Contract
Kendelse |
Den 29. januar 2020 |
Sagsnr. TS82001-00049 |
Ejer: |
xxxx.xx. |
Beliggende: |
mod |
Kommune |
Overtaksationskommissionens afgørelse Overtaksationskommissionen stadfæster Taksationskommissionens kendelse med uddybende bemærkninger og frifinder Kommune. |
Sagen vedrører spørgsmålet om erstatning i anledning af frilægning af
.
Onsdag den 29. januar 2020, kl. 09.00 samledes Overtaksationskommissionen for Nord- og Vestsjælland på adressen . Til stede var formanden for kommissionen, cand.jur. Xx Xxxx og medlemmerne Xxxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx og Xxx Xxxxxxx.
Sagen er indbragt for Overtaksationskommissionen for Nord- og Vestsjælland af ejerens advokat den 6. september 2018.
Ejeren
mødte med advokat
samt .
Kommune gav møde ved , samt advokat Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx.
Protokollen blev ført af juridisk sekretær, fuldmægtig, cand.jur. Xxxxx Xxxxxxxxx.
Sagens oplysninger
Sagen omhandler frilægning af Å og ejerens eventuelle krav på erstatning som følger heraf.
Å er delvist et kommunevandløb og et privat vandløb. Den i sagen omhandlende ejendom ligger ved den kommunale del af vandløbet og har marker grænsende op til åen.
Den 25. juni 2009 vedtog Teknisk Udvalg i Kommune at gennemføre reguleringsprojektet for
Å. Projektet kom på tale, da kommunen gennem flere år har haft store udgifter til renovering af de kommunale rør i vandløbet. Rørene var udtjente og kommunen oplevede udfordringer med oversvømmelser på de omkringliggende arealer, da rørene punktvist var faldet sammen.
Formålet med projektet var at få et åbent vandløb, hvor afstrømningen ville foregå hurtigere. Endvidere ville en realisering af projektet medføre, at der skabes bedre passage for fisk samt forbedret spredningsmuligheder for insekter og planter.
Projektet har berørt flere ejere. I den nærværende sag har frilægningen af åen medført, at åen på en 400 meter lang strækning overskærer ejerens mark.
Den i sagen omhandlende ejer er den eneste, som har gjort indsigelser mod projektet og er gået videre med sagen til Taksationskommissionen.
Sagens forløb strækker sig fra år 2009 til i dag. Indtil anlægget af sagen hos Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II, den 3. december 2013, har der foregået korrespondance imellem
Kommune og ejeren samt ejerens repræsentanter.
Kommune har gjort gældende, at ejerens eventuelle krav er forældet, hvilket ejeren bestrider.
Ejerens advokat gør gældende, at forældelse ikke kan være indtrådt.
Der er i sagen ved Overtaksationskommissionen for Nord- og Vestsjælland bl.a. fremlagt følgende:
− Oversendelsesbrev af 7. november 2018 fra Taksationskommissionen
− Klage af 6. september 2018 fra ejerens advokat
− Taksationskommissionens kendelse af 9. august 2018
− Taksationskommissionens besigtigelse af 16. juni 2017
− Indbringelsen for Taksationskommissionen af 3. december 2013 med bilag 1-24 fra ejerens advokat
− Indbringelsesbrev af 13. juni 2014 fra kommunens advokat
− E-mail af 9. og 22. januar 2020: Påstandsdokument med bilag D-L samt materialesamling og bilagssamling fra kommunens advokat
− E-mail af 14 og 15. januar 2020 med opsummeret og revideret erstatningskrav samt indlæg af
3. december 2013 fra ejerens rådgiver og advokat
− E-mail af 24. januar 2020 med billeder til Taksationsforretningen fra ejerens rådgiver
− E-mail af 27. januar 2020 med billedmateriale til taksationsforretningen (bilag M, N, O) fra kommunens advokat
− E-mail af 27. januar 2020 med talepapir fra ejerens rådgiver
− E-mail af 28. januar 2020 fra kommunens advokat
Overtaksationskommissionen bemærker, at der, udover ovennævnte akter i sagen, også indgår en omfattende e-mailkorrespondance mellem klager og kommune samt for Taksationskommissionen i årene 2015, 2016 og 2017.
Overtaksationskommissionen blev indledningsvist forevist det omhandlede areal. Herefter havde parterne mulighed for at fremføre påstande og synspunkter ved møde.
Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II’s afgørelse af 9. august 2018
Taksationskommissionen har lagt til grund, at Kommunes afgørelse i reguleringssagen.
Kommune tilbød ved brev af 25. september 2009
ikke har påklaget
40.000
kr. i erstatning med svarfrist den 9. oktober 2009. Kommunen erindrede i brev af 30. september 2009 om svarfristen. accepterede ikke kommunens tilbud, men fremsatte ved brev af 4. november 2009 erstatningskrav overfor kommunen. Forældelsesfristen i sagen løber således senest fra den 4. november 2009.
Ved brev af 7. februar 2012 genfremsatte kommunen pr. kulance og uden præjudice erstatningstilbuddet på de 40.000 kr. med en svarfrist den 21. februar 2012. Da
ikke besvarede kommunens henvendelse, bortfaldt erstatningstilbuddet.
Da det ikke fremgår af referatet af mødet den 13. november 2012 mellem bl.a.
og borgmesteren, at erstatningskravet blev drøftet, hvilket bestyrkes af forklaring for Taksationskommissionen, findes forældelsesfristen ikke
afbrudt ved afholdelsen af mødet.
Herefter, og da sagen først er indbragt for Taksationskommissionen den 6. december 2013, findes krav at være forældet allerede ved sagens indbringelse, hvorfor kommune frifindes.
Thi bestemmes:
kommune frifindes.
kommune skal betale grundejeren en godtgørelse på 5.000 kr. til dækning af dennes nødvendige udgifter til advokatbistand.
kommune betaler omkostningerne ved Taksationskommissionens behandling af sagen efter nærmere opgørelse.
Parternes påstande og synspunkter
Ejerens advokat fremsatte påstand om, at ejeren skal tilfaldes en erstatning på 943.757 kr.
Til støtte for påstanden henvistes til de skader og ulemper som ejeren lider på sin grund ved frilægningen af Å.
Xxxxxxx advokat og ejerens rådgiver har til støtte for påstanden genfremsendt indlæg af 3. december 2013 samt et revideret erstatningskrav af 13. januar 2020:
Indlæg af 3. december 2013 fra ejerens advokat:
”Idet jeg henviser til ovenstående, skal jeg på vegne min klient
, hermed indbringe sagen for Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II, med henblik på, at få afklaret og
fastsat erstatning for min klients tab i forbindelse med Å på klagers ejendom.
SAGSFREMSTILLING:
kommunes frilægning af
Ved Kommunes Tekniske Udvalg, blev der den 13. december 2007 truffet
beslutning om, at tiltræde Teknik, Vej og Forsynings indstilling om, at
1. der indledes forhandlinger med lodsejerne, samt Skov- og Naturstyrelsen ved Frederiksborg Skovdistrikt, og
2. at sagen genoptages i udvalget, når resultatet af forhandlingerne foreligger og dermed økonomisk overblik med henblik på iværksættelse af detailprojekt.
Protokol af den 13. december 2007, fremlægges som sagens bilag 1.
Undersøgelserne skulle blandt andet klarlægge de økonomiske muligheder for en frilægning af Å, herunder mulighederne for frivillige aftaler med lodsejerne samt omfanget af arealerstatninger, jf. bilag. 1.
Den 14. februar 2008 fremsendte Teknik, Vej og Forsyning en orienteringsskrivelse ud til lodsejerne langs Å, hvori det ifølge side to, under overskriften ”Sagens videre forløb:” fremgår,
”Vi vil telefonisk kontakte de berørte lodsejere. Som udgangspunkt indgåes frivillige aftaler uden arealerstatning, men kommunen er indstillet på at afholde udgifterne til etablering af de nødvendige overkørsler, hvor sammenhørende arealer bliver delt, ligesom vi vil reetablere dræn og tilbyde hegning, hvor arealer græsses.”
Orienteringsskrivelsen af den 14. februar 2008, fremlægges som sagens bilag 2.
Den 1. marts 2008, fremsendte klager en skrivelse til Kommune, hvori klager
gjorde opmærksom på, at projektmaterialet ikke var fyldestgørende (der mangler hver anden side), ligesom klager fremkom med indsigelser over for projektets gennemførelse i den daværende udformning, idet dette ville medføre store konsekvenser for klagers landbrugsdrift, idet dennes landbrugsarealer ville bliver overskåret ved frilægningen.
Endvidere meddelte xxxxxx, at landbrugsrådgiver sagen for klager til at varetage klagers interesser.
Klagers indsigelse fremlægges som sagens bilag 3.
ville blive sat på
Den 13. marts 2008 beklagede Kommunen og meddelte, at Kommunen havde været i kontakt med de øvrige lodsejere og alle havde været positive over for projektets gennemførelse. Kommunen meddelte endvidere at Kommunen gerne så projektet gennemført ad frivillighedens vej og synspunktet herfor var vandløbets store naturmæssige værdi, hvorfor Kommunen ligeledes ønskede at komme i dialog med klager.
Kommunens skrivelse af den 13. marts 2008, fremlægges som sagens bilag 4.
Bortset fra et møde med vandløbsmyndigheden, klager og dennes rådgiver
den 1. april 2009, skte der ikke væsentligt yderligere i sagen førend Kommunen fremsendte skrivelse af den 12. maj 2009, vedlagt rapport fra NIRAS. Skrivelsen fremlægges som sagens bilag 5 og rapporten fra marts 2009 som sagens bilag 6.
