Leje af stadeplads
Lejekontrakt
Leje af stadeplads
Lejekontrakt vedr. stadeplads på Langelinieanlægget, 8700 Horsens Mellem:
Horsens Kommune Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Cvr. Nr. 29189889
(i det følgende kaldet udlejer)
Og
Navn:
Xxx.xx.
Adresse:
Tlf. nr.:
E-mail:
(i det følgende kaldet lejer)
1. Beskrivelse af stadepladsen
1.1
Stadepladsen befinder sig på strandparkarealet Langelinie – Langelinieanlægget, 8700 Horsens.
Stadepladsen udgør et areal på 35 kvm beliggende på matrikelnummer 849. Stadepladsens placering på arealet fremgår af kortbilag 1.
2. Aftalens genstand
2.1
Aftalen omfatter leje af et areal på 35 kvm. På arealet kan gives tilladelse til at opsætte en salgsvogn eller anden ikke-permanent salgsbod på Langelinie.
Lejer skal søge byggetilladelse til salgsvognen hos Horsens Kommune. Alle udgifter i forbindelse med salgsvognen afholdes af lejer.
2.2
Lejerens aktiviteter må ikke være til gene/fare for områdets virksomheder/beboere/trafikafvikling og de omkringliggende arealer, ligesom lejeren skal respektere eventuelle arrangementer på arealet og de omkringliggende arealer. Evt. tilladelse til udemiljø og udeservering skal aftales med Horsens Kommune, Naturafdelingen. Der må ikke foretages støjende aktiviteter, som eksempelvis afspilning af høj musik, fra stadet.
2.3
Lejer skal sørge for mulighed for betjening af kørestolsbrugere ved salgsvognen.
2.4
Salgsvognens udseende skal passe ind i området. Salgsvognen skal således være velholdt, enkel og stilren, i afdæmpede farver.
2.5
Lejer er forpligtet til at holde salgsvogn samt alle udenoms arealer i en god, præsentabel og forsvarlig stand. Det er udlejer, som vurderer om salgsvognen og udenoms arealerne m.v. er i en god, præsentabel og forsvarlig stand.
2.6
Ved ønske om ændret udseende eller udvidelse af stadet/området, skal dette godkendes af udlejeren.
2.7
Stadet er en fast stadeplads. Stadet må være åbnet i følgende tidsrum: 06.00-22.00 alle årets dage. Ved særlige lejligheder f.eks. ifm. større arrangementer på området, kan der søges om tilladelse til at holde længere åbent. Dette skal ansøges fra gang til gang hos Naturafdelingen
2.8
Faste åbningstider for stadepladsen aftales mellem udlejer og lejer ved aftalens indgåelse. Ændring af de faste åbningstider kan kun ske efter skriftlig aftale med Horsens Kommunes Naturafdeling.
3. Aftalens begyndelse og ophør
3.1
Lejeforholdet er tidsbegrænset og løber til og med d. 31. december 2025.
3.2
Lejeforholdet træder i kraft pr. 1. maj 2023 og løber indtil det opsiges af en af parterne eller bringes til ophør af andre grunde inden den 31. december 2025.
3.2
Lejeforholdet kan opsiges af udlejer med et skriftligt varsel på 12 måneder til den 1. i en måned. Udlejer kan dog opsige lejemålet med et skriftligt varsel på 6 måneder, hvis det er begrundet i en ændret anvendelse af arealet til f.eks. vejformål, byomdannelse m.v.
3.3
Aftalen kan af lejer opsiges med et skriftligt varsel på 3 måneder til den 1. i en måned. Opsigel- sen skal sendes til: xxxxxxx@xxxxxxx.xx eller Horsens Kommune, Naturafdelingen, Chr M Østergaards Xxx 0, 0000 Xxxxxxx. Opsigelsen mærkes: ”Stadeplads Langelinie – opsigelse”.
3.4
Lejeaftalen er uopsigelig for lejer i perioden fra den 1. maj 2023 – 31. oktober 2023.
4. Betaling for stadepladsen
4.1
Lejen følger kalenderåret. Den årlige leje for 2023 udgør 3000 kr. ex moms. Og eksklusiv forbrugsudgifter for vand og el. Lejen forfalder til betaling hvert år den 1. januar hos Naturafdelingen. Naturafdelingen står for opkrævning af den årlige leje.
Lejen for det enkelte kalenderår betales forud hvert år. Lejen reguleres hvert år den 1.1 efter nettoprisindekset. Lejen reguleres første gang 1.1.2024.
4.2
Lejer er forpligtet til at oplyse stadepladsens månedlige omsætning på forespørgsel fra Horsens Kommune.
5. Rådighedsindskrænkning
5.1
Stadet må ikke forringe eller forhindre den øvrige færdsel, herunder gående og cyklende, i områ- det, og lejer må respektere ændringer i adgangs- og færdselsforholdende m.v. (vejforholdene) for området.
5.2
Stadet må ikke forringe eller forhindre aktiviteter på vejarealet eller de omkringliggende områder og veje. Lejer må respektere ændringer som foretages i forbindelse med aktiviteter på disse are- aler f.eks. ud- og ombygninger af vejarealet, bylivsaktiviteter m.v. og området generelt.
6. Anvendelse
6.1
Fra stadet må der kun sælges varer, der henvende sig til stadets gæster. Dette kan eksempelvis være mad, drikkevarer, is, mm.
6.2
Udlejer er berettiget til at udleje/udlåne andre stadepladser midlertidigt i området til salg af fødevarer, drikkevarer og andre varer svarende til lejers sortiment. Lejer kan ikke gøre krav, herunder eksempelvis krav som følge af mistet omsætning og driftstab, gælden- de overfor udlejeren i anledning heraf.
6.4
Reklamering for stadet må kun ske på selve stadet, som beskrevet i pkt. 1.1. Reklamering må ik- ke være dominerende, blinkende, selvlysende, belyst, oplyst eller reflekterende. Der gøres op- mærksom på at skiltning m.v. evt. skal godkendes af Horsens Kommunes byggesagsafdeling.
Det er stadeholderes ansvar at undersøge dette før, der opsættes reklamer m.v. på stadet.
6.5
Lejer skal selv sørge for samt afholde udgifter til tilslutning og forbrug af el, vand og kloak.
Lejer skal aflæse el og vand i slutningen af året, og sende til xxxxxxx@xxxxxxx.xx, hvorefter Horsens Kommune sender opkrævning på forbrug og afgifter.
7. Renholdelse
7.1
Lejer er forpligtet til at renholde arealet omkring stadepladsen. Lejer sørger for løbende renhol- delse af det tilgrænsende areal i relation til serveringen. Ved åbningstids ophør er lejer forpligtet til at fjerne alt affald fra området, der har relation til den foretagne servering.
7.2
Lejer er forpligtet til at afstå udgiften for reetablering af græs på og ved stadepladsen i tilfælde af større skader herpå i forbindelse med brug af stadet.
8. Forsikring
8.1 Lejer er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring, der dækker skader forvoldt af stadet og sta- dets løsøre.
9. Overdragelse
9.1
Stadepladsen kan ikke fremlejes og/eller afstås til tredjemand, medmindre Horsens Kommune giver sit skriftlige samtykke hertil. Opmærksomhed henledes i den forbindelse på reglerne i Bekendtgørelse nr. 234 af 29.02.2012 om fortrinsret for handicappede til visse ledige stillinger, stadepladser og lignende.
Der gøres opmærksom på at ved fremleje og afståelse vil kontrakten ophøre den 31. december 2025 uden mulighed for forlængelse.
9.2
Hvis lejer er et selskab og selskabet ophører, betragtes lejeaftalen som opsagt med virkning fra tidspunktet for selskabets ophør. Lejer er forpligtet til, at underrette udlejeren om selskabets op- hør. Lejer betaler leje i opsigelsesperioden.
