Den 29. august 2019
Den 29. august 2019
Emneoversigt for vedtægterne I
Selskabets navn, hjemsted og formål § 1-2
II
Selskabet § 3-7
III
Andelshaverne § 8-12 Betingelser for optagelse § 8 Regler for vandleverance § 9 Andelshavernes pligter § 10
Ejerskifte og adresseforandring § 11 Udtræden § 12
IV
Tilslutningsafgifter, vandafgifter m.v. § 13-15 Betaling ved tilmelding § 13
Løbende betalinger § 14 Ændring af afgifter § 15
V
Generalforsamlingen § 16 – 23
VI
Bestyrelsen § 24 – 26
VII
Revision § 27
VIII
Overgangsbestemmelser § 28
Således vedtaget på generalforsamlingen den 23. august 1964
Selskabets stiftende generalforsamling fandt sted den 20. januar 1961 Vedtægterne er ændret den:
20. august 1961
06. januar 1963
23. august 1964
30. juli 1967
29. august 1976
29. august 1981
26. juni 1982
19. august 1990
07. august 2016
06. august 2017
04. august 2019
Vedtægter for:
Andelsselskabet
ØLSTED STRANDS VANDVÆRK
I. Selskabets hjemsted og formål
§ 1. Selskabets navn er "Andelsselskabet ØLSTED STRANDS VANDVÆRK", og dets hjemsted er Ølsted.
§ 2. Selskabets formål er at forsyne ejendomme ved Ølsted Strand evt. m.fl., der ligger indenfor et rimeligt forsyningsområde, fhv. vandværket kan levere, med godt og rigeligt vand til billigst mulig pris.
II. Selskabet
§ 3. Selskabet sørger for anlæg, udbygning, drift og vedligeholdelse af boringer og pumpestation samt anlæg og vedligeholdelse af hovedledninger og stikledninger til og med stophane/målerbrønd.
§ 4. Boringer, pumpestation, hovedledninger, stikledninger samt installationer til og med stophane/målerbrønd på hver grund er selskabets ejendom, uanset om disse måtte være bekostet af andelshaverne.
§ 5. Selskabet påtager sig intet ansvar for driftsforstyrrelser eller for eventuelle vandskader eller andre skader, der måtte indtræffe, ligesom sådanne forhold ikke ændrer andelshavernes forpligtelser overfor selskabet.
§ 6. De nødvendige pengemidler til selskabets anlægsvirksomhed m.v. samt til større reparations og fornyelsesarbejder kan tilvejebringes ved lån. Amortisering af lån til reparations- og fornyelsesformål sker ved driftsregnskabet.
§ 7. Selskabets regnskabsår er 1. april - 31. marts.
Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.
Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.
Den af bestyrelsen og revisorerne underskrevne årsrapport udsendes ikke generelt, men skal være tilgængelig på vandforsyningens hjemmeside 14 dage forinden generalforsamlingen.
Andelshavere uden adgang til hjemmeside kan ved henvendelse til selskabets administration få tilsendt et eksemplar.
III. Andelshaverne
§ 8. Betingelser for optagelse
Stk. 1. Vand leveres kun til selskabets andelshavere, medmindre det drejer sig om institutioner eller andre, der ifølge deres natur - eller som følge af andre omstændigheder - ikke kan være andelshavere. For sådanne brugsforhold fastsætter bestyrelsen særlige regler.
Stk. 2. Som andelshavere kan kun optages grundejere i henhold til tinglyst adkomst indenfor vandværkets forsyningsområde.
Stk. 3. Der kræves et medlemskab for hver enkelt selvstændig ejendom, der ønsker vandforsyning. Ved flere forbrugere (husstande) indenfor samme ejendom er fastsat særlige regler.
Stk. 4. En udbygning af ledningsnettet kan kun finde sted i det omfang, hvor der til en ny ledning kan tilsluttes så mange nye andelshavere, at ledningen kan forrente sig. Udbygningen af ledningsnettet til betjening af nye andelshavere skal betales af disse, men ejendomsretten samt vedligeholdelsen overgår til selskabet (til og med stophane/målerbrønden ).
Stk. 5. Anmodning om vandforsyning indgives skriftligt til bestyrelsen på særlige blanketter. Vandforsyningen kan først etableres, når tilslutningsafgift er indbetalt til selskabet.
Stk. 6. Ved etablering af vandforsyning til nye udstykninger gælder som særlig betingelse, at udstykkeren betaler de i § 13 nævnte ydelser for samtlige udstykningens parceller, samt i slutsedlen skal forpligte køberne af de enkelte parceller til at indtræde som andelshavere med betalingspligt fra det betalingshalvår, hvor slutsedlen er underskrevet. Beløbet - ifølge § 13 - der skal gælde som indbetalt med lige stort a conto beløb for hver enkelt parcel i udstykningen, tjener samtidig som garantisum for udstykningens gennemførelse i den
forelagte form.
Såfremt parcellernes antal nedsættes eller udstykningen helt eller delvis opgives, tilfalder a conto beløbene for de således færre udstykkede parceller selskabets reservefond.
Udstykkeren/skødehaveren hæfter for forfaldne afgifter fra slutsedlens underskrivelse til køberen bliver andelshaver ved endeligt skødes tinglysning.
Stk. 7. Eventuelle tvistigheder om levering af vand til nye ejendomme i området og vilkårene herfor afgøres af byrådet, medmindre parterne eller en af dem indbringer spørgsmålet for landvæsenskommissionen.
§ 9. Regler ved vandleverance.
Stk. 1. Vand leveres kun til andelshavernes eget forbrug på den pågældende ejendom, og det må derfor ikke under nogen form leveres videre til andre.
Stk. 2. Vandets benyttelse til havevanding er tilladt. Såfremt der vandes med slange, skal denne forsynes med spreder.
Såfremt havevanding foregår i erhvervsmæssigt øjemed, skal der også betales vandafgift efter erhvervstarif (§ 14 stk. 3.) Havevanding er kun tilladt fra kl. 7 - 10 og fra kl. 19 - 22.
Stk. 3. Bestyrelsen er i øvrigt berettiget til at fastsætte sådanne begrænsninger i vandets benyttelse - herunder også for erhvervsmæssig benyttelse - som den efter omstændighederne måtte skønne fornødne.
§ l0. Xxxxxxxxxxxxxx pligter
Stk. 1. For optagne lån samt i øvrigt for al gæld selskabet måtte stifte hæfter andelsselskabets medlemmer solidarisk.
Stk. 2. Ethvert arbejde vedrørende tilslutning eller ændring af andelshavernes anlæg ved målerbrønden skal af andelshaveren anmeldes til formanden, og tildækning må ikke foretages før det er godkendt af en af bestyrelsen autoriseret vandmester.
Stk. 3. Enhver andelshaver er pligtig uden erstatning at tåle nedlæggelse af rør samt øvrig installation i private veje, hvortil han har ejendomsret, medejendomsret, færdselsret ect.
Stk. 4. Ethvert arbejde der efter bestyrelsens skøn ikke er udført forsvarligt eller i overensstemmelse med de givne forskrifter, skal straks ændres.
Stk. 5. Det påhviler enhver andelshaver forsvarligt at vedligeholde sit anlæg, og han er forpligtet til uopholdeligt at lade enhver utæthed eller skade istandsætte.
Stk. 6. Bestyrelsen, eller hvem den måtte bemyndige dertil, skal til enhver tid have adgang til målerbrønd, stophane, stikledninger, husinstallation m.v.
Stk. 7. Viser nogen sig forsømmelig ved istandsættelse af sin vandinstallation, kan bestyrelsen påbyde dette udbedret inden udløbet af en nærmere ansat frist.
Stk. 8. Vægrer ejeren sig ved at lade en påbudt ændring eller istandsættelse udføre, eller efterkommer han ikke sådant påbud inden den givne frist, er bestyrelsen berettiget til at lade arbejdet udføre for hans regning.
Stk. 9. Alle omkostninger ved anlæg indenfor målerbrønden er selskabet uvedkommende.
