LOKALAFTALE
mellem Aalborg Havn A/S
(Port of Aalborg Ltd.)
og
Søfartens Ledere og Dansk Metals Maritime Afdeling
for BÅDGRUPPEN
gældende fra 1. oktober 2012
§ 1 Lokalaftalens område
1.1
Virksomheden betyder i denne aftale Aalborg Havn A/S (Port of Aalborg Ltd.).
1.2
Medarbejderne betyder i denne lokalaftale ansatte i Aalborg Havn A/S’ bådgruppe med maritim uddannelse og som fortrinsvis er medlemmer af de underskrivende organisatio- ner (Søfartens Ledere /Dansk Metals Maritime Afdeling).
1.3
Arbejdsstedet er Aalborg Havn og Aalborg havneområde.
1.4
Sejlads udenfor havneområdet i skibe chartret af Aalborg Havn A/S kan kun ske efter aftale med talsmanden.
1.5
Medarbejderne er omfattet af Sømandsloven, dog reguleret med de i denne lokalaftalen anførte særlige bestemmelser.
§ 2 Ansættelsens grundlag
2.1
Denne lokalaftale er grundlag for ansættelse af personale i bådgruppen ved Aalborg Havn A/S.
2.2
Visse personaleordninger reguleres iht. den til enhver tid gældende personalehåndbog for virksomheden.
2.3
Ansættelsesforholdet skal bekræftes ved en ansættelseskontrakt. Der kan ikke i en an- sættelseskontrakt aftales forhold, som stiller den ansatte ringere end denne lokalaftale, da den skal betragtes som en minimumsaftale.
§ 3 Opsigelsesvarsler
3.1
Ansættelsesaftalen mellem Aalborg Havn A/S og den ansatte i bådgruppen kan bringes til ophør med opsigelsesvarsler i henhold til funktionærlovens § 2.
3.2
Medarbejdere kan midlertidigt ansættes for en kortere periode, dog mindst 14 dage. Pe- riodens længde skal om muligt meddeles medarbejderne ved ansættelsen. Kortere an- sættelse af vikarer kan aftales lokalt med en eventuel talsmand. Såfremt en sådan ikke er udpeget, aftales forholdet med Dansk Navigatørforening/Dansk Metals Maritime Afde- ling.
Opsigelse efter en arbejdsulykke kan tidligst finde sted med 2 måneders varsel. En ar- bejdsulykke er en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage jfr. § 6 i Lov om arbejdsskadesikring.
3.3
Opsigelsesfristen kan ikke uden medarbejdernes samtykke anvendes til afspadsering af ferie, når opsigelsen er afgivet af virksomheden.
§ 4 Fratræden
4.1
Ved opsigelse er medarbejderen omfattet af funktionærloven om fratrædelsesgodtgørel- ser.
4.2
Ved opsigelse udbetales alt tilgodehavende overtid kontant.
4.3
I tilfælde af opsigelse som følge af indskrænkninger eller lukning af virksomheden udbe- tales der som minimum den i funktionærlovens §2b nævnte fratrædelsesgodtgørelse, med mindre der i virksomhedens personalepolitik er aftalt en bedre ordning, der træder i stedet.
4.4
Når en medarbejder midlertidigt opsiges af en af ham utilregnelig årsag f.eks. skoleop- hold, oplægning, aftjening af værnepligt eller lignende og senere igen tiltræder tjenesten, skal den forud for afskedigelsen opnåede ansættelsesanciennitet tælle med ved bereg- ning af vedkommende medarbejders samlede anciennitet.
§ 5 Ferie
5.1
Medarbejderen holder ferie med løn og alle faste tillæg i henhold til ferieloven. Ved afhol- delse af ferie hvor medarbejderen har fungeret i en højere stilling i mere end 45% af tjenestetiden eller i sammenhæng med ferien udbetales fungeringstillægget også under ferien.
5.2
Medarbejderne er desuden berettiget til 5 feriefridage pr. ferieår. I forbindelse med til- træden/fratræden beregnes feriefridagene forholdsmæssigt. Feriefridagene afvikles lø- bende hver måned med 1/12.
5.3
Ferie skal gives med mindst 3 uger samlet i perioden 2. maj - 30. september (kaldet sommerperioden i aftalen) og med 4 ugers varsel. Ferie skal tildeles i henhold til medar- bejderens ønsker i videst mulige omfang i forhold til driften.
5.4
Den samlede ferie (5 lovpligtig +1 uge) fragår i den samlede års tjenestetidsberegning jfr. § 6.2.
5.5.
