LOKALAFTALE
LOKALAFTALE
VESTSKOLEN MIDTSKOLEN ØSTSKOLEN
- opgaver og arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Faxe Kommunes skolevæsen
1
3. april 2019
INDHOLD
RAMMER OG OPGAVER I FAXE KOMMUNE
4
ÅRSNORM OG PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET
5
Undervisning og forberedelse 7
Lærere ansat i kompetencecentre 8
Praktikaftale for børnehaveklasseledere 8
9
Hvem er omfattet af aftalen 10
10
BILAG 1 TIL LOKALAFTALE FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE I FAXE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
11
RAMMER OG OPGAVER I FAXE KOMMUNE
Formål
Vi vil udvikle et attraktivt og fælles skolevæsen i Faxe Kommune, hvor alle ansatte har ens grundvilkår, og hvor alle arbejder for dialog, åbenhed og i et gensidigt forpligtende samarbejde.
Aftalen skaber en overordnet ramme, og et udgangspunkt for en fælles forståelse af arbejdstidens for- deling og tilrettelæggelse for skolerne inden for de givne rammer.
Folkeskolens kerneopgave er beskrevet i folkeskolelovens formålsparagraf og kerneydelsen er un- dervisning af, til og med alle elever. Forberedelse, afvikling og efterbehandling af undervisningen sker i professionelle læringsfællesskaber. For at sikre kerneopgaven er rammerne for lærernes opgaver og trivsel udgangspunkt for arbejdstidsaftalen.
Det er en målsætning for de centrale parter, at der er et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem TR og skoleleder jf.TR-reglerne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Forud for skoleåret drøfter skoleleder og TR, hvordan planlægningen af skoleåret foregår på skolen, herunder hvordan skolen kan strukturere dialogen om opgaveoversigten.
Mål
At sikre kvaliteten i kerneopgaven ved at skabe gode undervisningsmiljøer med høj faglighed for både elever og lærere. Der skal sikres tid til forberedelse af alle undervis ningstimer, herunder sikring til differentiering.
At styrke og sikre den professionelle kapital på alle niveauer i skolevæsenet.
At sikre der foregår en gennemskuelig og gennemsigtig proces på skolerne, hvor skole leder og TR drøfter skoleårets planlægning og sammen tilrettelægger kommunikationen af denne.
At styrke og sikre et tydeligt ledelsesrum for skoleledelsen og et tydeligt professionelt rum for lærerne, hvor råderummet for beslutninger (beslutningskapitalen) for lærerne øges gennem aftaleperioden.
At indgå i dialog og samarbejde såvel centralt som lokalt på den enkelte skole for at skabe åbenhed om prioriteringer og beslutninger.
At der arbejdes forpligtende med rekruttering og fastholdelse af nye dygtige lærere i Faxe Kommune, kommunalt og lokalt på den enkelte skoleafdeling.
At der arbejdes målrettet med fastholdelse af de dygtige lærere, der allerede er ansat i kommunen, herunder fokus på seniorer.
Aftaleparterne har et fælles ansvar for at følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.
ÅRSNORM OG PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET
Professionelt råderum
Medarbejderne kan tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Den enkelte medarbejder skal have mest mu- lig fleksibilitet i sit arbejde, men opgaver, samarbejde og fælles forberedelse skal være udgangspunktet for arbejdstilrettelæggelsen.
Den enkelte medarbejder skal være på skolen ved planlagte møder, samarbejdstid eller andre opgaver, som forudsætter tilstedeværelse.
Som udgangspunkt er tirsdage mødedage og onsdage afsættes til kurser/seminarer.
Af hensyn til den enkeltes trivsel og arbejdsmiljøet er det muligt at flexe fra -10 til +37 arbejdstimer. Det er ikke muligt at flexe undervisningstid og teamsamarbejdstid. Hvis medarbejderen ønsker det, kan den daglige arbejdstid registreres i det af skolen anvendte skema.
Årsnorm
Timetallet for årsnorm udmeldes senest 1. februar.
Normperioden påbegyndes 1. august med afslutning 31. juli i det følgende år.
Forud for hver normperiode (skoleåret) udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den enkelte medar- bejder.
15 elevfrie dage tæller med 7,4 time pr. dag (37 timer pr. uge). Disse dage fastlægges af skoleleder og STR. Alle forventes at anvende 10 timer årligt til pludseligt opståede situationer.
Ved såvel kort som langtidsfravær samt barsel medregnes dagene med 7,8 time pr. dag pr. fuldtidsansat. Afholdelse af 6.ferieuge indregnes med 7,4 time pr. dag pr. fuldtidsansat.
Ferie
Skolevæsenet holder kollektiv ferielukning som følger:
• 4 ugers sommerferie i juli måned
• 1 uges efterårsferie i oktober måned - uge 42
5. ferieuge (uge 42) kan for lærere med særlige arbejdsopgaver aftales afholdt på et andet tidspunkt.
6. ferieuge/feriedage afvikles efter aftale med ledelsen. Medarbejdere skal inden 1. maj aftale med le- delsen, om 6. ferieuge afvikles eller ønskes udbetalt.
Center for Børn & Undervisning fastlægger elevernes ferie for det kommende skoleår og udmelder senest 1. januar.
Varsler
I tilfælde af ændringer i den aftalte fagrække skal der tages højde for tid til ekstra forberedelse. Når det er tilfældet, og når det skønnes nødvendigt at ændre rækken af planlagte opgaver, og hvis disse ændringer medfører ændrede møde- og sluttidspunkter, bør ændringerne varsles i så god tid som mu- ligt dog mindst to uger. Såfremt dette ikke kan overholdes, udbetales der tillæg.
Undervisningstillægget nedjusteres ikke ved ændringer.
Nyuddannede, nyansatte
En nyuddannet lærer underviser de første to år højst 25 lektioner om ugen.
Hvis en lærer, har været længe væk fra faget vurderes undervisningsmængden for den pågældende på
den enkelte skole.
En nyuddannet lærer forventes at anvende 50 timer som følger de første to år. For *nyansatte er ordningen 1-årig:
• 30 timer på ekstra forberedelse
• 20 timer på møder med kollega i mentorordning
• Der udpeges en mentor, som tildeles 20 timer til at støtte op om den nye samt sætte vedkom- mende ind i skolens rutiner (Mentoropgaven er toårig ved nyuddannede og etårig ved nyansatte).
Der skal arbejdes med fælles introduktion både på skole- og kommuneniveau for at sikre fastholdelse af de nyuddannede/nyansatte lærere.
Alle nyuddannede og nyansatte deltager i et introduktionskursus, på 10 timer med skoletillidsrepræ- sentant (STR) og skoleleder, hvor skolens kultur, retningslinjer og rammer gennemgås, bl.a.:
• Hvad forventes der af dig på vores skole og hvordan passer du på dig selv og vi på dig, så du kan
holde til et helt lærerliv.
• Klasserumsledelse og forældresamarbejdet skal være elementer på kurset.
På samme måde laves der et velkomst- og introduktionskursus på 3 timer, for alle nyuddannede/nyan- satte lærere i kommunen, med bl.a. følgende indhold:
• Hvordan er kommunens opbygning, MED-struktur, retningslinjer, politikker og værdier
• Kommunens tilbud og forventninger til dig som ansat
• Fælles ting i skolevæsenet
• Gennemgang af opgaveoversigter og lokalaftaler.
*Der skal være særlig opmærksomhed på nyansatte, der ikke kommer direkte fra et lærerjob.
Teamsamarbejde
Teamene består af samarbejdspartnere i og omkring det enkelte afdelings-, årgangs eller klasseteam.
Det forudsættes, at teamene udøver den kompetence, der er tillagt dem og dermed selv fastsætter den konkrete tilrettelæggelse af deres arbejde indenfor deres professionelle råderum.
Teamene samarbejder for at
• Udarbejde årsplaner og planlægge en undervisning der opfylder de gældende faglige og pædago- giske formål.
• Planlægge en undervisning, der udfordrer den enkelte elev fagligt, socialt og personligt.
• Tilrettelægge fleksibelt i forhold til varierende ugeskemaer og holdtimer.Teamet planlægger ud
fra et udarbejdet grundskema.
• Evaluere undervisningen.
• Udarbejde årshjul for aktiviteter og møder i samarbejde med ledelsen.
• Udarbejde elevplaner.