Stk. 10. Såfremt der i frostperioder sker skade på selskabets ledningsnet m.v. på grund af manglende lukning af at stophane/målerbrønd eller tømning af eget røranlæg, må andelshavere erstatte selskabet dets udgifter til udbedring af den skete skade.
Stk. 11. Ønskes en eksisterende vandtilslutning nedlagt, må henvendelse herom rettes til bestyrelsen, som da foranstalter forbindelsen med selskabets ledningsnet afbrudt på ejerens bekostning.
Dette fritager ikke andelshaveren for fortsat at betale vandafgift og andelsafgift m.v. Xxxxxxxxxxxxx er selv ansvarlig for eventuel overtrædelse af bygnings-og sundhedsvedtægt ved at ejendommens vandforsyning afbrydes.
Stk. 12. Ved overtrædelse af bestemmelserne i § 9 og § 10 stk. 2,5,7 og 8 samt § 11 stk. 1 kan bestyrelsen pålægge andelshaveren en bod, hvis størrelse fastlægges i takstbladet.
§ 11. Ejerskifte og adresseforandring.
Stk. 1. Ejerskifte og adresseforandring skal omgående anmeldes til selskabet.
Stk. 2. Såfremt en andelshaver sælger eller på anden måde afstår sin ejendom, er han (ved dødsfald eller konkurs hans bo) forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer - ved at underskrive og indsende ejerskifteformular- indtræder i hans forpligtigelser overfor selskabet, herunder overtage eventuel restgæld for andelsafgift til amortisation efter de gældende regler (se vedtægterne § 28, stk. 2.)
Sker dette ikke, mister han sin ret til andel i selskabets værdier, men hæfter fremdeles for dets forpligtelser. Det er en betingelse for overdragelse af medlemskabet, at samtlige forfaldne ydelser til selskabet er betalt. Selskabet kan betinge sig, at nye medlemmer ved en tinglyst deklaration på ejendommen sikrer betaling af forfaldne ydelse - også i tilfælde af ejerskifte ved tvangsauktion eller anden retsforfølgelse.
§ 12. Udtræden
Stk. 1. Såfremt en andelshaver vil udtræde uden samtidig salg af sin ejendom, kan det kun ske, når han stiller en af bestyrelsen godkendt sikkerhed for sit ansvar for selskabets forpligtigelser samt har indbetalt forfaldne afgifter og hele andelsafgiften.
Stk. 2. Ved udtræden har en andelshaver ikke krav på nogen del af selskabets formue.
IV. Tilslutningsafgifter, vandafgifter m.v.
§ 13. Betalinger ved tilmelding
Stk. 1. For hvert medlemskab betales ved tilmelding en tilslutningsafgift bestående af:
Stk. 2. Depositum for de udgifter til ledninger, stophane, målerbrønd m.v. som andelshaveren skal betale i henhold til § 8, stk. 4, samt for stander med taphane.
Depositummets størrelse fastsattes af bestyrelsen for hver tilslutning. Umiddelbart efter fremsendelsen af endelig opgørelse skal en eventuel rest indbetales kontant.
Stk. 3. Indskud hvis størrelse fremgår af det gældende takstblad.
Stk. 4. Depositum og indskud skal være indbetalt til selskabet forinden arbejdet iværksættes. Eventuelle projekteringsomkostninger må indbetales forinden projekt udarbejdes.
§ 14. Løbende betalinger
Stk. 1. Når stophane/målerbrønd er etableret skal yderligere betales:
Stk. 2. Almindelig vandafgift til dækning af drift- og administrationsomkostninger, henlæggelse til reparations- og fornyelsesfond m.v. samt til amortisation af eventuel lån optaget til reparation og fornyelsesformål m.v.
Størrelsen af den almindelige vandafgift fremgår af det gældende takstblad.
Stk. 3. Erhvervsvandafgift, for ejendomme, hvor vandforbruget benyttes til erhvervsformål, til institutioner eller lignende, afregnes forbruget efter måler. Prisen pr. m3 og minimumsafgift fremgår af det gældende takstblad.
Herudover skal betales for anskaffelse, installation og vedligeholdelse af vandmåler.
§ 15. Ændring af afgifter
Stk. 1. Vandafgifter kan ændres, når der derom træffes beslutning med simpel majoritet af en lovlig indkaldt generalforsamling, dog kan afgiften ikke nedsættes, medmindre det er notorisk, at værket med de således nedsatte afgifter er i stand til at dække udgifterne, ligesom nedsættelse ikke kan finde sted, forinden der er opsparet en likvid reserve mindst på størrelse med sidste års udgifter.
V. Generalforsamlingen
§ 16. Andelsselskabets øverste myndighed er generalforsamlingen.
§ 17. Ordinær generalforsamling en gang om året i juni-august måned.
Til generalforsamling i henhold til foranstående indvarsles andelshaverne med mindst 14 dages varsel ved direkte skriftlig meddelelse til alle andelshavere. Denne meddelelse skal indeholde dagsorden og henvise til, hvor regnskab og indkomne forslag forefindes eller kan rekvireres.
§ 18. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 25 % af andelshaverne fremsætter skriftligt forlangende derom til bestyrelsen med angivelse af dagsorden.
Når der fremsættes behørigt krav om ekstraordinær generalforsamling, skal en sådan indkaldes med samme varsel og på samme måde som anført i § 17 og skal afholdes senest 30 dage efter, at anmodningen om indkaldelse er fremsat.
§ 19. På den ordinære generalforsamling vil være at behandle:
1. Bestyrelsens årsberetning.
2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse.
3. Fastlæggelse af årligt vederlag til formand og kasserer
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
6. Valg af revisorer og suppleant.
Forslag fra andelshaverne, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må fremsættes skriftligt til bestyrelsen inden den 15. maj.
§ 20 Alle andelshaverne har adgang til generalforsamlingen, men adgang til at deltage i forhandlingen samt stemmeberettigede er dog kun sådanne, der ikke står i restance med betaling af afgifter eller andre ydelser til selskabet.
§ 21. Alle afstemninger sker ved simpel stemmeflerhed, hvor intet andet er bestemt, og afstemningen skal på begæring af bestyrelsen eller 10 stemmeberettigede andelshavere foregå skriftlig.
§ 22. Såfremt der til behandling foreligger forslag til opløsning af selskabet eller vedtægtsændring, der bortset fra det i § 15, stk. I omhandlende tilfælde, vil bevirke nogen forrykkelse af selskabets økonomiske stilling, kan sådant forslag kun vedtages, når 2/3 af samtlige i andelsselskabet værende medlemmer stemmer derfor.
Opnås sådan majoritet ikke kan bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling med 14 dages varsel til afholdelse tidligst 3 uger og senest 5 uger efter førnævnte generalforsamling og under påberåbelse af nærværende paragraf.
Såfremt forslaget på denne således indkaldte generalforsamling derefter vedtages med 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer, er forslaget lovligt vedtaget.
§ 23. Ved evt. opløsning af selskabet træffer generalforsamlingen samtidig bestemmelse om selskabets midler.
VI. Bestyrelsen
§ 24.
Stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf formand, kasserer og 3 medlemmer vælges ved simpel stemmeflerhed på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Efter tur afgår i lige år formand og 1 medlem og i ulige år kasserer og 2 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen vælger selv blandt sine medlemmer næstformand og sekretær.
Stk. 3. Ved vakance indtræder suppleant indtil den førstkommende generalforsamling, hvor nyvalg sker for den resterende del af det pågældende medlems funktionsperiode.
Stk. 4. Der udbetales vederlag til formanden og kasseren. Vederlaget udbetales kvartalsvis bagud, følgende selskabets regnskabsår. Vederlaget fastsattes årligt på generalforsamlingen.
Stk. 5 Er et lønnet bestyrelsesmedlem på grund af sygdom eller anden uforudset hændelse hindret i at varetage sin funktion, konstituer bestyrelsen et andet bestyrelsesmedlem i stillingen indtil førstkommende generalforsamling. Et lønnet bestyrelsesmedlem modtager ikke vederlag for den periode, hvor vedkommende er hindret i at varetage sin funktion.
