Brøndby, den 23. februar 2011 Journalnr. 1196-11-bkj
Brøndby, den 23. februar 2011 Journalnr. 1196-11-bkj
Kendelse afsagt den 22. februar 2011 af Dansk Håndbold Forbunds Appeludvalg i sagen:
HC Midtjylland mod Håndbold Spiller Foreningen
I sagens behandling har deltaget Xxxxx Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx og Xxxxxxx Xxxx.
Ingen af sagens parter har begæret mundtlig forhandling, jf. DHF’s love § 28, stk. 6, hvorfor sagen har været behandlet i Dansk Håndbold Forbunds (DHF) Appeludvalg på skriftligt grundlag.
Den appellerede afgørelse er truffet af Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund den 19. januar 2011.
Afgørelsen er indbragt for DHF’s Appeludvalg den 1. februar 2011, hvilket er rettidig.
Appeludvalget bemærker følgende:
Af reglement for kontraktforeninger og spillerkontrakter § 36 (dagældende § 37) fremgår, at der kun for kontrakter, der på gennemsnitlig årsbasis indeholder skattepligtig betaling eller værdi af goder på 12.000 kr. eller mere på årsbasis skal udarbejdes og registreres en kontrakt i henhold til bestemmelserne i reglementet.
I bestemmelsens stk. 2 fremgår, at lån på 12.000 kr. eller mere til en spiller ligeledes kræver udarbejdelse og registrering af en kontrakt i henhold til reglementets bestemmelser.
Der er i den ankede afgørelse nærmere redegjort for sammensætningen af de beløb, der er modtaget af spilleren X i forbindelse med, at denne flyttede til Midtjylland. Disse beløb udgør i alt 15.263 kr., hvoraf boligindskud på 9.000 kr. af parterne er særlig omtvistet, idet der er strid om, hvorvidt dette beløb kan anses som en gave eller et tilbagebetalingspligtigt lån.
Som anført i Disciplinærudvalgets kendelse er der i en mail af 23. september 2009 (sagens bilag 4) fra HC Midtjylland og senere i en svarskrivelse af 12. januar 2011 en erkendelse af, at der i hvert fald er udlagt (lånt) 15.263 kr. til X.
Af den ankede kendelse fremgår ligeledes, at dette efter Disciplinærudvalgets bedømmelse har haft til følge, at X har været benyttet ulovligt i hvert fald i 5 kampe, idet der de facto ikke blev udarbejdet nogen kontrakt for ham.
På denne baggrund har Disciplinærudvalget konstateret en overtrædelse både af Reglement for kontraktforeninger og spillerkontrakter § 36, stk. 2
(dagældende § 37, stk. 2) og samme reglements dagældende § 72 og § 42, stk. 1, jf. dagældende § 45, stk. 1 i ligareglementet. Den manglende kontrakt har bevirket, at der er sket en ulovlig brug af spilleren.
I ankeskrivelsen har HC Midtjylland principalt påstået frifindelse, således at bøden helt skal bortfalde, subsidiært at der skal ske en nedsættelse af bøden. HC Midtjylland har i anken specificeret ydelserne derhen, at 6.263 kr. udgør omkostningsdækning i forbindelse med træning i klubben, og således ikke er lån, mens de 9.000 kr. som indskud i boligforeningen er et tilbagebetalingspligtigt lån. På denne baggrund har klubben anført, at der ikke foreligger en overtrædelse af reglement for kontraktforeninger og spillerkontrakter.
Håndbold Spiller Foreningen har i en svarskrivelse af 11. februar 2011 oplyst, at HC Midtjylland efter sagens fremkomst har sendt krav om tilbagebetaling af indskuddet til lejligheden på 9.000 kr. Håndbold Spiller Foreningen har i skrivelsen bestridt, at der foreligger et lån mellem parterne under henvisning til, at der ikke er udarbejdet lånedokument mellem parterne, og at der i hvert fald fra HC Midtjyllands side er meddelt en stiltiende accept af, at der forelå udlæg, som ikke skulle tilbagebetales, men blev afholdt af HCM med forventning om efterfølgende indgåelse af ansættelsesaftale.
