INDHOLDSFORTEGNELSE FOR JAMMERBUGT KOMMUNES LOKALAFTALE

GRUNDLAG	s. 3
ARBEJDSTIDSAFTALEN A20 OG LOKALT SUPPLEMENT – FORMÅL	s. 3
PRÆAMBEL	s. 4
§ 1 HVEM ER OMFATTET?	s. 7
§ 2 SAMARBEJDE PÅ KOMMUNENIVEAU	s. 8
§ 3 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KOMMUNE- OG SKOLENIVEAU	s. 10
§ 4 SAMARBEJDE PÅ SKOLENIVEAU	s. 12
§ 5 ARBEJDSTID	s. 15
§ 6 ARBEJDSTIDENS TILRETTELÆGGELSE	s. 16
§ 7 OPGAVEOVERSIGTEN	s. 18
§ 8 FORBEREDELSE	s. 20
§ 9 ÆNDRINGER I LØBET AF NORMPERIODEN	s. 22
§ 10 NYUDDANNEDE LÆRERE	s. 23
§ 11 ANSATTE, DER ER FYLDT 60 ÅR	s. 24
§ 11a RET TIL NEDSAT ARBEJDSTID FRA 60 ÅR	s. 25
§ 12 OPGØRELSE AF ARBEJDSTIDEN	s. 26
§ 13 OVERARBEJDE OG MERARBEJDE	s. 29
§ 14 AFSPADSERING	s. 30
§ 15 ULEMPEGODTGØRELSE	s. 31
§ 16 WEEKENDGODTGØRELSE	s. 32
§ 17 TILLÆG FOR DELT TJENESTE	s. 33
§ 18 TILLÆG VED DELTAGELSE I LEJRSKOLE MV.	s. 34
§ 19 LOKALAFTALER	s. 35
§ 20 IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE	s. 36
PROTOKOLLAT 1 – HVILEDØGN OG FRIDØGN	s. 37
BILAG 1 – RÅDGIVNINGSMULIGHED	s. 38
BILAG I – ÅRSHJUL FOR SAMARBEJDSSPORET	s. 39
BILAG II – SKOLEPLANEN	s. 42

Grundlag

Aftalen er indgået i henhold til § 19, stk. 1 i Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne Indgået mellem KL og LC.

Denne lokalaftale er indgået mellem Jammerbugt Kommune og Midtvendsyssel Lærerkreds.

Aftalen er indgået med hjemmel i § 19 i ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne” og omfatter ansatte i henhold til § 14 stk. 1 i ”Overenskomst for lærere med flere og ved specialundervisning for

voksne”.

Bestemmelserne i aftalen er supplerende til ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunen”

Formål

Aftalen skal medvirke til at sikre et fortsat godt og stærkt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på skoleområdet i Jammerbugt Kommune. Lokalaftalen anvendes som grundlag for samarbejde og dialog mellem skoleledelsen og medarbejdere om den lokale udmøntning af arbejdstiden.

Folkeskolelovens formålsparagraf og Jammerbugt Kommunes skolepolitik.

I Jammerbugt Kommune vil vi en folkeskole helt i top, som danner og uddanner livsduelige og dygtige elever.

Udviklingen af folkeskolen i Jammerbugt Kommune sker gennem engagerede professionelle, som i læringsfællesskaber understøtter elevernes læring, trivsel og dannelse bedst muligt.

Præambel

KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærerne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem.

Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven.

Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.

På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræsentanter af organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver.

Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau. Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mellem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL PRÆAMBLEN

Værdigrundlag

Værdigrundlaget danner det værdimæssige fundament for parternes samarbejde om planlægning af skoleåret og arbejdstidens tilrettelæggelse.

Arbejdstidsaftalen bygger på de tre grundlæggende værdier for skolepolitikken i Jammerbugt Kommune; mod, tillid og fælleskab. Samarbejdet om planlægning af skoleåret og arbejdstidens tilrettelæggelse er funderet i tillid til, at vi alle vil hinanden og fællesskabet det bedste.

Fællesskabet er en forudsætning for, at den enkelte lykkes med kerneopgaven og i samarbejdet udvikles praksis gennem omstilling, afvikling og prioritering af opgaver under behørigt hensyn til ledelsesretten, teamet og den enkelte. Det betyder, at der er gensidig tillid til, at alle tager ansvar for og bidrager til udviklingen af et godt og sundt undervisnings- og arbejdsmiljø på folkeskolerne i Jammerbugt Kommune.

Et godt og sundt undervisnings- og arbejdsmiljø præget af gensidig tillid til hinanden og fællesskabet, er en vigtig forudsætning for modet til at gøre brug af sin professionelle dømmekraft, eksperimentere og afprøve nye tiltag i udviklingen af praksis. Dette gør sig gældende for såvel ledere som lærere.

En forudsætning for engagerede professionelle lærere er, at man oplever en høj grad af professionel kapital på arbejdspladsen. Fundamentet for dette er, at der er en klar, tydelig og retfærdig ramme for arbejdet. Samtidig skal arbejdstidsaftalen være en fleksibel ramme med plads til skolernes og de professionelles forskellighed – under skyldigt ansvar for fællesskabet og gensidig tillid til, at alle vil fællesskabet det bedste.

Professionel kapital er en egenskab ved skolen, der består af tre kapitalformer, som gensidigt påvirker hinanden. Kapitalformerne kan kort beskrives således:

• Den sociale kapital er styrken af samarbejdsrelationerne mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse. Det handler blandt andet om, at lærerne og lederne oplever en høj grad af gensidig tillid, respekt og retfærdighed i samarbejdet om kerneopgaven.

• Human kapital forstås som individets talenter i bred forstand. Begrebet dækker såvel tekniske og faglige

kompetencer som positive karaktertræk såsom fx empati og engagement.

• Beslutningskapital handler om, hvorvidt læreren føler sig i stand til i hverdagens situationer at vurdere, hvad der er de mest hensigtsmæssige handlinger. Det handler i høj grad om det, lærerkommissionen kalder professionel dømmekraft.

Overordnet set har den lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Jammerbugt Kommune derfor til mål, at:

• Sikre rammerne for, at den enkelte kan lykkes med kerneopgaven bedst muligt

• Sikre kvalitet og udvikling af den gode undervisning

• Sikre fleksibilitet i arbejdets planlægning og udførelse

• Sikre attraktive arbejdspladser præget af et stort engagement

• Sikre et sundt og godt undervisnings- og arbejdsmiljø hos ledere og lærere

Denne arbejdstidsaftale skal understøtte det overordnede formål og værdigrundlag. Dette stiller krav til lærere og skoleledere i Jammerbugt Kommune. Det betyder, at der er behov for fagprofessionelle lærere og en klar og tydelig ledelse.

Den fagprofessionelle lærer:

• har en grundlæggende fagfaglig og didaktisk kompetence og mestrer klasserumsledelse

• benytter sig i alle henseender af sin professionelle dømmekraft og kan begrunde sine valg og metoder

• reflekterer alene og sammen med andre over, hvordan egen praksis samt viden og forskning kan kvalificere skolens kerneopgave

• er bevidst om værdien i at have positive relationer til alle børn

• er engageret i udvikling af praksis både individuelt og i professionelle læringsfællesskaber

• samarbejder aktivt og konstruktivt i relation til kerneopgaven

• udøver professionel dømmekraft både alene og i samarbejde med andre

• involverer og inddrager eleverne i udviklingen af skolen og undervisningen

• deltager i relevant kompetenceudvikling og efter-/videreuddannelse

Det er ledelsens ansvar, at:

• sikre en klar, tydelig og gennemskuelig prioritering af rammer og vilkår for lærernes arbejde indenfor de tildelte ressourcer.

• fremme et professionelt læringsfællesskab, der bygger på gensidig tillid, retfærdighed, samarbejde og professionel dømmekraft

• sikre og fremme udviklingen af et sundt og godt arbejdsmiljø præget af tryghed

• involvere og engagere medarbejdere i prioriteringen af skolens udvikling og daglige virke

• kommunikere en tydelig retning for skolens pædagogiske udvikling og sikre implementeringen af Jammerbugt Kommunes skolepolitik

• motivere og forberede ledelse og medarbejdere til deltagelse i relevant kompetenceudvikling, samt understøtte anvendelse af det tillærte til skolens praksis fx ved at målsætte og synliggøre forventninger til videndeling og omsætning af kompetenceudvikling i praksis.

§ 1 Hvem er omfattet

§ 1. Hvem er omfattet

Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Bemærkning

I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af aftalen. Ved betegnelsen

”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, dog fsva. ungdomsskoler og sprogcentre den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse. Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesforhold varetager undervisning i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, er omfattet af nærværende aftale. Ansatte som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdomsskolen har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for timelønnede, er ikke omfattet. Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41).

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 1

Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere omfattet af ”Overenskomst for lærere m.fl…” med

tjenestested ved Jammerbugt Kommunes skoler. Hvor der i teksten står ”lærere”, gælder aftalen for både

børnehaveklasseledere og lærere, medmindre andet er nævnt.

§ 2 Samarbejde på kommuneniveau

Stk. 1

Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen:

- Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen - Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil. Bemærkning

Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet. Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne. Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2.

Stk. 2

Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3.

Bemærkning

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet.

Stk. 3

Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt Inden for årsnormen afsættes en samlet pulje på 50% af undervisningstiden til forberedelse. Ved forberedelse forstås den refleksion, planlægning, klargøring, fordybelse og efterbehandling den enkelte lærer/børnehaveklasseleder foretager i tilknytning til undervisning. Dette kan foregå alene eller i samarbejde med andre. Ledelsen skal sikre, at det er muligt at mødes omkring fælles forberedelse inden for arbejdstiden. Det påhviler den enkelte lærer at være imødekommende over for kollegaers og ledelsens ønske om fælles forberedelse. Faste møder med en af ledelsen styret dagsorden i fagteams, klasse- eller årgangsteams, fagudvalg og pædagogiske møder tæller som udgangspunkt ikke med i forberedelsestiden, med mindre der arbejdes med konkret forberedelse af undervisningen. Samarbejde: Se årshjul for samarbejde i bilag 2 tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2.

LOKAL UDMØNTNING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 2

Jammerbugt kommunes skolevæsen er kendetegnet af at være et mangfoldigt og decentralt skolevæsen. Dette afspejles i den enkelte skoles udvikling, som skal ske i meningsfyldte sammenhænge mellem de fælleskommunale politikker og rammer og de lokale muligheder.

I Jammerbugt kommune udarbejdes der hvert andet år en kvalitetsrapport, som er defineret af fokusområder og som følges op af skolevæsnets udviklingsplan. Denne plan indgår som en del af den

skriftlige redegørelse til kredsen, idet den opstiller de fælleskommunale udviklingstiltag, der skal understøtte skolerne i at arbejde med de politisk besluttede fokusområder i skolernes individuelle udviklingsplaner – som er indtænkt som en del af skoleplanerne i § 4.

Af Bilag I – Årshjul for samarbejdssporet fremgår møder mellem kreds og kommune. Disse møder suppleres med løbende uformelle møder ca. hver anden måned.

§ 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau

Stk. 1

Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår. Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 2

Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1. Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet, jf. § 2, stk. 2.

Bemærkning

Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlingen.

Stk. 3

Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 3. Bemærkning

For samarbejdet mellem kommune og hhv. ungdomsskoler og sprogcentre henvises til § 2a.

LOKAL UDMØNTNING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 3

Samarbejdet om planlægning af skoleåret og arbejdstidens tilrettelæggelse er funderet i tillid til, at vi alle vil hinanden og fællesskabet det bedste – på alle samarbejdsniveauer.

Fællesskabet er en forudsætning for, at den enkelte lærer kan lykkes med kerneopgaven. Det betyder, at der er gensidig tillid til, at alle tager ansvar for og bidrager til udviklingen af et godt og sundt undervisnings- og arbejdsmiljø på folkeskolerne i Jammerbugt Kommune.

Et godt og sundt arbejdsmiljø præget af gensidig tillid til hinanden og fællesskabet, er en vigtig forudsætning for modet til at gøre brug af sin professionelle dømmekraft, eksperimentere og afprøve nye tiltag i udviklingen af praksis (Udpluk fra værdigrundlaget).

Samarbejdet foregår dels på kommuneniveau mellem forvaltningen og kredsen, dels på skoleniveau mellem skoleledelsen og TR, det samlede lærerkollegium og den enkelte lærer. Herudover sikres samarbejdet på tværs af niveauerne ved afholdelse af samarbejdsmøder hvert halve år. Formålet med disse møder er drøftelse af skoleudvikling, ressourcer, opsamling, vidensdeling og gensidig inspiration. Ligeledes evalueres løbende i forhold til om formålet med aftalen er opnået. Det drejer sig især om, sikring af at den enkelte lærer bedst muligt kan lykkes med kerneopgaven, sikring af kvalitet og udvikling af den gode undervisning, sikring af fleksibilitet i arbejdets planlægning og udførelse, sikring af attraktive arbejdspladser

præget af stort engagement og sikring af et sundt og godt undervisnings- og arbejdsmiljø hos ledere og medarbejdere.

Det er et mål for kreds og kommune, at skolevæsnets udviklingsplan og skolernes udviklingsplaner fremover bliver et mere dynamisk værktøj til gavn for skolerne og skolevæsnet, hvilket betyder at skolernes udviklingsplaner fremover skal evalueres og revideres forud for hvert skoleår. Skolernes udviklingsplaner bygger på kommunens kvalitetsrapporter og skolevæsnets udviklingsplan.

Hvert halve år afholdes der samarbejdsmøder mellem TR, skoleleder, forvaltning og kreds med henblik på evaluering og revidering af skolevæsnets udviklingsplan og skolernes udviklingsplaner samt videndeling på tværs.

I skoleåret 2022/2023 er der aftalt følgende supplerende proces til § 2 og § 4:

Oktober 2021: Revidering af skoleudviklingsplanerne på baggrund af revideringen af kvalitetsrapporten fra januar 2021

December 2021: Samarbejdsmøde mellem TR, skoleleder, forvaltning og kreds med henblik på revidering af skolevæsnets udviklingsplan.

Kreds og kommune afholder fælles planlægningsmøde herom.

Februar/marts 2022: På skolerne revideres skoleudviklingsplanerne med henblik på skoleåret 2022/2023. September 2022: Samarbejdsmøde mellem TR, skoleleder, forvaltning og kreds.

Årshjulet viser det minimum af aktiviteter, der skal foregå, men det forventes, at ledelsen og TR på den enkelte skole selv planlægger de aktiviteter, der giver mening for deres skole fx gennem en procesplan. Der er en fælles forståelse af, at der i praksis kan ske mindre tidsmæssige forskydninger i realiseringen af de forskellige trin.

Årshjulet for samarbejdssporet (Bilag I)

§ 4 Samarbejde på skoleniveau

Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer

Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver. For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvidere kommunale beslutninger som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter.

Bemærkning

Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udformes. Ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) beskriver skolen, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur og organisering.

Stk. 2 Skoleplan

Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt antal lærere på skolen.

Bemærkning

Klasselæreropgaven kan fordeles på flere. § 4 Samarbejde på skoleniveau Til Indhold 11

Stk. 3

Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.

Bemærkning

For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper det er relevant at fastsætte, jf. stk. 3, 2. pkt.

Stk. 4 Samarbejdsmøde

Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde mellem skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.

Bemærkning til § 4

Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver. Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer af lærernes arbejdstid. Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.

Stk. 5 Samarbejde for lærere ansat i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)

Leder og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende år og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der forstås ved individuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.

Bemærkning

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng i lærernes arbejdstid og opgaver samt for de lærere i PPR, der varetager tale-/høre-undervisning af elever, et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4.

