, DER SVARER TIL DEN ANGIVNE ALIPAY-KONTO ELLER DET ANGIVNE KREDITKORT.
ANSØGEREN FORSTÅR OG ACCEPTERER, AT DENNES ANMODNING VIL BLIVE AFVIST, OG AT HAN/HUN IKKE VIL BLIVE TILDELT EN BILLET, HVIS BETALING IKKE FORETAGES INDEN FOR DE ANGIVNE TIDSFRISTER, ELLER HVIS ANSØGERENS BANK AFVISER BETALING AF KØBSPRISEN.
4.4. Billetportalen kan formidle oplysninger til Ansøgeren om det relevante Værtslands valutakurs og om Købsprisen i en sådan lokal valuta. Disse oplysninger er kun vejledende for Ansøgeren. Ansøgerens Alipay-konto eller kreditkortudstedende bank vil pålægge sine egne vekslingskurser (hvis sådanne finder anvendelse) og kan pålægge eventuelle yderligere gebyrer eller afgifter for en sådan transaktion. Ansøgere skal kontakte Xxxxxx eller deres respektive kreditkortudstedende bank, før de indsender Ansøgningsformularen for at forespørge om den kreditkortudstedende banks vekslingskurser, afgifter og gebyrer. UEFA Parter og Værtsforbundet er ikke ansvarlige for eventuelle sådanne vekslingskurser, gebyrer eller afgifter, der pålægges den heldige Ansøger af dennes Alipay-konto eller kreditkortudstedende bank.
4.5. Ansøgeren anerkender og accepterer, at UEFA Events SA må benytte serviceudbydere i løbet af salgsprocessen (inkl., men ikke begrænset til fakturering, hvor sådanne fakturaer måske udstedes af Værtsforbundet), og for at undgå eventuelle tvivlsspørgsmål skal det her præciseres, at UEFA Events SA skal forblive sælgeren af Billetterne, og at selskabet skal bevare ejerskab af alle rettigheder, der er knyttet til sådanne Billetter.
5. Accept af Tilbud
5.1. Aftalen mellem UEFA Events SA og Ansøgeren med tildelte Billetter om købet af Billetten/Billetterne vil kun blive indgået og bekræftet (iht. nærværende Vilkår og Betingelser) efter:
b. UEFA Events SAs accept af Ansøgerens tilbud i form af indsendelse af Købsunderretning til den heldige Ansøger.
5.3. For at undgå tvivlsspørgsmål skal det her præciseres, at Ansøgere med tildelte Billetter ikke har ret til at trække sig fra aftalen om at købe en Billet (enten inden for to uger eller på anden vis). Som følge deraf er enhver Aftale mellem UEFA og en Ansøger om køb af Billet(ter) (som er bekræftet i overensstemmelse med Pkt. 5.1 ovenfor) bindende for Ansøgeren og forpligter Ansøgeren til at betale for og acceptere den bestilte Billet/de bestilte Billetter.
6. Levering af Billetter
6.1. Billetter vil blive leveret til Ansøgere med tildelte Billetter på følgende måder og efter metode, som fastsættes efter UEFA-Parters eget skøn.
a. som elektroniske "mobilbilletter". Hvor Billetter sendes på denne måde, skal Ansøger downloade App'en på sin mobiltelefon, og de elektroniske Billetter vil skulle fremvises på mobiltelefonen for at komme ind på Stadion. Det er Ansøgers ansvar at downloade og installere den pågældende App og sikre, at Billetterne vises korrekt på dennes mobiltelefon. Hvis Ansøger har problemer med installationen af App'en eller hentningen af Billetterne gennem App'en, skal Ansøger straks informere UEFA Events SA og under alle omstændigheder ikke senere end 1 (én) dag før Kampdagen. Hvor Billetter distribueres som "mobilbilletter", skal Ansøgeren med tildelte Billetter og dennes Gæst(er) opgive deres efternavn, fornavn, e-mail adresse, mobiltelefonnummer, fødselsdato, nationalitet, titel og ID-/pasnummer samt eventuelle andre personlige, lovpligtige oplysninger, når de registrerer sig i App'en.
b. sendt vha. ekspreskurér til den leveringsadresse, som Ansøger med tildelte Billetter har opgivet til UEFA Events SA i Ansøgningsformularen;
6.2. Med forbehold af Pkt. 6.3 og 6.4 vil den Ansøgeren med tildelte Billetter blive underrettet om Billetleveringsmetoden senest 7. maj 2021. Ansøgere med tildelte Billetter vil ikke kunne anmode om: (i) en ændring deraf hos UEFA Events SA; og/eller
(ii) en refundering af Billetten/Billetterne på baggrund af den distributionsmetode, der finder anvendelse på deres Billet(ter). For at undgå tvivlsspørgsmål skal det her præciseres, at Ansøgere med tildelte Billetter ikke vil modtage en refundering af en eventuel Billet/eventuelle Billetter, som de ikke får downloadet vha. App'en, som sendes med ekspreskurér i overensstemmelse med Pkt. 6.1.b, som Ansøgeren med tildelte Billetter afviser levering af, ikke får omorganiseret levering af, eller ikke får hentet hos ekspreskureren, eller som Ansøgeren med tildelte Billetter ikke afhenter i overensstemmelse med Pkt. 6.3 og 6.4.
