Anvendelse med parternes samtykke af arkitekt som ene- voldgiftsdommer var ikke i strid med voldgiftsloven, og voldgiftskendelsen kunne derfor ikke tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d.
U.2015.1192V
Anvendelse med parternes samtykke af arkitekt som ene- voldgiftsdommer var ikke i strid med voldgiftsloven, og
voldgiftskendelsen kunne derfor ikke tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d.
Entrepriseret 25.2 - Retspleje 22.8 og 28.1, 28.3, 28.5 og 28.9.
1193
omkostningsafgørelsen i strid med Voldgiftsnævnets regler for voldgiftsbehandling § 33 var truffet af den juridiske sekretær, ligesom det heller ikke var voldgiftsdommeren, der havde truffet afgørelsen om ikke at genoptage voldgiftssagen. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten bl.a. tiltrådte, at det ikke havde været i strid med voldgiftsloven, at den foreliggende sag med parternes samtykke havde været behandlet af en faglig enevoldgiftsdommer, ligesom det heller ikke var i strid med voldgiftsloven, at der havde medvirket en juridisk sekretær. Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke var påvist sådanne fejl ved voldgiftssagens behandling, at
denne kunne anses for stridende mod loven, jf. voldgiftslovens
§ 37, stk. 2, nr. 1, litra d, eller ved kendelsen, således at den var uforenelig med landets retsorden, jf. stk. 2, nr. 2, litra b. B blev pålagt at betale sagsomkostninger til såvel S som biinter- venienten.
V.L.D. 19. december 2014 i anke 7. afd. B-1800-13
(Xxxxx Xxxxxxx, Chr. Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx (kst.)).
Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx (adv. Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, Kbh.)
mod
Skriver Tønder A/S (adv. Xxxx Xxxxxx, Tønder).
Biintervenient: Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (adv. Xxxxx Xxxxxxx, Kbh.).
Retten i Sønderborgs dom af 1. juli 2013, BS C1-180/2012 Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er indtrådt som biintervient til støtte for sagsøgte.
Denne sag er behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Vold- giftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 31. oktober 2011 i sag nr. C-12029, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enedommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2, litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public.
Sagsøgeren har nedlagt sålydende påstand:
Sagsøgte skal anerkende, at kendelse i sag C-12029 afsagt ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 31. oktober 2011 skal tilsidesættes.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgte, Skriver Tønder A/S, har udført tømrer- og snedkerarbej- de for sagsøgeren, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx i forbindelse med op- førelsen af en ejendom på Rømø. Da der var en række mangler ved det udførte arbejde, tilbageholdt Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx et beløb på 172.320 kr. af entreprisesummen. Parterne havde vedtaget AB 92, og Skriver Tønder A/S indbragte sagen for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (i det følgende benævnt Vold- giftsnævnet).
Voldgiftsnævnet foreslog, at sagen blev behandlet af en enkelt voldgiftsmand, hvilket begge parter accepterede, ligesom begge parter accepterede Voldgiftsnævnets forslag om arkitekt Xxx Xxxxxxxxxxxx som voldgiftsmand. Voldgiftsnævnet skrev således den 15. december 2010 til parternes advokater:
». . .
Parterne bedes i betragtning af sagens økonomiske størrelse og de rejste problemer inden 4 uger meddele, om sagen kan afgøres af en enkelt voldgiftsmand, jf. reglernes § 4 . . .«.
Reglernes § 4 siger, at parterne kan bestemme behandling af sagen ved en enkelt faglig dommer.
Den 28. januar 2011 svarede Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx advokat:
». . .
Jeg skal desuden meddele, at sagen kan afgøres af en enkelt voldgiftsmand . . .«.
og den 20. juni 2011 svarede Skriver Tønder A/S' advokat:
». . .
Jeg kan dog allerede nu oplyse, at jeg og min klient er indforstået med, at sagen afgøres af en enkelt voldgiftsmand. . .«
Ved brev af 13. juli 2011 foreslog Voldgiftsnævnet arkitekt m.a.a Xxx Xxxxxxxxxxxx som eneste voldgiftsmand. Det hedder i skrivelsen til begge parter:
». . .
Det meddeles herved, at man har vedtaget at nedsætte en voldgifts- ret bestående af arkitekt m.a.a Xxx Xxxxxxxxxxxx som eneste vold- giftsmand.
Indsigelse mod voldgiftsdommerens habilitet skal fremsættes inden 15 dage efter modtagelsen af dette brev, jf. reglernes § 6 . . .«.
Ingen af parterne gjorde indsigelse mod Xxx Xxxxxxxxxxxxx udmel- delse.
Under sagens forberedelse blev der afholdt syn og skøn. Skønser- klæringen forelå den 10. juni 2011, og det hedder heri:
». . .
I ovennævnte sag har der den 4 maj været afholdt syn- og skøn på adr. P. Mærsk Xxxxxxxxxx xx. 6, Rømø med deltagelse af advokat Xxxxxxx, advokat Xxxxxx, klager Xxxx Xxxxxxx og indklagede The- rese Xxxx Xxxxxxxxx.
1194
forespørgsel om, hvorvidt man ønskede at ændre på spørgsmålene (vedlagt).
Advokat Xxxxxx svarede med oplysninger, som ses af ligeledes vedlagte mail, at klager aldrig havde fået de originale tegninger, og havde bygget efter tegninger udført af anden arkitekt.
Under besigtigelsen anmodede jeg om at få udleveret en byggetil- ladelse med det formål at kunne stadfæste tegnings godkendelses- dato, for på denne måde at fastslå hvilket reglement, der er givet tilladelse efter. Dette er ikke modtaget, hvorfor stempel dato på tegninger anses for udgangspunkt (2. nov. 2006) i forbindelse med besvarelsen.
Under besigtigelsen oplyste klager at man under byggeriet var enedes om at udføre en varm skunk med det formål at føre installa- tioner i skunken.
Under besigtigelsen blev det oplyst at bygherren selv havde monteret skunkvæggen samt foranlediget montage af loftlem.
Der er ikke foretaget destruktive indgreb bortset fra at klager la- vede et mindre hul i udvendig fuge.
Da der ikke er fremsat nye eller ændrede spørgsmål, skal de stil- lede spørgsmål besvares ud fra det tidligere udleverede skønstema.
- - -«.
Den 30. september 2011 afgav skønsmanden en supplerende er- klæring:
». . .
Der blev den 28. sep. 2011 afhold nyt syn og skøn på ejendommen.
P. Xxxxx Xxxxxxx vej 6 Rømø med deltagelse af klager og dennes advokat Xxxxxx. Indklagede var ikke tilstede, ej heller dennes advo- kat.
De stillede spørgsmål skal besvares på baggrund af den fornyede besigtigelse.
- - -«
Ved Voldgiftsrettens kendelse af 31. oktober 2011 fik Skriver Tønder A/S fuldt medhold i, at Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx skulle betale det tilbageholdte beløb:
». . . KENDELSE
i Voldgiftssag nr. C-12029:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx og Snedkerforretning A/S (advokat Xxxx Xxxxxx)
mod
Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx
(advokat Xxxxxx X. Xxxxxxxx) Afsagt København, den 31. oktober 2011
1. Indledning.
Mellem klageren, Xxxxx Xxxxxxxx Tømrer og Snedkerforretning A/S, og indklagede, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, er der opstået tvist om berettigelsen af klagers krav om betaling for udført tømrer- og snedkerarbejde i forbindelse med opførelse af en ejendom for ind- klagede på Rømø og berettigelsen af indklagedes mangelskrav over for det udførte arbejde.
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af arkitekt m.a.a. Xxx Xxxxxxxxxxxx som eneste voldgifts- mand.
2. Påstande og mundtlig forhandling.
Klager har nedlagt følgende påstande:
Indklagede skal til klageren betale 172.320,90 kr. med tillæg af nationalbankens udlånsrente + 7% af 57.825,40 fra 14.6.2007 til
28.6.2007, af 32.820,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 60.715,50
fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 50.581,04 fra 15.6.2007 til 28.6.2007,
af 7.591,56 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 17.080,06 fra 15.6.2007
til 28.6.2007, af 298.385,94 fra 15.6.2007 til betaling sker, af 97.039,90 fra 13.3.2008 til betaling sker og af 12.258,13 fra 14.3.2008 til betaling sker.
Over for indklagedes selvstændige påstand har klageren nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har nedlagt følgende påstande:
frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Klageren tilpligtes til at betale indklagede 85.629,10 kr. med procesrente fra den 5. oktober 2011.
Mundtlig forhandling har fundet sted den 6. oktober 2011 i Tønder. Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaringer af direktør for klageren, Xxxx Xxxxxxx og af indklagede, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx og skønsmanden er blevet afhjemlet.
- - -
Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat.
Efter forklaringerne må det lægges til grund, at klageren i hvert fald har haft tegninger fra Xxxxxx Xxxxxxxxxxx og fra Gånsager og at det ikke kan afvises, at han også har haft tegninger fra Xxxxxxxxxx. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at arbejdet ikke er ud- ført som vist på de modtagne tegninger som alle forudsatte, at der skulle etableres kold skunk.
Det må efter forklaringerne lægges til grund, at det må anses for aftalt mellem parterne, at der skulle laves varme skunkrum. Der er ikke i forbindelse med denne aftale nærmere redegjort for, hvordan dampspærren skulle placeres eller hvordan arbejdet omkring skunkrummets afgrænsning ved væg mod opholdsrum skulle udfø- res. Det forhold, at klageren på sine fakturaer har krævet betaling for projekteringsledelse, kan ikke tages som udtryk for, at klageren dernned har påtaget sig et udvidet ansvar ud over en sædvanlig fa- gentreprise.
Efter Xxxx Xxxxxxxx forklaring må det lægges til grund, at der er tale om betaling for eget tilsyn og koordinering af egne arbejder.
1195
Det må falde tilbage på indklagede i forbindelse med projektæn- dringen af skunkrummene, at der ikke i den forbindelse blev taget stilling til en række konstruktive forhold, herunder placering af dampspærre.
I den foreliggende situation kan det ikke falde tilbage på klageren med den valgte entrepriseform, at skulle bære ansvaret for proble- merne med membranløsningen i skunkrmmene.
Efter skønsmanden erklæringer og det under afhjemlingen frem- komne må det lægges til grund, at det leverede og monterede isole- ringsmateriale er stort set ligeværdig med den, at der ikke er grundlag for at antage, at den oplyste forskel i Lampa-værdi, kan tillægges selvstændig betydning i dette tilfælde.
Efter forklaringerne må det lægges til grund, at klageren som følge af problemer med isoleringsforhold sagde fra i forhold til indklagede vedrørende kvistløsningen, og at der i stedet blev leveret kviste fra JPA værksted som bygherreleverance. Det må derfor falde tilbage på indklagede, hvis der i forbindelse med monteringen af kvistene var forhold omkring isoleringen af kvistene, som der ikke var redegjort for ved koordineringen af entrepriserne.
Efter det anførte tager voldgiftsretten klagerens påstand om beta- ling af 172.320,90 kr. til følge med renter som påstået.
På baggrund af sagens forløb og udfald forholdes som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
Indklagede, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, skal til klageren, Xxxxx Xxxxxxxx Tømrer og Snedkerforretning A/S betale 172.320,90 kr. med tillæg af procesrente af tillæg af nationalbankens udlånsrente
+ 7% af 57.825,40 fra 14.6.2007 til 28.6.2007, af 32.820,50 fra
15.6.2007 til 28.6.2007, af 60.715,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007,
af 50.581,04 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 7.591,56 fra 15.6.2007
til 28.6.2007, af 17.080,06 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af
298.385,94 fra 15.6.2007 til betaling sker, af 97.039,90 fra 13.3.2008 til betaling sker og af 12.258,13 fra 14.3.2008 til betaling sker.
I sagsomkostninger skal indklagede betale klageren 20.000 kr. De under sagen afholdte omkostninger til syn og skøn skal endeligt afholdes af indklagede
De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkost- ninger skal betales af indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage fra dens modtagelse.
Xxx Xxxxxxxxxxxx
. . .«.
Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx anmodede Voldgiftsnævnet om at gen- optage sagen og gjorde gældende, at kendelsen var ugyldig. Vold- giftsnævnet imødekom ikke anmodningen, og sagen blev af Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx indbragt for retten den 31. januar 2012.
Forklaringer
Der er under sagen alene afgivet forklaring af sagsøgeren. Sagsøgeren har forklaret, at hun er ejer af Hotel Kommandørgår- den på Rømø. Sagsøgeren har ikke tidligere fået udført egentlige ombygninger, men alene renoveringer, hvor et rådgivende ingeni- ørfirma har »kørt byggeriet«. Sagsøgeren har heller aldrig været involveret i en voldgiftssag, men alene hørt en sådan omtalt. Hun har ikke hørt om, hvad det nærmere er eller indebærer. Det samme gælder reglerne i AB 92. Xxxxxxxxxx var i forbindelse med vold- giftssagen og dennes opstart i 2010 repræsenteret af først advokat Xxxxx Xxxxxxxx og dernæst advokat Xxxxxx X. Xxxxxxxx. Ingen af dem fortalte hende, at man kunne vælge at lade sagen behandle af en enkelt voldgiftsdommer, der tilmed ikke behøvede at være jurist. Sagsøgeren husker ikke i dag, hvorvidt hun har drøftet biinterveni- entens skrivelse af 15. december 2010 med sin advokat. Dog er det
sikkert, at hun i givet fald ikke har talt med ham om, hvorvidt voldgiftsdommeren skulle eller ikke skulle være jurist. Sagsøgeren kan ikke erindre, om hun under hovedforhandlingen i voldgiftssagen var klar over, at voldgiftsdommeren ikke var jurist. Vedkommende sad i øvrigt sammen med en anden mand, som sagsøgeren i retten genkender som Xxx Xxxxxxx. De to talte jævnligt sammen, og sagsøgeren »regnede med«, at voldgiftsdommeren var en udnævnt dommer eller i hvert fald jurist. Xxxxxxxxxx drøftede dog ikke dette med sin advokat, »idet hun tog det som en selvfølge«.
På sagsøgerens hus skulle der blandt andet monteres 10 kviste. Ingen af dem er isoleret, og om vinteren er det ikke muligt at opvar- me på 1. sal.
Foreholdt, at Xxxx Xxxxxxx under voldgiftssagen blandt andet skal have forklaret:
»Han har ikke set tegningerne fra Dørflinger før under sagen. Han fik et foto af en Rømøkvist, som bygherren ville have udført og sagde til bygherren, at han ikke ville lave den, da det ikke var muligt at isolere den og lave den lovligt. Han henviste til JPA«,
1196
har sagsøgeren forklaret, at Xxxx Xxxxxxx aldrig til hende har sagt, at kvistene ikke kunne isoleres. Derimod gav han udtryk for, at det blev vanskeligt at isolere dem, men sagsøgeren »tog det dog som en selvfølge, at han ville gøre det«. Xxxxxxxx var den, der kendte firmaet JPA og foreslog, at de skulle fremstille kvistene. Efter sagsøgerens opfattelse var årsagen hertil, at sagsøgte mente, at dette var nemmere, end at han - som oprindeligt aftalt - selv stod og lavede dem på byggepladsen. Sagsøgeren kendte på daværende tidspunkt intet til JPA, og det var da også Xxxx Xxxxxxx, der kontak- tede firmaet og aftalte, hvorledes kvistene skulle laves. Hun har aldrig talt med dem om det. Hun har højst talt om, hvordan de skulle se ud. Hun havde kun fotos af kvistene og intet andet mate- riale. Regningen fra JPA fik sagsøgeren tilsendt og betalte direkte. Sagsøgeren er sikker på, at Xxxx Xxxxxxx på et tidligt tidspunkt i byggefasen fik udleveret tegningerne fra Dørflinger, og hvoraf fremgår, at de skal isoleres. For tækning af hele huset har sagsøge- ren betalt 7-800.000 kr. Det er hendes opfattelse, at den af syns- og skønsmanden under besvarelsen af spørgsmål 6 anslåede om- kostning »incl maler 34.000 kr. plus moms« er pr. kvist, da der skal tækkes om efter dette arbejde.
Det er rigtigt, at sagsøgte forud for voldgiftssagen indgav stævning til herværende ret med påstand om betaling af det af hende tilbage- holdte beløb. Advokat Xxxxxxxx påstod på hendes vegne den sag afvist, idet han gjorde gældende, at der var aftalt voldgiftsbehand- ling. Sagsøgte anerkendte dette og hævede sagen.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende:
»Dette søgsmål vedrører ikke en sag, der handler om, at et juridisk spørgsmål ikke er afgjort korrekt. Dette er en sag, der handler om, at nogle helt grundlæggende forudsætninger for tvistløsning, nemlig kendskab til juridiske grundprincipper, har været helt manglende hos voldgiftsdommeren.
