BETINGET UDBYGNINGSAFTALE
Bilag 11 - Udbygningsaftale
15. december 2020
BETINGET UDBYGNINGSAFTALE
vedrørende
”Stejlepladsen”
mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7
1013 København K (herefter benævnt B&H)
og Københavns Kommune Rådhuset
1599 København V (herefter benævnt KK)
B&H og KK benævnes også ”part”, samlet ”parterne”.
Baggrund
Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af lokalplan ”Stejleplad- sen” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbygningsaftaler om infrastruk- tur.
Lokalplanforslaget omfatter et område i Kongens Enghave i Københavns Kommune og omfat- ter ejendommene xxxx.xx. 409, 482 og 566 Kongens Enghave, København, samt dele af xxxx.xx. 454 Kongens Enghave, København. Lokalplanen ”Stejlepladsen” vil muliggøre udviklingen af det eksisterende ubebyggede områdeøst for Bådehavnsgade, syd for Fiskerhavnen og nord for Sejlklubvej.
Lokalplanen muliggør, at B&H kan realisere deres byggeprojekt bestående af 72.000 etageme- ter, hvoraf 1.800 m2 udgøres af en daginstitution og resten primært vil være boliger, heraf 25 % almene boliger. Herefter benævnt Byggeprojektet.
B&H har med henblik på at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommune- planens rammebestemmelser og lokalplanerne for det pågældende område, samt sikre en højere kvalitet opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jf. bilag A.
I udbygningsaftalen forpligter B&H sig til at etablere en venstre svingbane fra Sjællandsbroen til Bådhavnsgade samt at forlænge svingbaner fra Bådehavnsgade. Derudover etableres signal- regulering ved krydset Bådehavnsgade/Fragtvej.
Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
§ 1
Anlæggene
B&H forpligter sig til i forbindelse med Byggeprojektets gennemførelse iht. bestemmelserne i lokalplan ”Stejlepladsen” at etablere følgende fysiske infrastrukturanlæg beliggende uden for lokalplanens område:
Anlæg 1
Forlængelse af venstre svingbane fra Sjællandsbroen for at forbedre trafikafviklingen som følge af øget trafikmængde fra udvikling af Stejlepladsen jf. Bilag B1.
Anlæg 2
Forlængelse af svingbanerne fra Bådehavnsgade for at forbedre trafikafviklingen som følge af øget trafikmængde fra udvikling af Stejlepladsen. Principskitse vedlægges som bilag B2
Anlæg 3
Signalregulering af krydset Bådehavnsgade/Fragtvej for at sikre krydsningen af Bådehavnsgade på den fremtidige skolevej jf. bilag B3. KK overtager drift og vedligeholdelse af Anlæg 3, jf.
§ 4 nedenfor. Bådehavnsgade/Fragtvej forbliver private fællesveje. (Anlæg 1 – 3 kaldes samlet ”Anlæggene”)
Arbejdet skal tilrettelægges og udføres efter nærmere aftale med KK og efter de krav og anvis- ninger, der stilles af relevante myndigheder.
By & Havn indgår entreprisekontrakter på sædvanlige AB18 / ABT18 vilkår.
Inden påbegyndelse af etablering af Anlæggene skal et detailprojekt godkendes af KK.
KK v/Teknik- og Miljøforvaltningen vil i forbindelse med B&Hs etablering af Anlæg 1 og Anlæg 3 indgå i dialog med B&H og dennes entreprenør om at tilvejebringe en etapeplan for anlægsarbejderne, der muliggør en for KK acceptabel trafikafvikling og samtidig tilgodeser en for B&H hensigtsmæssig anlægstid- og økonomi.
Anlæggene udføres i god håndværksmæssig kvalitet, jf. AB18 / ABT18 og SAB (særlige ar- bejdsbetingelser, der findes på Kommunens hjemmeside under vej-plads-park fremmede byg- herrer), så det kan godkendes af KK og i overensstemmelse med god byggeskik og efter KKs anvisninger.
Anlæggene skal være offentligt tilgængelige.
§ 2
Tidsplan og etableringsfrist
Side 2 af 7
For at sikre en hensigtsmæssig udførelse og færdiggørelse af alle arbejder aftaler parterne føl- gende tidsplan:
Anlæg 1 og 2 skal være etableret senest samtidig med meddelelse af ibrugtagningstilladelse til Byggeprojektet eller dele heraf, beliggende inden for lokalplanens delområde II, medmindre andet skriftligt aftales mellem Parterne. Såfremt der meddeles midlertidig ibrugtagningstilla- delse, regnes fristen fra denne dato (herefter "Etablerings- og Afleveringsfristen").
Anlæg 3 skal være etableret senest samtidig med meddelelse af ibrugtagningstilladelse til Byggeprojektet eller dele heraf, beliggende inden for lokalplanens delområde I, medmindre andet skriftligt aftales mellem Parterne. Såfremt der meddeles midlertidig ibrugtagningstilla- delse, regnes fristen fra denne dato (herefter "Etablerings- og Afleveringsfristen").
Etablerings- og Afleveringsfristen udskydes, hvis forsinkelsen skyldes force majeure, at B&Hs entreprenør går konkurs eller i betalingsstandsning samt forhold omfattet af ABT18, § 37, stk. 1, litra a) – f). I forhold til ABT18 § 37 anses i denne bestemmelse KK for at være ”bygherren”, mens B&H anses for at være ”entreprenøren”. Vil B&H påberåbe sig ret til tidsfristforlængelse, er B&H forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele KK dette bilagt en redegørelse og dokumentation for den påberåbte tidsfristforlængelse. KK er indstillet på at indgå aftale om forlængelse af etableringsfristen i tilfælde af force majeure eller i tilfælde af, at B&Hs entre- prenør går konkurs eller i betalingsstandsning.
§ 3
Dagbod
B&H ifalder dagbod ved overskridelse af de i § 2 nævnte Etablerings- og Afleveringsfrister.
Dagboden beregnes som 2 promille pr. forsinket arbejdsdag af anlægsomkostninger inkl. byg- herreomkostninger, anslået til ca. 700.000 kr. for Anlæg 1, 50.000 kr. for Anlæg 2 og 1.250.000 kr. for Anlæg 3. Estimater over anlæggene er vedlagt som bilag C1-C3.
§ 4
Overtagelse af Anlæggene og krav
§ 4.1. Ejerskab og krav vedrørende Anlæg 1 og Anlæg 3
B&H indkalder KK til førgennemgang forud for gennemførelse af afleveringsforretning og 1- års eftersyn med B&Hs entreprenør (-er). KK skal på førgennemgangen fremkomme med op- lysninger om evt. mangler ved Anlæggene, som B&H skal videreføre til sin entreprenør på den efterfølgende afleveringsforretning.
Når Anlæg 1 og Anlæg 3 er færdiganlagt af B&H’s entreprenør i overensstemmelse med afta- lens § 1 samt de nærmere krav i lokalplanen ”Stejlepladsen” og samtlige fornødne myndig- hedstilladelser foreligger, gennemføres der en afleveringsforretning af Anlæggene fra entre- prenøren til B&H. Afleveringsforretning skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne i
Side 3 af 7
AB18/ABT18, for så vidt angår Anlæg 3 ligeledes i overensstemmelse med KK’s SAB (sær- lige arbejdsbetingelser), hvor B&H loyalt vil videregive mangelindsigelser fra KK modtaget på førgennemgang. Der udarbejdes afleveringsprotokol, som underskrives og godkendes af B&H og B&Hs entreprenør(-er).
Ved afleveringsforretningen overdrager entreprenøren Anlæggene til B&H. Der udarbejdes en afleveringsprotokol, der underskrives og godkendes af B&H. B&H overdrager derefter veder- lagsfrit Anlæggene til KK, når de i afleveringsprotokollen anførte mangler er afhjulpet af en- treprenøren, og udbedringen er godkendt af Parterne.
KK overtager driften af Anlæggene, når afleveringsprotokollen er underskrevet af B&H og en- treprenøren, og KK har godkendt, at Anlæggene er sikkerhedsmæssigt forsvarlige og kan ibrug- tages.
B&H forestår afleveringsforretning samt 1 års eftersyn i forhold til entreprenøren og fører til- syn med, at entreprenøren udbedrer fejl og mangler. KK deltager i gennemgangen af Anlæg- gene ved afleveringsforretning og 1 års eftersyn. B&H har pligt til at sikre, at KKs konstate- rede mangler ved Anlæggene inkluderes i entreprenørens mangelafhjælpning. KK deltager endvidere i afleveringsforretning og eftersyn samt eventuel efterfølgende gennemgang efter udbedring af mangler konstateret ved afleveringen. Når fejl og mangler er udbedret, og ud- bedringen er godkendt af Parterne, nedskriver B&H garantien over for entreprenørens garanti- stiller.