10. Myndighedskrav
10.1
Lejer er ansvarlig for, at anvendelsen til enhver tid er i overensstemmelse med såvel nuværende som fremtidige myndighedskrav. Sker der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som mis- ligholdelse fra lejerens side.
11. Misligholdelse og erstatningsansvar
11.1
Udlejer er i anledning af xxxxxx misligholdelse berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gæl- dende over for lejer. Udlejers tillægges misligholdelsesbeføjelser efter dansk rets almindelige regler.
Misligholder lejer aftalen, herunder undlader at betale leje eller øvrige betalinger, der knytter sig til lejeforholdet, er udlejer berettiget til efter påkrav at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Indledes der bobehandling mod lejeren eller går lejeren konkurs er udlejeren ligeledes berettiget til at ophæve aftalen.
11.2
Hvis lejen eller øvrige betalinger, der knytter sig til lejeforholdet, ikke betales rettidigt efter lejer har modtaget skriftligt påkrav om betaling + 3 dage, betragtes dette som misligholdelse.
11.3
Som misligholdelse i øvrigt betragtes eksempelvis:
• Hvis lejer ikke fjerner affald dagligt fra området.
• Hvis salgsarbejdet fra stadet ikke foregår efter gældende lovgivning eller myndigheds- krav.
• Hvis lejer undlader at efterkomme udlejers anmodning om at fremskaffe dokumentation for lovlig drift.
• Hvis salgsvognen og stadepladsen ikke holdes i en god, rengjort og forsvarlig stand.
• Hvis lejer fremlejer stadepladsen.
• Hvis der holdes åbent uden for de i kontrakten angivne tidspunkter.
• Hvis lejer fraviger fra de aftalte åbningstider Listen af misligholdelsesgrunde er ikke udtømmende.
I tilfælde af misligholdelse, på nær i de i punkt 11.1 og 11.2 anførte tilfælde, meddeles lejer et varsel på 1 måned til at bringe forholdet i orden. Såfremt lejer ikke bringer forholdet i orden in- den for fristen, er udlejer berettiget til at ophæve aftalen.
11.4
Såfremt udlejer ophæver lejemålet, er lejer forpligtet til senest 1 måned efter ophævelsen at fjer- ne stadet og evt. løsøre samt retablere arealet. Såfremt lejer ikke opfylder forpligtelsen hertil, er udlejer berettiget til at fjerne stadet og evt. løsøre samt retablere arealet for lejers regning. Ved Kommunens fjernelse af stadet og løsøre vil stadet og løsøre maksimalt blive opbevaret i 1. må- ned fra fjernelsesdagen, hvorefter det vil blive solgt eller destrueret.
11.5
Salg fra stadet foregår for lejers eget ansvar. Udlejer hæfter ikke for eventuelle skader på leje- rens inventar eller skader på personale eller skader, som disse påfører andre personer eller an- dres ejendom.
12. Ved opsigelse eller aftalens ophør
12.1
Ved opsigelse af lejemålet eller ved aftalens ophør afleveres arealet i rengjort og ryddet stand. Stadet skal være fjernet og arealet reetableret seneste 1. måned efter opsigelsen/aftalens ophør.
12.2
Såfremt lejer ikke overholder punkt 12.1, er udlejer berettiget til at fjerne stadet og evt. løsøre samt reetablere arealet for lejers regning. Ved Kommunens fjernelse af stadet og løsøre vil sta- det og løsøre maksimalt blive opbevaret i 1. måned fra fjernelsesdagen, hvorefter det vil blive solgt eller destrueret.
13. Ændringer
13.1
Udlejer forbeholder sig retten til at kunne ændre eller lave en tilføjelse til kontrakten. En ændring eller tilføjelse skal ske skriftligt som et tillæg til kontrakten med et varsel på 6 måneder.
Horsens, den / 2023 Horsens, den / 2023
Udlejer: Horsens Kommune Som lejer: