To jurister til Kontraktgruppen Health, Technology Transfer Office
To jurister til Kontraktgruppen Health, Technology Transfer Office
Ansøgningsfrist:
9. august 2020
Institut/VD-område: AU Forskning
Faglig kontaktperson: Xxxxx X. Xxxxxxxx Teamleder Kontraktgruppen Health
x0000000000
x0000000000
Xxxxx ledige stillinger: 2
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 01-10-2020
Har du gode kompetencer inden for kontraktforhandling, immaterielle rettigheder, persondataret og eventuelt sundhedsjura?
På grund af travlhed søger vi en jurist ved Aarhus Universitets Technology Transfer Office, Kontraktgruppen Health. Du skal forhandle forskningsaftaler for forskere og institutledere hos Aarhus Universitet og forskere og læger hos hospitalerne i Region Midtjylland i forbindelse med indgåelse af forskningssamarbejder. Du skal rådgive om sikring af IP rettigheder og behandling af personoplysninger i forskningen.
Du kommer til at arbejde på et strategisk vigtigt område for Aarhus Universitet. Aarhus Universitet vil bidrage til værdiskabelse, innovationskraft og forøget konkurrenceevne i samfundet ved at intensivere samarbejdet mellem erhvervslivet og den offentlige sektor. Forskningssamarbejder er helt centrale i dette strategiske mål.
Du vil indgå i en enhed bestående af kommercielle, juridiske og administrative medarbejdere og have tæt samarbejde med forskere, professorer og læger og eksterne konsulenter og jurister hos de største kommercielle aktører i erhvervslivet. Vi tilbyder en hverdag i et stærkt fagligt miljø med mere end 20 jurister.
Det vil være dine opgaver, at:
● levere juridisk rådgivning til forskere vedr. forskningssamarbejder, herunder rådgivning om klinisk forskning, immaterielle rettigheder og persondataretlige forhold
● levere juridisk rådgivning til ledelsen, sikre compliance med interne politikker og retsgrundlaget for universitets og hospitalernes virke indenfor forskning
● udarbejde og forhandle kontrakter vedr. forskningsaktiviteter, herunder forskningssamarbejdsaftaler, kliniske forsøg, material transfer aftaler, fortrolighedsaftaler, aftaler om rekvireret forskning og EU konsortieaftaler
● være ansvarlig for egen opgaveportefølje.
Juristen, vi søger, har en professionel og systematisk tilgang til arbejdet. Du er stærk i kommunikation og har lyst til at opbygge relationer med de primære brugere, nemlig forskerne. Aarhus Universitet samarbejder med internationalt anerkendte forskningsinstitutioner og globale virksomheder, hvorfor engelsk på forhandlingsniveau er en vigtig kompetence. Hverdagen kan være præget af korte deadlines, men det prioriteres, at der tid og rum til fordybelse i faglige udviklingsopgaver.
Vi forventer, at du:
● er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt
● trives i forhandlingssituationer
● er en holdspiller.
Erfaring fra advokatbranchen, som in-house jurist i en virksomhed eller fra den offentlige sektor vil være en stor fordel.
Uddannelsesmæssig baggrund er cand.jur. eller cand.merc.jur.
Den rette jurist har gerne erfaring med flere af nedenstående arbejdsområder:
● Forhandling og kontraktret, herunder særligt offentligt/privat samarbejde på innovations- og forskningsområdet
● Rådgivning om persondataretlige forhold i forbindelse med forskning
● Patentering, licensering og generel forståelse for immaterielle rettigheder
● Sundhedslovgivning og øvrig lovgivning, der regulerer klinisk forskning.
Vi kan tilbyde et spændende job inden for et innovativt og tværfagligt område i vækst og med stor intern og ekstern bevågenhed – og betragtelig samfundsmæssig impact. Du vil komme til at samarbejde med nogle af landets bedste forskere om ny viden og fremtidens teknologier, der bidrager til samfundets udvikling og velfærd. Du vil blive en del af en stor gruppe af passionerede jurister med plads til faglig fordybelse og
sparring.
Vores arbejdsplads er internationalt orienteret og præget af en uformel omgangstone. Technology Transfer Office består af 3 teams. Teamet, som du skal indgå i, består af 13 jurister, 1 sekretær og 3 studerende. Vores område omfatter alle institutter og forskere inden for fakultetet Health.
Løn og ansættelsesforhold
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation med indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelse være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Der kan forhandles om klassificering som specialkonsulent.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause.
Ansættelsesstedet er Aarhus Universitet med tjeneste indtil videre ved Technology Transfer Office, Xxxxxxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxx N.
Tiltrædelse snarest muligt, gerne den 1. oktober 2020.
Yderligere oplysninger fås hos funktionschef for Technology Transfer Office Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, xxx@xx.xx, tlf. 0000 0000 eller teamleder i Kontraktgruppen Health Xxxxx X. Xxxxxxxx, xxx@xx.xx, tlf. 0000 0000.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 og/eller 34. Ansøgningsfrist søndag den 9. august 2020.
Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Ansøgere bedes uploade motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle øvrige relevante bilag.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for
38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på xxx.xx.xx
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for
38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på xxx.xx.xx