LOKAL UDMØNTNING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL §4

Skoleplanen er en samlet plan, der indeholder både grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt en række yderligere oplysninger som leder og TR skal drøfte. Den fremsendes skriftligt til TR forud for drøftelsen.

Et væsentligt element heri er ressourcetildelingen til skolen. Skoleplanen skal være med til at sikre gennemsigtighed i skolens ressourcegrundlag, og hermed hvor mange lærere, der kan være ansat, og hvor meget arbejdstid, der er til rådighed for at indfri målsætningerne og prioriteringerne på skolen.

Skoleplanen skal sikre transparens og åbenhed i planlægningen og opgavefordelingen

Kommune og kreds opfordrer skoleleder og TR til at udarbejde en klar procesplan for planlægningen af skoleåret, herunder udarbejdelsen af skoleplanen.

Forud for samarbejdsmødet på skolen kan der være behov for at indtænke, hvordan man videndeler på skoleniveau. Eksempler på andre emner, som kunne være relevante at drøfte på skolen:

• Lærerarbejdet – hvordan fordeler og prioriterer vi det? -modet til at eksperimentere og gøre tingene anderledes.

• Hvordan er vores skolekultur? – hvor får vi bedst de pædagogiske drøftelser? – fælles? I team? …

I nedenstående nævnes en række forhold, som skal fremgå af skoleplanen. Det kan både være dokumenter, der eksisterer i forvejen (skoleudviklingsplan, opgavebeskrivelser, principper for fagfordeling mm), og det kan være dokumenter, der skal udarbejdes.

Skoleplanen skal ifølge A20 § 4, stk. 3 indeholde:

• Ledelsens prioriteringer og grundlaget for prioriteringerne jf. skoleudviklingsplan

• Overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold – jævnfør skoleudviklingsplanens SMTTE-model herunder ressourceudmelding og faktablad med antal lærere, elevantal, klasser mv.

• Klasselæreropgaven

• Hvad der forstås ved individuel forberedelse

• Xxxxx forventede lærere på skolen + elevtal + antal klasser: jf. faktaark i skoleudviklingsplan.

Ledelsen fastlægger - efter drøftelse med TR - principper for:

• Lærernes tilstedeværelse

• Mødeaktiviteter

• Balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse og det fælles kollegiale samarbejde

Undervisning – her drøfter ledelse og TR ledelsens prioriteringer og grundlaget herfor:

• § 16, § 16a og § 16b timer, herunder specialundervisning (DSA-timer, støttetimer)

• Prøveafvikling (A20 § 12, stk. 2)

• Uger på tværs, emneuger, alternative dage herunder bemandingen på disse

• Forventet gennemsnitligt undervisningstimetal

• Lejrskole (A20 § 12, stk. 1 bem. 8)

• Sociale arrangementer

• To-lærertimer

• Holddelinger

• Veksling af USU

• Løbende tildelinger og udmøntningen af disse

• Nedsat timetal, som kan få betydning for ressourcetræk (Nyuddannede + ansatte, der er fyldt 60 år)

• De timeløse fag

• Udbud af valgfag

Listen er ikke udtømmende, men kan udbygges i et samarbejde mellem TR og leder. Se listen med emner, som kan inddrages i skoleplanen (Bilag II)

I Jammerbugt kommune skal skoleplanen tage udspring i skolens udviklingsplan.

§ 5 Arbejdstid

Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.

Bemærkning

Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år.

Ved sprogcentre vil skoleåret typisk regnes fra den 1. januar til den 31. december.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.

§ 6 Arbejdstidens tilrettelæggelse

Stk. 1

Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-

17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Bemærkning

Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejdsbelastning udover det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervisningsdage. Ved sprogcentre, hvor aftenundervisning er en forudsætningsmæssig aktivitet, er det forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undtagelsesvist at planlægge morgentimer efter aftenundervisning.

Stk. 2

For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på anvendte arbejdsdage med mindst 4 timer.

Bemærkning

Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren.

Stk. 3

Ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med tillidsrepræsentanten. Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller sluttidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30.

Bemærkning

Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske.

Stk. 4

Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere.

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 6

Der planlægges i et skoleår med 1680 nettoarbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede. Deltidsbeskæftigedes nettoarbejdstimer nedskrives forholdsmæssigt.

Medarbejderens arbejdstid planlægges på max. 210 arbejdsdage.

1. Skolerne kan disponere med, at der planlægges arbejde på hverdage i umiddelbar forlængelse af at eleverne har fået sommerferie.

2. Skolerne kan disponere med de hverdage, der falder efter sommerferiens ophør til elevernes første skoledag.

3. Skolerne kan endvidere planlægge arbejde på hverdagene omkring påske.

4. Skolerne kan ikke skemaplanlægge arbejde på følgende dage:

a. Dagene mellem jul og nytår

b. Fredag efter Kr. Himmelfartsdag

Det er op til den enkelte skole, hvilke dage man anvender. TR inddrages, hvis placeringen af anvendte arbejdsdage ændrer sig hen over skoleåret. I så god tid som muligt orienterer ledelsen lærerne, hvis der sker ændringer.