Ifølge skrivelsen af den 12. maj 2009, jf. bilag 5, ville projektet beløbe sig til en udgift på ca. 2.000.000,00 kr., og at der ville blive indledt en høringsperiode på 4 uger, når forslaget var blevet offentliggjort. Endvidere fulgte det af skrivelsen, at Kommunen ville indgå skriftlige aftaler med lodsejerne under høringsperioden.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der ifølge NIRAS rapport på side 31, jf. bilag 6, er opgjort en fortegnelse over lodsejere, der bliver berørt af frilægningen af
Å. Klager ,
fremgår ikke af listen over berørte lodsejere på trods af gennemskæringen af dennes landbrugsarealer.
Den 3. juni 2009 fremsendte indsigelser imod Kommunens projekt om
frilægning af Å på vegne klager. Endvidere bemærkes over for Kommunen,
at den meddelte offentliggørelse fortsat ikke var gennemført. Indsigelse af den 3. juni 2009 fremlægges som sagens bilag 7.
Kommunen besvarede klagers indsigelser den 19. juni 2009 med bekræftelse af, at Kommunens offentliggørelse ikke var gennemført. Endvidere bekræftede Kommunen, at der skulle ydes klager erstatning.
Kommunens besvarelse af den 19. juni 2009, fremlægges som sagens bilag 8.
Den 25. juni 2009 traf Teknisk Udvalg beslutning om tiltrædelse af Teknik, Vej og forsynings indstillinger omkring følgende tre punkter:
• Hele projektet gennemføres,
• At projektet sendes i 4 ugers høring, og
• At de søges økonomisk forlig med en lodsejer på 2 etape.
Protokol af den 25. juni 2009, fremlægges som sagens bilag 9.
Det bemærkes, at nærværende klager er den lodsejer som Teknisk Udvalg træffer beslutning om under punkt 3, jf. bilag 9. Der blev derfor truffet en forvaltningsretlig beslutning om, at klager skulle have en økonomiaks kompensation.
Den 12. juli 2009 fremsendte klager kopi af faktura til Kommunen med anmodning om omkostningsdækning. Skrivelse af den 12. juli 2009, fremlægges som sagens bilag 10.
Den 13. juli 2009 meddelte Kommunen klager, at projektet var vedtaget i sin helhed, og at Kommunen ville søge økonomiaks forlig med klager, jf. Teknisk Udvalgs beslutning af den 25. juni 2009 (bilag 9). Kommunens skrivelse af den 13. juli 2009, fremlægges som
sagens bilag 11.
Den 4. august 2009 afviste Kommunen omkostningsdækning med den begrundelse, at Kommunen ikke refunderede omkostninger til rådgiver, og at Kommunen ikke havde afgivet tilsagn herom. Kommunens afvisning af omkostningsdækning, fremlægges som sagens bilag 12.
Den 15. august 2009 meddelte Kommunen at klagefristen for indbringelse af klage over Kommunens beslutning er udløbet, og at der ikke er modtaget klager, hvorfor arbejdet ville blive igangsat. Kommunens meddelelse fremlægges som sagens bilag 13.
Den 25. september 2009 tilbød Kommunen erstatning på kr. 40.000 til fuld og endelig afgørelse efter vandløbslovens § 23. Forligstilbud fremlægges som sagens bilag 14.
Det bemærkes, at det begrænsede forligstilbud ifølge Kommunen blandt andet var begrundet i, at denne ifølge vandløbslovens § 19, stk. 2, mente at have kompetence til at beslutte, at Kommunen skulle afholde udgifterne til reguleringen og samtidig bestemme, at lodsejerne ikke skulle have erstatning for Kommunens inddragelse af lodsejernes arealer.
Det bemærkes, at Kommunen ikke tog stilling til spørgsmålet om erstatning for inddragelse af arealer til rådighed under selve arbejdet med frilægningen af
Å, ligesom Kommunen ej heller tog stilling til spørgsmålet om erstatning for strukturskader, klagers afgrødetab som følge af frilægningens gennemførelse.
Den 28. september 2009, fremkom med yderligere indsigelser (2 stk.
e-mails) over for Kommunen, som følge af Kommunens mangelfulde behandling, herunder indsigelser vedrørende mangelfuld klagevejledning, mangelfuld lovhenvisning, manglende stillingtagen til projektets økonomiske forhold, manglende korrekt og tilstrækkelig orientering om projektets omfang og indgreb på klagers ejendom.
Endvidere bemærkes over for Kommunen, at Kommune ikke havde adgang til klagers ejendom, idet betingelserne for projektets gennemførelse ikke var opfyldt. Det var hovedsageligt manglende stillingtagen til det økonomiske aspekt, som medførte manglende adgangsforhold for Kommunen til klagers ejendom, idet kommunen evident vikke forårsage store skader på klagers ejendom med økonomisk tab for klager til følge.
E-mails af den 28. september 2009, fremlægges som sagens bilag 15. Kommunens besvarelse af 30. september 2009, fremlægges som sagens bilag 16.
Ifølge bilag 16, afvises enhver indsigelse fra klagers side. Endvidere meddelte Kommunen, at klager til enhver tid, kunne indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen.
Yderligere uddybning af indsigelse af den 28. september 2009 (bilag 15), fremlægges som sagns bilag 17.
Det følger endvidere af bilag 17, at Kommunens beslutning har ekspropriationslignende karakter, hvorfor det er klagers opfattelse, at processen skal behandles derefter.
I oktober måned indtrådte advokat i sagen i forbindelse med, at
Kommunen ved xxxxxxxxxxxxxx Xxxx-Bruun anmodede politiet om assistance til at tilsidesætte klagers ejendomsret. Kommunen ønskede adgang til klageres arealer, herunder arealer til maskinel og arbejdere samt til frilægning af Å, hvilket bestrides muligt af klager, idet der endnu ikke var indgået aftaler om erstatning mellem parterne.
Anmeldelsen til politiet medførte, at et ellers planlagt møde mellem Kommunen og klager blev aflyst.
Uagtet klagers indsigelser vedrørende Kommunens berettigelse til at krænke klagers ejendom, blev frilægningen igangsat af Kommunen på klagers ejendom.
Den 4. november 2009 fremsendte klager varsel til Kommunen om, omfanget af det kommende erstatningskrav, herunder med opstilling af hvilke ulemper/skader klager forventede ville indgå i klagers erstatningskrav, når der havde været afleveringsforretning.
Punkterne var:
• Arealafståelse til vandløb og brinker.
• Defigurering, gennemskæring af arealer, afskårne arealer.
• Nye forpløjninger, udretning til lige agerretninger langs vandløbet. (vandløbets snor sig).
• Øvrige ulemper f.eks. manglende dyr på græs, forhindret adgang til arealerne etc.
• Reduktion af tilskud til enkeltbetaling pga. manglende disponering i hele kalenderåret.
• Afgrødeerstatning for sået vindterraps og vinterhvede.
• Ulovlig udlagt muld blandet med underjord.
• Strukturskade i forbindelse med adgangsveje og deponi af træer på hvedemark.
• Strukturskade i forbindelse med selve arbejdet og jordudlæg.
• Reetablering af areal til dyrkningsmuligt niveau.
• Teknisk sagkyndig bistand og advokatbistand.
• Manglende orientering om detailprojektet og manglende aftaler inden projektets igangsætning.
Endvidere fremkom klager ligeledes med indsigelser mod Kommunens jorddeponeringer på klagers arealer, samt med forslag om modtagelse af Kommunens forligsforslag
udarbejdet efter normaltaksterne, således at sag ved Taksationskommissionen kunne undgås.
Indsigelserne af den 4. november 2009 fremlægges som sagens bilag 18.
Parterne opnåede ikke enighed omkring erstatningens størrelse, endsige om, hvem der var forpligtet til at fremkomme med forligsforslag eller igangsætte erstatningssagen, idet Kommunen afviste enhver henvendelse desangående.
Den 9. juni 2010 afsagde Kommunen afgørelse om landzonetilladelse til deponering af jord på to naboejendomme. Jorden skulle blandt andet flyttes fra klageres ejendom til de to tilstødende ejendomme.
Landzonetilladelsen blev indbragt for Naturklagenævnet, herunder særligt med den begrundelse, at Kommunens forhold på klagers ejendom ikke var afklarede, hvorfor der ikke var et retligt afklaret og begrundet grundlag til, at Kommunen kunne afsige landzonetilladelse omkring deponering af jord på de to naboejendomme, når jorden først skulle fjernes fra klageres ejendom.
Den 12. oktober 2010 afsagde Naturklagenævnet afgørelse i klagesagen, og Kommunens land-zonetilladelse blev stadfæstet.
Den 9. november 2010 fremsendte yderligere indsigelser, samt
opgørelser over erstatningens omfang til Kommunen.
Erstatningsopgørelsen, vedlagt bilag vedrørende opdyrkning efter strukturskader, fremlægges som sagens bilag 19.
Den 3. maj 2011 var der afleveringsforretning på klagers ejendom.
Notat fra afleveringsbesigtigelsen samt diverse efterfølgende korrespondance fra den 10, maj til den 12. juli 2011, herunder vedrørende de berørte arealers omfang, fremlægges som sagens bilag 20.
Den 7. februar 2012 fremsendte Kommunen ved advokat Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx, Xxxxx Advokater, bemærkninger til klagers erstatningsopgørelse, herunder med henvisning til eventuelt modkrav fra Kommunen.
Advokat Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxx bemærkninger inklusive bilag, fremlægges som sagens bilag 21.
Uagtet advokat Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxx bemærkninger, blev der på advokat foranledning, afholdt møde mellem Borgmester ,
administrationen og advokat
på en afklaring af den videre proces.
den 13. november 2012 med henblik
Notat af den 13. november 2012 fremlægges som sagens bilag 22.
Ifølge bilag 22, blev det aftalt, at der skulle iværksættes en besigtigelse af ejendommen, hvorefter Kommunen ville tage stilling til det videre forløb.
Kommunen havde ligeledes modtaget revideret erstatningsopgørelse af den 12. november 2012 fra klager.
