Kontobestemmelser for Diners Club Rejsekonto
Kontobestemmelser for Diners Club Rejsekonto
Gældende fra 19. april 2020. Bestemmelser nr. 15 DCR.
Diners Club Rejsekonto udstedes og administreres af SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB(Sverige).
Kontoudsteder
SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige) Danmark
CVR-nr. 25804759Bernstorffsgade 50,
1577 København V.
Telefon x00 00 00 00 00 Postadresse:
Postboks 351
0900 København C
Telefon Rejsekonto x00 00 00 00 00 E-mail: Xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxxxxxxxxx.xx
Hovedkontor
SEB Kort Bank AB Org. nr. 556574-6624
Xxxxxxxxxxxx 0
106 40 Stockholm, Sverige
Telefon: (+46) 08 – 14 70 00
Hjemmeside: xxx.xx
Tilsynsmyndighed
SEB Kort Bank AB er under tilsyn af Finansinspektionen, Box 7821, 107 97 Stockholm, Sverige, og er registreret under xxx.xx. 041503. SEB Kort er endvidere under begrænset tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 København Ø og er registreret i Finanstilsynet under FT nr. 5127 samt under tilsyn af Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx
K. Selskabet har tilladelse til at drive finansieringsvirksomhed og betalingsformidling.
Indhold
1. Definitioner – anvendelsesmuligheder
2. Vilkår for Rejsekontoen
3. Omkostninger, priser m.m.
4. Kreditvurdering
5. Behandling og videregivelse af oplysninger
6. Udsendelse af advarsel hvis kontoen misbruges
7. Lovgivning
1. DEFINITIONER Administrator af Rejsekontoen
Den attentionperson i virksomheden, der har det daglige ansvar for brugen af kontoen, afregning m.m. og til hvem kontoudtog, meddelelser m.v. fremsendes.
Beløbsreservationer
Et beløb som en betalingsmodtager kan forhåndsreservere på dit kort som sikkerhed
for betalingen, indtil selve betalingstransaktionen gennemføres. Faktura/kontoudtog
Den månedlige oversigt, der udsendes i forbindelse med faktureringen.
Kontoudtoget indeholder en oversigt over samtlige mellemværender på kontoen, herunder forfaldne og endnu ikke forfaldne fakturaer.
Endvidere er der en samlet opgørelse over mellemværender på kontoen.
Der sendes ikke kontoudtog, såfremt der ikke er posteringer på kontoen.
Faktureringsdato
Den dato, hvor vi opgør Rejsekontoen, og hvor forfalden saldo faktureres.
Faktureringsdatoen fremgår af fakturaen.
Forfaldsdato
Sidste rettidig betalingsdato for forfalden saldo, som er faktureret ved afslutning af en opsamlingsperiode. Forfaldsdatoen er tidligst første bankdag i måneden efter faktureringsdatoen.
Kontoindehaver
Det firma, til hvem Rejsekontoen er oprettet.
Opsamlingsperiode
Perioden mellem to faktureringsdatoer, i hvilken firmaets forbrug m.m. opsamles på Rejsekontoen.
PEP
Politisk Eksponeret Person (PEP) er personer der bestrider eller har bestridt et særligt offentligt tillidshverv. Finanstilsynet offentliggør en liste over disse personer. Til gruppen henregnes også de pågældende personers nære familie
Prisblad
Den til enhver tid gældende oversigt over årlige kontoafgifter, rentesatser, gebyrer m.v. for Diners Club Rejsekonto.
Reelle ejere
Ved reelle ejere forstås den eller de fysiske personer der ejer mindst 25 % af virksomheden /selskabet.
Referencevekselkurs
Den vekselkurs som ligger til grund for eventuel valutaveksling, og hvortil der lægges et valutakurstillæg jf. prisbladet. Rejsekontoen
Kontoen er baseret på Diners Club systemet og kan anvendes hos det aftalte rejsebureau. På kontoen opsamles alle transaktioner i opsamlingsperioden.
Samlet udestående
Størrelsen af firmaets mellemværende med Kontoudsteder på Rejsekontoen.
SEB Koncernen
Et selskab eller en enhed under Skadinaviska Enskilda Banken AB (Sverige), xxx.xx.
502032-9081.