Der er ikke en forudsætning om, at alle medarbejdere har samme antal arbejdsdage. Endvidere kan de 210 dage afviges pga. arbejdsrelaterede forhold på individniveau fx ved lejrskole mv. Dog forudsættes dette at ske i dialog med den berørte medarbejder.

FERIE

Ferien drøftes hvert år. I skoleåret 2021-2022 er ferien placeret i uge 42/2021, uge 8/2022 og ugerne 28- 30/2022.

Afviklingen af 6. ferieuge, frikøb samt ansøgning om nedsat tid skal indberettes til ledelsen så tidligt som muligt, således at timerne kan medregnes i forbindelse med skolernes normering. 6. ferieuge afholdes efter gældende regler. En medarbejder, som afholder 6. ferieuge i en skoleuge, skal således have det maximale undervisningstimetal nedskrevet med 1/40.

§ 7 Opgaveoversigten

Stk. 1

Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden.

Bemærkning

Opgaverne skal fremgå af opgaveoversigten med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være ”diverse mindre opgaver på skolen”. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærerens arbejdstid og opgaver, samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Stk. 2

På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer.

Bemærkning

Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensigten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsigtet timetælleri. Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer tages højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner. For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamarbejde mv.

Stk. 3

Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Stk. 4

Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten, som kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver.

Bemærkning

En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab.

LOKAL UDMØNTNING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 7

Med opgaveoversigten gives et tilsagn om undervisningstillæg i henhold til omfanget af opgaver, der udløser undervisningstillæg. Der benyttes TRIO i Jammerbugt Kommune, så antallet af undervisningstimer for fagene, den understøttende undervisning og timer efter det udvidede undervisningsbegreb klart fremgår.

Opgaveoversigten er et fuldt årsværk og er et udtryk for et løntilsagn til læreren.

Af opgaveoversigtens supplerende tekst skal følgende ligeledes fremgå:

• Hvor mange og hvilke dage, der planlægges som arbejdsdage

• Særlige individuelle aftaler fx lærere, der har mange øvrige opgaver og lærere, som læser flere timer end det aftalte, ekstra forberedelsestid, behov for sammenhængende forberedelsestid etc.

• Hvilke aftaler der er indgået ift. den enkelte deltidsansatte

• Løbende aftaler ved uforudsete ekstraopgaver

Opgaveoversigterne skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra gennemsigtige, forståelige og saglige kriterier.

For de medarbejdere som skal deltage i kompetenceudvikling, skal der i dialogen om opgaveoversigten tages højde for alle aktiviteter i forbindelse med kompetenceudvikling, herunder evt. øget teamsamarbejde.

For større opgaver og funktioner skal der jf. § 7 stk. 2 foreligge en opgavebeskrivelse med estimeret tid, hvor det tydeligt fremgår hvor meget der går til undervisning, hvor meget der går af forberedelsen og hvor meget der går af øvrig tid. I opgaveoversigten er det tilstrækkeligt at henvise til opgavebeskrivelsen, men undervisningstiden skal fremgå.

Loft over undervisningstimetal – Bedre balance

For at skabe en god balance i opgavesammensætningen for alle lærere, er det aftalt at fastsætte undervisningstimetallet, så det maksimalt kan udgøre 795 timer om året – jf. § 16 og § 16a i Folkeskoleloven, hvilket ligeledes gælder det udvidede undervisningsbegreb. Dele af lejrskolen kan lægges uden for det maksimale undervisningstimetal. Dette vil fremgå af opgaveoversigten.

For deltidsbeskæftigede nedsættes det maksimale undervisningstimetal forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden.

Der kan være særlige tilfælde, hvor hensynet til skolens planlægning efter en aftale mellem ledelse og den enkelte lærer gør, at undervisningstimetallet overstiger de 795 timer. Herunder kan det - modsat intentionen - være nødvendigt at planlægge med, at børnehaveklasseledere på små skoler overskrider de 795 timer. I disse tilfælde skal TR inddrages, og aftalen skal fremgå af opgaveoversigten. Aftale herom skal være skriftlig og underskrevet af leder og medarbejder.

ELEVPAUSETID OG TID TIL REKREATIVE FORMÅL

Der beregnes 30 % af skemalagt undervisning (§ 16 i folkeskoleloven) samt andre undervisningsopgaver i elevernes almindelige skoletid. Hermed er lejrskoler, skolefester mm. undtaget.

Af den beregnede pausetid afsættes der for fuldtidsansatte minimum 100 timer til rekreative pauser (spisepauser). For medarbejdere på deltid og medarbejdere med ekstraordinært få undervisningstimer skal den afsatte tid til rekreative pauser vurderes individuelt i forhold til den reelle tilstedeværelse. Sættes på opgaveoversigten med tid.

TR modtager lærernes opgaveoversigter.

§ 8 Forberedelse

Stk. 1

Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammenhængende og effektiv tid.

Bemærkning

Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervisning umiddelbart før og efter elevpausen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign.

Stk. 2

Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål.

Bemærkning

Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelsestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.

LOKAL UDMØNTNING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 8

Tid til forberedelse og øvrige opgaver – arbejdstidens placering og registrering

Arbejdstidsaftalen har overordnet til formål at understøtte det professionelle lærerarbejde og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at sikre elevernes læring, trivsel og dannelse. I Jammerbugt Kommune anerkendes det, at god undervisning kræver tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

FORBEREDELSE

Alle fuldtidsansatte lærere har som minimum 400 timer til forberedelse og efterbehandling af undervisningen samt forberedelse af møder. For lærere med funktioner og større opgaver bruges tiden til forberedelse og efterbehandling af disse. Ved skoleårets start aftales det mellem ledelse og lærere om en del af disse timer skal være skemalagte timer til fælles forberedelse.