Erstatningsopgørelser af den 12. november 2012 samt tegning over de arealer, der er berørt af Kommunens arbejder, fremlægges som sagens bilag 23.
Klager støtter blandt andet sit erstatningskrav på baggrund af bilag 10, 19 og 23, dog således at korrekt og opdateret erstatningsopgørelse, herunder med korrektion for tab i 2012, vil blive eftersendt, når disse er færdigudarbejdet ud fra
regnskaber, hvorfor yderligere erstatning fortsat forbeholdes.
Den 28. juni 2013 blev der gennemført besigtigelse på klagers ejendom med deltagelse af administrationen, , konsulent og advokat
. Borgmester skulle efter aftale havde deltaget men
mødte ikke op.
Notat fra besigtigelsen af den 28. juni 2013 fremlægges som sagens bilag 24.
Parterne blev ikke enige om erstatningens omfang, hvorfor nærværende indbringelse for Taksationskommissionen er nødvendiggjort.
--ooOoo—
BEMÆRKNINGER:
Idet Kommune har afvist ethvert forsøg på reel og fornuftig afvikling af
nærværende sag, skal jeg på vegne klager fremkomme med følgende bemærkninger:
Nærværende sag omhandler spørgsmålet om klagers erstatning for de tab, som klager har lidt som følge Kommunes frilægning af Å, herunder blandt andet – men ikke afgrænser til – tab for
• arealinddragelse,
• afgrødetab,
• strukturskader,
• ulempeerstatning,
• jagtleje, og
• omkostninger til rådgivere jf. sagens bilag 23.
Lovgrundlaget med henvisninger til sagsforløbet
Ifølge vandløbslovens § 16 er regulering af et vandløb ensbetydende med en ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg.
Det er ikke et tvistpunkt mellem parterne om Kommunens frilægning af Å, er at sidestille med regulering, jf. vandløbslovens § 16.
Teknisk Udvalg besluttede gennemførelse af regulering af Å-projektet den
25. juni 2009, jf. bilag 9, efter flere års forberedelse, jf. blandt andet beslutning af den
13. december 2007, jf. bilag 1.
Ifølge vandløbslovens § 23 og Grundlovens § 73, har enhver som lider tab ved en regulering og/eller et indgreb i ejendomsretten, ret til fuld erstatning.
Idet der ifølge vandløbslovens kapitel 6, kan gennemføres reguleringer m.v. mod lodsejerens ønsker, har de tiltag som er omhandlet af kapitel 6 ekspropriationslignende karakter, hvorfor vandløbslovens § 23 omkring erstatning, er at sammenligne med Grundlovens § 73 i form og omfang, idet de begge omfatter en objektiv erstatningspligt for myndighederne for de tab, som myndighedernes indgreb i ejendomsretten medfører for borgeren.
Der er dog ej heller tvivl om, at klager har lidt et væsentligt tab som følge af Kommunens regulering, jf. blandet andet Kommunens beslutningsreferater, bilag 1 og 9, sammenholdt med erstatningsopgørelserne udarbejdet af landbrugskonsulent .
som er fremlagt som sagens bilag 10, 19 og 23.
Kommunen har dog helt belejligt, undgået at tage stilling til omfanget af den øvrige erstatning som klager er berettiget til, jf. vandløbslovens § 23 og Grundlovens § 73, idet Kommunen ikke har taget stilling til erstatning for de tab som følger af Kommunens arbejder på klagers ejendom eller for ulempeerstatningen i øvrigt, som er varslet i bilag 18 og opgjort i bilag 10, 19 og 23.
Derudover følger det af vandløbslovens § 74, at vandløbsmyndighederne, det vil sige Kommune, er forpligtet til at søge forlig omkring de økonomiske spørgsmål
tilvejebragt.
Kommunen har ikke søgt forlig i nærværende sag, men blot – og ganske sent i processen – fremsendt et ufærdigt og urealistisk forligstilbud på kr. 40.000, jf. sagens bilag 14. Derudover er Kommunens ”forsøg på forlig” mangelfuldt, idet flere væsentlige erstatningspunkter ikke er medtaget i Kommunens forligstilbud, jf. bilag 18, 19 og 23 sammenholdt med bilag 14.
Kommunen har ved sin mangelfulde og forkerte sagsbehandling været hovedårsagen til, at klager har haft helt uforholdsmæssige omkostninger til rådgiver i nærværende sag, ligesom Kommunens håndtering har været hovedårsagen til, at sagen er blevet til en regulær konflikt i stedet for et simpelt mellemværende, der har kunnet løses ved et fornuftigt og retsmæssigt forlig.
Ifølge vandløbslovens § 24, stk. 3, 2. og 3. punktum, kan Kommissionen – ved manglende forlig mellem parterne – træffe beslutning efter vejlovens § 61, om en passende omkostnings-dækning af klagers nødvendige udgifter til rådgivere, herunder advokat, som har været afholdt i forbindelse med vandløbssagen.
Det er klagers opfattelse, at Kommunen ved sin mangelfulde og forkerte sagsbehandling af klagers sag, har påført klager udgifter til rådgiver, der ikke er proportionalt for en sådan sag i almindelighed. Klagers omkostningsdækning af udgifter til rådgiver, skal derfor fastsættes helt konkret i nærværende sag under hensynstagen til Kommissionens normale takster, idet nærværende sag uforholdsmæssig kompliceret og langstrakt, som følge af Kommunens manglende forligsvilje og mangelfulde håndtering.
Ifølge bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., § 19, stk. 2, skal en godkendelse af en beslutning om regulering af et vandløb indeholde endelig afgørelse
omkring eventuelle økonomiske spørgsmål om arealerhvervelse og rådighedsindskrænkninger samt om erstatning for disse.
I nærværende sag, er der hverken truffet endelig afgørelse omkring de økonomiske forhold eller erstatning for de tab, som klager bliver påført ved Kommunens indgreb, hvorfor grundlaget for gennemførelse af Kommunens projekt, jf. bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., § 19, ikke er opfyldt.
At Kommunens grundlag for beslutningsprocessen ikke har været lovmæssig opfyldt, eller at klager ikke har indbragt Kommunens beslutning for By- og Landskabsstyrelsen, er ikke ensbetydende med, at Kommunen ikke skal erstatte klagers tab, jf. vandløbslovens § 23 eller Grundlovens § 73.
Klageprocessen til By- og Landskabsstyrelsen omhandler den materielle beslutningsproces, herunder lovgrundlaget, mens Taksationskommissionen har hjemmel til at behandle spørgsmålet om erstatning for tab, som følge af både vandløbsmyndighederne og ekspropriationsmyndighedernes indgreb i borgernes ejendomsret.
Nærværende behandling kan derfor ikke påvirkes til Kommunens fordel, alene fordi, beslutningsgrundlaget for projektets gennemførelse, ikke er indbragt for By- og Landskabsstyrelsen. Klagers indsigelser er ikke tilbagekaldt og den eneste årsag til, at klager ikke indbragte sagen for By- og Landskabsstyrelsen er, at en sådan proces – af økonomiske årsager sammenholdt med By- og Landskabsstyrelsens telefoniske meddelelse til om den forventede afgørelse i den sådan sag – ikke kunne gennemføres.
Sagens videre behandling
Konklusion:
Idet Kommunen har tilkendegivet, at denne er bevidst om sin forpligtelse til at erstatte klagers tab, jf. blandt andet protokoller af 13. december 2007 og 25. juni 2009 (bilag 1 og 9) og det i øvrigt er evident, at reglerne omkring myndighedernes indgreb i borgernes ejendomsret, fastsætter en objektiv erstatningspligt for Kommunen, jf. vandløbslovens § 23 og Grundlovens § 73, skal Kommune derfor tilpligtes at erstatte samtlige klagers tab, som følge af Teknisk Udvalgs beslutning om gennemførelse af Å-projektet.
For opgørelse af erstatningens omfang, henvises i det hele taget til revideret erstatningsopgørelse af den 12. november 2012 (bilag 23), hvortil der i øvrigt forbeholdes yderligere erstatningsopgørelse som følge af nyt og revideret erstatningsopgørelse under udarbejdelse.
I relation til omfanget af fuld erstatning, jf. vandløbsloven og Grundlovens § 73, skal det bemærkes, at der er omfattende Højesterets praksis omkring omfanget af fuld erstatning, herunder vedrørende ulempeerstatning, arealinddragelse, strukturskader, afgrødetab m.v., i forbindelse med myndighedernes arealinddragelse og midlertidige rådighedsindskrænkninger i borgernes ejendomsret.
--ooOoo—
Begrundelsen:
Det bemærkes at Kommunens regulering af Å, er ud over det sædvanlige i
forhold til vandløbsmyndighedernes normale reguleringer, herunder særligt i forhold til vandløbslovens indgribende regulering, der dels forårsager ekspropriation/arealinddragelse af klagers ejendom (både til rådighed og til midlertidig rådighed), og dels medfører omfattende skader på klagers ejendom, i form af gennemskæring og defigurering af klagers landbrugsarealer, strukturska-der, afgrødetab m.v., uden at Kommunen i den forbindelse, har behandlet sagen som en ek- spropriationssag med de særlige beskyttelseshensyn en sådan behandling sikre, jf. blandt an-det bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 19.
Endvidere bemærkes, at reguleringen fortrinsvis er foretaget af natur- og miljøfremmende hensyn, jf. blandt andet formålsbestemmelsen i NIRAS rapport fra marts 2009 (bilag 6), side 2, hvori der står:
”Det overordnede formål med projektet er at opnå en fysisk tilstand i vandløbet, der sikre god økologisk tilstand i vandløbet i henhold til kravene i Lov om Miljømål”,
hvorfor udgifterne til reguleringen ikke kan tilskrives lodsejerne som almindelig vedligeholdelse af Å, jf. vandløbslovens § 24, herunder indirekte ved ikke at tilkende arealinddragelseserstatning til lodsejerne. udgiften skal derimod afholdes alene af Kommunen – som rigtig gjort af Kommunen – men som en udgift til natur- og miljøfremmende formål, jf. formålsbestemmelsen i bilag 6.