Anvendelsesmuligheder
1.1 Kontoens anvendelsesmuligheder Diners Club Rejsekonto må kun anvendes erhvervsmæssigt og alene til betaling for flybilletter, billeje, hotelophold m.v. hos det af kontohaver valgte rejsebureau.
Af sikkerhedsmæssige årsager har Diners Club fastsat visse højeste grænser for køb pr. gang og over en periode. Kontoudsteder forbeholder sig retten til at afslå en transaktion.
1.2 Kontooplysningstjenester
Du Kontohaver har mulighed for at give 3.part – såkaldt kontooplysningstjeneste – adgang til dine betalingskontooplysninger. 3.part må kun bruge oplysningerne til de formål du har godkendt. Kontoudsteder vil kommunikere med den eller de valgte kontooplysnings-tjenester i henhold til gældende lovgivning.
Kortudstederen kan afslå sådan adgang til kontoinformationer i tilfælde af mistanke om misbrug eller uautoriseret adgang. Vi vil hurtigst muligt informere dig hvis vi nægter 3.part adgang til din kortkonto og grundene hertil, medmindre sådan orientering vil være i strid med loven eller ikke kan ske af sikkerhedsmæssige årsager.
1.3. Krav i henhold til hvidvasklovgivningen m.m.
Ved indledning af kundeforholdet er kontoudsteder forpligtet til at indhente og kontrollere dine personoplysninger, bl.a. mod sanktionslister. Du er forpligtet til både på ansøgningstidspunktet og senere under kundeforholdet at give os de krævede oplysninger og den krævede dokumentation f.eks. om navn, adresse, økonomiske forhold
m.m. for at vi kan opdatere vores systemer og sikre løbende kontrol mod bl.a. sanktionslister og PEP lister. Vil du ikke give os de ønskede oplysninger / dokumentation, eller har du afgivet falske eller misvisende oplysninger, anses dette som misligholdelse og vi har ret til at opsige kundeforholdet jf. pkt. 2.12
Ligeledes har vi ret til at begrænse brugen af kontoen eller stoppe transaktioner hvis der foreligger mistanke om hvidvask eller anden ikke lovlig aktivitet.
Kontoudsteder har endvidere ret til at opsige aftalen hvis det kræves i henhold til gældende lov, krav fra offentlig myndighed, i henhold til Diners Clubs netværksregler eller kontoudsteders koncernpolitik.
Vilkår for Rejsekontoen
2. Vilkår knyttet til at indehave og anvende kontoen
2.1 Oprettelse af konto m.m.
Ansøgeren skal i overensstemmelse med det i pkt. 5 anførte, udfylde ansøgnings- formularen og den tilhørende fuldmagt. Efter Kontoudsteder’s kreditvurdering og godkendelse af ansøgningen, udleveres fuldmagten til det valgte rejsebureau, som herefter debiterer kontohavers Rejsekonto for kontohavers flybilletkøb m.m.
Kontoen udstedes og føres i den valgte valuta og al betaling til kontoen skal ligeledes ske i samme valuta.
2.2 Ændring af navn og adresse, ejerforhold m.m.
Hvis firmaet ændrer navn og/eller adresse, ejer eller selskabsform skal kontohaver straks skriftligt meddele kontoudsteder dette. En virksomhed drevet i selskabsform (juridisk person) har pligt til straks at underrette kontoudsteder ved enhver ændring af de reelle ejere og ved ændring af selskabsform samt andre væsentlige selskabsændringer. Undladelse af at orientere kontoudsteder kan danne baggrund for opsigelse af kundeforholdet.
2.3 Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister mellem firmaet og kontoudsteder afgøres i henhold til dansk lov ved dansk ret. Tvister mellem firmaet og kontoudsteder – kan, uanset den økonomiske størrelse og firmaet adresse, indbringes for Københavns Byret. Tvister mellem kontoudsteder og personer, selskaber og lignende, der ikke har hjemting i Danmark, indbringes ligeledes for Københavns Byret.
2.4 Arbejdskonflikter
Du kan ikke forvente at kunne bruge kontoen, hvis der opstår en arbejdskonflikt hos kontoudsteder, Diners Club-indløsere og/eller disse selskabers tekniske centre. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret herom via annoncering i dagspressen.
