Domstolens dom (Niende Afdeling) af 22. september 2022 — Vicente mod Delia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 10 bis de Sevilla — Spanien)
Sagsøger: The Escape Center BVBA
Sagsøgt: Belgische Staat
Konklusion
Artikel 98, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med nr. 14) i bilag III til dette direktiv,
skal fortolkes således, at
en levering af tjenesteydelser, der består i indrømmelse af en adgang til brug af et fitnesscenters sportsfaciliteter og i levering af personlig instruktion eller holdinstruktion, kan pålægges en nedsat merværdiafgiftssats, når denne instruktion er knyttet til brugen af disse faciliteter og er nødvendig for udøvelsen af sporten og den fysiske træning, eller når denne instruktion er en biydelse til brugen af de nævnte faciliteter eller til en effektiv brug heraf.
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 22. september 2022 — Xxxxxxx xxx Xxxxx (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 10 bis de Sevilla — Spanien)
(Præjudiciel forelæggelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13/EØF – urimelig handelspraksis over for forbrugerne – effektivitetsprincippet – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – forenklet procedure om betaling af advokatsalærer – den eventuelt urimelige karakter af de vilkår, der er indeholdt i en salæraftale – national lovgivning, der ikke fastsætter mulighed for domstolsprøvelse – artikel 4, stk. 2 – rækkevidden af undtagelsen – direktiv 2005/29/EF – artikel 7 – vildledende handelspraksis – kontrakt indgået mellem en advokat og dennes klient, der forbyder sidstnævnte at frafalde søgsmålet uden advokatens vidende eller i modstrid med sidstnævntes rådgivning, idet der ellers pålægges en bod)
(2022/C 424/14)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia no 10 bis de Sevilla
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Xxxxxxx
Sagsøgt: Xxxxx
Konklusion
1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011, sammenholdt med effektivitetsprincippet og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
det er til hinder for en national lovgivning om en forenklet procedure om betaling af advokatsalærer, i henhold til hvilken en anmodning, der er indgivet mod en klient, som er forbruger, er genstand for en afgørelse truffet af en ikke-retslig myndighed, idet en domstols indgriben først er fastsat til tidspunktet for et eventuelt søgsmål til prøvelse af denne afgørelse, uden at den ret, der træffer afgørelse i denne forbindelse, om nødvendigt kan efterprøve, om de vilkår, der er indeholdt i den aftale, som udgjorde grundlaget for det krævede salær, er urimelige, eller tillade anden bevisførelse end den dokumentation, som parterne allerede har fremlagt for den ikke-retslige myndighed.
2) Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, som ændret ved direktiv 2011/83, skal fortolkes således, at
et vilkår i en aftale, der er indgået mellem en advokat og dennes klient, hvorefter klienten forpligter sig til at følge denne advokats instrukser, til ikke at handle uden advokatens vidende eller i modstrid med sidstnævntes rådgivning og til ikke selv at frafalde det søgsmål, som den pågældende har betroet den nævnte advokat at varetage, idet der ellers pålægges en bod, ikke er omfattet af den i denne bestemmelse omhandlede undtagelse.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004
skal fortolkes således, at
indsættelsen i en aftale, der er indgået mellem en advokat og dennes klient, af et vilkår, der fastsætter en bod for sidstnævnte, hvis den pågældende selv frafalder det søgsmål, som den pågældende har betroet den nævnte advokat at varetage, idet dette vilkår henviser til takster fra en faglig sammenslutning, som ikke blev nævnt i hverken det kommercielle tilbud eller oplysningerne forud for aftaleindgåelsen, skal kvalificeres som »vildledende« handelspraksis som omhandlet i dette direktivs artikel 7, for så vidt som det foranlediger gennemsnitsforbrugeren eller kan forventes at foranledige denne til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 22. september 2022 — SI m.fl. mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht — Tyskland)
[Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – direktiv 2013/32/EU – fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse – ansøgning om international beskyttelse – afvisningsgrunde – artikel 2, litra q) – begrebet »fornyet ansøgning« – artikel 33, stk. 2, litra d) – en medlemsstats afvisning af en ansøgning om international beskyttelse som følge af et afslag på en tidligere ansøgning, som den pågældende har indgivet til Danmark – endelig afgørelse truffet af Kongeriget Danmark]
(2022/C 424/15)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht