Aftale om resultatløn
Resultatlønskontrakt 2023-2024
Direktør Xxxxx Xxxxxxxxx
Aftale om resultatløn
mellem bestyrelsen for TECHCOLLEGE og
direktør Xxxxx Xxxxxxxxx
for perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024
Mellem ovenstående parter er der indgået aftale om resultatløn i ovenstående periode.
Aftalen tager udgangspunkt i henholdsvis en basisramme og en ekstraramme som beskrevet i følgende overskrifter:
1. TECHCOLLEGE i balance
2. Udvikling af ny strategi
3. Eksternt samarbejde omkring flere faglærte
Parterne foretager i juni 2024 en vurdering af, i hvilket omfang resultatopfyldelsen er sket for de respektive indsatsområder.
Begge parter kan i perioden indkalde til drøftelse af de forhold, som kontrakten omfatter, og hvorledes målopfyldelsen forløber.
Aftalen er udarbejdet i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder af 27. juni 2013.
Side 1 af 3
Mål | Deadline | Vægtning % | |
1 | TECHCOLLEGE i balance TECHCOLLEGEs økonomi er i 2023 udfordret af faldende elevtal på både GF1, GF2, HTX og Skoleoplæring. Derfor bliver et hovedfokus for direktøren at sikre økonomisk balance i forhold til budget 2024. Konkret skal dette i kontraktperioden ske gennem følgende aktiviteter: • Udarbejdelse af budget 2024 – et budget i balance • Realisering af budget 2024 i balance ved prognose 1 Opgørelsesmetode: Målet opgøres som en samlet kvalitativ vurdering af, i hvor høj grad ovenstående aktiviteter er succesfuldt gennemført, samt om økonomien på TECHCOLLEGE samlet set udvikler sig positivt. | 30. juni 2024 | 40% |
2 | Udvikling af ny strategi TECHCOLLEGE står overfor en ny strategiperiode og der skal derfor udvikles en ny strategi, som kan danne rammen for den strategiske udvikling af TECHCOLLEGE i de kommende år. Konkret skal dette i kontraktperioden ske gennem følgende aktiviteter: • Udvikling af ny strategi for perioden 2023-2026 (godkendes af bestyrelsen) • Udvikling og implementering af model for organisering af strategiarbejdet Opgørelsesmetode: Målet opgøres som en samlet kvalitativ vurdering af, i hvor høj grad ovenstående aktiviteter er succesfuldt gennemført, samt om strategiarbejdet samlet set udvikler sig positivt. | 30. juni 2024 | 30% |
Mål | Deadline | Vægtning % | |
3 | Eksternt samarbejde omkring flere faglærte Fremtidens arbejdsmarked kommer til at mangle faglærte og derfor har TECHCOLLEGE i samarbejde med Aalborg Kommune og en række andre rammeaktører etableret ’Aalborg-samarbejdet’, der har til formål at skabe en bred og koordineret indsats på tværs af institutioner og virksomheder, der sigter på at kvalificere de unges uddannelsesvalg for dermed at sikre flere ansøgere til erhvervsuddannelserne – og i sidste ende flere faglærte. TECHCOLLEGE er lige nu særligt engageret i dette eksterne samarbejde, men hensigten er at opsamle erfaringer som på sigt også kan udbredes til andre eksterne samarbejde, herunder de øvrige nordjyske kommuner. TECHCOLLEGE vil i den kommende periode særligt have fokus på følgende aktiviteter: • Hjemsøgning af eksterne midler til etablering af værkstedshub for praksisfaglighed (fysisk placeret på TECHCOLLEGE • Etablering af EUD 8 og 9 på TECHCOLLEGE • Nye brobygningsformater med involvering af virksomheder og med større individuelle valgmuligheder • Udvikling af vejledning med fokus på oplyste, meningsfulde valg, som bygger på viden om uddannelser og beskæftigelsesmuligheder, spejling i omgivelser og viden om karriereveje • Åbning af faciliteter på TECHCOLLEGE til øvrige aktiviteter i kommunalt og frivilligt regi (klubaktiviteter, klar til fritidsjob- kurser, etc.) • Flere samarbejder mellem virksomheder og grundskole som led i spor 1 ’Uddannelse og Job’ i Aalborg-samarbejdet Opgørelsesmetode: Målet opgøres som en samlet kvalitativ vurdering af, i hvor høj grad ovenstående aktiviteter er enten igangsat eller i positiv udvikling – samt om Aalborg-samarbejdet samlet set udvikler sig i positiv retning. | 30. juni 2024 | 30% |
Sum i alt | 100% |