Afvikling af ferie i forbindelse med indtræden i virksomheden er omfattet af ferielovens regler.
Medarbejderen skal ved fratræden have udbetalt feriegodtgørelse for ikke afholdte ferie- dage jfr. ferieloven.
§ 6 Tilrettelæggelse af tjenestetid
6.1
Tjenestetiden lægges i en to-skiftet holddrift således, at grundvagten er 14 dage med vagt og 14 dage med fri. I sommerperioden skiftes der til 21 dage med vagt og 21 dage med fri, hvor sommerferien afvikles. Arbejdstiden kan ligge på alle ugens dage, dog skal almindelig vedligeholdelsesarbejde ske i tidsrummet 07-19.
6.2
Den årlige arbejdstid er baseret på en arbejdstid på 155 timer om måneden, hvilket giver 1860 timer pr. år. Denne årsnorm reduceres med de 5 ugers lovpligtige ferie samt 5 fe- riefridage, derudover bliver der indlagt op til to ugers en uges kursus i årsnormen. Den årlige arbejdstid i det sejlende materiale bliver 1572 timer.
6.3
Kurser som er omtalt i § 6.2. skal holdes i de vagtfrie uger, da timerne er indregnet ved en reduktion af årsnormen. Afholdelse af kurser skal ske efter aftale mellem virksomhe- den og medarbejderen. Yderligere kursusaktivitet, som lægges i vagtperioden iht. vagt- planen eller i friperioderne med tilsvarende erstatningsfrihed, betragtes som normal ar- bejdstid. I tilfælde af, at det er umuligt at tilbyde erstatningsfrihed i forbindelse med kur- susaktivitet i friperioderne, betragtes tiden som overtid.
6.4
Vagtholdet skal kunne møde om bord med et varsel på 2 timer.
6.5
Vagtlisterne tilstræbes at blive udarbejdet således, at det ikke er de samme personer, der har vagt påske, pinse, jul & nytår hvert år.
6.6
Såfremt havnekaptajnen etablerer vinterberedskab, kan grundvagten blive opdelt i korte- re perioder efter aftale mellem ledelsen og talsmanden.
§ 7 Aflønning
7.1
Medarbejderne oppebærer som minimum de i vedhæftede lønbilag opgjorte månedsløn- ninger. Eventuel regulering i aftaleperioden af disse lønsatser sker efter aftale mellem parterne.
Grundlønnen dækker bl.a. de kvalifikationsmæssige krav til stillingens indhold.
Vagttillægget samt den reducerede uge norm (36 timer) dækker for vagt ved tele- fon/mobiltelefon i vagt ugerne, arbejde på lør- og søndage, helligdage samt nattevagter.
Til skibsførerne gives et særligt ledertillæg.
I forbindelse med virksomhedens årlige løndrøftelser med den enkelte medarbejder kan der med medarbejderen træffes aftale om et personligt tillæg. Det personlige tillæg kan tildeles som engangsbeløb, tidsbegrænset eller tidsubegrænset tillæg. Det personlige tillæg fastsættes på grundlag af en helhedsvurdering af den enkelte medarbejders per- sonlige forhold som f.eks. erfaring, samarbejdsevne og - vilje, specialviden, uddannelse m.m.
7.2
Medarbejderne er omfattet af virksomhedens til enhver tid gældende lønpolitik.
7.3
I forbindelse med lejlighedsvis udsendelse i de af Aalborg Havn A/S ejede skibe, til opga- ver, der ligger ud over de opgaver, der sædvanligvis varetages af Bådgruppens medar- bejdere (herunder isvagt) og som i øvrigt ikke er dækket af denne lokalaftale, er der af- talt en godtgørelse for ulemper i forbindelse med disse opgaver. Opgaverne skal endvide- re have et omfang, der medfører ophold udenfor Aalborg Havneområde i mere end 12 timer.
Det er aftalt, at der som økonomisk kompensation for ulemper i forbindelse med vareta- gelsen af disse opgaver, udbetales et beløb pr. medarbejder på kr. 22,30 pr. påbegyndt time. Denne timesats beregnes fra det tidspunkt, hvor besætningen går ombord og frem til, skibet igen er fortøjet i Aalborg Havn.
Talsmanden kan i tilfælde, der vil medføre ulemper udover sædvanlig praksis, forlange størrelsen af den økonomiske kompensation optaget til drøftelse.
§ 8 Overtid
8.1
Der kan kun optjenes overtid i medarbejderes fri uger. Tid til overlevering i rimelig om- fang udløser ikke overtid.