Timerne anvendes på de 210 arbejdsdage, men som minimum har alle lærere i de 40 skoleuger gennemsnitligt 8,5 timer ugentligt til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Der afsættes heraf 100 timer til individuel forberedelse uden tilstedeværelse.

For de lærere, som overstiger det maksimale undervisningstimetal, og som har meget undervisning i fagene, skal der i særligt omfang sikres den fornødne tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen i henhold til det øgede undervisningstimetal. TR, leder og lærer indgår aftale herom.

SELVTILRETTELAGT TID

For dels at sikre lærernes mulighed for sammenhængende forberedelsestid og dels at sikre lærernes mulighed for fleksibilitet i arbejdets planlægning og udførelse kan den selvtilrettelagte tid flyttes rundt. Timerne registreres og skal holde sig indenfor +/- 10 timer pr. kvartal medmindre andet aftales.

Der kan - i forbindelse med konkrete opgaver - aftales mellem leder og den enkelte lærer, at man løser opgaven hjemme, eller et andet sted efter lærerens valg. De arbejdstidsmæssige rammer for at arbejde hjemme er de samme rammer, som gælder for en almindelig arbejdsdag medmindre andet er aftalt.

Der afsættes 100 timer til individuel forberedelse uden tilstedeværelsespligt. Puljen anses for afviklet i løbet af skoleåret. Ved til- og fratræden i løbet af skoleåret anses puljen for afviklet forholdsmæssigt på anvendte arbejdsdage, medmindre andet er aftalt mellem lærer og ledelse. Dette gælder også ved lovligt forfald. Timerne kan ikke udløse ulempe- og weekendgodtgørelse efter arbejdstidsreglernes § 11 og § 12 med mindre det forudgående er aftalt med lederen.

§ 9 Ændringer i løbet af normperioden

Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver.

Bemærkning

Ledelsen kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere måden hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lærerens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsrepræsentanten.

Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lærerens samlede opgaver.

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 9

Hvis der sker ændringer undervejs i lærerens opgaveoversigt, skal der tages stilling til om der kan prioriteres anderledes eller om det skal opgøres som overtid jf. arbejdstidsreglernes § 12 og 13. For at sikre gennemsigtighed og sikring af undervisningstillæg skal TR inddrages i disse drøftelser. Dette aftales så vidt muligt inden opgaven udføres. Tilfældigt opståede vikartimer kan også udløse overtid.

§ 10 Nyuddannede lærere

Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet.

Bemærkning

Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper.

Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer.

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 10

For nyuddannede fastsættes det maksimale undervisningstimetal til 750 det første år som nyuddannet. Det andet år fastsættes det til maksimalt 780 timer.

NYUDDANNEDE OG NYANSATTE - MENTORORDNING

Skoleleder, TR og AMR på de enkelte skoler udarbejder en plan for, hvordan man i øvrigt støtter og følger op på nyansatte og nyuddannede lærere i opstarten, så de gennem fortsat engagement kan fastholdes i professionen fx gennem mentorordninger, hjælp til klasseledelse og forældresamarbejde, faglige mentorer m.m.

§ 11 Ansatte, der er fyldt 60 år

Stk. 1.

For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende:

a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsbeskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt.

b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.

Stk. 2.

Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.

Stk. 3.

Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

§ 11a Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år

Stk. 1

Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.

Stk. 2

Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3

Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.

§ 12 Opgørelse af arbejdstiden

Stk. 1

Den præsterede arbejdstid opgøres således:

1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Bemærkning

I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2.

Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læreren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres.

Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen.

2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Bemærkning I det antal arbejdstimer, som den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden.

Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længerevarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer.

3. Afviklede ferietimer medregnes.

4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.

5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medregnes.

6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11.

7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.

8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn. Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optælling, således at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjeneste. Rådighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.

Bemærkning

Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til

det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00. Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkaldes til effektiv tjeneste under rådighedstjenesten. Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9.

9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn. Bemærkning Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.

10.Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer.

Bemærkning

Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. 11.Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.

Bemærkning til stk. 1

Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.

Stk. 2

Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden.

Stk. 3

Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:

a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.

b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.

Stk.4

Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned.

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 12

Frikøb og afvikling af frikøbsdage

Midtvendsyssel Lærerkreds kan frikøbe tillidsvalgte til kurser, møder mv efter gældende regler. En frikøbsdag giver tjenestefrihed med løn fra den planlagte arbejdstid på en datofastsat dag. Arbejdstiden for den frikøbte opgøres i henhold til arbejdstidsreglernes § 12 stk. 2

Arbejdsgiver fremsender en refusionsopgørelse, via lønkontoret, til den lokale kreds, som herefter afregner direkte med arbejdsgiver. Kredsen kan frikøbe tillidsvalgte på halve dage. Kl 12 fastsættes som grænsen.

Arbejdsgiver har ret til at opkræve refusion for 7,4 time pr kursusdag. Efter aftale kan man frikøbe ” halve”

dage af 3,7 timer pr. kursusdag.