6.3. Hvis levering af Billetterne ikke er mulig i overensstemmelse med Pkt. 6.1.c, vil Ansøgeren med tildelte Billetter blive informeret via e-mail, så snart det er praktisk muligt, om,at dennes Billet(ter) kan afhentes under billetcentrets officielle åbningstider. E-mailen vil indeholde de nøjagtige detaljer om billetcentret lige så vel som oplysninger om de åbningstider, i hvilke Billetten/Billetterne kan afhentes. En sådan beliggenhed skal være i nærheden af det relevante Stadion eller i centrum af den relevante Værtsby. For at kunne afhente en sådan Billet/sådanne Billetter skal Ansøgeren med tildelte Billetter fremvise et personligt ID-dokument (pas eller nationalt ID-kort) på sig selv og sin(e) Gæst(er) og en udskrift af ovennævnte e-mail. Gæsten/Gæsterne skal være til
stede ved Billetcentret sammen med Ansøgeren med tildelte Billetter for at kunne afhente Billetterne.
6.4. Hvis Ansøgeren med tildelte Billetter skal afhente sine Billetter i overensstemmelse med Pkt. 6.1.d, vil denne senest 10 dage før Kampen blive informeret via e-mail om, at dennes Billet(ter) kan afhentes under Billetcentrets åbningstider. E-mailen indeholder de nøjagtige detaljer om billetudleveringsstedet lige så vel som oplysninger om de åbningstider, i hvilke Billetten/Billetterne kan afhentes. En sådan beliggenhed skal være i nærheden af Stadion eller i centrum af den relevante Værtsby. For at kunne afhente en sådan Billet/sådanne Billetter skal Ansøgeren med tildelte Billetter fremvise et personligt ID-dokument (pas eller nationalt ID-kort) på sig selv og sin(e) Gæst(er) og en udskrift af ovennævnte e-mail. Gæsten/Gæsterne skal være til stede ved Billetudleveringsstedet sammen med Ansøger med tildelte Billetter for at kunne afhente Billetterne. For at undgå tvivlsspørgsmål skal det her præciseres, at der ikke vil blive udleveret Billetter til nogen Ansøger, som ikke opfylder identifikationskravene, eller som anses for at være en Ekskluderet Person (som defineret i Pkt. 12.2) iht. nærværende Vilkår og Betingelser (inkl. men ikke begrænset til Ansøgere med tildelte Billetter, som har handlet i modstrid med nærværende Vilkår og Betingelser).
6.5. Hvis Billetter sendes til Ansøgeren med tildelte billetter med ekspreskurér, og denne anmoder om, at Billeten/Billetterne leveres til en alternativ adresse og/eller modtager af den ekspreskurér, der er udpeget af UEFA Events SA til at levere Billetten/Billetterne, anerkender og accepterer Ansøgere, at kureren vil underrette UEFA Events SA om sådanne alternative leveringsoplysninger og/eller modtageroplysninger, og at identitetstjek kan blive udført på Stadion mht. de Billetter, der tildeles den pågældende Ansøger.
6.6. Billetter skal til enhver tid forblive UEFA Parternes ejendom.
6.7. Defekt mobilbillet/defekte mobilbilletter, som f.eks.: Billetter, der ikke fremvises i App'en, Billetter, der ikke fremvises pga. defekt mobiltelefon eller utilstrækkeligt batteri eller med forkerte personoplysninger fremvist på Billetten, vil blive afvist ved indgangen til Stadion. UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og Stadionejeren er ikke ansvarlige for en defekt, mistet eller stjålen Billet/defekte, mistede eller stjålne Billetter og påtager sig ingen forpligtelse til at genudstede en eventuel sådan Billet/eventuelle sådanne Billetter, forudsat at hvor der er en defekt ved en mobilbillet, som alene kan tilskrives UEFAs Parter, skal UEFAs Parter, hvor dette inden for rimelige rammer er muligt, blokere den pågældende Billet efter underretning om defekten og udstede en ny Billet til Ansøgeren med tildelte Billetter efter fremvisning af tilstrækkeligt bevis fra denne.
6.8. UEFA Events SA skal skriftligt underrettes om defekt udprintet Billet/defekte udprintede Billetter, som f.eks. Billetter med ulæselig skrift eller manglende pladsnumre, i overensstemmelse med Pkt. 18 inden for syv (7) dage efter modtagelsen af Billetterne (med undtagelse af hvor en sådan Billet/sådanne Billetter er blevet afhentet af Ansøger med tildelte Billetter på Stadion (eller i nærheden deraf), i hvilket tilfælde Ansøgeren med tildelte Billetter straks skal underrette UEFA Events SA). En defekt Billet/defekte Billetter vil blive erstattet gratis, forudsat at den originale defekte Billet/de originale defekte Billetter returneres/sendes til UEFA Events SA i original stand. UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og Stadionejeren er ikke ansvarlige for en mistet, stjålen, beskadiget eller ødelagt Billet/mistede, stjålne, beskadigede eller ødelagte Billetter
efter deres levering til pågældende Ansøger. UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og Stadionejeren er i særdeleshed ikke ansvarlige for at refundere en eventuel Billet/eventuelle Billetter eller for at genudprinte en Billet/Billetter.
C. BRUG AF BILLETTER
7. Forbudt Brug af Billetten/Billetterne
7.1. Med mindre det er udtrykkeligt tilladt iht. Pkt. 7.2 og 7.3, er videresalg, overdragelse af en Billet/ Billetter, tilbud om eller reklame for en Billet/Billetter til videresalg eller overdragelse, uanset om dette er gratis eller for et vederlag, strengt forbudt.
7.2. En Ansøger med tildelte Billetter må:
a. overdrage Billetter til sin(e) Gæst(er), hvis personoplysninger blev opgivet i Ansøgningsformularen), forudsat at (i fællesskab):
i. Bortset fra, hvor Pkt. 7.3 gør sig gældende, kommer Ansøgeren med tildelte Billetter til den relevante Kamp sammen med sin(e) Gæst(er);
ii. Billetterne er til deres personlige brug;
iii. En sådan tilladt overdragelse ikke indeholder noget ekstra vederlag, som ligger ud over Billettens pålydende værdi; og
iv. Gæster, ved at acceptere overdragelsen af Billetter fra Ansøgeren med tildelte Billetter, indvilliger i at være underlagt nærværende Vilkår og Betingelser.
b. videresælge Billetter (i overensstemmelse med de relevante Vilkår og Betingelser), dette må dog kun gøres via en officiel 'Billetvideresalgsplatform', der implementeres og lanceres af UEFA Events SA efter organisationens eget skøn. En eventuel sådan videresalgsplatform, hvis den implementeres og lanceres af UEFA Events SA, vil blive administreret af UEFA Events SA som den eneste autoriserede platform til videresalg af Billetter for Ansøgere med tildelte Billetter. For at undgå tvivlsspørgsmål skal det hermed præciseres, at UEFAs Parter ikke garanterer, at en sådan videresalgsplatform vil blive implementeret og lanceret.
7.3. I tilfælde af, at Billetindehaveren (som, for at undgå tvivlsspørgsmål omfatter Ansøgeren og gæst(er) ikke kan deltage i den relevante Kamp af helbedsmæssige årsager (herunder, men ikke begrænset, til helbredsmæssige årsager i forbindelse med COVID-19), er Ansøgeren ikke berettiget til en fuld refusion for en sådan billet, men er berettiget til at overføre en sådan billet til en ven eller et familiemedlem (som herefter bliver Gæst under disse Vilkår og Betingelser), forudsat af en sådan overførsel udføres i overensstemmelse med og er underlagt, Pkt. 7.1 og 7.2, og at de personlige oplysninger for denne person gives i overensstemmelse med proceduren, som UEFA har meddelt Ansøgeren.
7.4. Billetten/Billetterne må ikke:
a. bruges til salgsfremstød, reklame, fundraising, auktioner, lodtrækninger eller eventuelle andre lignende kommercielle og ikke-kommercielle formål;
b. bruges som præmie (eller som en del af en præmie) i en konkurrence (salgsfremmende), chancebetonet spil, lotteri eller sweepstake;
c. kombineres med og sælges som en del af en pakke med varer eller serviceydelser; eller
d. kombineres med og sælges som en del af en rejse- eller hospitality-pakke (f.eks. en kombination af flyrejse, hotel og Billet(ter).
7.5. Billetindehavere må ikke:
a. køre eventuelle reklamer eller salgsfremstød med relation til UEFAs Parter, UEFA EURO 2020™ eller Kampen;
b. reklamere, fremme, forære, distribuere, sælge eller sætte eventuelle produkter eller serviceydelser til salg fra nogen som helst del af Stadion eller via fremvisning af åbenlyse kommercielle beskeder på tøj, der bæres, eller genstande, der medbringes på Stadion; eller
c. udnytte eventuelle markedsførings- eller salgsfremmende muligheder med relation til Billetten/Billetterne.
For at undgå tvivlsspørgsmål skal det hermed præciseres, at branding, som kan være rettet mod salgsfremmende eller markedføringsmæssige formål af nogen art, under ingen omstændigheder må fremvises af en Billetindehaver på Stadion.
7.6. En Billet/Billetter, der erhverves eller bruges i strid med nærværende Pkt. 7 og/eller Pkt. 12 i disse Vilkår og Betingelser, er ugyldig(e) uden ret til refundering, og en hvilken som helst person, der søger at bruge en sådan Billet/sådanne Billetter, vil blive anset for at være ubuden gæst, og vedkommende vil blive nægtet adgang eller blive smidt ud fra Stadion og måske blive udsat for yderligere retsforfølgning. Ethvert uautoriseret salg og enhver uautoriseret overdragelse af en Billet/Billetter kan blive rapporteres til politiet.
7.7. Enhver overtrædelse af disse Vilkår og Betingelser, Gældende Love og/eller Forordninger berettiger UEFA Events SA til at annullere og ugyldiggøre Billetten og eventuelle andre Billetter, der er blevet købt af den pågældende Ansøger til den samme eller en hvilken som helst anden Kamp ved UEFA EURO 2020™, uden nogen ret til en refundering.
8. Adgang til Stadion
8.1. Adgang til det relevante Stadion vil være tilladt på de tidspunkter, der er angivet på Billetten eller offentliggjort på UEFAs webside: xxx.xxxx.xxx.
8.2. Adgang til det relevante Stadion skal være:
a. med forbehold af overholdelse af:
i. nærværende Vilkår og Betingelser;
ii. Stadionreglementerne;
iii. eventuelle sanitære foranstaltninger eller politikker på plads;
iv. alle Gældende Love (uanset om disse er lovbefæstede eller på anden vis og inkl. sundheds- og sikkerhedskrav og alle sundhedsmæssige foranstaltninger i relation til COVID-19), som regulerer adgang og tilstedeværelse på Stadion, overværelse af Kampen, brug af Billetterne, generelt sikkerhedscertifikat og eventuelt særligt sikkerhedscertifikat, der gælder for Stadion, og som er udstedt af en hvilken som helst myndighed, der har jurisdiktion eller bemyndigelse i relation til afholdelse af Kampen på Stadion; og
b. autoriseret ved fremvisning af en gyldig Billet pr. person (uanset alder) og ved forespørgsel fremvisning af bevis på identitet med gyldigt fotografi (pas eller nationalt ID-kort).
8.3. En Ansøgers/Billetindehavers overtrædelse af disse Vilkår og Betingelser resulterer i, at Ansøgeren/Billetindehaveren bliver anset for en ubuden gæst, hvilket berettiger UEFAs Parter og/eller det relevante Værtsforbund til at bortvise nævnte Ansøger eller Billetindehaver fra det relevante Stadion.
8.4. Billetindehavere, der forlader Stadion, vil ikke blive lukket ind igen.
9. Adfærd på Stadion
9.1. Af sikkerhedsmæssige årsager skal alle personer, der overværer Kampen, hvis og når de anmodes derom af vagter, sikkerhedspersonale og/eller eventuelle andre personer, der ved lov er bemyndiget til at repræsentere arrangøren af Kampen,:
a. fremvise en gyldig Billet sammen med bevis på deres identitet med et gyldigt fotografi og underskrift (pas eller nationalt ID-kort) for at kunne yde tilstrækkeligt bevis på, at Billetindehaverens identitet svarer overens med Ansøgerens/Gæstens, hvis personoplysninger blev opgivet på Ansøgningsformularen;
b. indvillige i inspektioner, kropsvisitationer og undersøgelser - inkl. ved brug af tekniske hjælpemidler - for at sikre, at de ikke er i besiddelse af farlige, forbudte eller uautoriserede genstande. Sikkerhedspersonale, vagter og politi er berettiget til at undersøge personers tøj og disses ejendele; og
c. efterleve alle instrukser og retningslinjer, der udstedes af sikkerhedspersonale, vagter og politi og/eller eventuelle andre behørigt autoriserede personer på Stadion; og
d. overholde alle hygiejniske foranstaltninger og politikker, der findes på stadionet, og følge alle instruktioner fra sikkerhedspersonalet, stewards, og/eller politiet, og/eller andre behørigt autoriserede personer på stadionet i forbindelse med sundheds- hygiejnemæssige foranstaltninger; og
e. alt efter omstændighederne være underlagt yderligere sikkerhedstjek inde på Stadion.
9.2. Det er strengt forbudt inde på Stadion at give udtryk for, sprede eventuelle fornærmende, racistiske, fremmedfjendske, kønsdiskriminerende (uanset om det er rettet mod mænd eller kvinder), religiøse, politiske elle andre ulovlige/forbudte synspunkter, især diskriminerende propaganda, og at være i besiddelse af sådant materiale.
9.3. Stadionreglementerne indeholder detaljerede lister over forbudte genstande og forbudt adfærd, og alle Billetindehavere skal til fulde efterleve eventuelle restriktioner, der er indeholdt deri. Forkortede versioner af disse Vilkår og Betingelser og/eller Stadionreglementerne eller enkle ikoner, der illustrerer genstande og adfærd, kan evt. være inkluderet på Billetten og skal til fulde efterleves af Billetindehaveren.
9.4. Det er uden begrænsning strengt forbudt at gøre følgende inde på Stadion:
a. opholde sig på eller få adgang til områder, som er lukket for offentligheden, eller til hvilke adgang ikke er autoriseret i overensstemmelse med den Billetkategori, Billetindehaveren tilhører;
b. begrænse adgang til eller opholde sig på områder, der er åbne for trafik, gangstier og vejbaner, indgange og udgange til områder til besøgende samt nødudgange; og/eller
c. udvise eventuel anden adfærd, som kan bringe andre personer på Stadion i fare.
Ovenstående liste er ikke udtømmende. Tjek altid Stadionreglementerne for yderligere oplysninger om den adfærd, der skal udvises inde på Stadion.
9.5. Fans, som støtter de hold, som spiller Kampen, må ikke blive adskilt på Stadion, og enhver Billetindehaver er indforstået med at opføre sig ansvarligt og i overensstemmelse med de sikkerhedsretningslinjer, der er formidlet af UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren.
9.6. Det er ikke tilladt for Billetindehavere at indgå pengevæddemål med relation til UEFA EURO 2020™ inde fra noget som helst Stadion.
10. Lyd- og Billedoptagelser
10.1. Billetindehavere, der overværer Kampen på Stadion, indvilliger i, og giver i det omfang, det er nødvendigt iht. Gældende Love, tilsagn til at blive fotograferet, filmet og/eller optaget af UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren og/eller eventuelle tredjeparter, der er udpeget heraf, som skal have ret i al evighed eller i den maksimale varighed, der er tilladt iht. Gældende Love i det relevante Værtsland, til at benytte, sende, offentliggøre og licensere Billetindehaverens stemme, billede og lighed vha. levende eller optaget video og/eller lyddisplay, transmissioner eller optagelser, fotografier eller eventuelle andre nuværende og/eller fremtidige medieteknologier uden nogen krav om betaling af penge eller anden form for vederlag.