Frilægningen af Å, som i sagens natur tidligere var rørlagt, kræver derfor
også en særlig behandling, idet der ikke alene er tale om regulering ifølge vandløbsloven, men herunder også tale om en miljømæssig regulering, hvis udførelse har ekspropriationslignende karakter.
Grundlovens § 73 vedrørende fuld erstatning, er derfor også anvendelig på nærværende sag i forhold til Kommunens erstatningspligt, sidestillet med bestemmelsen i vandløbslovens § 23.
At der er tale om en helt særlig situation, som ikke kun kan behandles efter vandløbslovens § 23, understøttes ligeledes af det faktum, at det er Kommunen, der er initiativtager, bygherre og kontrolmyndighed i forhold til Å og Å- projektet.
Kommunen har endvidere påtaget sig finansieringen, herunder været ansøger og modtager af EU-støttemidler via Fødevaredirektoratet, hvorfor Kommunen er forpligtet til at opretholde samtlige udgifter i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder vedrørende erstatning til de lodsejere som lider tab, jf. vandløbslovens § 23 og Grundlovens § 73.
På den baggrund, skal jeg venligst anmode om, at Taksationskommissionen imødekommer klagers anmodning om fuld erstatning for tab som klager har lidt som en direkte følge af Kommunens gennemførelse af Å-projektet.”
Erstatningsopgørelse fremsendt af ejerens rådgiver af 13. januar 2020:
” Der tages udgangspunkt i Opgørelse af erstatning den 13. februar 2014. Opgørelsen er lavet, som hvis der eksproprieres, af en kommune eller statens ekspropriationskommission, til en vej eller jernbane som gennemskærer en ejendom og hvad det vil medføre af erstatningselementer.
Arealerstatning anvendt til selve vandløbet og 2 m bræmmer 295.800,- kr. Erstatning for 8 meter bræmme bortfalder da lovgivningen er ophævet.
Erstatning for strukturskade 146.599,- kr. Fraskæring, defigurering, flere forpløjninger, øvrige ulemper 377.000,- kr. Oprydning efter anlægsarbejdet ifølge tilbud 29.900,- kr.
Afgrødetab og tab at ha-støtte 94.458,- kr.
Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx 943.757,- kr.”
Ejerens rådgiver havde til mødet den 29. januar 2020 endvidere udarbejdet følgende bemærkninger:
”Min historie med Å startede i 2007 og 2008, hvor jeg blev tilkaldt som
rådgiver for besigtigelse af opgravning ved den rørlagte Å. gravet op til den rørlagte Å på en kort strækning hos
Kommune havde
. Pga. forskudte
rør på den rørlagte strækning i det lave område. Kommune gennemførte aldrig
den vedligeholdelse, der var behov og lod udgravningen stå åbent. Tilstand af oprindelig rørlagt strækning
I den på gældende sag om genåbning bliver der flere gange nævnt at rørledning var i ringe forfatning. Det står dog som en udokumenteret påstand. Der er aldrig forevist fotoinspektion eller gennemført fotoinspektion på rørlagte strækning af Å.
Vi mener at dokumentere ved fotodokumentation, at rørene, der er opgravet fra den rørlagte strækning, viser sig at være i en fin tilstand. Rørene blev godt nok slået i stykker efter opgravning; men da de blev gravet op, var de i intakt tilstand, som det vil fremgå af fremlagte fotos senere. Eneste problem med rørlagte strækning var den korte strækning i det lave område som før omtalt hos
Men optagningen af den rørlagte strækning er jo ikke foretaget for at sikre bedre afvanding af området, Men i stedet som en restaurering af vandløbet i almenvellets interesse, foreslået og gennemført af Kommune.
Projektet er lavet for angiveligt at nå en målsætning på faunaklasse 4. Det mener vi aldrig kan nås. Faunaklassen er dags dato 2. Vandløbet er ikke et naturligt vandløb, men et gravet vandløb oprindeligt til afvanding af og senere rørlagt pga. brinkudskridninger etc.
”Manglende klage” til Naturstyrelsen
Det er rigtig, at projektet ikke er klaget til Naturstyrelsen. Dette blev valgt dels fordi, da vi mente, at få medhold, var umuligt, og dels fordi det ville koste ca. 8000 kr. direkte som klagegebyr og omkostninger til rådgiver for klagen. Det var jo ikke
det økonomiske spørgsmål og erstatning der kunne klages over til Naturstyrelsen, men alene lovlighed og projektets udformning. Det økonomiske spørgsmål og erstatning er, efter lovgivningen, et spørgsmål som skal afgøres ved taksationskommissionerne. Derfor har den påståede ”manglende klage” intet at gøre med spørgsmålet som behandles i dag.
Manglende økonomisk afklaring og erstatningstilbud
Kommune har ikke på noget tidspunkt lavet de økonomiske beregninger eller forsøgt opnået forlig herom som foreskrevet i Bekendtgørelsens § 19 og 20.
Nyttevirkning og ulemper for de enkelte lodsejere er ikke opgjort. Ved denne genåbning i almenvellets interesse, har taget ulemperne og skaderne på bekostning af de andre lodsejere påståede nyttevirkning af projektet.
Kommune har sent i forløbet erkendt deres erstatningspligt, med et udokumenteret tilbud på 40.000 kr.
Kommune ikke på noget tidspunkt ved Åstedsforretning fremlagt plan og arealfortegnelse over hvilke arealer og hvordan man vil bruge arealerne hos
Hverken i forhold til hvor meget areal, der skulle bruges til den genåbnede vandløb eller arbejdsareal. Man har heller ikke efterfølgende opmålt og vurderet anvendt arbejdsareal og givet en vurdering på ulempe og skader på arealer og afgrøder.
Vi har ventet forgæves på åstedsforretning inden indgrebet og efter følgende afleveringsforretning med opgørelse af skaderne og brugen af arealet efter indgrebet. Intet skete.
Opgørelse af erstatningskrav
Erstatningsopgørelsen/kravet er bygget op fra min side, som jeg ville gøre ved en kommunal eller statslig ekspropriation, med de poster der vil indgå her og erstattes med en af kommissionen fastsat takst. Jeg har som sagkyndig bistand deltaget i et meget stort antal ekspropriationer både kommunale og statslige i hele Danmark
Vi foreslog Kommune at de hyrede en landinspektør til opmåling af arealer
anvendt til vandløb og arbejdsarealer i forbindelse med projektet, det blev afvist fra Kommunen side.
Opmålingen af arealerne til erstatningskravet, har undertegnet selv foretaget på luftfoto fra Danmarks Miljøportal. Vi henviser til vedlagte kort, som viser omfanget af anvendt areal.
Jeg vil gennemgå erstatningskravet fra 2014 og den fremsendte opsummering af erstatningskravet.
Dokumentation for erstatningskravene.
Modparten har påstået at erstatningsposterne er udokumenterede. I Den forbindelse vil jeg gennemgå min fotos som dokumentation fra henholdsvis den 3. og 9. november 2009, juli 2010 og 8. november 2010, da arbejdet blev gjort færdigt hos
Kommune har aldrig forsøgt at opmåle endsige dokumenteret deres arealanvendelse og skaderne på arealerne hos
Vedr. arealforbrug til selve vandløbet med anlæg henvises til mail af 12. juli 2011 tilsendt mig fra Kommune . Her står:” Vandløb med anlæg (excl. 2 meter bræmme) har iflg. Opmåling på kort lagt beslag på 1,21 ha af HVNs jord”. Hvor de påståede 0,4 ha kommer fra vides ikke. I erstatnings-opgørelsen, fra min side er der taget udgangspunkt i denne opmåling fra Kommunens.
Vi mener fotos dokumenterer både vedr. afgrødeskade og strukturskade som opgjort i erstatningskravet
Der udleveres kort- luftfoto fra Danmarks Miljøportal, som er tilgængelige for alle på portalen, som dokumentation for arealanvendelse til projektet og arbejdsareal. Her kan opmåling om nødvendigt foretages dags dato.
Der udleveres markplaner fra hektarstøtteansøgninger for årene 2007- 2013 og markkort med markerne indtegnet for 2007 og 20013. Dette som dokumentation for manglende enkeltbetalingsstøtte for de pågældende år.
Der udleveres markplan fra hektarstøtteansøgninger for 2007, 2008, 2009,2010, 2011,2012,2013 som dokumentation for den manglende udbetalte støtte i forbindelse med projektet.”
På mødet med Overtaksationskommissionen fremviste ejerens rådgiver billeder fra anlægsarbejdet der foregik i årene 2009 og 2010. Ejerens rådgiver forklarede, at kommunen under anlægsarbejdet kørte ud på ejerens dyrkede arealer og ødelagde disse. Rådgiveren stillede sig undrende overfor, at kommunen ville køre på arealerne i blandt andet november måned, hvor jorden er meget våd. Xxxxxxxx kører ikke selv på jorden på den årstid, netop fordi jorden er for våd og det kan gøre skade. Det blev endvidere anført, at kommunen ikke i starten anvendte køreplader på arbejdsarealet, og da de endelig gjorde, så kørte kommunens maskiner af jernpladerne, da pladerne ikke var brede nok og ej heller var placeret hensigtsmæssigt på ejerens areal. Kommunen har, ifølge ejerens rådgiver, ved anlægsarbejdet beskadiget ejerens jord betydeligt.
Ejerens rådgiver forklarede, at de rør som er blevet gravet op, ikke så ødelagte eller beskadigede ud. Derfor stillede både ejeren og ejerens rådgiver sig undrende overfor, at frilægningen af åen var den eneste mulighed. Ejeren påklagede ikke reguleringssagen, da dette ville blive omkostningsrigt for ejeren. Dette var dog ikke ensbetydende med, at ejeren var tilfreds med beslutningen eller gav afkald på den erstatning, som ejeren har krav på. Det økonomiske mellemværende var stadig omdiskuteret, og kommunen anerkendte, at der var et krav. Ejeren føler i øvrigt ikke, at frilægningen af åen er kommet til hendes nytte.
Ejerens rådgiver anførte, at den ødelagte jord ikke længere er dyrkningsværdigt. Det blev forklaret, at frilægningen af åen har medført et stort tab for ejeren. Tabet bunder blandt andet i de skader, som kommunen har lavet i forbindelse med anlægsarbejdet og den forurenede jord, som efterfølgende blev udlagt. Xxxxxx lider også et tab ved at have sine markarealer gennemskåret, hvilket giver restriktioner med f.eks. sprøjtning m.v. samt en besværliggørelse af arbejdet med landbrugsmaskinerne. Ejerens rådgiver henviste til den fremsendte erstatningsopgørelse af 13. januar 2020, hvoraf fremgår, at ejeren har et samlet erstatningskrav på 943.757 kr.
Der blev af ejerens advokat suppleret, at når der er tale om, at en ejendom gennemskæres på denne måde, så kommer Grundlovens § 73 i spil. Ejeren har således et retskrav, som der ikke kan stilles
spørgsmålstegn ved. I den forbindelse henviste ejerens advokat til Kommunes brev af 25.
september 2009 til ejeren, hvori der anerkendes, at der er et tab efter vandløbslovens § 23.
Xxxxxxx advokat anførte, at der efter den gamle forældelseslov gælder 20 års forældelse, hvilket muligvis finder anvendelse her. Ejerens advokat forklarede, at da kommunen har lagt forurenet jord ud på ejerens marker, så kan man måske endda tale om en forældelsesfrist på 30 år, da det bør karakteriseres som en miljøsag. Ifølge ejerens advokat kan forældelsesfristen tidligst regnes fra november 2011, hvor projektet blev afleveret. Det blev anført, at kravet således ikke var forældet ved sagens indbringelse for Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II i december 2013.
Ejerens advokat fortalte, at kendelsen fra Taksationskommissionen fra Nordsjælland I og II ikke tager højde for, at ejeren har diskuteret det økonomiske krav med borgmesteren.
Ejerens advokat gjorde afslutningsvist gældende, at der er tale om et retskrav som ikke er forældet, hvorfor ejeren skal erstattes fuldt ud for sit tab, jf. den fremlagte erstatningsopgørelse.
Kommune fremsatte påstand om, at Taksationskommissionens kendelse stadfæstes, subsidiært at sagen hjemvises til Taksationskommissionen til fortsat behandling vedrørende erstatningsopgørelsen og mere subsidiært at den påståede godtgørelse/erstatning fastsættes til et mindre beløb.
Til støtte for påstandene har kommunens advokat fremsendt følgende bemærkninger af 22. januar 2020:
”Under sagens behandling ved Overtaksationskommissionen nedlægger jeg på Kommunes vegne sålydende
Påstand
Stadfæstelse,
Subsidiært at sagen hjemvises til Taksationskommissionen til fortsat behandling vedrørende erstatningsopgørelse.
Mere subsidiært at den påståede godtgørelse/erstatning fastsættes til et mindre beløb.
Anbringender
Det gøres til støtte for påstandene som for Taksationskommissionen gældende:
Principalt: at klagers krav er forældet
Subsidiært: at denne ikke har lidt noget tab eller er blevet forvoldt en erstatningsberettiget ulempe.
Forældelse
Det gøres for så vidt angår dette punkt i overensstemmelse med Taksationskommissionens kendelse gældende, at kravet ved sagens indbringelse for Taksationskommissionen den 6. december 2013 var forældet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.
Forældelsesfristen må regnes fra myndighedsafgørelsen, der blev truffet den 25. juni 2009, og da der er hengået mere end 3 år, inden sagen indbringes for Taksationskommissionen, er kravet som fastslået i Taksationskommissionens kendelse forældet.
Det gøres subsidiært gældende, at klagers krav er forældet, idet der ikke er sket retlig afbrydelse af forældelsen, idet klager ikke har forfulgt sit retlige skridt i form af indbringelse af kravet for Taksationskommissionen "inden for rimelig tid", jf. forældelseslovens § 16, stk. 1.
Om forløbet af behandlingen af sagen ved Taksationskommissionen fremlægges tidslinje af 12. juni 2017 (bilag K). Klager opfordres til i god tid inden den berammede forhandling den 29. januar 2020 at tilkendegive, om og i givet fald på hvilke punkter oversigten bestrides, idet indklagede da vil fremlægge de herefter relevante bilag.
Det bemærkes, at tabsopgørelsen alene blev summarisk gennemgået i forbindelse med taksationsforretningen, idet kommissionen havde tilkendegivet, at spørgsmålet om forældelse var udskilt til særskilt forhandling og afgørelse efter princippet i retsplejelovens § 253, hvorfor sagen bør hjemvises, såfremt Overtaksationskommissionen ikke finder, at kravet er helt eller delvist forældet.
Erstatningskravet
Kommunens afgørelse om projektet af 25. juni 2009 (bilag 9) er endelig og upåklaget, og det må præjudicielt lægges til grund, at afgørelsen er lovlig og gyldig.
Projektet forudsatte, at det kunne gennemføres uden erstatningsudbetaling, da et eventuelt tab ville blive udlignet af fordele, jf. Niras´ projekt af marts 2009, s. 30 (bilag 25).
Til det rejste krav vedrørende erstatning og ulempegodtgørelse bemærkes følgende.
Det fremgår af projektet, at dette forudsætter, at der ikke ydes erstatning for gener i forbindelse med den vedtagne frilægning.
Det må som ubestridt og i overensstemmelse med de afgivne forklaringer lægges til grund, at den etablerede rørlægning af Å var udtjent, og at det var nødvendigt at etablere en anden løsning evt. ved etablering ved af en ny rørføring.
Udgiften til en regulering med udskiftning af de defekte rør skulle utvivlsomt have været afholdt af lodsejerne, jf. vandløbslovens § 24, stk. 1.
Det er ikke godtgjort, at erstatningssøgende har lidt et tab, der overstiger de afvandingsmæssige fordele, vandløbet bibringer, hvortil bemærkes, at både det frilagte og det tidligere rørlagte vandløb ved klagers jorde ejermæssigt tilhørte hende.
Hun opnår fordele ved frilægningen, også set i forhold til alternativet - at rørlægningen over årene brød helt sammen, alt til skade for afvandingen af hendes jorde.
Klagers opgørelse forudsætter, at klager "afstår" jord til vandløbet. Dette er ikke tilfældet. Der har stedse været et vandløb det pågældende sted, og rørlægningen kan ikke have givet nogen forventning om, at den med rørlægningen etablerede tilstand var permanent, og det var på anlægstidspunktet kendt, at en rørlægning ikke er tidssvarende, forstået på den måde, at den holder evigt.
Det må formodes, at ejendommen i sin tid har deltaget i udgiften til rørlægning og har haft nytte af de hermed opnåede fordele.
Hvis rørføringen var blevet omlagt, ville klager klart være pålagt at deltage i udgifterne hertil, idet bemærkes, at en udskiftning ikke er omfattet af kommunens vedligeholdelsespligt, jf. vandløbslovens § 32.
Der er således ikke tale om "anlæg af nyt vandløb".
Klager har således ikke efter vandløbslovens § 23 lidt tab, og der er ikke påvist nogen nedgang i ejendommens værdi, snarere tværtimod.
Størrelsen af det rejste krav bestrides på det foreliggende som udokumenteret.
Selvom kravet ikke måtte være forældet, fører de forhold, der er påberåbt til støtte for forældelsesindsigelsen - sent indledt retsforfølgning og manglende opfølgning heraf smh. med klagers manglende bevissikring til, at dennes bevisbyrde efter almindelige bevisretlige princippet skærpes, jf. eksempelvis FED2002.1501V.
Til de enkelte poster, der synes at overlappe hinanden, bemærkes følgende.
2.1 Jord anvendt til vandløb og bræmmer (kr. 295.800)
Opgørelsen bestrides. Der kan højst henføres 0,4 ha til vandløbet på klagers ejendom. Erstatningen kan højst fastsættes til kr. 16,00 pr. m2, svarende til kr. 64.000,00, der så rigeligt opvejes af fordele i form af herlighedsværdi, fiskeret og særligt bedre afvandingsforhold.
Grundværdien for 2009 andrager efter det oplyste henholdsvis kr. 64.300 pr. ha. (7,4 ha) og kr. 98.600 pr. ha. (20,9 ha).
Klager har ikke afstået jord til projektet, jf. ovenfor. Det er klagers vandløb, der efter regulering er bragt tilbage til den oprindelige tilstand, og klager har i så henseende ikke haft omkostninger til en ny rørføring, der ville have været en forudsætning for en opretholdelse for at dyrke arealerne over det rørlagte vandløb.
2.2 Arbejdsarealets strukturskade (kr. 146.599)
Det bestrides, at der er opstået strukturskader. Arbejdet er udført med udlæg af jernplader netop for at undgå eller begrænse strukturskader.
Der kan højst være tale om let strukturskade på et lang mindre areal. Der er imidlertid ikke dokumentation herfor.
Satserne bestrides, og der ses ikke at være redegjort nærmere herfor.
2.3 Defigurering, flere forpløjninger, øvrige ulemper (kr. 377.000)
Indklagede forstår, at der er tale om en sammenskrivning af den oprindelige erstatningsopgørelse, fraskåret areal og ulemper (kr. 157.000), defigurering, flere forpløjninger, ulemper (kr. 200.000) og gene fold til dyr 4 år á kr. 5.000 (kr. 20.000).
Det bestrides, at der er lidt noget tab i forbindelse med defigurering. Luftfotos fra området 2002-2006 og 2008 viser, at klagers jord var inddelt i 6-8 marker med forskellige afgrøder og dermed forskellig drift. Flere marker lå efter luftfotografierne med vedvarende afgrøder, mens andre var i omdrift. Alene én mark krydsede efter de nævnte luftfotos det rørlagt vandløbs trace.
Marken, som krydsede det rørlagte vandløbs trace, kunne lige så godt have haft skel ovenpå det rørlagte vandløb uden driftsforstyrrelser, og der er derfor ikke grundlag for noget krav om defigurering.
Kommunen har i overensstemmelse med projektet etableret to overkørsler. Kommunen har afholdt udgifter hertil og retablering af dræn, supplerende hegning mv.
Gene vedrørende fold til dyr i 4 år er ubegrundet, både for så vidt angår genens karakter og den tidsmæssige udstrækning.
Klager opgør et areal på 0,7850 ha prisfastsat til kr. 200.000 uden nærmere præcisering, hverken af arealopgørelsen eller for at der skal ske erstatning som afståelse. Der er formentlig tale om et mindre areal, som er udlagt mellem xxxx.xx. 2a (øst for åen) og xxxx.xx. 2e. Dette areal blev udlagt som vejforbindelse mellem de to matrikler, og arealet kan allerhøjst udgøre 500 kvm (en 3. ”overkørsel”).
I øvrigt indgår arealet også i det areal, der kræves strukturskadeerstatning for, og sådanne erstatninger kan ikke kumuleres.
For så vidt angår oprydning sten mv., har kommunen givet tilsagn om at fjerne sten i arbejdsbælterne i det omfang, disse kunne være til gene for almindelig markdrift, og kommunen har handlet herefter.
Udgiften er i øvrigt udokumenteret.
2.4.1 2009 (kr. 2.652)
2.4.2 2010 (kr. 22.460)
2.4.3 2011 (19.206)
2.4.4 2012 (kr. 31.948)
2.5 Manglende enkeltbetalingsstøtte (kr. 18.282)
Kravet, der er uspecificeret, synes udokumenteret, og periodens udstrækning må henføres til klagers forhold.
Et sådant krav kan ikke kumuleres med en arealerstatning. Derudover kan der alene være afgrødetag med relation til arbejdsbæltet og det kun i udførelsesperioden. Den samlede udførelsesperiode var 2 år, og udførelsesperioden på klagers jord var væsentlig kortere, idet bemærkes, at vandløbsstrækningen over hendes ejendom udgør mindre end en ¼ af den samlede projektstrækning.
For så vidt angår areal anvendt til udlæg af overskudsjord, har der højst været tale om en ganske kort periode på nogle måneder, og det er udokumenteret, at dette skulle have medført nogen form for afgrødetab.
2.6 Modkrav til kompensation
Kommune fremsætter modkrav til kompensation med kr. 109.375, jf. bilag 21. Kravet har været ubestridt og kan som konneks modfordring modregnes i et eventuelt erstatningskrav.
3. Bevisførelse
Kommunen ville under den mundtlige forhandling have afhørt kartograf
Hun er ulykkeligvis siden sagens foretagelse ved Taksationskommissionen afgået ved døden.
vil deltage som partsrepræsentant og afgive forklaring.”
På mødet med Overtaksationskommissionen gjorde kommunen gældende, at et eventuelt krav fra ejeren er forældet. Såfremt kravet ikke findes at være forældet ved sagens indbringelse ved Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II i december 2013, findes kravet at være forældet under sagens gang ved Taksationskommissionen, da ejerens advokat ikke har medvirket til at fremme sagen, jf. FOL § 16. Kommunen gjorde således gældende, at kravet er forældet og at der ikke er sket afbrydelse af forældelsen.
I forhold til rørenes tilstand, så blev det forklaret af kommunen, at rørene var gamle og ved at være udtjente. Der havde været 3 rørbrud, hvorfor kommunen måtte overveje, hvordan problemet kunne løses på bedste vis. Da der var tale om gamle landbrugsrør med varierende kvalitet, fandt kommunen det mest hensigtsmæssigt, at man enten udskiftede det hele eller frilagde Å. Kommunen mener ikke, at selve anlægsprojektet kan anfægtes, da projektet ikke er blevet påklaget. Kommunen var uenig i at deres anlægsarbejde har lavet videre strukturskader på ejerens marker, og henviste til, at der var anvendt køreplader.
Kommunen bemærkede, at ejeren ikke ejer arealerne på begge sider af vandløbet på hele strækningen. Der er således steder, hvor ejeren kun ejer den ene side og derfor ikke har fået gennemskåret sin mark. Ejeren bør i øvrigt være opmærksom på, at såfremt der har været tale om en omlægning af rørene, var dette en udgift, som ejeren selv skulle have afholdt jf. vandløbslovens § 24.
Kommunen forklarede, at forældelsesfristen bør løbe fra år 2009, hvor beslutningen blev truffet. Kommunen henviste i den forbindelse til medbragte afgørelser og praksis, hvori forældelsesfristen regnes fra beslutningstidspunktet. I den forbindelse blev det anført, at det blev muligt at opstille et krav fra ejeren langt tidligere i processen. Ejeren kunne have dokumenteret et eventuelt tab for 11 år siden.
Det blev understreget af kommunen, at mødet med borgmesteren ikke afbryder forældelsen. Der har således ikke været forhandlinger mellem ejeren og kommunen eller ejeren og borgmesteren, som kan afbryde forældelsen efter FOL § 21, stk. 5.
Kommunens advokat anførte, at sagen ikke har karakter af en miljøsag, hvorfor der ikke er tale om et miljøkrav med en 30 års forældelsesfrist. Et eventuelt krav i denne sag vil efter forældelsesloven have en frist på 3 år. Kommunens advokat fandt i øvrigt ikke, at ejeren havde løftet bevisbyrden for dette tab.
Kommunen gjorde sammenfattende gældende, at et eventuelt erstatningskrav er forældet. Såfremt Overtaksationskommissionen ikke finder kravet forældet, så påstås hjemvisning af sagen, således to- instansprincippet respekteres.
Overtaksationskommissionens bemærkninger og afgørelse
Der skal i nærværende sag tages stilling til, om ejeren er berettiget til erstatning for et tab som følge af frilægningen af Å.
Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II har fundet kravet forældet med en forældelsesfrist løbende fra den 4. november 2009.
Overtaksationskommissionen tiltræder, at ejerens eventuelle krav er forældet, og lægger følgende til grund:
I vandløbsprojekter som disse er det den erstatningssøgende, som der skal indbringe sagen for Taksationskommissionen, jf. Vandløbslovens § 73, stk. 2. Kommunen har givet ejeren klagevejledning herom blandt andet i brev af 25. september 2009, der tillige indeholder et forligstilbud til ejeren. Til trods herfor, klager ejeren eller ejerens rådgivere ikke til Taksationskommissionen indenfor klagefristen, den 9. oktober 2009.
I perioden efter klagefristen bliver der heller ikke indgivet klage til Taksationskommissionen. Det forhold at ejeren, tilkendegiver utilfredshed og gør krav på erstatning overfor kommunen, kan efter Overtaksationskommissionens opfattelse ikke antages at være udtryk for retslige skridt, der kan afbryde forældelsen, jf. Forældelseslovens § 16, stk. 1, eller som indledning af realitetsforhandlinger med foreløbig afbrydelse af forældelsen til følge, jf. Forældelseslovens § 21, stk. 5. Sagen indbringes først for Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II den 6. december 2013.
Forældelsen regnes som udgangspunkt fra tidspunktet for meddelelsen af kommunens beslutning, af 25. juni 2009, om frilægning af Å. Meddelelsen skete af kommunens brev af 13. juli 2009.
Overtaksationskommissionen finder dog, at forældelsesfristen i denne sag bør regnes fra den 9. oktober 2009, som er den klagefrist, som kommunen har fastsat i sit brev af 25. september af 2009 til ejeren.
Overtaksationskommissionen finder af ovennævnte grunde ikke, at forældelsen er blevet afbrudt i perioden 9. oktober 2009 til 6. december 2013.
Sagen afgøres herefter således
Overtaksationskommissionen finder ejerens erstatningskrav i forbindelse med frilægningen af
Å forældet ved sagens indbringelse for Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II den
6. december 2009, jf. Forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.
Denne afgørelse er truffet i henhold til vandløbslovens § 73.
Kommune skal betale ejeren en godtgørelse på 15.000 kr. til dækning af dennes nødvendige udgifter til sagkyndig bistand for begge instanser.
Kommune betaler omkostningerne ved Overtaksationskommissionens virksomhed i henhold til vandløbslovens § 73, stk. 3.
Kendelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Evt. søgsmål vedrørende sagen skal anlægges mod modparten i sagen.
Xx Xxxx
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx
Xxxx Xxxx Xxxxxxx Xxx Xxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxxxx
Udskriftens rigtighed bekræftes. Viborg, den 13. marts 2020
Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II
Udskrift af protokollen
Den 9. august 2018 kl. 09.00 afholdt Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II møde i Københavns Byret, retssal 4.
Der foretoges TK 4/2013:
anledning af frilægning på matr. nr.
Erstatningskrav i af
Kommissionens formand, dommer Xxxxxxxxx Xxxxxxx, var til stede. Ingen andre var tilsagt eller mødt.
Der afsagdes sålydende
K E N D E L S E:
Advokat har på vegne lodsejeren nedlagt erstatningspåstand på
1.172.372 kr. under henvisning til diverse skader og ulemper på lodsejerens grund i forbin- delse med frilægning af .
kommune har påstået frifindelse under henvisning til, at lodsejerens eventuelle krav er forældet, subsidiært at erstatningskravet er udokumenteret.
har forklaret, at ledningen ikke længere kunne aflede vand fra de bagved- liggende arealer, som var vandlidende. Der var store huller i ledningen, som var fra 1950’erne og kassabel. Kommunen havde igennem flere år repareret på ledningen, men efter hver reparation kom der et nyt sammenfald. Det ville koste ca. 2 mio. kr. at frilægge åen, men 3 gange så meget at rørlægge den på ny. Det var kun , der protesterede mod frilægningen. De øvrige 12 lodsejere var enige om en frilægning.
påklagede ikke kommunens afgørelse i reguleringssagen, men spærrede i stedet adgangen for gravemaskinerne, hvilket kostede kommunen 87.000 kr. + moms. Da kommunen endelig fik adgang, havde det regnet så meget, at der ikke kunne køres på jor- den. Dette forsinkede projektet i yderligere et halvt år. Maskinerne kørte på køreplader, men hun kan ikke ganske afvise, at en maskine kan have ramt ved siden af en køreplade. Efter at have deponeret jord på ejendommen, blev arealet for kommunens regning renset op, harvet og jordbehandlet af en entreprenør. Der var ingen strukturskader på arealet.
Der vil altid komme sten op af jorden – også efter 5 år. Der gik kreaturer på den nederste del af ejendommen og den øverste del blev dyrket i et vist omfang. fik broer over åløbet. Hun havde ikke mistet noget større areal. Alle lodsejere blev tilbudt hegn og beplantning. fik tilbudt 40.000 kr. i erstatning. Ingen andre
lodsejere fik tilbudt erstatning. svarede dog aldrig på det fremsatte til-
bud. Det bestrides, at der er strukturskader på arealet, så det ikke er dyrkningsmodent. Ef- ter at hun stoppede i 2010 overtog hendes stilling.
har forklaret, at projektet var afsluttet, da han overtog stil-
ling. Der kom kun enkelte henvendelser om oprydningsproblemer. Kommunen foretager sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet med grødeskæring 2 gange årligt og oprensning efter behov. Han deltog i mødet den 13. november 2012 hos borgmesteren. Der blev ikke drøftet erstatning til H på mødet. Mødereferatet blev sendt til både
og advokat . Han har ikke modtaget indsigelser mod referatet. Han kender intet til og advokat
eventuelt efterfølgende kontakt med borgmesteren. Luftfotoet fra 2010 er taget efter pro- jektets afslutning. Det er ham, der har opmålt arbejdsarealets størrelse. Der kan kun være kørt i våd jord ganske få steder. Det er i hvert fald langt fra 1345 m2. Overkørslerne blev lavet efter aftale med . Han har ikke set advokat
mail af 27. juni 2013 (bilag 27). Han har ikke modtaget en begæring om aktindsigt.
har forklaret, at hun følte, at der blev begået et overgreb mod hende. Hun blev ikke spurgt, inden kommunen gennemførte projektet. Kommunen ventede med hendes del til sidst. Hun fik mange underlige breve og opringninger. Hun har modtaget mødereferatet af 16. november 2012 (bilag 22) fra advokat den 19.
juni 2013.
kommune har principalt gjort gældende, at lodsejerens krav er forældet. Kommu- nen har i brev af 6. oktober 2016 nærmere anført herom:
”Nærværende sag vedrører et muligt erstatningskrav efter frilægning af ubestridt blev endeligt vedtaget af Kommune den 25. juni 2009.
, der
Sagen er indbragt for Taksationskommissionen den 6. december 2013, men er endnu ikke afgjort, hvilket som redegjort for i blandt andet kommissionens e-mail af 7. april 2016 og min e-mail af 11. maj 2016 hovedsageligt beror på klagers forhold.
Det gøres i overensstemmelse med tidligere korrespondance gældende, at kravet er for- ældet, jf. forældeIseslovens § 3, stk. 1, if. § 2, stk. 4. Det gøres supplerende gældende, at kravet, for så vidt det ikke forinden taksationssagens påbegyndelse var forældet, nu er forældet efter forældelseslovens § 16, idet klager ikke behørigt har medvirket til fremme af sagen.
Forældelse af erstatningskravet forud for taksationssagen.
Kommunes forældelsesindsigelse er første gang fremsat og begrundet ved brev af 13. juni 2014, hvortil henvises.
Erstatningsspørgsmâlet vedrører en frilægning af get af Kommune den 25. juni 2009.
, der blev endeligt vedta-
Erstatningskravet forældes efter forældeIsesIovens § 2, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, med en tre- årig forældelsesfrist, der løber fra tidspunktet for kommunens afgørelse, alternativt fra det tidspunkt, hvor erstatningens størrelse efter vejlovens § 52 skulle have været indbragt for Taksationskommissionen, hvilket tidspunkt må fastsættes til senest den 20. august 2009.
Der er i sagen ikke grundlag for at anse foræIdelsesfristen for suspenderet. Det bemær- kes, at advokat allerede ved brev af 4. november 2009 frem- sendte en opregning af de erstatningsposter, mente sig beret- tiget til (bilag 18). Også denne dato er mere end 3 år forud for indbringelse af sagen.
Det anerkendes, at der I efteråret 2009 har været en uformel korrespondance mellem parterne. Der har imidlertid ikke været forhandlinger, jf. foræIdelsesIovens § 21, stk. 5, idet Kommune stedse har afvist kravet. Forhandlingsbegrebet indebærer, at par- terne skal indgå I realitetsdrøftelser om kravets berettigelse og størrelse. Begge parter var under forløbet repræsenteret ved advokat, og klager havde derfor både anledning til og mulighed for at reagere med henblik på at afbryde foræIdeIsen.
For det tilfælde, at Taksationskommissionen anser forløbet I efteråret 2009 for omfattet af foræIdeIseslovens forhandlingsbegreb, gøres det gæIdende, at forhandlingerne senest er afsluttet ved mit brev af 7. februar 2012 (bilag 21), hvori jeg på vegne af Kom- mune på ny afviste kravet og kuIancemæssigt tiIbød kr. 40.000,00 til endelig afgørelse af sagen.
Klage til Taksationskommissionen er indsendt
- mere end 3 år efter kravet opstod, jf. foræIdelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4
- mere end 3 år efter klager bevisligt var bekendt med kravet, jf. § 3, stk. 2
- mere end 1 år efter det seneste tilbud om kulancemæssig betaling, jf. § 21, stk. 5 Et eventuelt krav var derfor foræIdet allerede ved klagens indgivelse.
Forældelse under taksationssagen
Det bemærkes indledningsvist, at spørgsmålet om foræIdeIse under taksationssagen alene er relevant, hvis kravet ikke i overensstemmelse med det ovenfor anførte vurderes at være foræIdet på et tidspunkt, forinden sagen blev indledt.
Sagen er, som anført indledningsvist, indbragt for Taksationskommissionen den 6. decem- ber 2013 og har således snart verseret I 3 år. Der har endnu ikke været afholdt besigti- gelse, og klager har endnu ikke forholdt sig i realiteten til den i juni 2009 fremsatte foræ- IdeIsesindsigelse.
I perioden fra den 13. juni 2014 til den 5. januar 2015 henlâ sagen på klagers besvarelse af Kommunes foræIdeIsesindsigelser. Klager afgav i disse 6 måneder ikke skrif- ter i sagen, og Taksationskommissionen rykkede derfor klager med henblik på fremme af sagen. Klager anmodede den 19. januar om, og fik bevilliget, 4 ugers frist til at afgive skrift i sagen.
Da klager trods denne frist fortsat ikke havde afgivet skrift 4 mâneder efter, rykkede Tak- sationskommissionen tilsyneladende for et skrift primo maj 2015. Således undskyldte klagers advokat ved e-mail af 4. maj 2015, at han ikke havde kommenteret foræIdeIses- spørgsmålet. Klagers advokat fremsatte i denne mail nogle overordnede betragtninger vedrørende forældelse, men forholdt sig ikke materielt hertil.
Jeg afgav 3 uger efter, den 26. maj 2015, bemærkninger til klagers advokats e-mail og fastholdt ved samme brev forældeIsesindsigelsen. Grundet vanskeligheder med enten fremsendelse eller modtagelse modtog Taksationskommissionen muligt først dette brev den 11. juni 2015.
Ved e-mail af 11. juni 2015 anmodede jeg Taksationskommissionen om at fastsætte for- nyet frist for klagers advokats stillingtagen til forældeIsesspørgsmåIet, herunder med stil- lingtagen til, om dette spørgsmål kunne udskilles til særskilt behandling.
Klagers advokat afgav fortsat ikke bemærkninger til foræIdelsesspørgsmåIet.
Ved e-mail af 24. august 2015 tog Taksationskommissionen skridt til at beramme besigti- gelse. Xxxxx havde på dette tidspunkt verseret I 2 år, uden klager havde afgivet skrifter ud over klagen og de mere overordnede bemærkninger i e-mail af 4. maj 2015. Jeg anmo- dede I forbindelse med bestræbelserne på berammelse af en besigtigelse på ny om en stillingtagen til, om foræIdeIse kunne udskilles.
Efter igennem en måned forgæves at have forsøgt berammelse forespurgte Taksations- kommissionen ved e-mail af 17. september 2015 begge parter om hensigtsmæssigheden af at udskille forældelsesspørgsmålet, hvilket jeg tiltrådte den følgende dag.
Ved e-mail af 7. oktober 2015 orienterede Taksationskommissionen mig om, at klagers advokat ikke besvarede Taksationskommissionens henvendelser, og at det muligt yille blive nødvendigt at tvangsberamme sagen.
Da klager fortsat ikke besvarede henvendelser, blev den planlagte besigtigelse aflyst, og Taksationskommissionen oplyste ved e-mail af 8. oktober 2015, at kommissionen ved ud- gangen af måneden agtede at afgøre sagen på det foreliggende grundlag.
Ved e-mail af 14. oktober 2015 meddelte xxxxxxx advokat, at han ville vende tilbage med yderligere bemærkninger. Xxxxxxx advokat fremsatte herudover nogle overordnede be- mærkninger vedrørende forældeIsesspørgsmåIet, der reelt var en gentagelse af e-mail af
4. maj 2015, og som ikke tog stilling i realiteten tiI denne indsigelse. Klager gentog ved e- mail af 14. oktober den i e-mail af 4. maj fremsatte bemærkning om, at “Hvis forældelses- indsigelsen fastholdes, er der flere ting, som bliver relevante for min klient”. Det var på dette tidspunkt klart for klagers advokat, at forældelsesindsigelsen blev fastholdt.
Taksationskommissionen fastsatte på baggrund af ovennævnte henvendelse frist den 2. november 2015. Da klagers advokat oversad denne frist, fastsatte Taksationskommis-sio- nen fornyet frist den 16. november 2015.
Ved e-mail af 19. november 2015 meddelte xxxxxxx advokat - tilsyneladende for første
gang - at det var nødvendigt at søge aktindsigt ved kommunen. Klagers advokat gentog herudover på ny sin forventning om, at Kommune ville frafalde forældelses-indsi- gelsen, trods kommunens gentagne og utvetydige tilkendegivelser om det modsatte. Det bemærkes, at Kommune ikke er bekendt med en begæring om aktindsigt på dette tidspunkt.
Taksationskommissionen rykkede på ny klagers advokat ved e-mail af 15. januar 2016, som blev besvaret den 8. februar 2016 af klagers advokat, der fortsat var i gang med at indhente materiale fra kommunen. Kommune er ikke bekendt med anmodninger om aktindsigt fra klagers advokat i denne periode.
Taksationskommissionen gav klagers advokat frist til den 7. marts 2016.
Da klagers advokat i marts 2016 fortsat ikke havde forholdt sig til sagen, gjorde jeg ved e- mail af 8. marts 2016 forældelseslovens § 16, stk. 2, gældende.
Heller ikke denne e-mail forholdt klagers advokat sig til, og ved e-mail af 7. april 2016 fremførte Taksationskommissionen på ny muligheden for at tvangsberamme sagen samt at udskille forældelse. Klagers advokat havde på dette tidspunkt ikke afleveret et skrift i sa- gen siden den 4. maj 2015 og havde ikke forholdt sig i realiteten til sagen siden klagens indgivelse i december 2013. Klagers advokat havde på intet tidspunkt forholdt sig til kom- munens forældeIsesindsigelse bortset fra gentagne bemærkninger om, at han forventede, at kommunen frafaldt denne.
Ved e-mail af 11. maj 2016 meddelte klagers advokat, at han snarligt ville drøfte sagen med Kommune, idet han hverken “retligt eller moralsk” fandt, at kommunen kun- ne gøre forældelse gældende. Klagers advokat forholdt sig fortsat ikke i realiteten til foræl- delsesspørgsmålet og tog ikke stilling til de øvrige spørgsmål I sagen, herunder udskillelse af formalitetsindsigelsen og sagens berammelse.
Det bemærkes, at klagers advokat nu ved e-mail af 6. september 2016 har rettet henven- delse for at drøfte forlig, hvilket er afvist ved mail af 13. september 2016.
Klagers advokat har således reelt ikke afgivet skrifter i sagen siden dennes indbringelse for 3 år siden. Klagers advokat har i en næsten lige så lang periode helt undladt at for- holde sig til en fremsat og begrundet foræIdelsesindsigelse. Klagers advokat har oversid- det samtlige de af Taksationskommissionen fastsatte frister og har ved flere lejligheder helt undladt at besvare henvendelser. Sagen er herved unødigt træneret, således at sagen i realiteten ikke er kommet længere, end ved mit først indlæg umiddelbart efter sagens ind- bringelse for Taksationskommissionen. Sagen har med andre ord I det væsentligste ligget stille i hen ved 3 år, hvilket udelukkende beror pa klagers advokats forhold.
Det beskrevne hændelsesforIøb opfylder ikke betingelserne i forældelsesIovens § 16, stk. 2, til at fremme sagen “inden for rimelig tid”. Bestemmelsen indebærer først og fremmest, at krav kan forældes, hvis fordringshaveren ikke følger de af retten fastsatte frister, jf. vurderingen i U.2009.2551Ø. Klagers advokat har stedse forsømt denne pligt i nærvæ- rende sag.
Der kan ved anvendelsen af § 16, stk. 2, supplerende henses til, i hvilket omfang hver af parterne aktivt har søgt at fremme sagen, jf. FED2O11.25Ø. Klagers advokat har udvist kvalificeret passivitet ved ikke blot på intet tidspunkt at fremme den af ham indbragte sag, men tillige at oversidde henvendelser fra både Kommune og Taksationskommis- sionen, samt de af Taksationskommissionen fastsatte frister. Det følger af samme dom, at Taksationskommissionen ved vurderingen af forældelsesspørgsmålet kan og bør inddrage forløbet forud for sagen. De ovenfor vedrørende foræIdelse forud for klagens indbringelse fremsatte synspunkter gøres derfor tillige gæIdende til støtte for, at forældelse i hvert fald er indtrådt ved den under taksationssagen udviste passivitet.
Sammenfattende har klagers advokat ikke forfulgt sagen med den i § 16, stk. 2, påkræ- vede indsats, og hvis kravet ikke var forældet ved klagens indbringelse for Taksationskom- missionen, er den således foræIdet nu.”
kommune har procederet forældelsesspørgsmålet i overensstemmelse med det ovenfor anførte.
kommune har vedrørende selve opgørelsen af kravet anført, at der ikke er foreta- get ekspropriation, men alene en frilægning af Å, som i princippet er en lods- ejerbetalt regulering. Kommunen har dog afholdt alle omkostninger ved reguleringen, mod at lodsejerne afgav jord til projektet. Det er ikke dokumenteret, at lodsejerens ejendoms- værdi er blevet påvirket af reguleringen, ligesom lodsejerens erstatningskrav i det hele er udokumenterede. I tilfælde af, at der tilkendes lodsejeren erstatning, har kommunen et modkrav på 109.375 kr., jf. bilag 21.
Lodsejeren har bestridt, at kravet skulle være forældet. Lodsejeren har i mail af 8. februar 2017 nærmere anført herom:
1) Der foreligger erstatningsopgørelse udarbejdet af konsulent , og der henvises til klagerens generelle bemærkninger i sagen.
2) Det er på møde med kommunens borgmester aftalt, at såfremt enighed ikke kunne opnås med administrationen, som i øvrigt blev tilrettevist på mødet om, at nu måtte der ske noget, så skulle Kommissionen fastsætte det korrekte beløb.
3) Indsigelse om foræIdeIse er decideret i strid med denne aftale, og indsigelsen er selvopfunden og i enhver henseende i strid med aftalen med Kommunen og med god forvaltningsskik.
4) På mødet med borgmesteren blev det ligeledes aftalt, at det af kommunen forure- nede areal på flere tusinde m2 skulle afklares og renses. Det er ubestridt, at der af Kommunen er deponeret jord på arealet, og jf. tidligere fremsendte billeder bl.a. til Kommissionen fremgår, at der er deponeret allehånde affald, men det der har været mest synbart er medicinrester og andet. Dette ligger spredt i en eller anden dybde over hele arealet, og min klient har ikke kunnet dyrke arealet af frygt for af frygt for afgrødernes indhold af forurenende elementer. Dette forhold skal også afklares, og min klient har – som følge af aftalen med Kommunen på mødet med borgmesteren
– afholdt sig fra at gå til andre myndigheder (…)
Lodsejeren har procederet forældelsesspørgsmålet i overensstemmelse med det ovenfor anførte.
Lodsejeren har vedrørende selve opgørelsen af kravet anført, at opgørelsen er sket som hvis der havde været tale om en ekspropriationssag, herunder efter landsaftalen. Regule- ringen er uden nytteværdi for lodsejeren. De økonomiske konsekvenser af reguleringen blev ikke afklaret inden projektets gennemførelse. Der har ikke været ført forligsforhandlin- ger og lodsejeren har alene modtaget et tilbud om erstatning på 40.000 kr.
Taksationskommissionens bemærkninger:
Taksationskommissionen har lagt til grund, at kommunes afgørelse i reguleringssagen.
kommune tilbød ved brev af 25. september 2009
ikke har påklaget
40.000 kr. i
erstatning med svarfrist den 9. oktober 2009. Kommunen erindrede i brev af 30. septem- ber 2009 om svarfristen. accepterede ikke kommunens tilbud, men fremsatte ved brev af 4. november 2009 erstatningskrav overfor kommunen. Forældelses- fristen i sagen løber således senest fra den 4. november 2009.
Ved brev af 7. februar 2012 genfremsatte kommunen pr. kulance og uden præjudice er- statningstilbuddet på de 40.000 kr. med svarfrist den 21. februar 2012. Da
ikke besvarede kommunens henvendelse, bortfaldt erstatningstilbuddet.
Da det ikke fremgår af referat af mødet den 13. november 2012 mellem bl.a.
og borgmesteren, at erstatningskravet blev drøftet, hvilket bestyrkes af forklaring for Taksationskommissionen, findes forældelsesfristen ikke afbrudt ved
afholdelsen af mødet.
Herefter, og da sagen først er indbragt for Taksationskommissionen den 6. december 2013, findes krav at være forældet allerede ved sagens indbringelse, hvorfor kommune frifindes.
T h i b e s t e m m e s:
kommune frifindes.
kommune skal betale grundejeren en godtgørelse på 5.000 kr. til dækning af dennes nødvendige udgifter til advokatbistand.
kommune betaler omkostningerne ved Taksationskommissionens behandling af sagen efter nærmere opgørelse.
Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx
Udskriftens rigtighed bekræftes. Taksationskommissionen, den 9. august 2018
Xxxxxxxxx Xxxxxxx