2.5 Force majeure
Kontoudsteder er ikke ansvarlig for skade, der skyldes lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, hærværk, herunder hacking og virus, naturkatastrofer, strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om kontoudsteder selv er part i konflikten, eller om konflikten kun rammer dele af kontoudsteders funktioner, forudsat at der ikke foreligger selvstændigt ansvar for kontoudsteder.
2.6 Fremsendelse af faktura
Har der været forbrug på Rejsekontoen, fremsender Kontoudsteder minimum én gang månedligt en faktura. Det på fakturaen anførte beløb skal være indbetalt senest den dag, der er angivet som sidste rettidige betalingsdag på fakturaen.
2.6.1 Indbetaling
Ved indbetaling skal kontohaver anvende en gyldig reference, benævnt betalings- reference. Disse fremgår af kontoudtoget samt på den enkelte faktura. Såfremt indbetaling foretages uden angivelse af korrekt betalings-reference vil denne blive bogført på den/de ældste faktura(er).
Ved betaling med check opkræves et gebyr for indløsning af checken, i henhold til det til enhver tid gældende prisblad.
2.6.2 Indbetaling i anden valuta end DKK Ved betaling i anden valuta end DKK skal der indbetales til det på fakturaen anførte IBAN-nr. og alle betalinger skal ske på faktura-niveau og ikke på følgeseddel- niveau. Dersom virksomheden anvender rejsekonti med fakturering i forskellige valutaer henledes opmærksomheden på, at der til hver valuta er knyttet et særskilt IBAN-nr.
Virksomheden bærer alle omkostninger til betaling af fakturabeløbet i den aftalte valuta. Dersom virksomheden i forbindelse med betaling vælger en betalingsform der medfører at Kontoudsteder opkræves gebyr for at modtage betalingen, vil sådant gebyr efterfølgende blive debiteret virksomheden.
2.7 Fejl og mangler ved ydelsen Kontoudsteder har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de ydelser, rejsebureauet eller leverandøren af ydelsen leverer. Fejl og mangler kan ikke påberåbes over for Kontoudsteder og fritager ikke kontoindehaver for betalingsforpligtelse over for Kontoudsteder. Sådanne fejl og mangler må gøres gældende direkte over for rejsebureauet eller leverandøren. Krav i forbindelse med et rejsebureaus, et luftfartsselskabs, en transportørs eller anden leverandørs konkurs, kan ikke rejses over for kontoudsteder. Man bør altid sikre sig dokumentation for bestilling/afbestilling. Kontoudsteder påtager sig ikke ansvar for, at betalingsmodtager nægter at acceptere kontoen som betalingsmiddel.
2.8 Tvister
Tvister mellem rejsebureauet, leverandøren og kontoindehaver er Kontoudsteder uvedkommende.
2.9 Returnering af billetter m.v.
Kontoindehaver kan ikke returnere billetter
m.v. mod kontant refusion, således at der reelt ydes et kontant lån af forretningsstedet, når billetter m.v. er debiteret Rejsekontoen. Refundering af beløb kan således alene ske ved kreditering af Rejsekontoen.
2.10 Hæftelsesansvar og spærring Kontoindehaver hæfter for alle betalings- krav, som følger af Rejsekontoens oprettelse og anvendelse. Du skal kontakte Kontoudsteder hurtigst muligt, hvis du får mistanke om, at kontoen kan blive misbrugt. Du kan kontakte Kontoudsteder på telefon (x00) 00 00 00 00, der svarer døgnet rundt.
2.11 Misligholdelse
Såfremt kontoindehaver ikke opfylder de forpligtelser, som følger af disse kontobestemmelser, eller foretager køb på Rejsekontoen, der står i misforhold til kontoindehavers oplysninger i ansøgningen, herunder om kontoindehavers økonomiske forhold, og som sker uden forudgående godkendelse af Kontoudsteder, foreligger der misligholdelse af Rejsekontoen.
Ved enhver misligholdelse er Kontoudsteder berettiget til straks at ophæve Rejsekontoen med den følge, at Kontoudsteder er berettiget til at:
• lukke Rejsekontoen og med retsvirkning for kontoindehaver meddele, at yderligere debitering over Rejsekontoen ikke må finde sted.