Voldgiftsretten skulle ikke anvende »billighed« som grundlag for afgørelsen:
Det følger af voldgiftslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., at voldgiftsretten skal afgøre sagen i henhold til dansk ret. Det følger udtrykkeligt af § 28, stk. 3, at voldgiftsretten ikke skal anvende »billighed« som grundlag for afgørelsen, hvis parterne ikke har bemyndiget vold- giftsretten til det. Der er ikke givet en sådan bemyndigelse. Xxxxxxx Xxxxxxxxx har ikke givet afkald på, at sagen skulle afgøres efter gældende ret. Xxxxxxx Xxxxxxxxx har blot samtykket i, at sagen skulle afgøres af en enkelt voldgiftsmand. Derfor har Xxxxxxx Xxxxxxxxx en forventning om, at voldgiftssagen afgøres på grundlag
af dansk ret, og at voldgiftsretten ikke anvender »billighed« som grundlag for afgørelsen.
Det gøres gældende, at afgørelsen er ugyldig og skal tilsidesættes, idet »voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behand- ling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med [voldgiftsloven]«, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d.
Brugen af enevoldgiftsdommere, der ikke er jurister, er åbenbart uforenelig med landets retsorden:
Voldgiftssagen har været behandlet på en sådan måde, at den er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Årsagen er, at en juridisk tvist er søgt afgjort uden juridisk indsigt. Xxxxxxx Xxxxxxxxx har kunnet forvente, at hun ville få en behandling på et juridisk grundlag; det har voldgiftsdommeren ikke kunnet give hende, idet han åbenbart ikke besidder juridiske evner. Som sagen er afgjort af voldgiftsdommeren, er den afgjort på grundlag af en arkitekts rimelighedsfornemmelse. En enevoldgiftsdommer, der ikke er jurist, evner ikke ex officio at tage anbringender i betragtning, som ikke kan frafaldes. Det er såvel konkret som generelt i strid med landets retsorden og i strid med voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b.
Manglende anvendelse af almindelige bevisbyrderegler er åben- bart uforenelig med landets retsorden:
Den afsagte kendelse skal tilsidesættes, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b, fordi den er afsagt i strid med gældende ret, nemlig i strid med almindelige bevisbyrderegler, og således at Xxxxxxx Xxxxxxxxx ikke har fået en retfærdig rettergang, jf. EMRK art. 6. Voldgiftssagen har været behandlet på en sådan måde, at den er åbenbart uforenelig med vores retsorden.
Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen er såvel generelt som konkret rimeligt:
Herudover gøres det gældende, at voldgiftssagen, hvis kendelse måtte blive tilsidesat, ville få et væsentligt andet resultat; også fordi det vil kunne bevises, at klager påtog sig rollen som projekte- ringsleder og derfor har et ansvar såvel for sine udførelsesfejl som for sine projekteringsfejl. Enevoldgiftsdommeren anvender ikke det foreliggende skønsmateriale korrekt.«
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
»Det gøres gældende, at den afsagte voldgiftskendelse ikke er i strid med voldgiftslovens § 37 stk. 2.
Parterne har aftalt, at AB92 skal finde anvendelse og der er derfor indgået aftale om voldgiftsbehandling.
Parterne har endvidere indgået en udtrykkelig og bindende aftale om, at voldgiftssagen blev afgjort af én voldgiftsdommer og at voldgiftsdommeren var arkitekt m.m.a. Xxx Xxxxxxxxxxxx.
Xxxxxxxx har dermed selv godkendt og accepteret, at voldgiftssa- gen blev afgjort af en fagkyndig i stedet for af en juridisk dommer.
1197
Der er ikke i voldgiftsbehandlingen begået fejl, som berettiger domstolene til at tilsidesætte voldgiftskendelsen.
Voldgiftskendelsen er endvidere ikke afgjort på grund af »billig- hed«.
Der har efter gældende regler været bevisførelse for Voldgiftsret- ten. En bevisførelse, som sagsøger på ingen måde har været begræn- set i f.s.v.angår art og omfang.
Der er ikke begået fejl med hensyn til voldgiftsrettens retsanven- delse og bevisbedømmelse.
Den afsagte voldgiftskendelse er ikke uforenelig med landets retsorden.«
Biintervenienten har fremsendt følgende synspunkter til støtte for sagsøgtes frifindelsespåstand:
»Til støtte for påstanden gøres det gældende, at domstolene som udgangspunkt ikke har kompetence i tvister, som skal afgøres ved voldgift, jfr. voldgiftslovens § 4.
Herudover henvises til § 29 i Regler for voldgiftsbehandling for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) hvoraf fremgår, at voldgiftskendelsen er endelig.
Domstolene har ikke kompetence i tvister, der skal afgøres ved voldgift, udover hvad der følger af voldgiftslovens § 4. Domstolene har således kun begrænset adgang til at prøve indholdet af en voldgiftskendelse.
I medfør af voldgiftslovens § 37 kan domstolene alene tilsidesætte en voldgiftskendelse som ugyldig efter reglerne i § 37, stk. 2-4. Sagsøger har i sagen påberåbt sig § 37, stk. 2, nr. 1, litra d og § 37, stk. 2, nr. 2, litra b.
Det gøres gældende, at voldgiftskendelsen i henhold til voldgifts- lovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b alene kan tilsidesættes, såfremt kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden.
Det gøres gældende, at kendelsen ikke er uforenelig med landets retsorden, og at sagsøger end ikke har angivet, hvilke punkter i kendelsen der skulle være uforenelige med landets retsorden.
Sagsøgte har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at reglerne i voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b skulle være opfyldt.
Der henvises endvidere til Xxxxxxxx Xxxxxx: »Civilprocessen«,
6. udgave, side 900: »Domstolene kan ikke tilsidesætte en voldgift- skendelse, fordi dommerne selv ville være kommet til et andet re- sultat end voldgiftsretten er nået frem til, j/r. voldgiftslovens § 37. Voldgiftsretten står ikke under appel til eller almindelig kontrol af domstolene«.
