Indhold eksempelklausuler

Indhold. Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.

Indhold. 2.1 Netbank giver kunden adgang til elektronisk at disponere over kundens konti ved overførsler m.v., ligesom kunden kan indhente oplysninger vedrørende kundens konti og depoter m.v. Netbank giver også kunden mulighed for elektronisk at indgå og godkende aftaler med Møns Bank. Ved kundens tilslutning og brug af Netbank via Mobilbank, jf. pkt. 2.1.2 i Vilkår for Netbank, kan kunden be- nytte udvalgte Netbank-funktioner via mobile enheder (smartphones og lignende). Møns Bank forbeholder sig ret til i forhold til kunden at fravælge en eller flere funktionaliteter ved varsling herom.

Indhold. TV SYD beskriver i afsnittet ”Indhold” indholdet af programfladen. TV SYD har fortsat de seneste års programpolitik, hvor der lægges vægt på featurestoffet i hovedud- sendelsen kl. 10.40. Overordnet reserveres dagens korte udsendelser til nyheder, mens programmet kl. 19.30 er fokuseret på baggrund, perspektiv og reportage. De sidste 10 minutter er reserveret til oplevelesfjernsyn i form af udsendelsen ”Gode Oplevelser med TV SYD”, der dækker over portrætter i serien ”Kaffe med Xxxx”, ”Sport i Syd” mv. TV SYD har i 2010 haft to tema-uger med nyhedsmæssigt og jour- nalistisk fokus på et enkelt emne. Emnerne var henholdvis trafik og farlige arbejds- pladser, som begge medførte henvendelser fra seerne, der var med til at få emnet til at udvikle sig undervejs. TV SYD har i løbet af 2010 sendt en lang række serier og portrætter med den fælles- nævner, at mennesket er i centrum og har også fokus på landsdelens historie nord og syd for grænsen. Der er ifølge redegørelsen stor interesse for historiske pro- grammer blandt seerne, hvilket stationen forsøger at honorere løbende. Der er foretaget 2.584 optagelser i 2010 i hele TV SYD’s sendeområde mod 2.693 optagelser i 2009, 2.626 optagelser i 2008 og 2.265 i 2007. Optagelserne er ifølge redegørelsen fordelt i regionen, således at fordelingen på rimelig vis afspejler størrel- sesforholdet målt på borgere mellem de enkelte områder. Optagelsernes fordeling på geografiske områder vises i tabelform i redegørelsen. Dette er en god og informativ metode til belysning af opfyldelsen af kravet om geografisk mangfoldighed, hvilket Nævnet værdsætter. Det nævnes, at der reelt er produceret flere nyheder og indslag om de enkelte lokationer, da den geografiske fordeling af arkivstof ikke opgøres. TV SYD har i sin kontrakt en særlig forpligtelse til at lægge vægt på forholdene i Sydslesvig, og behandler opfyldelsen af denne forpligtelse i afsnittet ”Grænseregio- nen”. Sydslesvigs landsregering opregner størrelsen på det danske mindretal til cirka 50.000 personer (oplysninger indhentet i forbindelse med udtalelsen for 2007). I afsnittet omtales det dels, at det var et ønske fra TV SYD selv, at denne forpligtelse blev indskrevet i kontrakten med Kulturministeriet, og at den varetages ved en ny- hedsdækning, der har generel interesse i hele stationens sendeområde - således skal indslag have bred appel fra Ejer Bavnehøj i nord til Ejderen i syd. TV SYD har ifølge redegørelsen i 2010 hyppigt beskæftiget sig med grænselandet og såvel det ...

Indhold. 3.1 Kunden vil modtage meddelelser og udskrifter som elektronisk post leveret i kundens e-Boks i alle tilfælde, hvor kunden tidligere har modtaget papirbaseret post, eller har modtaget elektronisk post via Vestjysk Banks Netbank. Postgrupper, der enten har været leveret på papir eller elektronisk, leveres herefter alene til e-Boks. Det er en forudsætning, at kunden opretter en e-Boks, jf. pkt. 3.3 nedenfor. 3.2 Udskriftstyperne, som kunden kan modtage i sin e-Boks, udvides løbende. Alle udskrifter er inddelt i postgrupper. Det afhænger af kundens Netbank, om udvidelsen sker automatisk. Kunden kan fra- vælge en uønsket postgruppe ved henvendelse til Vestjysk Bank. 3.3 Via Netbank kan kunden eller dennes brugere - oprette en e-Boks, - oprette adgang til en eksisterende e-Boks via Netbank, - i visse tilfælde til- og framelde postgrupper, og - logge på sin indbakke og mapper i e-Boks og ændre tilmeldinger, redigere og slette i e-Boks, dens indhold og opsætning. 3.4 Kunden får først adgang til elektroniske udskrifter sendt til e-Boks efter, at kunden har tilsluttet sig e-Boks og i e-Boks godkendt e- Boksvilkårene. 3.5 Kunden kan vælge at få tilsendt en e-mail, hver gang Vestjysk Bank sender elektronisk post til e-Boks. 3.6 Kunden kan fortsat bestille udskrifter i papirform mod gebyr i henhold til Vestjysk Banks gældende regler.

Indhold. Bygherrerådgiverens indsats i projekteringsfasen sker på grundlag af projektmateriale udarbejdet af de projekterende rådgivere i henhold til rådgiver- aftalen. Bygherrerådgiveren påser, at procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggesa- gens parter fastlægges. Bygherrerådgiveren leder og refererer bygherre- møder. Bygherrerådgiveren igangsætter og følger op i forbindelse med eventuelle konsulenter, der en- gageres af klienten. Bygherrerådgiveren gennemgår det udarbejdede projektmateriale og vurderer, om projektmateria- lets omfang er i overensstemmelse med aftalen samt påser, at plan for projektbeslutninger og -godkendelser følges. Bygherrerådgiveren påser, at arbejdsmiljøkoordi- nator (P) for projekteringsfasen er udpeget, og at dokumentation for de krævede kompetencer kan godkendes. Bygherrerådgiveren påser, at plan for sikkerhed og sundhed udarbejdes, og at journal for ar- bejdsmiljø i relation til drift og vedligehold udar- bejdes. Bygherrerådgiveren overvåger, at bygherrens krav til sociale hensyn, jf. byggeprogrammet, op- fyldes. Bygherrerådgiveren udarbejder kommentarer til projektet og indstiller herom, herunder om æn- dringsforslag og forslag til materialevalg mv. Bygherrerådgiveren vurderer oplæg til drifts- og vedligeholdelsesvejledning og plan for idriftsæt- telse og overdragelse til driftsorganisationen. Bygherrerådgiveren gennemgår udbudsmaterialet og vurderer herunder, om udbudsbetingelser, tidsplaner og tilbudslister svarer til klientens krav og ønsker og kan danne grundlag for styring af byggeriets udførelse. Bygherrerådgiveren påser, at aftalte partnering- elementer, incitamentsordninger o.a. indgår i ud- budsmaterialet.

Indhold. 1. Aftalens formål 4 2. Definitioner 4 3. Parterne 5 4. Aftalegrundlag 6 4.1 Aftalens grundlag 6 4.2 Ændringer 6 4.3 Underleverandører 7 4.4 Leverandørens forpligtelser 7 4.4.1 Videregivelse af oplysninger 8 4.4.2 Videresendelse af klager 8 5. Aftaleperiode 9 6. Visitation 9 7. Aftalens indhold 10 8. Tilkøbsydelser 10 9. Skift af leverandør 10 10. Samarbejde 11 11. Kvalitet 11 12. Data og informationer 11

Indhold. Vi vil tænke nyt og opfinde modeller for fritidstilbud, der favner bredt i forhold til de forskellige visuelle genrer og arbejde hen imod at børn og unge og deres undervisere ser sig selv som del af et større fællesskab. Derfor ønsker vi også at skabe en sammen- hængende fødekæde, hvor barnet og den unge hele tiden kan se næste udviklingstrin og føler sig set og hjulpet videre. Fundamentet for at skabe en værdifuld talentindsats på Fyn og øerne er dog, til en start, at stimulere interessen og øge deltagelsen blandt børn og unge. Derfor er der fo- kus på at skabe tilbud: • der arbejder med inklusion, medbestemmelse og inddragelse af nye målgrupper. • der udvikler og synliggør tilbuddenes faglighed, kvalitet og relevans over for målgruppen. • der sikrer, at lokalmiljøet ser relevansen og værdien af, at børn/unge arbejder med visuel kultur. Sekretariatets rolle bliver at have en tæt og løbende kommunikation med hele feltet og via en lang række initiativer skabe kvalitetsudvikling og fornyelse. På baggrund af dialog med undervisere fra bl.a. billedskoler, folkeskoler og talentinitiativer vil sekre- tariatet facilitere netværk og videndeling og tilbyde inspiration og kompetenceudvik- ling på tværs af tilbud. Ligeledes vil sekretariatet synliggøre eksisterende og nye til- bud og arrangere fælles events, camps, workshops og studieture. Dertil lanceres en pulje, der kan støtte al den virkelyst og opfindsomhed, der er på om- rådet og samtidig skabe en fælles retning for initiativer, der lever op til indsatsområ- dets formål og kulturregionens ambitioner for udvikling på området. Det er vores erfa- ring, at puljer er effektive i forhold til løbende at invitere nye aktører ind i feltet og skabe fornyelse og innovation. Tilskudsmodtagere forventes at deltage i netværks- og sparringsmøder, så der sikres videndeling på tværs. Organisationer, frie aktører, kom- muner og institutioner får derved mulighed for at skabe relationer på tværs af kom- munegrænser og produkt- og idéudvikle sammen og derved udvikle deres praksis.