Der udbetales vederlag til den konstituerede i henhold til § 24, stk. 4. Der udbetales kun vederlag for den periode hvor den konstituerede har varetaget sin funktion.
§ 25. På den ordinære generalforsamling vælges endvidere 2 bestyrelsessuppleanter for 2 år, hvoraf 1 afgår i lige år og 1 i ulige år.
§ 26. Tegningsregler, hæftelse m.v.
Stk. 1. Selskabets bestyrelse repræsenterer selskabet udadtil og har under ansvar for generalforsamlingen den hele ledelse og varetagelse af selskabets anliggender. Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå alle fornødne aftaler og træffe fornødne dispositioner vedr. anlæg og udbygning af vandværk og ledningsnet m.v.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
Stk. 2. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes selskabet af den samlede bestyrelse.
Stk. 3. Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder betaling af regninger. Kassereren og formanden kan i fællesskab råde over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale herom. Administrationen står for varetagelse af opkrævning og indkassering af kontingenter og andre ydelser i henhold til foreningens takstblad.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, dog pålægges det bestyrelsen at afholde mindst 2 møder årligt.
Stk. 5. Gyldige beslutninger kan tages af bestyrelsen, når mindst halvdelen har givet møde. I øvrigt træffes bestyrelsens beslutning ved almindelig stemmeflerhed, i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 6. Referat af bestyrelsesmøder og de der trufne beslutninger indføres af sekretæren i en forhandlingsprotokol.
VII Revision
§ 27. På den ordinære generalforsamling vælges 2 regnskabskyndige revisorer og en revisorsuppleant. Mindst en af de valgte revisorer skal være andelshaver.
VIII Overgangsbestemmelser
§ 28.
Stk. 1. For andelshavere, der tegnede sig ved selskabets stiftelse og som endnu ikke har haft vandtilslutning gælder, at de skal betale normal andelsafgift, men vandafgift skal først betales fra det betalingshalvår, hvor tilslutning til selskabets stophane/ vandmåler foretages.
Hvis vandtilslutning en gang er etableret, gælder vedtægternes almindelige bestemmelser.
Stk. 2. Xxxxxxxxxxxx, som ifølge tidligere vedtægtsbestemmelser er pålignet andelsafgift, som ikke er færdigbetalt, skal fortsat betale ydelse med kr. 67,- + moms pr, halvår hver 1/4 og 1/10, indtil hele gælden er betalt iflg. Amortisationsoversigten. Gælden skal enten færdigbetales eller overtages af eventuel ny ejer, før overdragelsen af medlemskabet kan godkendes (jvf. § 11 stk. 2.).
Stk. 3. Erhvervsforbrugere, institutioner og lignende, som var tilsluttet selskabet pr. 1/7 1982, stilles ved overgang til ny indskudsberegning som var indskud betalt efter det højeste årsforbrug indenfor de sidste 3 regnskabsår med tillæg af 25 %. Ved forbrug herudover forfalder nye tillægsbidrag til betaling efter de normale regler i takstbladet.
Stk. 4. For andelshavere, på hvis ejendomme der pr. 1/7 1982 forefandtes flere forbrugere (husstande) indenfor samme ejendom, og hvor der efter tidligere regler betaltes dobbelt vandafgift for hver husstand udover den første, bestemmes, at forholdet kan bringes ind under bestemmelsen i takstbladet om "øvrigt boligbyggeri" ved inden den 30. september 1982 kontant at indbetale en tillægsandelsafgift på kr. 1.000,00 + moms for hver husstand udover den første for hver ejendom.
Hvis forholdet er under afvikling, kan det fortsætte på de hidtidige gældende regler indtil 30. september 1983.
Ved delvis afvikling må tillægsandelsafgift for de lejligheder/husstande udover den første, som ønskes bevaret udover den 30. september 1983, indbetales til selskabet inden den 30. september 1982.