10.2. Billetindehavere må ikke tage, optage og/eller transmittere lyd, billede og/eller beskrivelse af Stadion eller Kampen (eller noget resultat og/eller nogen statistikker fra Kampen) andet end til deres egen eksklusive, private brug (som for at undgå enhver tvivl og kun som eksempel ikke må inkludere optagelse og/eller transmission af lyd, billede og/eller beskrivelse af Stadion til nogen kommercielle formål). Det er strengt forbudt helt eller delvist via internet, radio, tv eller nogen andre nuværende og/eller fremtidige medier at udsende lyd, billede, data, beskrivelse, resultat og/eller statistikker fra Kampen, ej heller er det tilladt at hjælpe andre personer med at udføre sådanne aktiviteter. Ophavsretlige rettigheder, rettigheder til databaser og eventuelle andre intellektuelle ejendomsrettigheder til eventuelle uautoriserede optagelser eller transmissioner iht. nærværende Pkt. 10.2 overdrages (i kraft af denne overdragelse af fremtidige rettigheder) til UEFA. Hvor overdragelse ikke er mulig iht. Gældende Love, overdrager Billetindehaveren UEFA en eksklusiv, uigenkaldelig og afgiftsfri licens til at benytte en sådan ophavsret, database og andre intellektuelle ejendomsrettigheder. Billetindehavere indvilliger ydermere i (hvis og hvor end de måtte blive påkrævet at gøre således af UEFA) straks at underskrive alle dokumenter og gøre alt, hvad der måtte være nødvendigt for at overgive ret til, adkomst til og interesse i sådanne rettigheder til UEFA helt og holdent og uden behæftelser og andre byrder.
D. DIVERSE
11. Erstatningsansvar
11.1. Hvis UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren misligholder deres forpligtelser (iht. disse Vilkår og Betingelser eller på anden vis), er UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren kun ansvarlig for et sådant tab eller en sådan skade, som Billetindehaveren måtte lide, og som med rimelighed var forudsigeligt som følge af misligholdelsen. UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren er ikke ansvarlig for et eventuelt tab eller en eventuel skade, som ikke med rimelighed kunne forudsiges eller overvejes på det tidspunkt, hvor Ansøgeren indgik en aftale iht. disse Vilkår og Betingelser.
11.2. Uagtet Pkt. 11.1, er UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren ikke erstatningsansvarlige for eventuelle virksomhedstab, og UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren har ikke noget erstatningsansvar over for nogen Billetindehaver for eventuelt tab af fortjeneste, tab af forretning, afbrydelse af forretning eller tab af forretningsmuligheder.
11.3. I alle tilfælde og i det omfang, som loven muliggør, fralægger UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren sig hermed et hvilket som helst erstatningsansvar for tab, skade eller personskade på en Billetindehaver og/eller dennes ejendom, inkl. (men ikke begrænset til) eventuelle indirekte tab eller skader eller driftstab, inkl. (men ikke begrænset til) tab af nydelse eller rejse- eller indkvarteringsudgifter, uanset om hvorvidt tabet eller skaden: (a) ville opstå under normale omstændigheder; (b) med rimelighed kunne forudsiges; eller (c) er i parternes overvejelser, eller på anden vis.
11.4. UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren er ikke ansvarlige for eventuelle afbrydelser og/eller begrænsninger mht. overværelsen af Kampen forårsaget af (i) pladsens placering og/eller (ii) andre tilskueres handlinger.
11.5. Til trods for eventuelle bestemmelser i disse Vilkår og Betingelser søger UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren ikke at udelukke eller begrænse deres erstatningsansvar: (a) for bedrageri eller svigagtige anbringender; (b) for dødsfald eller personskade forårsaget af UEFAs Parters, det relevante Værtsforbunds og/eller Stadionejerens uagtsomhed eller forsømmelighed udvist af disses ledende medarbejdere, ansatte eller befuldmægtigede; eller (c) for eventuelle andre anliggender, for hvilke det ikke er muligt at udelukke eller begrænse erstatningsansvar ved lov.
11.6. Intet angivet eller implicit i disse Vilkår og Betingelser vil påvirke Billetindehaverens lovfæstede rettigheder eller eventuelle rettigheder, som ikke kan udelukkes iht. de love, der er gældende i det relevante Værtsland.
12. Uautoriserede Tilskuere
12.1. Billetindehavere har tilladelse til at overvære den relevante Kamp, forudsat at:
a. de ikke er Ekskluderede Personer,
b. Billetten er blevet erhvervet i overensstemmelse med disse Vilkår og Betingelser;
c. de overholder alle adgangskrav og alle anerkendelser og/eller eventuelle epidemiologiske anerkendelser (herunder eventuelle epidemiologiske anerkendelser, hvis det er påkrævet) i forbindelse med COVID-19, som meddelt af UEFA;
d. hvor det er påkrævet, har fået et gyldigt Visum fra det relevante Værtsland;
e. for kampe, der afholdes i Rusland, har de opnået et gyldigt FAN-ID (som er Billetindehaverens ansvar at få (i overensstemmelse med den relevante lovgivning, der er bestemt af de russiske myndigheder);
f. hvor Billetindehaveren rejser til Værtsområdet, har de overholdt ethvert krav, som er gældende vedrørende indrejser i Værtsområdet (herunder, men ikke begrænset til, rejse- og indrejsekrav, der er pålagt i henhold til gældende lovgivning under gældende love og/eller andet i forbindelse med COVID-19)
For at undgå nogen form for tvivl, er UEFA-parterne ikke ansvarlige for nogen former for tab eller skader, som billetindehaveren har lidt, hvis de ikke overholder bestemmelserne i Pkt. 12.1 og/eller, hvor det er påkrævet, ikke har fremskaffet de nødvendige dokumenter.