Efter KKs overtagelse af Anlæggene vil drift og vedligehold ske efter vejlovgivningens regler herom.
KK overtager ingen eventuel momsreguleringsforpligtelse.
§ 4.2. Ejerskab og krav vedrørende Anlæg 2 beliggende på privat fællesvej
KK overtager ikke Anlæg 2, der forbliver en privat fællesvej.
Når Anlæg 2 er færdiganlagt i overensstemmelse med aftalens § 1 samt de nærmere krav i lo- kalplanen og samtlige fornødne myndighedstilladelser foreligger indkaldes der til afleverings- forretning.
B&H sørger for at indkalde KK i sin egenskab af aftalepart til afleveringsforretningen med B&Hs entreprenør samt til eventuel efterfølgende gennemgang efter udbedring af mangler konstateret ved afleveringen.
Efterfølgende drift og vedligehold sker iht. lov om private fællesveje.
§ 5
Krav
§ 5.1. Krav vedrørende Anlæggene
Side 4 af 7
B&H er forpligtet til at sikre, at B&Hs entreprenører og rådgivere stiller sædvanlig garanti i henhold til AB18, ABT18 og ABR18 over for B&H.
B&H er forpligtet til at sikre, at de entreprenører, der etablerer Anlæggene for B&H, er for- pligtet til at deltage i aflevering samt 1 års eftersyn i henhold til AB18 og ABT18 og foretage udbedringer af de fejl og mangler, entreprenøren i henhold til AB18 og ABT18 kan gøres an- svarlig for.
§ 5.2. Yderligere krav vedrørende Anlæg 1 og Anlæg 3
I perioden fra KKs overtagelse af Anlæg 1 og Anlæg 3 og indtil 1 års eftersynet og eventuelle mangler er udbedret, og udbedringen er godkendt af KK hæfter B&H stadig over for KK for eventuelle fejl og mangler ved Anlæggene, herunder eventuelle projekteringsfejl, rådgiverfejl og udførelsesfejl mv. B&H hæfter dog kun i samme omfang, som kravet kan påberåbes af B&H over for entreprenøren, og B&H hæfter ikke for forhold, der er omfattet af KK’s for- pligtelse til at forestå drift af Anlæggene.
§ 6
Garantistillelse
Da B&H er ejet af Staten og KK, xxxxxxx B&H ingen garanti for sine forpligtelser.
B&H hæfter på anfordringsvilkår for sine forpligtelser i henhold til nærværende udbygningsaf- tale. B&H er således forpligtet til, på skriftlig anfordring fra KK at betale de af KK forlangte beløb i det omfang disse vedrører omkostninger, som KK skal afholde eller har afholdt til op- fyldelse af forpligtelser, der påhviler B&H i henhold til denne aftale, og som B&H ikke har levet op til.
§ 7
Misligholdelse
Dansk rets almindelige regler finder anvendelse.
§ 8
Betingelser
Nærværende aftale er fra KK’s side betinget af endelig politisk vedtagelse i Borgerrepræsenta- tionen.
Nærværende aftale er fra begge Parters side betinget af, at aftalen vedtages i uændret form i Borgerrepræsentationen samtidig med Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af det til- hørende lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg uden væsentlige ændringer af be- tydning for de til denne aftale knyttede matrikler.
§ 9
Udbud
Side 5 af 7
B&H er forpligtet til ved indgåelse af kontrakter med tredjemand om etablering af Anlæggene at overholde de udbudsretlige regler, som er hjemlet ved Rådet Direktiv 2014/24 Udbudsdirek- tivet og Udbudsloven Lov nr. 1564 af 15/12-2015 samt ved lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven), i det omfang disse regler måtte finde anvendelse.
B&H forpligter sig til at erstatte ethvert tab, som KK måtte lide som følge af B&H’s eventuelle overtrædelser af udbudsreglerne, herunder pålagt erstatning til tredjemand, pålagt økonomisk sanktion samt dækning af modparts og egne sagsomkostninger i forbindelse med en sag ved Klagenævnet for Udbud eller en domstol.