Opgørelse af arbejdstiden

Skolelederen er opmærksom på, at den enkelte medarbejder registrerer sin løbende præsterede arbejdstid. Der skal være særlig opmærksomhed ved arbejdstidsopgørelse i forbindelse med barsel, orlov og ansættelsesophør.

Opgørelsen er den registrerede arbejdstid, de 100 timer uden tilstedeværelse jf. supplering til § 8 samt uforudsete opgaver jf. § 9

Lejrskole

Som supplement til § 12 stk. 1 nr. 8 er det aftalt, at de 14 timer pr døgn er undervisning.

Frihed til andet fravær følger de almindelige principper for ansatte i Jammerbugt Kommune Skolernes ledelse skal i den sammenhæng fortsat følge de personalepolitiske retningslinjer, der gælder for personale ansat i Jammerbugt Kommune. Disse findes på TRYK.

§ 13 Overarbejde og merarbejde

Stk. 1.

Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2.

Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.

Bemærkning til § 13

Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn på udbetalingstidspunktet.

§ 14 Afspadsering

Stk. 1.

Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.

Bemærkning

Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid. Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling.

Stk. 2.

Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen.

Stk. 3.

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

§ 15Ulempegodtgørelse

Stk. 1

For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg.

Stk. 2 Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.

Stk. 3 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 15

Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:

Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen). Weekender: Xxx xxxxxx kl. 00 til søndag kl. 24.

Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24. Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24.

Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.

Tillægget efter § 15 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16.

Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.

§ 16 Weekendgodtgørelse

Stk. 1

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2

Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12.

Stk. 3

Der ydes herudover tillæg efter § 15. Stk. 4 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 16

Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.

Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).

Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf.

§ 14.

Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.

Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.

Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgørelse efter § 16.

§ 17Tillæg for delt tjeneste

Stk. 1

For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau).

Stk. 2

Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer.

Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.

§ 18 Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.

Stk. 1

Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15.

Stk. 2

Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16.

§ 19 Lokalaftaler

Stk. 1.

Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale. Bemærkning Der henvises til rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86).

Stk. 2

Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet.

§ 20 Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog således at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den 1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022: - § 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau for så vidt angår at fælles viden om erfaringerne med samarbejdet på skoleniveau kan indgå i drøftelser på samarbejdsmødet i skoleåret 2021/2022, jf. § 2, stk. 2. - § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022. - § 7.

Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022. - § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022.

Stk. 2

For sprogcentre, der følger kalenderåret som normperiode, skal skoleåret 2021/2022 forstås som kalenderåret 2022.

Stk. 3

Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den

31. marts 20XX1. 1 Parterne er enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den førstkommende overenskomstfornyelse efter OK21.

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL § 20

Aftalen evalueres og genforhandles inden skoleåret 2022/2023

Bilag 1 - Rådgivningsmulighed

Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau I tilfælde af, at samarbejdet på kommuneniveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller § 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om rådgivning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangspunkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser. Bemærkning

Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kommuner eller på skoler, hvor samarbejdet anses for velfungerende.

Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/kommunen og den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet.

Samarbejde på skoleniveau

I tilfælde af, at samarbejdet på skoleniveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet.

Bemærkning

Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette henvendelse til kommune og kreds med henblik på bistand.

LOKAL SUPPLERING FOR JAMMERBUGT KOMMUNE TIL BILAG 1 – RÅDGIVNINGSMULIGHED

Til lokal afgørelse af evt. tvister, som ikke kan løses på den enkelte skole, nedsættes et tvistløsningsudvalg, bestående af to repræsentanter fra Midtvendsyssel Lærerkreds og skolechefen i Jammerbugt Kommune samt en af skolechefen udpeget medarbejder. Parterne fraskriver sig ikke muligheden for at afprøve evt. tvister fagretsligt jf. Hovedaftalen mellem KL og LC

Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn

Stk. 1

Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår.

Stk. 2

Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende periode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt.

Stk. 3

Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Stk. 4

Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Bemærkning til protokollat

Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskoleoverenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående begrænsninger.

I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse

Bilag I – Årshjul for samarbejdssporet

OKTOBER 2021

Møde: Revidering af skoleudviklingsplanerne på baggrund af revideret kvalitetsrapport (jan 2021) Deltagere: Ansatte og skoleledelse

Opgørelse af arbejdstiden (aug-okt)

NOVEMBER 2021

Møde: Planlægning af samarbejdsmøde Deltagere: Kreds og kommune

DECEMBER 2021

Møde: Det kommunale budget og vidensindsamling Deltagere: Kreds og kommune

Med baggrund i kommunalbestyrelsens beslutning om budgettet i oktober måned afholdes et møde mellem forvaltning og kreds, hvor mulige konsekvenser, der kan få indflydelse på lærernes arbejdstid, drøftes. Kommunen sender herefter relevant materiale til kredsen forud for mødet i januar måned jf. § 3

Samarbejdsmøde om revidering af skolevæsnets udviklingsplan samt videndeling. Deltager: TR-gruppen, Skolelederne, Kreds og kommune

Formålet med det fælles samarbejds- og evalueringsmøde er at samarbejde om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage for det kommende skoleår.

Mødets indhold og dagsorden fastlægges i et samarbejde mellem forvaltningen, skolelederforeningen og kredsen.