12.2. For så vidt angår nærværende Pkt. 12 betyder “Ekskluderet Person”:
a. en hvilken som helst person, som er udelukket af det relevante Værtsforbund fra medlemskab af fanklubben for det pågældende lands landshold (eller udelukket fra tilsvarende officiel supporterklub af en fodboldinstans i en hvilken som helst jurisdiktion i Verden);
b. en hvilken som helst person, som er udelukket fra fodbold iht. en dom iht. Lovene i den relevante Værtsby og/eller det relevante Værtsland;
c. en hvilken som helst person, som er udelukket af UEFA, FIFA, en fodboldinstans eller på anden vis, fra at rejse til eller overvære en fodboldkamp i den pågældende turnering;
d. en hvilken som helst person, som er udelukket af UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren fra at overvære events på Stadion;
e. en hvilken som helst person, som i følge de hold, som spiller Kampen, anses for at være en person, til hvem der ikke skal tildeles Billetter (inkl. men ikke begrænset til personer, som er blevet udelukket fra at vise sig på et stadion af de respektive hold); og
f. en hvilken som helst person, som har overtrådt eller som overtræder disse Vilkår og Betingelser med relation til den relevante Billet og/eller en eventuel Billet, Billetindehaveren tidligere har været i besiddelse af til UEFA EURO 2020™.
13. Beskyttelse af personoplysninger
13.1. UEFA indsamler og behandler som dataansvarlig personoplysninger til følgende tre formål: Med henblik på organisatoriske og sikkerhedsmæssige formål mht. Kampen og sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med COVID-19 (13.2), med henblik på Billetsalg (13.3), og/eller til kommercielle formål (13.4).
13.2. UEFA indsamler og behandler følgende af Ansøgerens personoplysninger med det formål at behandle ansøgningen om Billetter og udføre eventuelle adgangstjeks eller anden nødvendig screening: Identifikationsdata, som f.eks. titel, efternavn/fornavn(e), fødselsdato, fødselssted, bopælsland og nationalitet, mobilnummer, e-mail adresse, pas-/ID-nummer, kontaktoplysninger, som f.eks. komplet postadresse. UEFA indsamler og behandler følgende af Gæstens personoplysninger med det formål at behandle ansøgningen om Billetter og udføre eventuelle adgangstjeks eller anden nødvendig screening: Identifikationsdata, som f.eks. navn, efternavn, fødselsdato, nationalitet, og pas-/ID-nummer. Hvor Billetter sendes som elektroniske "mobilbilletter", skal Billetindehavere efterfølgende opgive følgende personoplysninger, når de downloader App'en: Efternavn, fornavn, e-mail adresse, mobilnummer, fødselsdato, nationalitet, titel og ID-/pasnummer. Hvor Ansøgeren med tildelte Billetter skal afhente Billetterne i overensstemmelse med Pkt. 6.3 eller 6.4, indsamler og behandler UEFA følgende af den relevante Ansøgers personoplysninger med det formål at få Billetterne afhentet samt med henblik på bekræftelse af afsendelse af den relevante Billet/de relevante Billetter: Fotografi. Alle sådanne personoplysninger indsamles og behandles med det formål at behandle Anmodningerne og med henblik på identifikation, sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i relation til Kampen.
Personoplysningerne er påkrævede og nødvendige for at kunne opfylde den aftale, der er indgået mellem UEFA og Ansøgeren, og for at kunne fastslå, hvorvidt personer, der er interesseret i at købe en Billet/Billetter, er berettiget dertil og for at sikre, at Billetterne leveres til de rigtige enkeltpersoner og med henblik på at garantere et effektivt sikkerhedssystem og sikkert miljø inde på og rundt om Stadions og med det formål at bekæmpe ulovligt salg af Billetter.
13.3. UEFA indsamler og behandler Ansøgerens personoplysninger med det formål at sælge og udstede Billetter: Identifikationsdato, som f.eks. fornavn(e), efternavn,
kontaktoplysninger, som f.eks. postadresse, e-mail adresse og betalingsoplysninger, som f.eks. kreditkortoplysninger (hvis dette er relevant), som kun vil blive brugt til køb af Billetten/Billetterne efter tildelingen deraf, i overensstemmelse med disse Vilkår og Betingelser og med det formål at fakturere for og levere Billetterne.
Personoplysningerne er påkrævede og nødvendige for at kunne opfylde den aftale, der er indgået mellem UEFA og Ansøgeren og med henblik på eventuelle handlinger, der finder sted efter tildeling af Billetter.
13.4. Forudsat at Ansøgeren har givet sit samtykke i Ansøgningsformularen, vil personoplysninger om efternavn, fornavn(e) og e-mail adresse blive indsamlet og behandlet af UEFA med det formål vis elektroniske midler at give Ansøgeren oplysninger og information om UEFAs produkter, serviceydelser, kommercielle aktiviteter og events.
Hvis Ansøgeren ikke ønsker at modtage eller ikke længere ønsker at modtage tilbud og oplysninger fra UEFA, kan vedkommende framelde dette på sin konto.
13.5. UEFA er underlagt gældende databeskyttelselove i forhold til indsamling og behandling af personoplysninger. Personoplysninger, der indsendes af Ansøgeren til UEFA, vil blive lagret og behandlet via Billetportalen i overensstemmelse med disse Vilkår og Betingelser, beskyttelse af personlige oplysninger og UEFAs Politik om behandling af personoplysninger, som kan ses på xxxx://xxx.xxxx.xxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxx.xxxx.
13.6. UEFA benytter følgende kategorier af tredjeparter og vil måske overføre personoplysninger til disse modtagere med det ene formål, at de kan udføre deres aktiviteter:
a) tekniske serviceudbydere, som hjælper med at vedligeholde sikkerheden ved og driften af Billetportalen og App'en;
b) serviceudbydere, som hjælper med at udstede og levere Billetterne;
c) Værtsforbundet, inden for hvis jurisdiktion den relevante Kamp finder sted, den relevante Stadionejer, udbydere af sikkerhedsserviceydelser og adgangsservice på Stadion og eventuelle sådanne andre udbydere, som hjælper med at arrangere Kampen og sørger for sikkerheden (herunder i forbindelse med sundhedsforanstaltninger); og
d) de relevante myndigheder i det omfang, det er nødvendigt for at kunne opretholde sikkerhed i forbindelse med Kampen (herunder i forbindelse med sundhedsforanstaltninger).
13.7. Personoplysninger, der tilhører Ansøgere, Billetindehavere og Gæster, og som er formidlet til UEFA iht. disse Vilkår og Betingelser, indsamles og behandles kun af UEFA så længe, det er nødvendigt for de formål, der er beskrevet i Pkt. 13.2, 13.3 og 13.4, medmindre brugen af sådanne personoplysninger er yderligere påkrævet for løbende administrative eller retslige anliggender med relation til Kampen, eller hvor dette er nødvendigt for at kunne forhindre eller opdage ulovlige handlinger.
13.8. Ansøgere, Billetindehavere og Gæster har ret til at anmode om adgang til eller information om egne personoplysninger, som behandles af UEFA. De kan tilgå, ajourføre og/eller anmode om sletning, begrænsning, tilretning og/eller modtagelse af deres personoplysninger i overensstemmelse med gældende
databeskyttelseslovgivning i det relevante Værtsland. Eventuelle anmodninger med relation hertil skal indsendes via xxxxx://xxxxxxx.xxxxxxx-xxxx0000.xxxx.xxx/xx/xx- us/requests/new. For at kunne gøre således kan UEFA eventuelt kræve, at en Billetindehaver fremsætter bevis på sin identitet (f.eks. kopi af officielt identifikationsdokument med et billede og oplysning om fødselsdato & -sted). UEFA må nægte, afvise eller udsætte en anmodning, hvor en formel forordning giver hjemmel dertil, hvor dette er påkrævet for at beskytte tredjeparters altovervejende interesser og/eller hvor organisationens egne altovervejende interesser kræver det, eller hvor anmodninger åbenlyst er ubegrundede eller overdrevne, og hvor UEFA har ret til at gøre således iht. gældende databeskyttelseslove (f.eks. hvor en anden retslig grund til behandling finder anvendelse). Billetindehavere, Ansøgere og Xxxxxx har ret til at indgive en klage over behandling af deres personoplysninger til deres lokale tilsynsmyndighed. Hvis en Ansøger, Billetindehaver og/eller Gæst legitimt begrænser eller trækker deres samtykke tilbage eller på anden vis modsætter sig, hvordan UEFA behandler deres personoplysninger, kan UEFA være ude af stand til at tillade en sådan enkeltperson at købe en Billet og/eller overvære den relevante Kamp.
13.9. Ansøgeren accepterer og bekræfter, at vedkommende har forstået, hvordan UEFA vil behandle dennes personoplysninger iht. nærværende Pkt. 13, og, hvor samtykke er påkrævet iht. gældende databeskyttelseslove, giver vedkommende sit samtykke til behandlingen af dennes personoplysninger som anført heri. Ansøgeren bekræfter også, at vedkommende af sin Gæst er bemyndiget til at formidle personoplysninger om den pågældende Gæst/de pågældende Gæster til UEFA med de formål, der er anført her nedenfor, og hvor samtykke er påkrævet iht. gældende databeskyttelseslove, har vedkommende fået hver enkelt Gæsts samtykke til behandlingen af dennes personoplysninger som anført her.
14. Uforudsete Omstændigheder
14.1. UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren forbeholder sig ret til at foretage ændringer af tidspunkt, dato og placering af UEFA EURO 2020 og/eller Kampen(e) pga. uforudsete, ekstraordinære omstændigheder: Force majeure, sikkerhedsårsager eller andre beslutninger (herunder i forbindelse med COVID-19), der træffes af en kompetent myndighed, som har en væsentlig indvirkning på, at Kampen spilles på det pågældende Stadion.