8.2
Overtid beregnes pr. påbegyndt ½ time, min. tilkald er 3 timer.
8.3
Udbetaling af overtid kan kun ske efter medarbejderens ønske. Dette sker efter følgende formel:
Grundløn +vagttillæg + ledelsestillæg = 1 overtime (se lønbilag) 106,1
Udbetalt overtid er pensionsgivende. 8.4
Overtimer kan afspadseres som hele fridage. En fridag er lig med 5 overtimer. Sådanne
fridage aftales med skibsføreren.
§ 9 Fungeringstillæg
9.1
Når der finder fungering sted i højere stilling, oppebærer vedkommende pr. time et fun- geringstillæg, der udgør 1/155 af forskellen mellem begyndelseslønningerne + ledelses- tillægget for pågældende stillinger. Ved længerevarende fungering (mere end en periode på 14 dage) udbetales tillægget pr. måned.
9.2
Ved sygdom hvor der er sket fungering i en højere stilling i mere end 50% af tjenesteti- den eller der sker fungering i sammenhæng med sygdommen, udbetales fungerings- tillægget også under sygdom.
§ 10 Sociale goder
10.1
I tilfælde af dødsfald mens ansættelsesforholdet består udbetales løn inkl. alle tillæg til enken, mindreårige børn eller samlever i henhold til funktionærlovens § 8. Ved samlever forstås dokumenteret bofællesskab i de sidste 5 år før dødsfaldet.
10.2
Sygdom betragtes som lovligt forfald og medarbejderen har ret til fuld løn i forbindelse med fraværet.
Ved længerevarende sygdom kan medarbejderen opsiges med 1 måneds varsel til fra- træden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinan- den følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage.
10.3
Når fravær er nødvendigt af hensyn til pasning af syge hjemmeværende barn/børn under 14 år er dette lovligt forfald. Fraværsretten omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
10.4
Ret til frihed i forbindelse med barsel og fædreorlov følger den gældende generelle lov- givning på området.
Kvindelige medarbejdere ansat har ret til fravær med fuld løn i indtil 4 uger før fødsels- tidspunktet og 14 uger efter fødselstidspunktet.
Mandlige medarbejdere ansat har i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra ar- bejdet med fuld løn i indtil 2 uger i perioden fra fødslen og 14 uger efter fødselstidspunk- tet.
Herefter er der fra uge 15 til uge 23 efter fødslen ret til fuld løn, dog maksimalt kr. 135,00 pr. time under 3 ugers forældreorlov til moderen, 3 uger til faderen samt yderli- gere 3 uger til enten moderen eller faderen.
Retten til betaling under barselsrelateret orlov er betinget af, at Aalborg Havn A/S kan oppebære refusion af dagpenge, svarende til den maksimale dagpengesats.
10.5
For at opnå den i pkt. 10.4. nævnte ret til orlov, skal medarbejderen senest 3 måneder (90 kalenderdage) før det forventede fødsels- eller adoptionstidspunkt skriftligt rette henvendelse til virksomheden herom. Fædreorlov skal varsles til virksomheden senest 4 uger før fraværet.
§ 11 Pension
11.1
Der er knyttet en pensionsordning til stillingerne i bådgruppen. Pensionsordningen etab- leres i pensionsselskab efter medarbejderens valg. For nyansatte gælder, at disse ind- træder i den til enhver til gældende firmapensionsordning.
11.2
Den pensionsgivende løn er grundløn, vagttillæg, ledelsestillæg, fungeringstillæg og ud- betalt overtid. Pensionsbidragsprocenten aftales individuelt med den enkelte medarbej- der dog altid i forholdet 2/3 af arbejdsgiveren og 1/3 af medarbejderen.
Der kan ikke aftales samlede pensionsbidrag, der er mindre end 12% af den pensionsgi- vende løn.
Ved tildeling af personligt tillæg skal det særskilt aftales om tillægget er pensionsgiven- de.
§ 12 Kostpenge
12.1
Når medarbejderne er borte fra hjemmehavn (ophold ved værft, oplægning el. lign.) i 24 timer eller derover, såfremt forplejning ikke i sådanne tilfælde gives om bord, betaler virksomheden forplejning efter regning.
12.2
Der ydes af Aalborg Havn A/S en kilometergodtgørelse svarende til de fra Told- og Skat- testyrelsen til enhver tid fastsatte takster og regler for kørsel i egen bil i Aalborg Havn A/S’ interesse.
12.3
Virksomheden leverer køjeudstyr mindst hver 14. dag og håndklæder hver uge.