Indhold. 3.1 Kunden vil modtage meddelelser og udskrifter som elektronisk post leveret i kundens e-Boks i alle tilfælde, hvor kunden tidligere har modtaget papirbaseret post, eller har modtaget elektronisk post via Arbejdernes Landsbanks AL NetBank. Postgrupper, der enten har været leveret på papir eller elektronisk, leveres herefter alene til e- Boks. Det er en forudsætning, at kunden opretter en e-Boks, jf. pkt. 3.3 nedenfor.

Indhold. I afsnittet ”Indhold” beskriver TV/MIDT-VEST grundigt, hvordan programfladen ud- nyttes til nyhedsudsendelser, magasiner, features, dokumentar-serier om livet i regi- onen, debatprogrammer og lignende. Blandt andet sendes dagligt fra kl. 11-11.30 ”frokost-tv”, og kl. 11.30 knap en halv time med programmet ”Danmark rundt”, der er et tværregionalt program, som de regionale TV 2-stationer skiftes til at producere ud fra alle regionernes produktion, som den ansvarlige station plukker fra. Hovedudsendelsen kl. 19.30 er delt op i to udsendelser adskilt af en jingle. Først en nyhedsdel og derefter faste serier, features, debat, studieinterviews, live-musik og sportsmagasin i weekenden. Dette koncept har været anvendt med succes i 20 år. Den sene nyhedsoversigt kl. 22.20 indeholder dels seneste nyt, dels de vigtigste nyheder fra dagen i en kortere og resumerende version til de seere, der ikke har haft tid til at se hovedudsendelsen kl. 19.30. Nyhedsåret 2010 blev præget af mange orienterende møder og protest-møder vedrørende kommunale og regionale bespare- ler/nedskæringer og vindmølleprojektet. Konkret i forhold til indskrænkninger på sygehusene, ny sygehusstruktur, akutberedskab, skolelukning/friskoler, opførelsen af et center for store forsøgsvindmøller samt afskedigelser i landsdelen m.fl. TV/MIDT-VEST har i tabelform på redegørelsens s. 4 redegjort for det samlede pro- gramindholds fordeling på hhv. emner og geografiske områder. Dette er en god og informativ metode til belysning af opfyldelsen af kravet om såvel geografisk som emnemæssig mangfoldighed, hvilket Nævnet værdsætter. Henvendelser til TV/MIDT-VEST med klager over sproget i 2010 er faldet. TV/MIDT- VEST forsøger også fremover i en løbende dialog med reportere og værter at opnå en fælles holdning om tilgangen til det danske sprog. Hjemmesiden blev i 2010 et særligt indsatsområde. Med overgangen til det digitale jordbaserede sendenet den 1. november 2009 fik de regionale TV 2-stationer en ekstra sendetime dagligt fra kl. 20-21 i den fjerde kanal i MUX 1. TV/MIDT-VEST havde besluttet at satse massivt på den nye sendetime i MUX 1. Kanalen, der sender i Kanal Midt-Vest, har fået navnet ”KANAL MIDT-VEST MOK- KA”, da den nye sendetime sendes til aftenkaffen. Det var hensigten, at der ligesom på TV 2’s nichekanaler skulle arbejdes med såkaldte fyrtårne – programmer med stor investering og fællesnævner – i den nye sendetime på MOKKA. Første halvår blev der på MOKKA som fyrtårn udsendt en regional quiz ”Kodeo...

Indhold. Samarbejdsaftalens hovedelementer 2 Målgruppe 2 Generelle forpligtelser 2 Akutte behandlingsforløb 3 Planlagte behandlingsforløb 4 Eksempler på opgaver, som det kommunale personale kan bistå med 4 Afregning 5 Patientens befordring til hospital 5 Ansvar 5 Særlige forhold vedr. borgere, der har personlige hjælpere i hjemmet 6 Særligt for respirationspatienter 6 Særligt for borgere på Region Midtjyllands sociale tilbud 6 Særligt for specialtandplejen 6 Særligt for borgere, der behandles udenfor Region Midtjylland 6 Særligt for borgere med folkeregisteradresse udenfor Region Midtjylland, der behandles på et hospital i Region Midtjylland 6 Særligt for privathospitaler 7 Særligt for anbragte børn og unge 7 Færdigbehandlede patienter 7 Fortolkning af aftalen 8 Kontaktpersoner: 8 Samarbejdsaftalens hovedelementer Region Midtjylland og kommunerne i regionen har indgået denne aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Samarbejdsaftalen har følgende hovedelementer: Aftalen skal sørge for, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen gælder ved indlæggelse og ambulant behandling, undersøgelse og kontrol Aftalen gælder både det somatiske og det psykiatriske område. Vurderingen af behov for ledsagelse påhviler alene hospitalet. Det er ligeledes hospitalet, der har betalingsforpligtelsen ved ledsagelse. Aftalen gælder både i forbindelse med akutte og planlagte behandlingsforløb på hospitalet. Aftalen gælder ikke for praksissektoren.