Sagsøgers anbringende om, at voldgiftskendelsen er ugyldig, idet voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med vold- giftsloven, jfr. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, må ligeledes afvises, idet den pågældende voldgiftsret, som alene bestod af en faglig dommer, har været nedsat efter udtrykkelig aftale mellem parterne i overensstemmelse med de mellem parterne allerede vedtagne regler, jfr. Voldgiftsnævnets brev af 15. december 2010 til parternes advokater, brev af 28. januar 2011, hvor sagsøgers advokat tiltræder, at sagen afgøres af en enkelt dommer, og brev af 20. juni 2011, hvor sagsøgtes advokat tiltræder, at sagen afgøres af en enkelt dommer.
Der indgås mange tilsvarende voldgiftsaftaler i Danmark hvert år, både indenfor reglerne for Voldgiftsnævnet for bygge- og an- lægsvirksomhed og på en række andre områder. Hvis en part, der har indgået en sådan voldgiftsaftale, og har modtaget en kendelse, der går ham imod, skulle kunne tilsidesætte den indgåede aftale, ville det medføre en ganske uoverskuelig overbelastning af domsto- lene, idet en række sager med kompliceret fagligt indhold og mindre økonomiske konsekvenser i så fald skulle behandles ved domstole- ne.
I henhold til VBA-voldgiftsreglerne er afgørelse af en sag med en enkelt voldgiftsdommer en mulighed, men ikke en løsning, som kan påtvinges parterne.
Sagsøgte har således haft muligheden for at vælge, at sagen skulle afgøres af 3 voldgiftsdommere, hvoraf den ene skulle være jurist. Indgåelsen af denne aftale er juridisk bindende for sagsøger, som har været repræsenteret af advokat i sagen.«
Rettens begrundelse og afgørelse
Det ligger fast som ubestridt i sagen, at parterne ikke havde bemyn- diget voldgiftsretten til at afgøre efter billighed, jf. voldgiftslovens
§ 28, stk. 3, hvorfor sagen skulle afgøres efter gældende retsregler og -principper.
Parterne valgte alligevel at lade voldgiftsretten beklæde af en en- kelt faglig dommer, vel vidende at han var arkitekt og ikke juridisk uddannet. Først efter voldgiftsrettens afgørelse, der gik sagsøgte imod, har sagsøgte gjort indsigelser mod hans udmeldelse i sagen. Det kan herefter lægges til grund, at parterne har haft en fælles formening om, at den udmeldte voldgiftsdommer som bygningsar- kitekt var i besiddelse af den fornødne kendskab til lovgivningen, som for eksempel inden for entrepriseret, og havde tillid til, at han kunne afgøre deres sag om mangelfuldt bygningsarbejde i overens- stemmelse med gældende ret.
1198
kompetent til at behandle en voldgiftssag af denne karakter.
Der ses herefter ikke grundlag for at tilsidesætte voldgiftskendel- sen efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, ud fra det syns- punkt, at en voldgiftsret bestående alene af en bygningsarkitekt generelt ikke kan opfylde voldgiftslovens krav, når sagen ikke kan afgøres efter billighed.
Der ses heller ikke grundlag for at statuere, at sagen faktisk er afgjort efter billighed, idet kendelsens resultat er begrundet i en almindelig bevisbedømmelse efter parternes forklaringer sammen- holdt med sagens akter og således må anses baseret på en vurdering af gældende ret.
Der ses ikke i det for retten fremførte at være tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at voldgiftsdommeren ved sin bevisbedøm- melse har tilsidesat grundlæggende bevisbyrderegler, eller at han har anvendt anden grundlæggende retsregel forkert og på en sådan måde, at sagsbehandlingen eller sagens resultat er åbenbart ufore- nelig med vores retsorden eller i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6.
Kendelsen kan derfor heller ikke tilsidesættes efter voldgiftslovens
Biintervenienten har ikke krævet sig tillagt sagsomkostninger, og retten finder heller ikke grundlag herfor.
- - -
Vestre Landsrets dom
Retten i Sønderborg har den 1. juli 2013 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
For landsretten har appellanten, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, gentaget sin påstand for byretten.
Indstævnte, Skriver Tønder A/S (Skriver Tønder), har påstået dommen stadfæstet.
Biintervenienten, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksom- hed, har tilsluttet sig Skriver Tønders påstand.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder bilag fra byggesagen, bl.a. bygningstegninger og fakturaer, korrespon- dance mellem parterne, bilag vedrørende voldgiftssagen, herunder skriftveksling for voldgiftsretten. Der er endvidere fremlagt nogle rapporter fra sagkyndige indhentet af Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx forud for voldgiftssagen.
Det fremgår af Skriver Tønders klageskrift af 14. december 2010, at rentepåstanden var anført på samme måde som gengivet i vold- giftsrettens kendelse af 30. oktober 2011, herunder i rentebestem-
melsen i kendelsens konklusion. Der er ikke under voldgiftssagen gjort indsigelse over for denne rentepåstand.
Forklaringer
Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Xxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxx Xxxxxxx og Xxx Xxxxxxxxxxxx.
Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx har supplerende forklaret, at hun kan vedstå sin forklaring som gengivet i byrettens dom, dog at hun intet havde hørt fra Xxxx Xxxxxxx om, at kvistene ikke kunne isoleres, eller at der ikke ville blive isoleret fuldstændigt. Hun hørte heller intet om problemer med kvistene ved leveringen. Det må være Xxxx Xxxxxxx, der har givet fabrikanten oplysninger om dimensioner på kvistene. Det var Xxxx Xxxxxxx, der foreslog et nedsænket loft i stedet for loft til kip, og det er formentlig ham i samråd med vvs- manden, der ændrede kold skunk til varm skunk. Hun fandt først i voldgiftsretten ud af, at Xxxx Xxxxxxx ikke mente at have fået de rigtige tegninger. Men hun kan ved mailen af 29. januar 2007 fra Dørflinger bevise, at han har fået de rigtige tegninger fra Xxxxxxxxxx. Den viste hun voldgiftsdommeren på sin computer. Der er ingen hulrum i kvistene, der kan isoleres. Hun ringede derfor efter voldsgiftsagen til skønsmanden og påtalte hans svar på dette punkt. Isolering nu kan ikke gøres for 34.000 kr. for hele huset. Prisen må være pr. kvist. Manglerne ved huset er der stadig. Hun flyttede ind i sommeren 2007. Hun ved ikke, hvorfor det varede så længe, før de sidste fakturaer kom. Der blev ikke arbejdet på huset efter maj 2007. Rømø Sommerland A/S, som tilhører hende og familien, ejer huset. Hun lejer en del af huset af selskabet til familiens bolig, mens en yderligere lejlighed udlejes af selskabet til anden side. Hun er direktør i selskabet. Hun var bortrejst ved den supplerende skønsforretning. Hendes advokat, der heller ikke selv kunne være til stede, havde forgæves bedt om udsættelse. Fakturaen af 10. april 2007 (bilag 10) er blevet påført stempel fra J.P.A. Xxxxxx & Xxx ApS (JPA) efter 3 år. Hun har talt med Xxxxxxx Xxxxxxxx, der da også havde dårlig samvittighed over det. Den originale faktura uden påtegning har ikke været fremlagt i voldgiftssagen. Hun sendte en mail til Xxxxxxx Xxxxxxxx, der i sit svar nok trak lidt i land. Vindu- erne blev leveret hos hende, og de blev derefter bragt til JPA med en lastbil. Hun mener, at det var Xxxx Xxxxxxx, der fik dem leveret til hende. Tækkearbejdet var en selvstændig entreprise. Hun har ikke leveret materialerne til tømrerentreprisen, men hun havde dog i forvejen en rem og nogle gipsplader, som Xxxx
1199
Xxxxxxx var med på at bruge til byggeriet. Hun sendte et foto af en kvist, som hun ville have kvistene på huset til at ligne. Gånsager har ikke ændret i Dørflingers tegninger. Det var Gånsager, som anbefalede Dørflinger. Alle andre entreprenører har anvendt Dør- flingers tegninger. Xxxx Xxxxxxx har selv anvendt Dørflingers teg- ninger til f.eks. betondækket. Kvistene kan godt isoleres, men det skulle være gjort fra starten.
Xxxx Xxxxxxx har forklaret, at han er direktør i og gennem et hol- dingselskab eneaktionær i Skriver Tønder A/S. Under byggesagen var han blot ansat. De fakturerede projektledertimer skyldtes, at der skulle honoreres efter medgået tid, og de pågældende timer angår hans arbejde med byggeriet. Han lavede overslag på grundlag af nogle kopier af tegninger fra Gånsager, som var fremlagt i voldgiftssagen. Tegningerne fra Dørflinger er mere eller mindre identiske, men der var forskelle. De kviste, som fremgår af Gånsagers tegninger, havde således mere svaj på siderne. De kviste, der fremgår af tegningerne, kan isoleres, fordi der er gjort plads hertil på siderne. På Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx foto af en »Rømø- kvist« af den gamle type er der derimod ikke plads til isolering. Han sagde til hende, at han ikke ville have noget med sådan en kvist at gøre, men at han kunne henvise til JPA, der kunne lave
Xxxxxxx Xxxxxxxx har forklaret, at han lavede kviste til Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx hus. Det var Xxxx Xxxxxxx, der formidlede kontak- ten, men Therese bestilte kvistene. Størrelsen på kvistene fulgte af de vinduer, der blev leveret, og de blev i øvrigt efter ønske fremstil- let som en såkaldt Leseberg-kvist, der er arkitekttegnet. Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx valgte materialet til beklædningen. Han har ikke i øvrigt talt med nogen om de kviste. Foreholdt sin mail af 27. ja- nuar 2010 har han forklaret, at isolering skal ske indefra, da kvisten sidder uden på taget. Selve kvisten er aldrig med i isoleringen. Man kan således ikke isolere rundt om kvisten, men nok langs den. Foreholdt bilag 10 har han forklaret, at han har påført stempel og håndskrift. Det skete måske hen mod november 2011. Han gjorde det, fordi man manglede bevis for, at det var Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx- xxx, der bestilte kvistene og valgte materialet. Xxxx Xxxxxxx havde således ringet og fortalt ham, at Xxxxxxx havde sagt, at hun ikke havde bestilt de kviste. Han skrev det, som det faktisk var sket. Senere kom Xxxxxxx på besøg på værkstedet. Hun sendte så et refe- rat af deres samtale, som hun ville have ham til at bekræfte. Han svarede med en mail af 11. november 2011. Her skrev han, at det var Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, der havde bestilt kvistene, og det var det altså også. Han har ikke talt med nogen om isolering. Han blev blot spurgt, om han kunne lave Leseberg-kviste. De kan ikke isole- res, hvis de skal se sådan ud. Man sætter dem op og isolerer så godt, som man kan. Han var på ejendommen, men kunne ikke se noget, idet beklædningen ikke var taget af. Han har lavet mange af den slags kviste.