§ 13 Talsmand
13.1
Såfremt medarbejderne og/eller virksomheden finder det ønskeligt, vælger medarbejder- ne en talsmand, der også kan anerkendes af virksomheden.
13.2
Såfremt virksomheden agter at opsige en lokal talsmand, skal dennes organisation un- der- rettes forinden dette sker, og denne har ret til at optage forhandlinger om sagen. En sådan forhandling skal i givet fald afholdes inden 8 dage.
13.3
Såfremt en talsmand opsiges forinden en forhandling er påbegyndt, skal der ydes en godtgørelse svarende til 3 måneders løn udover dennes øvrige rettigheder efter nærvæ- rende lokalaftale. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, såfremt opsigelse skyldes indskrænkninger eller ophør af virksomheden, og opsigelserne finder sted efter lokalaftalens bestemmelser, eller såfremt der foreligger et tilfælde af væsentlig mislig- holdelse af ansættelsesforholdet fra talsmandens side.
13.4
I tilfælde af opsigelse af en talsmand skal dette ske med den pågældendes individuelle opsigelsesvarsel tillagt 1 måned.
§ 14 Efteruddannelse
14.1
Lokalaftalens parter er enige om, at bl.a. den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse såvel teknisk, fagligt som ledelsesmæssigt. Som følge heraf har medarbejderne pligt og ret til efteruddannelse afpasset efter forhol- dene og behovet i virksomheden. Medarbejdernes foreninger opfordrer derfor deres med- lemmer til løbende at ajourføre deres uddannelse, mens virksomheden medvirker til at give medarbejderne den fornødne betalt frihed til deltagelse i interne eller eksterne kur- ser, der kan godkendes af virksomheden.
14.2
Medarbejderne er gennem Aalborg Havn A/S’s uddannelses- og udviklingspolitik sikret, at kvalifikationerne vedligeholdes og udvikles. Uddannelses- og udviklingspolitikken danner rammerne for, at den enkelte medarbejders uddannelsesbehov og ønsker gennem årlige medarbejderudviklingssamtaler vurderes og udmøntes i individuelle uddannelsesplaner m.v.
§ 15 Seniorpolitik
Når medarbejderen er fyldt 00 xx xxx xxxxxx xxxxxxxxxx herefter indeholde en drøftelse af senior arbejdslivet. Drøftelsen kan indeholde emner som nedsat eller fleksibel arbejdstid eller andre særlige behov. Ønsker medarbejderen at indgå i en drøftelse af afviklingen fra arbejdsmarkedet er dette også en mulighed.
§ 16 Varighed
16.1
Denne lokalaftale træder i kraft den 1. oktober 2012 og gælder indtil 30. september 2014. Aftalen vil imidlertid være gældende i max. 2 måneder efter udløbsperioden, hvor parterne har mulighed for at forhandle en ny aftale.
16.2
Det er aftalt, at vagtlister og arbejdsplanlægning til enhver tid kan vurderes for en even- tuel omlægning.
Den 2. november 2012
______________________________ ______________________________ Aalborg Havn A/S Dansk Metals Maritime Afdeling
Skibsfører | Bedstemand | Skibsass. | Maskinist | |
grundløn | 29,043 | 26196 | 23917 | 27100 |
vagttillæg | 3418 | 3418 | 3418 | 3418 |
xxxxxxxxxxx | 0000 | |||
xxxxxxxxxxx. xxx xx. | 34,740 | 29614 | 27335 | 30518 |
i alt | ||||
Overtid pr. time | 327 | 279 | 257 | 288 |
(pensionsgiv.) |
Pr. 1.10.2013 | Skibsfører | Bedstemand | Skibsass. | Maskinist |
grundløn | 29478 | 26588 | 24275 | 27506 |
vagttillæg | 0000 | 0000 | 0000 | 3469 |
ledertillæg | 2313 | |||
pensionsgiv. løn kr. | 35260 | 30057 | 27744 | 30975 |
i alt | ||||
Overtid pr. time | 331 | 283 | 260 | 292 |
(pensionsgiv.) |
Ovennævnte lønninger er minimums lønninger, og der kan i forbindelse med virksomhedens årlige lønforhandlinger træffes aftale om et personligt tillæg.
De fastsatte lønsatser er nettolønninger i forhold til pension.
Det er aftalt ved forhandling i okt. 2012, at grundløn og tillæg ovenfor skal stige med 1,5%. Stigningen skal reguleres både i år 2012 og år 2013, dvs. 3% i alt for begge år. Derudover er det aftalt at puljen til personlige tillæg skal reguleres med 0,5% pr. år (2012 og 2013).