§ 10
Overdragelse af forpligtelser
B&H kan alene med KK´s accept overdrage sine forpligtelser efter nærværende aftale. KK kan alene afvise at meddele accept, såfremt dette er begrundet i relevante forhold af juridisk, øko- nomisk eller lignende karakter. KK kan begære de oplysninger og den dokumentation fra B&H, som er nødvendig til belysning af erhververens forhold. Forud for KKs godkendelse skal er- hververen stille garanti beløb 2 xxx.xx. i 2020-priser for forpligtelserne i henhold til denne af- tale, uanset om der er indleveret ansøgning om byggetilladelse til Byggeprojektet.
§ 11
Klage/søgsmål
Påklages de til nærværende aftale knyttede endeligt vedtagne planer, og træffer klageinstansen/ domstolene afgørelse om ophævelse af planen, ophæves nærværende aftale mellem parterne.
Træffer klageinstansen/domstolene afgørelse om delvis ophævelse af planen, kan hver part kræve en genforhandling af aftalen, med henblik på, at parterne i videst muligt omfang opnår den retsstilling, som ville være gældende, såfremt lokalplanen fortsat havde været gældende i sin helhed. Fører genforhandlingen ikke til enighed inden for en periode af 6 måneder regnet fra en parts begæring om genforhandling, er en part alene berettiget til at træde tilbage fra den del af aftalen, som fortsat vil være væsentligt berørt af den delvise ophævelse af planen, efter at den anden parts genforhandlingstilbud er taget i betragtning.
Såfremt den delvise ophævelse af planen er af et omfang og karakter, som er af væsentlig be- tydning for aftalen som helhed, kan en part dog træde tilbage fra aftalen i sin helhed.
§ 12
Offentliggørelse
Nærværende aftale offentliggøres i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herom. Der kan i øvrigt meddeles aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.
BILAG:
Bilag A: Opfordring af 11. juni 2020 fra B&H om indgåelse af udbygningsaftale med KK. Bilag B1: Principskitse af 13. maj 2020 - Anlæg 1.
Side 6 af 7
Bilag B2: Principskitse af 9. juni 2020 - Anlæg 2. Bilag B3: Principskitse af 10. juni 2020 - Anlæg 3.
Bilag C1-C3: Estimater af 10. juni 2020 over Anlæggene.
København, den
/ - 2020 / - 2020
Udviklingsselskabet By & Havn I/S Københavns Kommune
Side 7 af 7
Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx
Fra: Xxxxxx Xxxx Xxxxxx <XXX@xxxxxxxx.xx>
Sendt: 11. juni 2020 09:06
Til: Xxxxxxxxx Xxxxxxx
Cc: Xxxx Xxxxxxx; Xxxxxx Xxxxxxxxxx; Xxxx Xxxxxxxx; Xxxxxxxxx Xxxxxxxx
Emne: Anmodning om udbygningsaftale
Kære Xxxxxxxxx
Jeg skal hermed bekræfte, at By & Havn gerne vil indgå en udbygningsaftale vedr. etablering af trafikanlæg i forbindelse lokalplanen for Stejlepladsen.
Xxx Xxxxxx
Med venlig hilsen / Best regards Xxxxxx Xxxx Xxxxxx
Udviklings- og salgsdirektør/Exec. Dir. of Development & Sales XXX@xxxxxxxx.xx
Direkte: x00 0000 0000
Mobil: x00 0000 0000 HENT VISITKORT
By & Havn
Nordre Toldbod 7
DK-1259 København K
xxx.xxxxxxxx.xx Tlf: x00 0000 0000
CVR: 30823702
EAN: 0000000000000 SENESTE NYHEDER
By & Havns behandling af oplysninger
By & Havn ønsker størst mulig åbenhed i selskabets behandling af sager.
By & Havn er omfattet reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, og det er kun oplysninger omfattet af undtagelsesbestemmelserne i loven, som kan undtages for en aktindsigt.
By & Havn behandler persondata for borgere, kunder, ansøgere osv. Vi lægger vægt på en tryg behandling af persondata, og du kan altid bede om indsigt i de personoplysninger, som omhandler dig.
På vores hjemmeside kan du læse mere om vores behandling af personoplysninger – xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx
1
By og Havn Nordre Toldbod 7
1259 København K
10. juni 2020
HBR/psa
Forudsætningsnotat og anlægsoverslag til -
Forlængelse af venstresvingsbane, Sjællandsbroen/Bådehavnsgade
Som aftalt fremsendes hermed skønnet anlægsoverslag på ovennævnte sag.
Det følgende notat indeholder forudsætninger og et skønnet overslag for anlægsudgifterne til forlængelse af eksisterende venstresvingsbane på Sjællandsbroen mod Bådehavnsgade.
Anlægsoverslaget er udarbejdet på baggrund af dispositionsforslaget udarbejdet af Via Trafik Rådgivning A/S.
Anlægsoverslaget er skønnet på baggrund af erfaringspriser fra lignende arbejder. Da detaljegraden på dispositionsforslagsniveau ikke er tilstrækkelig til at beregne et definitivt anlægsoverslaget, bør dette regnes igen som projektet konkretiseres.
Generelle forudsætninger
Det forudsættes, at:
• der ikke er medregnet at udføre ledningsomlægninger (el, data, tele, fjernvarme og kloak) som bygherre skal hæfte for.
• eksisterende kørebaner genanvendes i størst muligt omfang. Der er ikke medregnet udgifter til nyt slidlag på de tilstødende vejarealer, foruden overlapninger ved tilslutningsfræsninger. Herudover er der ikke medregnet asfalt til opretning af evt. sætninger.
• overskydende asfalt- og betonmaterialer bortskaffes til kontrolleret modtagestation.
• overskudsjord bortskaffes til godkendt modtagestation inkl. modtage- og deponeringsafgift. Overskudsjord formodes at være i forureningsklasse 2/3, dog med mulige forekomster af forureningsklasse 1 og 4, da der ikke findes miljøtekniske informationer af områderne.
• der er indregnet udgifter til etablering, flytning og vedligehold af midlertidig afspærring og afmærkning, således, at trafikken kan opretholdes på et acceptabelt serviceniveau.
• der i projekterne er regnet med brugen standardmaterialer, som svare til eksisterende forhold.
• der i projektet ikke er medregnet omkostninger til afvanding.
• der ikke er medregnet udgifter til rådgiver honorar og til opmåling ved landmåler, da størrelsen på disse omfatter både etape 1+2.
• der ikke er medregnet udgifter til følgende:
o Forundersøgelser af miljø – og geoteknisk karakter
o Udskiftning af blødbund eller bortskaffelse af kraftig forurenet jord.
o Arealerhvervelse
o Tilslutningsafgifter
o Ledningsomlægninger
o Kunstnerisk udsmykning
o Eventuelle interimsforanstaltninger
o Klientadministration
Det bemærkes, at dette anlægsskøn er en opdatering af et tidligere anlægsskøn, hvor venstresvingsbanen nu forudsættes forlænget med ca. 175 meter, mod godt 100 meter i det tidligere notat fra 10.4.2020. Overslaget er på den baggrund opskrevet ca med en tredjedel i forhold til det oprindelige overslag, idet det er vurderet, at en række initialomkostninger ikke stiger proportionalt med svingbanens længde
Svingbanen er forlænget på trods af, at midterhellen bliver smallere mod syd. Det er oplyst, at By & Havn har truffet aftale med Københavns Kommune om at en smal resterende midterhelle kan accepteres.
Udgift | Delaktivitet | Pris i kr. ekskl. moms |
Entreprenørudgifter | 500.000,00 | |
Usikkerhed og uforudsigelige udgifter (~20%) | 100.000,00 | |
Sum | 600.000,00 | |
Andre omkostninger | Ledningsomlægninger | Ikke medregnet |
Forundersøgelser (miljø- og geoteknik) | Ikke medregnet | |
Opmåling v/ landinspektør | 20.000,00 | |
Rådgivning og projektering | 80.000,00 | |
Sum | 100.000,00 | |
TOTAL | 700.000,00 |
By og Havn Nordre Toldbod 7
1259 København K
Anlægsskøn til
10. juni 2020
psa
Forlængelse af svingbaner i Bådehavnsgade, op mod Sjællandsbroen
Som aftalt fremsendes hermed anlægsskøn på ovennævnte sag. Projektet består alene i at fjerne eksisterende afmærkning af to svingbaner i Bådehavnsgade og opmærke to nye og meget længere svingbaner.
Anlægsskønnet er udarbejdet på baggrund af skitse udarbejdet af Via Trafik Rådgivning A/S og er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra lignende arbejder.