• forlange alle krav indfriet straks, jf. dog § 29 i Lov om Kreditaftaler (Lov nr. 398 af 13. juni 1990) samt:
• påligne Rejsekontoen et inddrivelsesgebyr i henhold til prisblad for de af Kontoudsteder afholdte administrative udgifter til ophævelse, inddrivelse og sikring af Rejsekontoen.
Tvister mellem Kontoudsteder og kontoindehaver vedrørende kontoindehavers erhvervsmæssige anvendelse af Rejsekontoen kan, uanset kravets økonomiske størrelse og kontoindehavers bopæl, indbringes for retten i kontoudsteders retskreds, p.t. Københavns Byret. Ved misligholdelse vil der endvidere ske indberetning til RKI Kreditinformation registeret og Debitor Registret A/S.
2.12 Opsigelse
Denne aftale gælder indtil videre. Kontoindehaver er berettiget til uden varsel at opsige Rejsekontoen.
Opsigelsen skal være skriftlig. Kontoudsteder er berettiget til at opsige Rejsekontoen med tre måneders varsel. Ved misligholdelse er Kontoudsteder berettiget til at opsige Rejsekontoen uden varsel.
Dersom en Rejsekonto ikke har været anvendt i 24 på hinanden følgende måneder lukkes den automatisk og fuldmagten hos rejsebureauet tilbagekaldes.
2.13 Ændring af disse bestemmelser Kontobestemmelserne kan ændres med én måneds varsel. Varslingen betragtes påbegyndt fra meddelelsens afsendelse. Ændringer vil blive meddelt skriftligt. Såfremt kontoen benyttes efter modtagelse
af nævnte meddelelse, betragtes dette som accept af de nye kontobestemmelser. Kan ændringerne ikke accepteres, må kontoen opsiges skriftligt.
2.14 Overdragelse af rettigheder Kontoudsteder er berettiget til, uden din særskilte godkendelse, at overdrage eller på anden vis overføre samtlige sine rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen, til andet selskab inden for SEB Koncernen, der forestår udstedelse af betalingskort.
Omkostninger, priser m.m.
3. Omkostninger, gebyrer, renter m.v.
3.1 Prisbladet
Prisen for Rejsekontoen og øvrige gebyrer fremgår af det til enhver tid gældende prisblad, der findes på selskabets hjemmeside xxxxxxxxxx.xx. Kontoudsteder tager forbehold for ændring af konto- bestemmelserne og forandringer i prisbladet, herunder påkravsgebyrer og inkassogebyrer. Ændringer i prisbladet kan ske uden forudgående varsel. Finder betaling sted senere end sidste rettidige betalingsdag, forrentes det skyldige beløb med den i prisbladet angivne rentesats fra datoen for fakturaens udskrift, til betaling er sket.
3.2 Regler for valutaomregning
Køb i andre valutaer end danske kroner omregnes til danske kroner og skal altid betales i danske kroner. Dette gælder også køb i Danmark, hvis transaktionen er i en anden valuta end danske kroner.
Ved omregningen benyttes den af kontoudsteder anvendte vekselkurs. Vekselkursen / referencekursen er SEB Avista salgskursen, tillagt et variabelt tillæg som fremgår af prisbladet.
Kontohaveren bærer risikoen for ændringer i valutakursen fra købet sker og indtil transaktionen modtages hos kontoudsteder.
For at lette sammenligningen af forskellige virksomheders valutavekslingsomkostninger vedr. EØS valutaer inden for EØS viser kontoudsteder også dagligt kontoudsteders valutavekslingsomkostninger i relation til den Europæiske Centralbanks (ECB’s) referencevekselkurser. Denne information findes på hjemmesiden.
Valutakursen for den enkelte transaktion kan på kontohaverens anmodning oplyses af kontoudsteder.
Kontohaver har hos visse udenlandske forretningssteder mulighed for at godkende transaktionen i den udenlandske valuta eller i danske kroner.
Godkender du transaktionen i danske kroner, accepterer du at:
- Det godkendte beløb i danske kroner er det beløb som vil blive bogført på kontoen
- Kontoudsteder ikke har nogen viden om eller noget ansvar for den veksling der er sket til DKK og at
- Den vekselkurs som er anvendt ikke behøver at være den samme som kontoudsteder ville benytte for den samme transaktion.