Det fremgår ligeledes af Håndbold Spiller Foreningens svar af 11. februar 2011, at ydelsen på de 9.000 kr. effektueres den 18. august 2009, at X i januar 2010 forlod Midtjylland, og at der først blev fremsat krav om tilbagebetaling af ydelsen efter at Disciplinærudvalget har truffet afgørelse.
Håndbold Spiller Foreningen har subsidiært henstillet til Appeludvalget, at tilbagebetalingskravet afvises på grund af udvist passivitet fra HC Midtjyllands side.
Samme dato – 11. februar 2011 – er der afgivet nyt partsindlæg fra HC Midtjylland, i hvilket blandt andet anføres, at det fastholdes, at ydelsen på 9.000 kr. er et lån, som HC Midtjylland er fuldt berettiget til at kræve tilbagebetalt.
Herover for er de resterende 6.263 kr. dækning af spillerens dokumenterede omkostninger i forbindelse med træning.
Ved afgørelsen skal Appeludvalget indledningsvis bemærke, at udvalget ikke finder sig kompetent til at påkende den civile tvist mellem HC Midtjylland og X om, hvorvidt beløbet på 9.000 kr. er tilbagebetalingspligtig eller ej, idet dette spørgsmål må henhøre under de civile domstole.
Ved afgørelsen af den forelagte sag er det imidlertid indenfor Appeludvalgets beføjelse præjudicielt at vurdere, om den pågældende ydelse må antages at være et lån eller en ikke tilbagebetalingspligtig ydelse som de øvrige 6.263 kr.
Det er Appeludvalgets opfattelse, at parterne ikke på ydelsestidspunktet har opfattet ydelsen som et tilbagebetalingspligtigt lån, hvilket især styrkes af den omstændighed, at der ikke er oprettet noget skriftligt lånedokument, at der ikke i en meget lang periode på trods af X fraflytning fra området er rettet påkrav om
tilbagebetaling af lånet, uagtet der måtte kunne være særlig anledning til dette, idet X må antages at være fraflyttet det lejemål, som ydelsen er relateret til.
Appeludvalget lægger derfor til grund for sin afgørelse, at der foreligger ikke tilbagebetalingspligtige ydelser af en størrelsesorden på 15.263 kr., hvilket indikerer, at der er sket en overtrædelse af de reglementsbestemmelser, som Disciplinærudvalget har anført i sin afgørelse.
Appeludvalget kan tiltræde Disciplinærudvalgets bemærkninger om overtrædelsens alvorlighed, da manglende overholdelse af kontraktreglementet må antages at være egnet til at bringe håndboldsporten i miskredit.
Appeludvalget har i sin hidtidige praksis tillagt det stor betydning, at foreninger og selskaber alene anvender spillere, der er spilleberettigede. Dette har hovedsageligt været i sager, hvor klubben ikke har haft spillecertifikatet på kamptidspunktet. Det er imidlertid Appeludvalgets opfattelse, at der også i sager, hvor problemet er manglende kontrakt i tilfælde som dette, er tale om særdeles graverende tilfælde af tilsidesættelse af reglementet.
Appeludvalget er enig med Disciplinærudvalget i, at der, som følge af det sene tidspunkt sagen er kommet frem, ikke med mening bør fastsættes sanktion i form af taberdømning, da konsekvenserne af et sådant resultat ville være uoverskuelige for den efterfølgende turneringsafvikling.
Henset til denne omstændighed, der i sin substans ses at have medvirket til, at der er opnået oprykning til ligaen i den pågældende turnering, findes der at burde ske en skærpelse af den idømte bøde, som derfor bør forhøjes til 40.000 kr. Bøden fastsættes efter Dansk Håndbold Forbunds love § 28, stk. 7, jf. § 27, stk. 1, litra d.
HC Midtjylland bør betale sagens omkostninger, herunder 3.000 kr. i gebyr til Dansk Håndbold Forbund og 6.000 kr. til dækning af Appeludvalgets omkostninger.
Kendelsen kan i henhold til Dansk Håndbold Forbunds love § 28, stk. 4, indbringes for DIF’s Appeludvalg inden 4 uger efter at kendelsen er blevet meddelt.