Det er forudsat, at projektet gennemføres sammen med projekt om forlængelse af venstresvingsbane i Sjællandsbroen.
Generelle forudsætninger
Det forudsættes, at:
• eksisterende kørebaner genanvendes i størst muligt omfang.
• Der er ikke medregnet udgifter til nyt slidlag på de tilstødende vejarealer, foruden overlapninger ved tilslutningsfræsninger.
• Herudover er der ikke medregnet asfalt til opretning af evt. sætninger.
• der er indregnet udgifter til etablering, flytning og vedligehold af midlertidig afspærring og afmærkning, således, at trafikken kan opretholdes på et acceptabelt serviceniveau.
• der i projekterne er regnet med brugen standardmaterialer, som svare til eksisterende forhold.
• der ikke er medregnet udgifter til følgende:
o Eventuelle interimsforanstaltninger
o Klientadministration
Udgift | Delaktivitet | Pris i kr. ekskl. moms |
Entreprenørudgifter | 30.000 | |
Usikkerhed og uforudsigelige udgifter (~20%) | 6.000 | |
Sum | 36.000 | |
Andre omkostninger | Ledningsomlægninger | Ikke medregnet |
Forundersøgelser (miljø- og geoteknik) | Ikke medregnet | |
Opmåling v/ landinspektør | Ikke nødvendigt | |
Rådgivning og projektering | 14.000 | |
Sum | 14.000 | |
TOTAL | 50.000 |
By og Havn Nordre Toldbod 7
1259 København K
10. juni 2020
psa
Anlægsskøn til
Etablering af signalkryds Bådehavnsgade/Fabriksvej
Som aftalt fremsendes hermed anlægsskøn på ovennævnte sag.
Projektet omfatter etablering af signalregulering i krydset Bådehavnsgade/Fabriksvej.
Anlægsskønnet er udarbejdet som en groft samlet anlægspris baseret på erfaringspriser fra lignende projekter. Det pointeres, at projektet kan ændre karakter i den videre planlægning. I overslaget er det overordnet forudsat, at signalet i videst muligt omfang anlægges uden ændringer af de eksisterende kantstensforløb
Generelle forudsætninger
Det forudsættes, at:
• der ikke er medregnet at udføre ledningsomlægninger (el, data, tele, fjernvarme og kloak) som bygherre skal hæfte for.
• eksisterende kørebaner genanvendes i størst muligt omfang. Der er ikke medregnet udgifter til nyt slidlag på de tilstødende vejarealer, foruden overlapninger ved tilslutningsfræsninger. Herudover er der ikke medregnet asfalt til opretning af evt. sætninger.
• overskydende asfalt- og betonmaterialer bortskaffes til kontrolleret modtagestation.
• overskudsjord bortskaffes til godkendt modtagestation inkl. modtage- og deponeringsafgift. Overskudsjord formodes at være i forureningsklasse 2/3, dog med mulige forekomster af forureningsklasse 1 og 4, da der ikke findes miljøtekniske informationer af områderne.
• der er indregnet udgifter til etablering, flytning og vedligehold af midlertidig afspærring og afmærkning, således, at trafikken kan opretholdes på et acceptabelt serviceniveau.
• der i projekterne er regnet med brugen standardmaterialer, som svare til eksisterende forhold.
• der i projektet ikke er medregnet omkostninger til afvanding.
• der ikke er medregnet udgifter til rådgiver honorar og til opmåling ved landmåler
• der ikke er medregnet udgifter til følgende:
o Forundersøgelser af miljø – og geoteknisk karakter
o Udskiftning af blødbund eller bortskaffelse af kraftig forurenet jord.
o Arealerhvervelse
o Tilslutningsafgifter
o Ledningsomlægninger
o Kunstnerisk udsmykning
o Eventuelle interimsforanstaltninger
o Klientadministration
Udgift | Delaktivitet | Pris i kr. ekskl. moms |
Entreprenørudgifter | 700.000 | |
Usikkerhed og uforudsigelige udgifter (~50%) | 350.000 | |
Sum | 1.050.000 | |
Andre omkostninger | Ledningsomlægninger | Ikke medregnet |
Forundersøgelser (miljø- og geoteknik) | Ikke medregnet | |
Opmåling v/ landinspektør | 15.000 | |
Rådgivning og projektering | 185.000 | |
Sum | 200.000 | |
TOTAL | 1250.000 |