Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Ove Kock
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Xxx Xxxx
1. Generelt
1.1 Enhver leverance sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkeligt skriftligt aftalte.
1.2 Købers angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, indkøbsbetingelser, ordre m.v., uanset om disse er en bestanddel af købers salgsdokumenter, herunder accept, kommer ikke i betragtning. Dette gælder uanset hvornår disse måtte fremkomme til sælger, medmindre sælger skriftligt har accepteret disse.
1.3 I de tilfælde hvor nedenstående salgs- og leveringsbetingelser ikke regulerer et givent spørgsmål – enten direkte eller vianærmere fortolkning af bestemmelserne - finder NLM 94 anvendelse.
2. Tilbud og accept
2.1 Skriftlige tilbud, der ikke har angivet en acceptfrist, bortfalder såfremt overensstemmende accept ikke er fremkommet til tilbudsgiver inden 14 dage fra tilbuddets datering. Mundtlige tilbud skal accepteres straks. Tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
3. Ordre/ ydelse
3.1 Ordre og ydelser omfatter alene, hvad der er omfattet af faktura/ ordrebekræftelse. Aftale om ændringer i eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for Sælger uden udtrykkelig skriftlig bekræftelse herfra.
4. Priser
4.1 Sælgers priser angives i danske kroner, og er eksklusiv den tid til enhver gældende moms, andre afgifter herunder registreringsafgift og emballage. Såfremt priserne for den tilbudte eller aftalte leverance ændres, som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter o.l. er sælger berettiget til at ændre de overfor køber tilbudte og/ eller aftalte priser.
4.2 Omfattes leverancen af en af Sælgers benyttet prisliste, fastsættes prisen for leverancen på grundlag af den prisliste, som er gældende på leveringstidspunktet. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislister.
5. Betaling
5.1 Medmindre andet skriftlig er aftalt, skal betaling ske netto kontant ved levering. Ved forsinket betaling beregnet morarenter på 2 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Betaling ved modregning kan ikke finde sted, hvis modkravet er omtvistet.
5.2 Manglende overholdelse af sælgers betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger sælger til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende, forfaldent som u forfaldent, indbetalt straks. I øvrigt henvises der til det under punkt 11 nævnte vedrørende manglende ret til at tilbageholde hele eller dele af købesum som følge af påståede mangler.
6. Produktinformation og ændringer
6.1 Oplysninger i produktinformation er kun bindende i det omfang, der udtrykkelig af Sælgers henvises hertil. Sælgers har ret til uden varsel, at foretage ændringer i alle produktspecifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for køber.
6.2 Tegninger, specifikationer og lignende, der er udleveret af sælger før eller efter aftalens indgåelse, forbliver sælgers ejendom og må ikke videregives uden sælgers skriftlige samtykke.
7. Annullering eller ændring af ordren
7.1 Såfremt sælger godkender en ændring eller annullering af ordren er køber pligtig at betale de med ændringen eller annulleringen forbundne omkostninger samt erstatte sælgers eventuelle fortjeneste.
8. Ejendomsforbehold
8.1 Sælger bevarer ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen inklusive renter og omkostninger er betalt af kunden. Indtil dette er sket, er køber ikke berettiget til at videresælge salgsgenstanden eller i øvrigt råde over denne på en måde som strider mod sælgers ejendomsforbehold.
8.2 Ved købers misligholdelse af betalingsforpligtelsen er sælger berettiget til at tilbagetage det solgte. Sælger bevarer ved tilbagetagelsen eventuelle restkrav mod køber.
8.3 Indtil hele købesummen er betalt er køber forpligtet til at tegne kaskoforsikring for salgsgen-standen. Forsikringssummen skal til enhver tid dække handelsværdien af salgsgenstanden. Køber er forpligtet til at underskrive panthaverdeklaration i forbindelse med tegning af forsikringen.
9. Levering
9.1 Levering sker, medmindre andet er aftalt ab Esbjerg på sælgers for-retningssted. Risikoen for salgsgenstanden overgår til køber på det aftalte leveringstidspunkt.