Der tages et fyldigt referat, som sammen med den skriftlige redegørelse udgør grundlaget for drøftelserne mellem kreds og kommune om prioriteringerne for det næstkommende skoleår

JANUAR 2022

Møde: Kommunal redegørelse jf. § 2, stk. 2. (herefter kommuneplan) og Forflyttelsesaftale Deltagere: Kreds og kommune

Indholdet af kommuneplanen drøftes og kvalificeres af kredsen med fokus på § 2 stk. 1 og 2Samtidig drøftes opsamlingen af den vidensindsamling, der er indhentet på samarbejdsmødet mellem skoleledere, TR’ere, kreds og kommune i december måned. Desuden drøftes forflyttelsesaftalen (ekskl. tidsplan).

Opgørelse af arbejdstiden (nov-jan)

FEBRUAR 2022

Møde: Forberedelse af skoleplan Deltagere: TR og skoleleder

For at kvalificere skoleplanen jf. § 4, stk. 1 (bilag?) drøfter TR og skoleleder grundlaget for ledelsens prioriteringer. Justering/revision af skoleudviklingsplan mhp. det nye skoleår.

Møde: Udarbejdelse af skolens udviklingsplan for skoleåret 2022/2023 Deltagere: Ansatte og skoleledelse

MARTS 2022

Møde: Ønskemøde mellem lærere, skoleledelse og TR Deltagere: Lærere, skoleleder og TR

Skoleleder og TR holder et møde med lærerne, hvor der samles op på, hvor der indsamles ønsker til skoleårets planlægning. Dette foregår i arbejdstiden.

Tidsplan for forflyttelser – evt. gennem mailveksling - skolechef/kreds Deltagere: Kreds og Kommune

APRIL 2022

Møde: Skoleplanen § 4, stk. 2 Deltagere: TR og skoleleder

Skoleleder sender sit forslag til skoleplanen til TR, som efterfølgende har mulighed for at kommentere planen. Samtidig drøfter leder og TR, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Opgørelse af arbejdstiden (feb-apr)

Møde: Skolernes budgetter og Forflyttelser Deltagere: Kreds og Kommune

Forvaltningen informerer kredsen om skolernes overskud/underskud af lærere, samtidig med at kredsen informeres om forflyttelserne i kommunen.

Møde: Samarbejdsmøde på skolen § 4, stk. 4 Deltagere: Lærerne og skoleledelsen

Der afholdes et samarbejdsmøde mellem ledelsen og lærerne, hvor skoleplanen præsenteres. Efterfølgende drøfter skolelederen planlægning og fagønsker med den enkelte lærer. Skemalægning påbegyndes ud fra skolens retningslinjer og principper.

MAJ 2022

JUNI 2022

Møde: Opgaveoversigter og skemaer jf. § 7, stk. 1 Deltagere: Xxxxx og lærer

Udkast til opgaveoversigter udleveres til læreren og drøftes. Ledelse og lærer vurderer i fællesskab sammenhængen mellem tid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Opgaveoversigt og skemaer udleveres 5 uger før skoleårets begyndelse til lærer og TR.

JULI 2022

Indberetning af overtid samt yderligere undervisningstillæg

Skolerne indberetter overtid, samt yderligere undervisningstillæg. Kredsen orienteres om overtid på skolerne.

Opgørelse af arbejdstiden (maj-juli)

AUGUST 2022

Møde: Årsopgørelser udleveres Deltager: Leder og lærer

Skolelederen drøfter skoleårets opgørelse med den enkelte lærer og udleverer årsopgørelserne.

SEPTEMBER 2022

Samarbejdsmøde om skolevæsenets udvikling

Deltager: TR-gruppen, Skolelederne, Kreds og kommune

Mødets indhold og dagsorden fastlægges i et samarbejde mellem forvaltningen, skolelederforeningen og kredsen.

Der tages et fyldigt referat, som sammen med den skriftlige redegørelse udgør grundlaget for drøftelserne mellem kreds og kommune om prioriteringerne for det næstkommende skoleår.

Bilag II - Skoleplanen

ANDRE ELEMENTER, SOM KAN INDDRAGES I SKOLEPLANEN

OPGAVEBESKRIVELSER / FUNKTIONSBESKRIVELSER:

• Tilsyn med faglokaler

• Vejledere

• Tillidshverv

• Klasselæreropgaven

• SSP-lærer

• Mentor

• Skolepatrulje

• MED/ Skolebestyrelse

• mm

FORBEREDELSE (A20 § 8)

• individuel forberedelse (A20 §7, stk. 2)

• fælles forberedelse

SAMARBEJDE

• mødevirksomhed

• forældresamarbejde

• teamsamarbejde

• Kompetenceudvikling / Skoleudvikling

• samarbejde med eksterne

ELEVPAUSER

• tilsyn med elever

• elevkontakt, kopiering, lokaleskift mv

ANDET

• indsatser

• PLC

• Ressourcecenter

• Inklusion

• Efter-videreuddannelse, kompetenceudvikling, kurser

• Vikarløsninger

• Nyuddannedes arbejdsvilkår og mentorordning

• Praktikanter

• Principper, processer, retningslinjer for fagfordeling og fordeling af opgaver

• Fleksibilitet, tilstedeværelse, selvtilrettelagt tid

• Forhold, der er aftalt på Kreds/kommuneniveau

Document Metadata

Table of Contents

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR JAMMERBUGT KOMMUNES LOKALAFTALE

Document Metadata