14.2. I tilfælde af aflysning, manglende færdigspilning og udsættelse af samt ny kampdato for Kampen, eller i tilfælde af skift af mødested, reduktion af stadions kapacitet eller Kampen spilles bag lukkede døre, vil Ansøgeren med tildelte Billetter være bundet af Politikken om refundering af billetter mht. eventuelle refunderinger af de Billetter, som denne Ansøger har købt, forudsat at:
a. eventuelle refunderinger kun må betales til Ansøgeren med tildelte Billetter (og ikke til Billetindehaveren) og kun gå op til den Købspris, den relevante Ansøger har betalt for Billetten/Billetterne, og for at undgå tvivlsspørgsmål skal det her præciseres, at en sådan situation ikke berettiger Ansøgeren til en refundering af eventuelle omkostninger eller udgifter, som Ansøgeren med tildelte Billetter eller Gæst(er) måtte have pådraget sig i relation til rejse eller indkvartering;
b. Med forbehold af ovenstående og Pkt. 11 pådrager UEFAs Parter, det relevante Værtsforbund og/eller Stadionejeren sig intet erstatningsansvar over for
Ansøgeren med tildelte Billetter eller eventuel Gæst eller Billetindehaver pga. en sådan aflysning, manglende færdigspilning og udsættelse af samt ny kampdato, reduktion af stadions kapacitet eller Kampen spilles bag lukkede døre eller anden mangelfuldhed mht. afholdelsen af Kampen.
15. Vilkårenes Uafhængighed og Ændringer
15.2. Såfremt eventuelle bestemmelser i nærværende Vilkår og Betingelser erklæres ugyldige, ineffektive, ulovlige eller uden mulighed for at blive håndhævet af en kompetent domstol, instans eller myndighed;
a. skal resten af nærværende Vilkår og Betingelser fortsat gælde, som havde sådan(ne) ugyldig(e), ineffektiv(e), ulovlig(e) bestemmelse(r) eller bestemmelse(r) uden mulighed for håndhævelse ikke været inkluderet; og
b. hvor det er påkrævet og/eller tilladt iht. Gældende Love, skal en ugyldig bestemmelse erstattes af en bestemmelse, som tilnærmelsesvis har samme økonomiske formål som en sådan ugyldig bestemmelse.
16. Oprindelig Tekst
Nærværende Vilkår og Betingelser er blevet udfærdiget på engelsk og oversat til de sprog, der tales i Værtslandene, og er tilgængelige på Billetportalen. Hvor det er tilladt iht. Gældende Love, skal den engelske version gælde i tilfælde af eventuelle uoverensstemmelser mellem den engelske version og de oversatte versioner.
17. Generelt
17.1. Forordningerne (som UEFA skal fremsende efter anmodning) skal inkorporeres i nærværende Vilkår og Betingelser, og alle Ansøgere, Billetindehavere og Gæster skal overholde disse forordninger.
17.2. Ansøgeren accepterer på egne vegne og på vegne af dennes Gæst(er) at overholde nærværende Vilkår og Betingelser (dvs. at Ansøgeren skal sikre, at dennes Gæst(er) forstår, accepterer og indvilliger i at overholde nærværende Vilkår og Betingelser). Hvis Gæsten er under 18 år, bekræfter Ansøgeren, at vedkommende i overensstemmelse med nærværende Vilkår og Betingelser har modtaget korrekt samtykke fra Gæstens/Gæsternes forælder eller værge iht. de Gældende Love i det relevante Værtsland.
17.3. Nærværende Vilkår og Betingelser udgør hele aftalen mellem parterne, og ingen part skal have noget erstatningskrav eller retsmiddel mht. nogen erklæring, noget
anbringende, nogen garanti eller forpligtelse, der er fremsat af eller på vegne af nogen anden part med relation til nærværende Vilkår og Betingelser, som ikke allerede er fastsat i nærværende Vilkår og Betingelser.
17.4. EU-kommissionen har på sin webside følgende link til ODR-platformen: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxx. Denne platform skal være stedet, hvor der findes udenretslige løsninger på tvister, der måtte opstå i forbindelse med onlinesalgs- og servicekontrakter, der indgås mellem forbrugere og handlende. UEFAs Parter er hverken forpligtet eller villig til at deltage i en tvistløsningsordning arrangeret af en alternativ tvistløsningsenhed.
17.5. Nærværende Vilkår og Betingelser er underlagt schweizisk lovgivning. Punktet vedr. lovvalg skal ikke påvirke en Ansøgers lovfæstede rettigheder i forhold til dennes status som forbruger på dennes normale bopæl i det relevante Værtsland.
17.6. Undtaget hvor dette er udelukket iht. eventuelle Gældende Love, aftales det Parterne imellem, at domstolene i Vaud-kantonen eller en domstol i Ansøgerens bopælsland, hvis sidstnævnte betegnes som en forbruger, har enekompetence til at afgøre eventuelle tvister, der måtte opstå iht. eller i forbindelse med nærværende Vilkår og Betingelser.
18. Kontakt
Eventuelle informationsanmodninger om billetsalgsprocessen skal rettes til den kundeservice, der er udpeget af UEFAs Parter i relation til billetprocessen til UEFA EURO 2020™ og Kampene, gennem: xxxxx://xxxxxxx.xxxxxxx- xxxx0000.xxxx.xxx/xx/xx-xx/xxxxxxxx/xxx