Processprog: engelsk
Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. december 2007 — Cementbouw Handel & Industrie BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-202/06 P) (1)
(Appel — konkurrence — forordning (EØF) nr. 4064/89 — Kommissionens kompetence — anmeldelse af en fusion af fællesskabsdimension — de tilsagn, der tilbydes af parterne
— indflydelse på Kommissionens kompetence — tilladelse betinget af visse tilsagn — proportionalitetsprincippet)
(2008/C 51/24)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Cementbouw Handel & Industrie BV (ved advocaten
W. Xxxxxxxxx, O.W. Xxxxxxx og X.X. Xxxxxxxx)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Grippini Xxxxxxxx, X. Nijenhuis og X. Xxxxxx, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) den 23. februar 2006 i sag T-282/02, Cementbouw Handel & Industrie mod Kommissionen, hvorved Retten undlod at tage en annullationspåstand til følge angående Kommissio- nens beslutning K(2002) 2315 endelig udg. af 26. juni 2002 om en procedure i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 — Haniel/Cementbouw/JV (CVK), hvorved den fusion, hvorved Xxxxx Xxxxxx & Cie GmbH og Cementbouw Handel & Industrie BV i overensstemmelse med fusionsforord- ningens artikel 3, stk. 1, litra b), har erhvervet fælles kontrol med virksomheden CVK, erklæredes forenelig med fællesmar- kedet og EØS-aftalen på betingelse af, at visse tilsagn respekte- redes med henblik på at ændre situationen, hvorefter der forelå en dominerende stilling på det nederlandske marked for mate- rialer til brug for konstruktion af bærende vægge, hvilket udgjorde en urigtig fortolkning af artikel 1, 2 og artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395,
s. 1) og artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1310/97 af
30. juni 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 4064/89 (EFT L 180, s. 1) — tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet
Konklusion
1) Appellen forkastes.
2) Cementbouw Handel S Industrie BV betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 178 af 29.7.2006.
Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. december 2007
— Asociación Profesional de Empresas de Reparto y Manipulado de Correspondencia mod Administración General del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional, Sala de lo Contencioso-Administrativo
— Spanien)
(Sag C-220/06) (1)
(Offentlige kontrakter — liberalisering af posttjenester —
direktiv 92/50/EØF og 97/67/EF — artikel 43 EF, 49 EF og
86 EF — nationale bestemmelser, der tillader de offentlige myndigheder uden om bestemmelserne om indgåelse af offent- lige kontrakter at indgå aftaler med et offentligt selskab, som er den befordringspligtige postvirksomhed i den berørte medlemsstat, om levering af sådanne posttjenester, som er omfattet af eneret, og sådanne, som ikke er omfattet af en
sådan ret)
(2008/C 51/25)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Nacional, Sala de lo Contencioso-Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Asociación Profesional de Empresas de Reparto y Manipulado de Correspondencia
Sagsøgt: Administración General del Estado
Sagens genstand
Anmodning om præjudicielle afgørelse — Audiencia Nacional, Sala de lo Contencioso-Administrativo — fortolkning af Euro- pa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT L 15, s. 14), som ændret ved direktiv 2002/39/EF (EFT L 176, s. 21) — aftale, der uden anvendelse af reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter er indgået mellem et organ under centraladministrationen og et selskab med offentlig kapital, og som navnlig vedrører ydelse af posttjenester, inklu- sive tjenester, der ikke er forbeholdt leverandørerne af forsy- ningspligtige ydelser
Konklusion
1) Fællesskabsretten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der tillader de offentlige myndig- heder uden for reglerne om offentlige kontrakter at betro levering af
posttjenester, som i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet er omfattet af eneret, til et offentligt aktieselskab, hvis aktiekapital er 100 % ejet af offentlige myndigheder, og som i denne stat er den befordringspligtige post- virksomhed.
2) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Kommissionens direktiv 2001/78/EF af
13. september 2001, skal fortolkes således, at det er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der tillader de offentlige myndig- heder uden for reglerne om offentlige kontrakter at betro levering af posttjenester, som ikke er omfattet af en eneret i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i direktiv 97/67, til et offentligt aktiesel- skab, hvis aktiekapital er 100 % ejet af offentlige myndigheder, og som i denne stat er den befordringspligtige postvirksomhed, for så vidt som de aftaler, hvorpå disse bestemmelser finder anvendelse,
— når det relevante tærskelbeløb som fastsat i artikel 7, stk. 1, i direktiv 92/50, som ændret ved direktiv 2001/78, og
— udgør aftaler i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra a), i direktiv 92/50, som ændret ved direktiv 2001/78, som er indgået skriftligt og er gensidigt bebyrdende,
hvilket det påhviler den forelæggende ret at kontrollere.
3) Artikel 43 EF, 49 EF og 86 EF samt ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af natio- nalitet og princippet om gennemskuelighed skal fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der tillader de offentlige myndigheder uden for reglerne om offentlige kontrakter at betro levering af posttjenester, som ikke er omfattet af en eneret i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i direktiv 97/67, til et offentligt aktieselskab, hvis aktiekapital er 100 % ejet af offentlige myndigheder, og som i denne stat er den befordringspligtige post- virksomhed, for så vidt som de aftaler, hvorpå disse bestemmelser finder anvendelse,
— ikke når det relevante tærskelbeløb, som fastsat i artikel 7, stk. 1, i direktiv 92/50, som ændret ved direktiv 2001/78, og
— ikke faktisk udgør en ensidig administrativ retsakt, der alene pålægger den befordringspligtige postvirksomhed forpligtelser, og som adskiller sig mærkbart fra de kommercielle betingelser, der normalt tilbydes af denne virksomhed,
hvilket det påhviler den forelæggende ret at kontrollere.
(1) EUT C 178 af 29.7.2006.
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. december 2007
— United Pan-Europe Communications Belgium SA, Coditel Brabant SPRL, Société Intercommunale pour la Diffusion de la Télévision (Brutélé) og Wolu TV ASBL mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil
d'État (Belgien)) (Sag C-250/06) (1)
(Artikel 49 EF — fri udveksling af tjenesteydelser — national lovgivning, hvorefter kabeldistributører pålægges at udsende programmer, som udsendes af visse private radio- og tv-fore- tagender (»must carry«) — restriktion — tvingende alment hensyn — bevarelse af pluralisme i en tosproget region)
(2008/C 51/26)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: United Pan-Europe Communications Belgium SA, Coditel Brabant SPRL, Société Intercommunale pour la Diffusion de la Télévision (Brutélé) og Wolu TV ASBL
Sagsøgt: État belge
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: BeTV SA, Tvi SA, Télé Bruxelles ASBL, Belgian Business Television SA, Media ad Infinitum SA og TV5-Monde
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af EF-taktatens artikel 49 og 86 — begrebet »særlig rettighed« — forpligtigelse, som er pålagt en kabeldistributions- virksomhed, til at udsende fjernsynsprogrammer, der udsendes af visse radio- og tv-foretagender, som hovedsageligt er hjemme- hørende på det nationale territorium
Konklusion
Artikel 49 EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som pålægger kabeldistributører, der virker på det pågældende område i en medlemsstat, i medfør af en såkaldt »must carry«-forpligtelse at udsende fjernsynsprogrammer, der er udsendt af private radio- og tv-fo- retagender, som henhører under de offentlige myndigheder i denne stat, idet de er blevet udpeget af disse offentlige myndigheder, når denne lovgivning:
— varetager et mål af almen interesse såsom bevarelse, i medfør af samme stats kulturpolitik, af den pluralistiske karakter af udbuddet af fjernsynsprogrammer på dette område, og