9.2 Sælger kan, som følge af egne forhold eller af forhold hos dennes leverandør udskyde leveringsfristen mod underretning af køber herom. Sælger påtager sig intet ansvar for et eventuelt tab som følge af leveringsforsinkelse.
10. Købers forsinkelse
10.1 Kan køber ikke til aftalt tid, foretage de foranstaltninger som han har pligt til af hensyn til leverancens gennemførelse, eller må en forsinkelse fra hans side anses som sandsynlig, skal han uden ugrundet ophold give sælger skriftlig meddelelse herom. Han skal samtidig angive årsagen til forsinkelsen samt, så vidt muligt, hvor længe forsinkelsen kommer til at vare.
10.2 Uanset købers forsinkelse med udførelsen af sine forpligtelser i henhold til første stykke, skal han dog erlægge den aftalte betaling, som om forsinkelsen ikke var indtruffet.
10.3 Såfremt køber ikke afhenter salgsgenstanden rettidigt, sker opbevaring af salgsgenstanden for købers regning og risiko.
10.4 Sælger er berettiget til en udsættelse af leveringstiden som følge af købers misligholdelse.
10.5 Såfremt forsinkelsen er væsentlig kan sælger nægte at fortsætte med leveringen og monteringen, indtil forholdet er bragt i orden.
10.6 Såfremt forsinkelsen er væsentlig er sælger berettiget til efter skriftligt varsel herom, med 10 dages varsel at hæve aftalen ved skriftlig meddelelse herom til køber. Sælgers kan kræve erstatning af køberen for det tab, som der er påført som følge af købers forsinkelse.
11. Mangler og reklamation
11.1 Ved levering skal køber straks, og senest 3 dage fra varens modtagelse, foretage en sådan undersøgelse af de solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel skal køber straks efter mangler er eller burde være opdaget give sælger meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt køber har eller burde have opdaget manglen, og køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, om leveret eller købesummen for det solgte vil blive krediteret køber.
11.2 Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel overfor sælger, kan køber ikke senere gøre den gældende.
11.4 Der ydes ikke nogen form for garanti på købte varer eller leverede ydelser, med mindre andet er aftalt.
11.5 Køber er på intet tidspunkt berettiget til at tilbageholde noget beløb som følge af påståede mangler.
12. Ansvarsbegrænsning
12.1 For krav, som vedrører Sælgers opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er køber berettiget til erstatning for direkte tab med følgende begrænsninger:
12.2 Sælger er begrænset til direkte tab, og er- uanset årsag og uanset kravets art – begrænset til det største af følgende to beløb:
12.2.1. Kr. 200.000,00
12.2.2. Det beløb, der er faktureret for den ydelse, der forårsagede tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet.
12.3 Sælger er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor køber for tabt arbejdsfortjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om sælger er blevet informeret om sådanne kravs mulighed.
13. Force Majeure
13.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarligfrihed for sælger, når de indtræder efter aftalens indgåelse og hindre eller udsætter opfyldelsen af
aftalen: Krig og mobilisering, oprør og uroligheder, naturkatastrofer, pandemier/epidemier, cyberangreb, strejker og lockouter, vareknaphed samt mangler eller forsinkelser ved leverancer fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import/eksportrestriktioner og andre omstændigheder, som sælger ikke har indflydelse på.
13.2 I disse tilfælde er sælger berettiget til at annullere ordren eller en del af ordren eller at levere varen, når opfyldelseshindringen er ophørt.
14. Produktansvar
14.1 For produktansvar hæfter Sælgers i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser herom. Køber skal straks underrette sælger, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor køber. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er sælger ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.
14.2 Bliver sælger sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftret, som behandler sagen.
15. Tvister, lovvalg og værneting
15.1 Tvister mellem parterne, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved Sø – og Handelsretten, eller – såfremt sælger finder ar Sø- og Handelsretten ikke har saglig kompetence til at behandle sagen – ved byretten i Esbjerg under anvendelse af dansk ret. Dansk international privatret, der henviser til fremmed ret, samt Den Internationale Købelov (CISG) finder dog ikke anvendelse.