ANSÆTTELSESKONTRAKT
ANSÆTTELSESKONTRAKT
Mellem
[Virksomhedens navn]
[Adresse]
[Adresse]
[CVR-nr.:]
(herefter kaldet ”virksomheden”)
og
[Lederens navn]
[Adresse]
[Adresse]
[Privat e-mail:]
(herefter kaldet ”lederen”)
(herefter til sammen kaldet ”parterne”).
Titel, ansættelsestidspunkt og arbejdssted
Lederen ansættes med virkning fra den [dato] som [titel]. [Som bilag X er vedlagt en jobbeskrivelse].
[Som følge af tidligere ansættelse i virksomheden beregnes lederens anciennitet fra [dato]. Denne ansættelseskontrakt erstatter alle tidligere ansættelseskontrakter indgået mellem parterne.]
Arbejdsstedet er på ovennævnte virksomheds adresse [og/eller anden adresse]. [En vis rejseaktivitet i ind- og udland må forventes].
Indsæt for tidsbegrænset ansatte
Ansættelsesforholdet ophører uden yderligere varsel den: [slutdato for ansættelse].
Arbejdstid
Den sædvanlige arbejdstid udgør [37 timer] pr. uge ekskl. frokost. Overarbejde kan forekomme, og lederen er forpligtet til at udføre pålagt overarbejde.
[Beskriv hvordan arbejdstiden placeres].
Løn
Lønnen udgør [beløb] kr. pr. måned. Lønnen betales månedsvis bagud og vil normalt være til disposition [f.eks. den sidste hverdag i hver måned].
Lederen er ansat på [funktionsløn/jobløn], og der ydes således ikke særskilt overarbejdsbetaling, forskudttidstillæg eller lignende, idet der er taget højde herfor ved lønfastsættelsen.
Alternativ
For så vidt angår betaling for mer- og overarbejde er aftalt følgende: [beskriv ordningen].
Lønnen tages op til drøftelse én gang årligt, første gang [tidspunkt].
[Lederen er desuden omfattet af provisionsaftale jf. [bilag x] til nærværende kontrakt.]
[Lederen er desuden omfattet af bonusaftale jf. [bilag x] til nærværende kontrakt.]
[Lederen er desuden omfattet af aktieoptionsaftale jf. [bilag x] til nærværende kontrakt.]
[Det er endvidere aftalt, at [her angives eventuelle andre aftaler vedrørende løn.]
Pension
Med virkning fra den [dato] indtræder lederen i virksomhedens pensionsordning i [selskabets navn]. Pensionsbidraget udgør […%] af lederens løn [beskriv beregningsgrundlag/henvis til personalehåndbog], [hvoraf virksomheden betaler […%], og lederen betaler […%].] Lederens bidrag fratrækkes lønnen.
Alternativ
Parterne har aftalt, at der ikke etableres en pensionsordning, idet pensionsbidrag er indeholdt i bruttolønnen. Lederen tager således selv initiativ til at etablere en pensionsordning.
[Fri bil]
[Virksomheden stiller [pr. dato] en firmabil i prisklassen kr. [beløb], [af mærket ….] til rådighed for lederen. Virksomheden afholder alle omkostninger i forbindelse med driften af firmabilen, bortset fra eventuelle omkostninger i forbindelse med privat bilferie i udlandet, der afholdes af lederen.
Lederen har pligt til at holde bilen i fuldt forsvarlig og driftssikker stand og til at anvende de værksteder, som virksomheden anviser, undtagen ved akut behov for service og reparation. [Der henvises i øvrigt til virksomhedens retningslinjer for fri bil.]
Lederen skal aflevere bilen ved ansættelsesforholdets ophør. Hvis lederen fritstilles, skal lederen, hvis virksomheden kræver det, aflevere bilen, mod at virksomheden månedsvis betaler en kompensation svarende til bilens skattemæssige værdi i den resterende del af opsigelsesperioden. Beløbet indgår i tabsopgørelsen i henhold til funktionærlovens § 3.]
Alternativ
[I det omfang lederen anvender egen bil i virksomhedens tjeneste, modtager lederen kørselsgodtgørelse herfor i henhold til statens takster.]
[Mobiltelefon mv.]
Lederen har fri mobiltelefon, [op til et maksimumforbrug på [beløb] pr. måned, således at den overskydende del af regningen trækkes i nettolønnen].
Lederen skal aflevere mobiltelefonen ved ansættelsesforholdets ophør. Hvis lederen fritstilles, skal lederen, hvis virksomheden kræver det, aflevere mobiltelefonen, mod at virksomheden månedsvis betaler en kompensation svarende til mobiltelefonens skattemæssige værdi i den resterende del af opsigelsesperioden. Beløbet indgår i tabsopgørelsen i henhold til funktionærlovens § 3.
[Der henvises i øvrigt til virksomhedens retningslinjer for brug af mobiltelefonen.]
[Virksomheden betaler endvidere udgifterne til en internetforbindelse på lederens bopæl [dog maksimum [beløb] pr. måned].]
Rejseomkostninger mv.
Rejse- og repræsentationsudgifter i forbindelse med lederens arbejde refunderes i henhold til virksomhedens interne regler herom. Alternativt yder virksomheden forskud til sådanne udgifter efter nærmere aftale.
Ferie
Lederen har ret til ferie med løn i henhold til ferieloven.
Sygdom
Lederen har ret til løn under sygdom i henhold til funktionærloven.
Sygefravær skal anmeldes telefonisk til [….] senest [….].
Lederen har pligt til at deltage i kommunens opfølgning ved længerevarende sygdom. Manglende deltagelse i kommunens opfølgningsarbejde kan medføre, at virksomheden modregner den mistede refusion i lederens løn, idet manglende deltagelse i kommunens opfølgningsarbejde anses som en misligholdelse af ansættelsesforholdet.
[Der henvises i øvrigt til virksomhedens sygefraværspolitik.]
Andet fravær
Med hensyn til [beskriv eventuelle rettigheder til fravær med løn, eksempelvis barsel, feriefridage/6. ferieuge, barns sygdom, helligdage mv.] henvises der til [personalehåndbogen/andet].
Alternativ
[Findes der ikke en personalehåndbog eller lignende, som beskriver retten til fravær med løn, beskrives i kontrakten, hvad der eventuelt er aftalt for så vidt angår barsel, feriefridage/6. ferieuge, barns sygdom, helligdage mv.].
[Ansættelsesklausuler]
[Indsæt evt. relevant klausul, se xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxx/]
Opsigelse
[De første 3 måneder af ansættelsesforholdet er prøvetid, og i denne periode kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag, dog således at fratrædelse sker senest samtidigt med prøvetidens udløb.]
Herefter kan ansættelsesforholdet fra begge parters side opsiges i overensstemmelse med funktionærlovens opsigelsesvarsler.
Herudover aftales det, at ansættelsesforholdet kan opsiges med 1 måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned, når følgende tre betingelser alle er opfyldt:
Lederen skal inden for de senest forløbne 12 måneder have oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt.
Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.
Opsigelsen skal ske, mens lederen endnu er syg.
Tavshedspligt
Lederen har både under ansættelsen og efter sin fratrædelse ubetinget tavshedspligt med hensyn til alle forhold vedrørende virksomheden, herunder men ikke begrænset til kundeforhold, produktionsforhold, markedsføringsforhold og andre forretningshemmeligheder mv., som lederen gennem ansættelsen bliver bekendt med, og som ifølge sagens natur ikke bør komme til tredjemands kundskab. I øvrigt henvises til lov om forretningshemmeligheder.
Brud på tavshedspligten og/eller lov om forretningshemmeligheder i det løbende ansættelsesforhold betragtes som grov misligholdelse, der kan medføre ophævelse af ansættelsesforholdet.
[Lederen er i øvrigt forpligtet til at opbevare al modtaget materiale på betryggende vis og således sikre, at uvedkommende tredjemand ikke kan få adgang til dette materiale.]
[Når lederen fratræder sin stilling, uanset årsag, skal alt materiale, der tilhører virksomheden og som er i lederens besiddelse, afleveres til virksomheden. Lederen må ikke kopiere/medtage fysisk eller elektronisk korrespondance, filer, dokumenter, [notater, kundelister, paradigmer, koncepter, vidensbank] mv.].
Bibeskæftigelse
Lederen har som udgangspunkt ret til at tage bibeskæftigelse i sin fritid sideløbende med sin beskæftigelse hos virksomheden.
Lederen må dog ikke påtage sig bibeskæftigelse, der ikke er foreneligt med ansættelsen hos virksomheden.
Lederen må således ikke påtage sig bibeskæftigelse, der betyder, at lederen ikke kan overholde sin arbejdsforpligtelse, herunder være i stand til at møde frisk på arbejde. Lederen må herudover ikke påtage sig bibeskæftigelse, som må anses for uforeneligt med ansættelsen hos virksomheden, under hensyn til interessekonflikter, beskyttelse af forretningshemmeligheder og i øvrigt medarbejderens pligt til at udvise loyalitet i ansættelsesforholdet.
Lederen er forpligtet til at orientere sin nærmeste chef ved påtagelse af bibeskæftigelse.
Hvis lederen er i tvivl, om bibeskæftigelsen er forenelig med ansættelsen i virksomheden, jf. ovenfor, er lederen forpligtet til at søge dette afklaret hos sin nærmeste chef forud for indgåelse af aftalen om bibeskæftigelse.
Bibeskæftigelse hos en konkurrerende virksomhed, virksomhedens kunder, leverandør og øvrige samarbejdspartnere anses i udgangspunktet som uforenelig med ansættelsen hos virksomheden, og forudsætter derfor under alle omstændigheder et forudgående skriftligt samtykke.
15. Uddannelse
Med hensyn til muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling henvises til [uddannelsespolitik/personalehåndbog]. [Findes der ikke en personalehåndbog eller lignende, som beskriver retten til uddannelse mv., beskrives i kontrakten den ret til uddannelse, som virksomheden evt. tilbyder.]
16. Socialsikringsinstitutioner
Virksomheden indbetaler bidrag til ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsskadeforsikring hos [selskabets navn].
[Lederen er derudover omfattet af en af virksomheden betalt sundhedsordning i [selskabets navn].
[Oplys om evt. andre ordninger, eksempelvis adgang til tandskadesikring mv.]
17. Øvrige bestemmelser
Ansættelsesforholdet er omfattet af funktionærloven.
Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af en kollektiv overenskomst.
Lederen har til enhver tid pligt til at holde virksomheden underrettet om sin bopæl og sin private e-mailadresse. Virksomheden kan med frigørende virkning sende lønsedler og meddelelser/dokumenter vedrørende ansættelsesforholdet til lederen via lederens private e-mail samt via en elektronisk postløsning, eksempelvis e-Boks. Dette udelukker ikke andre sædvanlige fremsendelsesformer.
Den til enhver tid gældende personalehåndbog [og andre politikker] er en del af grundlaget for ansættelsesforholdet. Lederen er forpligtet til at holde sig bekendt med den til enhver tid gældende personalehåndbog, som er udleveret ved ansættelsen og tilgængelig på [intranet/kontoret mv.]
18. Underskrift
Denne ansættelseskontrakt er underskrevet i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar er udleveret til lederen.
Dato: Dato:
[For virksomheden] [Lederens navn]
7/7