• Drøfte og opkvalificere samarbejdet og kommunikationen med forældrene. Dette sker i henhold
til de principper og retningslinjer, der er vedtaget lokalt.
Der afsættes minimum 40 timer årligt til teamsamarbejde. Øvrig tid og de konkrete opgaver i teamet
aftales lokalt.
I samarbejde med teamet er ledelsen ansvarlig for at følge og understøtte teamet i dets arbejde, samt til at bidrage til løsning af evt. konflikter. Det er en gensidig forpligtigelse og ansvar, at samarbejdet og understøttelsen sker løbende.
Opgaveoversigten
Forud for normperioden udarbejdes en opgaveoversigt til den enkelte. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af den ramme, der er aftalt mellem parterne og lokalt mellem skoleleder og skole-TR. Her skal kerneopgaven være i fokus, så den ansatte sikres reel mulighed for at arbejde professionelt og med høj kvalitet i opgaveløsningen.
Opgaveoversigten angiver overordnet de arbejdsopgaver, den enkelte har ansvaret for at løse i norm- perioden. Opgaveoversigten skal ses som et værktøj, der - kombineret med skolens kalender og ske- maer - giver et overblik over den enkeltes arbejdsopgaver og deres placering.
Kvaliteten i kerneopgaven sikres ved at skabe gode undervisningsmiljøer med høj faglighed for både elever og lærere. Derfor skal det af opgaveoversigten fremgå, at der sikres tid til forberedelse af alle undervisningstimer, herunder sikring til differentiering i den inkluderende folkeskole.
Indholdet af opgaveoversigten bliver til som en del af den dialog, der foregår på afdelingerne i forbin- delse med fordelingen af fag og opgaver. Her spiller afdelingens TR, AMR og ledelse (TRIO) en væsent- lig rolle, da processen tilrettelægges blandt disse parter. Ledelsen træffer de endelige beslutninger, og oversigten udleveres til den enkelte inden sommerferien.
Opgaveoversigten er dynamisk, da der i løbet af året kan forekomme ændringer og omprioriteringer. Disse aftales mellem ledelsen og den xxxxxxx.XX og AMR inddrages, hvorefter opgaveoversigten juste- res. Der er altså ikke tale om en opgavegaranti, men blot en oversigt over de forventede opgaver, der skal løses i løbet af året.Tiden til opgaverne er vejledende.
Den ansattes årsnorm skal være planlagt og fordelt for hele skoleåret, når opgaveoversigten udleveres.
For at sikre mest mulig stabilitet og sammenhæng i undervisningen for både elever og medarbejdere, skal større opgaver som lejrskole, efter- og videreuddannelse m.v. være tænkt ind fra skoleårets be- gyndelse.
I forhold til nettoårsnormen skal denne justeres med:
• Afspadsering fra tidligere normperiode
• Aldersreduktion
• Frikøb til organisationsarbejde
• Nedsat tjeneste m.v.
Undervisning og forberedelse
Den årlige gennemsnitlige undervisningstid fastsættes til 760 timer for fagfaglig undervisning og 1019 timer for understøttende undervisning. Der tilstræbes en ligelig fordeling af undervisningstimer blandt lærerne under hensyn til fordelingen af øvrige opgaver.
Det årlige undervisningsmax (alt undervisning medregnet, jf. det udvidede undervisningsbegreb) er 790 timer. Hvis en lærer (efter enighed med leder og afdelingstillidsrepræsentant) underviser mere end 790 timer årligt, indgås en konkret aftale mellem disse tre om undervisning og øvrige opgavers fordeling.
Forberedelsesfaktoren er 0,475 pr. undervisningstime til individuel og fælles forberedelse. Forberedel- sesfaktoren er den samme for fagfaglige undervisning og understøttende undervisning.
Planlægningen skal sikre, at der er planlagt sammenhængende og effektiv tid til forberedelse. Der skal være individuel og fælles forberedelse til rådighed, så det er muligt at løse opgaverne og følge op på undervisningen i forhold til planlægningen af de samlede lektioner i fagene.
Fælles opgavebeskrivelse SSP
40 % af SSP-timerne medtælles som undervisning. Overstiger undervisningstimetallet dermed 750
timer for medarbejderen udløses undervisningstillæg.
Lærere ansat i kompetencecentre
Lærere ansat i kompetencecentre har følgende opgaver:
• Konsultative opgaver i forbindelse med elevobservationer
• Konsultative opgaver i forbindelse med rådgivning af kolleger
• Konsultative opgaver i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner
I kompetencecenter for læsning er der afsat 960 timer til opgaven (320 pr. skole).
I kompetencecenter for struktureret pædagogik og psykosociale vanskeligheder er der afsat 250 timer til opgaven. Herfra udbydes co-teaching forløb. Den primære lærer for almenområdet skal tildeles 15 timer til sparring og forberedelse.
Tiden er uden kørsel.
Lærere i kompetencecentre med vejlederfunktioner er, som udgangspunkt, ansat i en tidsbegrænset periode. Almindelige opsigelsesvilkår er gældende.
Praktikaftale for børnehaveklasseledere
Vilkår for børnehaveklasseledere, der har pædagogstuderende i øvelsespraktik:
I henhold til arbejdstidslovens § 68, stk. 2 afsættes der for hver praktikperiode en akkord på i alt 20
arbejdstimer til følgende arbejdsopgaver i tilknytning til praktikken:
• Vejledning af den studerende i relation til de fastlagte mål
• Læsning og vurdering af den studerendes praktikopgave (dagbog eller andet)
• Møde med seminariet og den studerende om fastlæggelse af målene for praktikken
• Midtvejsmøde med seminariet om praktikkens forløb for den studerende
• Skriftlig begrundet udtalelse med bedømmelse ved afslutning af praktikken
Akkordens timetal er baseret på praktikvejledning i et omfang af gennemsnitligt 1 ugentlig time i 12 praktikuger. Stiller seminariet krav om yderligere vejledning eller møder i et videre omfang end nævnt ovenfor, er børnehaveklasselederens arbejdstid hertil ikke dækket af denne aftale. Akkorden dækker forberedelse.
Bassinprøven
Hver svømmelærer forventes at anvende 7 timer.Timerne fordeles til 3x2 timer til praksis og teori
samt 1 time til prøveaflæggelse. Udover ovenstående tages hensyn til transport og træning.
Afgangsprøver
Følgende tid forventes anvendt ved afgangsprøverne i de mundlige fag. I tiden er afregnet for forbere- delse:
Eksaminator | Censor pr. klasse inkl. forbere- delse og transport | |
Dansk | 10 timer + 2 timer pr. elev | 20 timer |
Engelsk | 8 timer + 90 min/elev | 20 timer |
Naturfag | 8 timer + 90 min/elev | 20 timer |
Udtræksfag | 8 timer + 90 min/elev | 20 timer |
Valgfag | Forhandles, når aftale foreligger. | Forhandles, når aftale foreligger. |
Specialklasser | 5 timer + 2 timer/elev |
EFTER-/VIDEREUDDANNELSE
Diplomuddannelse
En diplomuddannelse svarer ifølge Undervisningsministeriet til 60 ECTS point. Et ECTS point svarer til 27 timer. Et diplomstudie skønnes herved at have en varighed af 1620 timer.
De enkelte linjefags ECTS point afhænger af faget.
Tiden tilrettelægges således, at den enkelte studerende har en del af tiden indregnet i sin årsnorm og udmøntet som minimum en ugentlig studiedag på 7,8 time. Eventuelt øvrig tid tilrettelægges fleksibelt på den enkelte afdeling med det formål, at der kan blive tid til sammenhængende perioder i forbindel- se med opgaveskrivning og eksamen.
Undervisningsfag
Undervisningsfag tilrettelagt som turboforløb og med udgangspunkt i det forhold, at deltagerne i forvejen har en læreruddannelse og erfaring med at undervise i faget. Det forudsættes i forløbet, at lærerne der deltager sideløbende med studiet også underviser i faget.
Deltagende lærere forventes at anvende en ugentlig arbejdsdag svarende til 320 timer på studiet. Dis- se timer lægges på en fast ugentlig dag. Der kan og bør udover dette laves aftaler på den enkelte sko- leafdeling om vikardækning i perioder med opgaveskrivning og eksamen. Der afsættes, som minimum, fem arbejdsdage til opgaveskrivning.
For lærere, hvis forudsætninger betinger at undervisningsfaget læses på andre betingelser, aftales vilkå- rene specielt.
Transport
Transport til kurser forventes at tage i alt 30 minutter internt i Faxe Kommune, 60 minutter i alt ved transport til kursussteder i Stevns, Køge og Næstved og to timer i alt ved kurser i København, Roskil- de, Slagelse og Vordingborg.
Hjemmel
Aftalen er indgået med hjemmel i § 2 i ”Arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i kommu-
nerne”, underbilag 2.1 til lov 409, jf. § 14, stk. 1 i ”Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved
specialundervisning for voksne”. Aftalen udgør fravigende og supplerende regler i forhold hertil og bygger på bilag 4 til samme overenskomst. For forhold, der ikke er nævnt i nærværende aftale, gælder ”Arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i kommunerne”.
Hvem er omfattet af aftalen
Aftalen har virkning fra 1. august 2019 og omfatter lærere og børnehaveklasseledere omfattet af ”Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne” med tjenestested ved folkeskoler i Faxe Kommune.
Opfølgning og evaluering
Lærerkredsen Faxe-Vordingborg og Faxe Kommune er enige om at mødes mindst 2 gange årligt med henblik på at følge op på denne aftales implementering og virkning, herunder opfyldelsen af aftalens formål og mål.
Ind imellem de 2 årlige møder på centralt niveau, afholdes der et årligt lytte- og dialogmøde på hver skole. Lyttemøderne afholdes af kreds og administration.
IKRAFTTRÆDELSE OG OPSIGELSE
Aftalen inklusiv bilag 1 har virkning fra 1. august 2019. Aftalen kan ændres ved enighed mellem aftale- parterne, og kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et skoleår.
Haslev den 03. april 2019
For Faxe Kommune: For Lærerkredsen Faxe Vordingborg:
Xxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
Borgmester/Formand Økonomiudvalget Formand for Lærerkredsen Faxe Vordingborg
BILAG 1 TIL LOKALAFTALE FOR LÆRERE OG BØRNE- HAVEKLASSELEDERE I FAXE KOMMUNES SKOLEVÆ- SEN
Dette bilag uddyber en række punkter, som Faxe Kommune og Lærerkredsen Faxe Vordingborg er enige om sammen at arbejde videre med, og forpligte hinanden på:
1. Samarbejde med forældre
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal arbejde på en fælles tilgang til skolernes samarbejde med forældrene, med henblik på, at lærerne får opbakning til et styrket og tydeligt forældre- samarbejde.
Et styrket forældresamarbejde skal have fokus på forventningsafstemning, gode rammer for kon- kret dialog og differentiering af forældresamarbejdet.
Arbejdsgruppen skal udfordre den klassiske samarbejdsform, og lægge op til at afprøve nye måder at samarbejde.
2. Fastholdelse af ansatte lærere
Der skal arbejdes på, at der fremover afholdes fælles introdage for nyansatte lærere i hele skole- væsenet, hvor der også introduceres til ansættelsen i Faxe Kommune. Der arbejdes for en fælles strategi til fastholdelse af lærere i arbejdslivets forskellige faser.
Arbejdet forankres i samarbejdsmøderne og skal være færdiggjort senest ved udgangen af 2019.
3. Undervisningstiden
Der skal laves beregninger på, om en nedsættelse af undervisningstimetallet set i forhold til udløs- ning af undervisningstillæg og brug af vikarer, kan frigøre økonomisk råderum for skolerne. Dette drøftes i aftalens første år med henblik på en evt. ændring af aftalen fra skoleåret 2020/2021, så- fremt begge forhandlingsparter ser perspektiver i ændringen.
4. Afbureaukratisering
Såfremt aftaleparterne ser fælles mulighed for afbureaukratisering i skolernes arbejdstilrettelæg- gelse, tages dette op på de løbende statusmøder for arbejdstidsaftalen.
Afbureaukratiseringen kan f.eks. handle om ting, vi undrer os over, ”bøvlede” ting, der kan gøres nemmere, møder uden merværdi, ”dumme” regler, eller besværlige arbejdsgange, der kan ændres eller fjernes for at skabe mere tid til kerneopgaven.
12