3.3 Gebyrer og øvrige omkostninger ved forsinket betaling
Kontoudsteder er derudover berettiget til at beregne påkravsgebyrer, som nærmere angivet i prisbladet, samt til at beregne sig vederlag for øvrige omkostninger forbundet med inddrivelse af det skyldige beløb, herunder inkassoadvis, udenretlige inddrivelsesomkostninger samt advokatomkostninger. Oplysninger om de nævnte gebyrer og satser fås ved henvendelse til Kontoudsteder.
Indbetalinger vil først blive anvendt til nedskrivning af renter og gebyrer, og herefter vil de blive bogført på den/de ældste faktura(er).
3.4 Renteberegning
Ved for sen betaling beregnes rente af det forfaldne beløb fra forfaldsdato og frem til indbetalingsdatoen.
Rentesatsen fremgår af det til enhver tid gældende prisblad.
Anvendelse af Rejsekontoen er rentefri, når betalingsfristen overholdes.
3.5 Uberettiget indsigelse
Gør kontoindehaver indsigelse mod en transaktion, og viser undersøgelsen, at indsigelsen er uberettiget, har Kontoudsteder ret til at opkræve et gebyr for notakopien.
Kreditvurdering
4. Vurdering af kreditværdighed
4.1 Oplysninger til kreditvurdering
Ved indsendelse af ansøgning om Diners Club Rejsekonto giver ansøgeren samtykke til, at oplysninger, ud over de i ansøgningen anførte, til vurdering af ansøgers kreditværdighed eventuelt også kan indhentes fra kreditoplysningsbureauer og pengeinstitutter såvel på ansøgnings- tidspunktet som senere under Rejsekontoens forløb.
Kreditvurderingen kan også omfatte kontoindehavers eventuelle engagement med andre af SEB koncernens selskaber. SEB koncernens selskaber er forpligtet til at behandle de fremkomne oplysninger fortroligt.
4.2 Afvisning af ansøgning
Kontoudsteder forbeholder sig ret til at afslå ansøgning om Diners Club Rejsekonto.
Kontoudsteder vil normalt afvise at udstede konti til virksomheder, der er opført i RKI Kreditinformation registeret og Debitor Registret A/S.
5. Behandling og videregivelse af personoplysninger m.m.
Kontoudstederen indsamler, registrerer og behandler persondata i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Indsamling, registrering og behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde aftalen. Information om de registreredes rettigheder samt mere detaljeret information om hvordan kontoudsteder indsamler, registrerer, behandler og videregiver personoplysninger samt information om automatiserede afgørelser, profilering og markedsføring findes på hjemmesiden.
Ved at underskrive ansøgningen (fysisk eller digitalt) godkender du kontobestemmelserne og giver dit samtykke til at vi kan indsamle, registrere og behandle dine personoplysninger til brug for oprettelse og drift af kontoen.
Du giver endvidere samtykke til at vi kan anvende automatiserede afgørelser samt profilering, jf. informationen på hjemmesiden om behandling af persondata.
Kontohaver er forpligtet til at orientere medarbejderne om at kontoudsteder behandler de rejsendes persondata ifm. bestilling og betaling af rejser.
6.0 Udsendelse af advarsel hvis kontoen misbruges
Når Kontoudsteder har fået besked om, at der er risiko for at kontoen misbruges, vil kontoen øjeblikkeligt blive annulleret hos udsteder. Derudover vil kontoen blive spærret for brug i autorisationssystemet hos Diners Club indløsere og i disses autorisationscentre i det omfang, udsteder finder det nødvendigt for at hindre misbrug. På tilsvarende måde vil kontoen blive spærret, hvis Kontoudsteder får en begrundet mistanke om misbrug.
Hvis kontoen spærres, uden at virksomheden har givet meddelelse herom, skal kontohaver hurtigst muligt tage kontakt til udsteder for afklaring af eventuel misforståelse.
Virksomheden vil modtage en skriftlig bekræftelse på spærringen med angivelse af tidspunktet for, hvornår udsteder fik besked om spærringen.
7.0 Lovgivning
Rejsekontoen er undtaget fra bestemmelserne i lov om betalinger jf. lovens § 6. Undtagelsen vedrører de i lovens
DC 1031 20200318 ls
§ 6 stk. 3 angivne paragraffer.