Xxx Xxxxxxx har forklaret, at han har været ansat i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (Vba) siden 1980, fra 1998 som sekretariatschef og fra 2013 som chefkonsulent. Han har været beskæftiget med sagen. Man har i hvert fald siden 1920'erne haft bestemmelser om anvendelse af faglige enevoldgiftsmænd. Det er efter den gældende praksis møntet på sager under 5-600.000 kr., der ikke er komplicerede. Der medvirker i disse sager en sekretær, der er jurist. Han var juridisk sekretær i den pågældende voldgifts- sag. Sådanne sager forhandles som andre voldgiftssager. Inden mødet vil den juridiske sekretær og voldgiftsmanden sammen af- klare forhandlingens forløb. Det er således ofte den juridiske sekre- tær, der i mødet giver ordet til de agerende. Sekretærens opgave er i øvrigt at referere forhandlingens forløb. Man skal være i huset i ca. 4-5 år og have deltaget som »føl« i 2-3 enedommersager, før man kan medvirke som juridisk sekretær i enedommersager. De
faglige enedommere skal være fagligt kompetente i forhold til den konkrete sag og gennem erhvervserfaring have kendskab til entre- priserettens grundlæggende regler samt have medvirket i et
1200
passende antal 3-dommersager. Behov for specielle kompetencer kan dog nødvendiggøre en vis fravigelse. Xxx Xxxxxxxxxxxx havde inden den pågældende sag deltaget som voldgiftsdommer i 12 sager, herunder 2 enedommersager. Opstår der retlige tvivlsspørgsmål, kan man som faglig enedommer rådføre sig med præsidiets for- mand. Visse mere tekniske spørgsmål kan drøftes med sekretæren. Ca. en tredjedel af det samlede antal enedommersager ved Vba er med faglige dommere. Fra 2010 til 2013 er antallet af sager med faglige enedommere faldet fra ca. 90 til 40 årligt. Tallet i 2014 er 38 sager. Han husker ikke noget specielt fra den pågældende sag. Fejlen i renteberegningen blev ikke oprindeligt bemærket. Der mangler formentlig en dato et sted i påstanden. Det er ikke usæd- vanligt, at det rentebærende beløb går op og ned. Sekretæren laver ofte udkast til kendelsen, således som han også gjorde i den pågæl- dende sag. Sekretæren noterer derfor under samtale med enedom- meren efter forhandlingens slutning voldgiftdommerens synspunk- ter. Han mindes ikke tilfælde, hvor han har ment, at en afgørelse ikke har holdt sig inden for gældende ret. Der er tale om en dialog, idet sekretæren skal forstå, hvad kendelsen skal gå ud fra. Sekretæ- ren sender så et udkast til voldgiftsdommeren, der eventuelt foreta- ger rettelser. Der står nok ikke noget i reglerne om sekretærens rolle i sager med enevoldgiftdommere. Ordningen er udviklet i praksis.
Xxx Xxxxxxxxxxxx har forklaret, at han er uddannet bygningssned- ker og arkitekt fra arkitektskolen i Aarhus. Han havde før den på- gældende sag nok været enevoldgiftsdommer mere end 10 gange og faglig dommer måske 30 gange i flerdommersager. I enedom- mersager mødes han normalt med sekretæren et kvarter før forhand- lingens begyndelse, hvor man aftaler det praktiske. Xxx Xxxxxxxx opgave som juridisk sekretær er at være sekretær for ham. Sekretæ- ren kalder folk ind og tager notater. Også enevoldgiftsdommeren tager notater. Han ser ikke sekretærens notater. Når parterne er gået, opsummerer han sine synspunkter og argumenter. Han kan drøfte juridiske spørgsmål med sekretæren, hvis der er noget at være i tvivl om. Det husker han ikke, at der skulle have været i den pågældende sag. Han sender bagefter oplæg til sekretæren, som stiller det rigtigt op, pudser det af og fuldstændiggør et udkast til kendelse. Nogle gange kan man aftale på stedet, hvad der skal stå. Hvis parterne forklarer forskelligt i en sag, bruger han sin dømme- kraft, ud fra hvordan det normalt foregår og sagens bilag. I 2007 skulle kviste isoleres, men der kunne ske fravigelse ud fra en samlet varmetabsramme. Sagens bilag 10 er nok omtalt i kendelsen, fordi der var en tvist vedrørende kvistene. Han vil mene, at skønsmandens svar på spørgsmål 16 med hensyn til andel af en udbedringsudgift kan have sammenhæng med det andet afsnit i besvarelsen. Som han husker det, var der ikke noget galt med membranen, før den blev perforeret af nogle entreprenører. Skønsmandens fordeling er udtryk for, at der er tale om fagentreprise, hvor hver entreprenør hæfter for egne arbejder. Man så på forskellige sæt tegninger, her- under med kold og varm skunk. Han erindrer ikke nærmere andre projektændringer. Skønsmanden blev afhjemlet. Han husker ikke, hvorfor skønsmandens forklaring ikke er gengivet. Han kan af kendelsen se konklusionen med hensyn til tvisten om, hvorvidt der var taget forbehold vedrørende isoleringen, men han husker ikke overvejelserne nærmere nu. Det må være lagt til grund, at der var tale om en bygherreleverance. Han kan ikke genkende brevet af
30. januar 2012 fra voldgiftsnævnet. Han vil være ked af at udtale sig om juridiske aspekter, herunder med hensyn til bevisbyrde. Han husker ikke nu nærmere om rentepåstanden og kendelsens rentebe-
stemmelse, men beregning mv. vedrørende renter varetages af se- kretariatet. Man taler med sekretæren om sagsomkostninger. Han kan ikke voldgiftslovens bestemmelser udenad. Han kan ikke nu på stående fod udtale sig om, på hvilket grundlag sagen skulle af- gøres.
Procedure
Parterne og Vba har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx har nærmere anført, at voldgiftskendelsen skal tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 1, nr. 2, litra d, fordi sagen er behandlet af en faglig enedommer.
Efter lovens § 28 skulle voldgiftssagen afgøres efter gældende ret. Det strider derfor mod voldgiftsloven at anvende en voldsgift- dommer, der ikke er jurist.
Praksis med enevoldgiftsdommere er således fra før loven af 2005, hvor voldgiftssager uden parternes vedtagelse heraf kunne afgøres efter billighed, og denne praksis skulle have været revideret ved 2005-lovens ikrafttræden.
AB 92 § 47, stk. 6, fastlægger ikke, om en enevoldgiftsdommer kan være en ikke-jurist. Der er imidlertid ikke hjemmel til i Vba's statut § 5, stk. 3, at bestemme, at en enedommer i reglen skal være en faglig dommer. Der er heller ikke hjemmel til at anvende juridi- ske sekretærer. I Vba's Regler for voldgiftsbehandling er nu indsat en tilføjelse i § 5, stk. 3, om ændring fra enedommerbehandling til flerdommerbehandling.
§§ 15-16 og § 22, hvorefter en enedommer skal være
1201
jurist. Faglige enedommere kan være praktiske, hvis der kan spares syn og skøn, men det er ikke det, der sker.
Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen bør endvidere ske efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, som følge af at sagens behandling har været i strid med voldgiftsloven.
Der skal endvidere ske tilsidesættelse af voldgiftskendelsen efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b, idet voldgiftskendelsen er i strid med landets retsorden.
Hertil kommer, at afgørelsen er materielt forkert. Xxxx Xxxxxxx har ikke oplyst over for voldgiftsretten at have haft Xxxxxxxxxxx tegninger. Bilag 10 er fremlagt uden oplysning om, at påtegningen var efterfølgende. Det er på den baggrund fejlagtigt lagt til grund, at kvisten ikke kan isoleres. Bevisbyrderegler er anvendt fejlagtigt af voldgiftsretten. Xxxx Xxxxxxx har et professionsansvar for ikke at have sagt fra med hensyn til den pågældende type kvist. Vold- giftsrettens afgørelse er i strid med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 16. Membranen skulle have fulgt isoleringen. Isoleringen
er endvidere lagt for tæt på stråtaget. Det bør ved vurderingen til- lægges betydning, at Vba har status af en quasi-legal voldgiftsret. Der bør ikke tillægges biintervenienten sagsomkostninger.
Skriver Tønder har nærmere anført, at voldgiftskendelsen ikke kan prøves materielt af landsretten. Parterne har med advokatbistand været indforstået med behandling ved faglig enedommer. Vurderin- gen af de af appellanten rejste spørgsmål skal ske i lyset heraf. Der er ikke grundlag for at antage, at der er begået væsentlige formelle eller materielle fejl ved voldgiftsrettens sagsbehandling eller ken- delse. Der er heller ikke grundlag for at anse voldgiftdommeren for at mangle tilstrækkeligt retligt kendskab. Det er i overensstem- melse med forhandlingsprincippet, at voldgiftsretten har truffet afgørelse om renter som sket, og den påberåbte fejl i rentepåstanden blev heller ikke påberåbt ved anmodningen om genoptagelse. Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx og hendes advokat valgte selv at udeblive fra den supplerende skønsforretning.
Vba har tilsluttet sig Skriver Tønders synspunkter og nærmere anført, at voldgiftsloven ikke indeholder noget forbud mod enevold- giftsdommere, herunder faglige dommere. Ordningen med juridiske sekretærer er heller ikke i strid med loven. Voldgiftsdommeren kan søge råd om retlige forhold hos sekretæren eller formanden for Xxx'x præsidium. De typiske enedommersager rummer ikke indvik- lede juridiske spørgsmål, og tekniske forhold er normalt kernepunk- tet. Parterne bestemmer selv, om der skal deltage en juridisk dom- mer. Voldgiftsdommeren har været kompetent til at afgøre sagen. Der er ikke påvist formelle eller materielle fejl ved sagens behand- ling eller afgørelse, heller ikke med hensyn til bevisbyrderegler. Der bør tillægges Vba som biintervenient omkostninger efter rets- plejelovens § 252, stk. 4.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er ikke i det af appellanten anførte grundlag for at anse anven- delsen af en faglig enevoldgiftsdommer med parternes samtykke i den foreliggende sag for at være i strid med voldgiftsloven. Det er heller ikke i strid med voldgiftsloven, at der har medvirket en juri- disk sekretær.
Der er endvidere ikke påvist grundlag for at anse voldgiftsdom- meren for ikke at have besiddet tilstrækkelige kompetencer til at behandle den pågældende sag.
Voldgiftskendelsen kan derfor ikke tilsidesættes efter voldgiftslo- vens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, som følge af voldgiftsrettens sam- mensætning.
Der er endvidere ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftssagens be- handling, at denne kan anses for stridende mod loven, jf. voldgifts- lovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d.
Der er endelig ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftsrettens ken- delse, at denne kan anses for åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b.
Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at voldgiftsretten ikke har afgjort sagen på grundlag af parternes synspunkter og bevisførelsen, og herunder har afgjort sagens bevis- mæssige og retlige spørgsmål.
Med hensyn til kendelsens rentebestemmelse bemærkes, at der ikke for voldgiftsretten var gjort særskilt indsigelse mod rentepå- standen.
Der er ikke grundlag for at antage, at omkostningsafgørelsen ikke er truffet af voldgiftsretten.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
1202
Efter sagens udfald skal Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx betale sagsom- kostninger for landsretten til Skriver Tønder med i alt 35.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand ekskl. moms.
Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi og omfang, herunder at sagen er hovedforhandlet over 2 dage. Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx skal endvidere betale sagsomkostninger for landsretten til Vba med 30.000 kr.
Landsretten har herved lagt vægt på sagens karakter og omfang.
- - -