Contract
2021
Standardbetingelser
FOR LEVERANDØRER OG UNDERENTRPERENØRER
FREIBERG ENTRPRENØR A/S
| Ndr, Xxxxxxxx 00x, 0000 Xxxxxx
| 74 72 28 00 – xxx@xxxxxxxx.xx
STANDARDBETINGELSER FOR LEVERANDØRER & UNDERENTREPRISER
Generelt:
Betingelserne gælder for alle aftaler mellem underentreprenører eller leverandører og Freiberg Entreprenør A/S. Disse standardbetingelser skal opfattes som tilføjelser til udbudsmaterialet.
Gældende grundlag for alle aftaler er ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og
anlægsvirksomhed” (AB18) inkl. nedenstående bemærkninger:
A. Aftalegrundlaget:
§ 2 stk. 1:
Ved ”bygherren” forstås Freiberg Entreprenør A/S benævnt FE og ved ”entreprenøren” forstås underentreprenøren eller leverandøren benævnt UE i det efterfølgende. Såfremt projektering er indeholdt er UE´s rådgivere også omfattet af aftalen.
UE er forpligtet til at sørge for, at dennes underleverandører, rådgivere mv., er bekendt med FE´s standardbetingelser og aftalegrundlag i øvrigt.
§ 4 stk. 2:
UE skal gøre sig bekendt med byggepladsforhold. Ekstra krav på grund af manglende kendskab hertil vil ikke blive honoreret.
§ 5 stk. 2:
Krav om udregningsvederlag honoreres ikke.
§ 5 stk. 4:
Vinterforanstaltninger, herunder eventuelt vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er inkl. med mindre andet fremgår af kontrakt/udbudsmateriale.
§ 5 stk. 5:
Vedståelsesfristen er 80 arbejdsdage, regnet fra FE´s modtagelse af tilbuddet.
§ 6 stk. 1:
Den af FE fremsendte kontrakt returneres underskrevet til FE indenfor 12 arbejdsdage efter fremsendelsesdato.
Bilag 2 viser paradigme for entreprisekontrakt som anvendes til aftaleindgåelse
§ 7 stk. 1:
Transport kan kun gives til pengeinstitut i Danmark og skal gælde hele entreprisesummen
§ 7 stk. 2:
Såfremt FE har et modregningskrav mod UE i den konkrete entreprise eller i andre entrepriser, som UE har udført for FE, så vil FE´s ret til modregning overfor UE altid gå forud for en transport
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring:
§ 9 stk. 1:
Sikkerhedsstillelse skal være i overensstemmelse med AB 18.
Der skal kun stilles sikkerhed for entrepriser over kr. 100.000,00 ekskl. moms.
UE skal acceptere, at FE’s bygherre evt. videretransporterer sikkerhedsstillelse til slutejer.
§ 9 stk. 3:
Den af UE stillede sikkerhed nedskrives først til 10 % når alle fejl og mangler der er registreret ved afleveringsforretning eller anden måde er gjort gældende overfor UE, er blevet fagmæssig t korrekt udbedret, og skriftligt accepteret af FE.
§ 9 stk. 8:
Bestemmelsen finder ikke anvendelse
§ 9 stk. 9 og 10:
Ovenstående modifikationer finder ligeledes anvendelse i relation til disse bestemmelser, herunder i tilfælde af at arbejder er udskudt til senere aflevering eller i tilfælde af, at aflevering sker i etaper.
Eksempelvis nedskrives den af UE stillede sikkerhed først til 10%, når alle fejl og mangler, der er gjort gældende, er blevet fagmæssig korrekt udbedret, og udbedringen er accepteret og skriftligt godkendt af FE, uanset om afleveringen sker i etaper eller arbejder er udskudt til senere aflevering.
§ 10:
FE stiller ikke sikkerhed overfor UE.
§ 11:
Selvrisikoen påhviler den skadevoldende part. Såfremt UE´s aftalepart er den skadevoldende part, påhviler selvrisikoen UE
C. Entreprisens udførelse:
§ 12 stk. 2:
Fornødne bi ydelser til arbejdets færdiggørelse indeholder hejsearbejder, stillads, hultagning og lukning af huller iht. brand- og lydkrav, støvvægge, rengøring, støvsugning, tørholdelse, samt nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i form af hjelm, rækværk, afdækninger, telefon, telefax, mandskabsfaciliteter samt bortskaffelse af affald.
Nødvendige tegningstryk betales af UE
§ 12 stk. 5:
Med mindre andet aftales skriftligt, eller fremgår af udbudsmaterialet, har UE 5 års mangelansvar på alle leverancer regnende efter afleveringsdato. Ved forbruger som bygherre er mangelansvaret 10 år.
Leverandøren skal ligeledes have anerkendt, at tvister vedrørende mangler ved en leverence kan behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel J
§ 19:
UE skal fremlægge vareprøver på alle synlige leverancer.
UE bevarer det fulde ansvar for projektet, såfremt det fremgår af kontrakten, at projektering er indeholdt, med mindre andet udtrykkeligt angives i referat eller tilsynsnotat, ind til endelig aflevering har fundet sted.
§ 21:
Udarbejdelse af kvalitetssikringsdokumentation, drifts- og vedligeholdsinstruktioner (inkl. indtastning i D&V platform) samt udarbejdelse af ”as build” tegninger er altid en del af ydelsen. Materialet skal altid som minimum afleveres i 1 papirkopi, samt elektronisk.
Står yderligere kopier angivet i udbudsmaterialet, skal det afleveres iht. dertil.
Inden der afleveres materialer på byggepladsen, er UE forpligtet til at fremsende digitale oplysninger om materialerne, som indeholder oplysninger om materialerne, materialernes holdbarhed samt vedligeholdelse.
§ 23 stk. 1:
Hvor UE forestår projektering af egne arbejder, er udgifter herved inkluderet i entreprisesummen. Nødvendige godkendelser ved myndigheder og afholdelse af udgifter herved ligeledes inkl. Henvendelse til myndigheder skal gå gennem FE med mindre andet aftales skriftligt.
§§ 23:
De oplistede ændringstilfælde i stk. 1 er ikke udtømmende.
Ethvert ekstraarbejde kræver udtrykkelig skriftlig accept fra FE, og ingen ekstraarbejder må/kan igangsættes uden skriftlig accept fra FE. Ekstraarbejder kan ikke godkendes mundtligt.
Ekstraarbejder som ikke er godkendt af FE og som ikke efterfølgende godkendes af BH, vil ikke blive honoreret. Ekstraarbejder, som ikke kan viderefaktureres til FE´s bygherre, eller som FE´s bygherre afviser, vil ikke blive honoreret. Dette gælder, selv om det vurderes, at udførelsen af ekstraarbejdet har været hensigtsmæssig eller nødvendigt.
UE skal straks ved konstatering af behovet for eller ønsker om ekstraarbejder, som ikke er indeholdt i entreprisen, gøre FE særligt opmærksom på, at der er tale om ekstraarbejder, der ikke er indeholdt i entreprisen, hvorefter der skal indgås skriftlig aftale som anført i forrige afsnit.
Aftaler om udførelse af ekstraarbejder som indgås direkte mellem UE og FE´s bygherre, bygherrens rådgivere eller andre end FE i øvrigt, er FE ikke forpligtet til at honorere. FE er således berettiget til at afvise økonomiske krav som følge af sådanne aftaler, og UE må søge honorering hos den direkte aftalepart.
§ 24:
Der må ikke oplyses priser for ekstraarbejder til andre end FE. Sker dette alligevel, skal UE eller dennes rådgiver sikre, at der i prisen er indregnet et tillæg på 15% til FE.4
§ 26:
I tilfælde af uklarheder skal UE ligeledes tage kontakt til FE og følge dennes anvisninger, jf. § 22 stk. 2.
UE er pligtig til at gennemgå arbejder, der overtages fra anden entreprenør og påtale evt. fejl og mangler inden enge arbejder opstarter. Evt. fejl og mangler skal fremsendes skriftligt og i så god tid, at udbedring kan ske, således at det ikke får indflydelse på UE´s arbejde.
Såfremt projektmaterialet ikke er entydigt, er UE pligtig til straks at forlægge det for FE.
§ 27 stk. 3:
Hvor UE forestår projektering af egne arbejder, er nødvendige godkendelser ved myndigheder og afholdelse af udgifter herved inkl. Henvendelse til myndigheder skal gå gennem FE med mindre andet aftales skriftligt.
§ 27 stk. 5:
Aflevering sker tidligst samtidig med FE’s aflevering til FE’s bygherre. UE er pligtig til selv at gennemgå arbejder før aflevering, udarbejde mangellister samt afhjælpe egne mangler inden FE’s mangelgennemgang og aflevering til FE’s bygherre.
Ingen arbejder betragtes som ibrugtaget uden skriftlig accept fra FE.
§ 31 og 32:
Det er UE´s ansvar til stadighed at kontrollere, at der arbejdes efter sidste reviderede projektmateriale. Såfremt der ikke er gjort indsigelser mod byggemødereferat og revisionen på projektmateriale senest på næstfølgende byggemøde betragtes referat og projektmateriale som værende gældende og indeholdt i entreprisen uden forbehold.
D. Bygherrens betalingsforpligtigelse:
§ 36:
Fakturaer skal indeholde oplysninger om byggesag, byggesagsnummer samt entreprisebetegnelse. Faktura skal være FE i hænde senest d. 25. i måneden. UE kan kun kræve betaling en gang hver måned og således ikke 2 gange.
Betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage.
Der skal udarbejdes stadeopgørelser til a` conto begæringer, som skal fremsendes, samt godkendes af FE, før endelig faktura fremsendes. Såfremt stadeopgørelsen ikke er korrekt udfyldt og vedlagt a’conto begæringen vil fakturaen blive afvist.
Se i øvrigt bilag 1 for nærmere betingelser vedrørende fakturering mv.
FE forbeholder sig ret til at modregne tilgodehavender på samme eller andre entrepriser udført for FE. FE forbeholder sig ret til at foretage betydelige tilbagehold i UE a’conto betalinger ved manglende aflevering af kvalitetssikringsmateriale og oplæg hertil på FE forlangende. Dette gælder under hele entreprisens udførelse. For manglende udbedring af mangler, forbeholder FE sig ret til at tilbageholde hvad der svarer til manglernes værdi, eller mindst 5 % af entreprisesummen indtil FE’s bygherre har anerkendt, at manglerne er udbedret.
Hvis FE ikke har modtaget underskrevet kontrakt eller sikkerhedsstillelse vil der ikke ske betaling.
§ 36: stk. 2:
UE kan kræve betaling for indbyggede materialer. UE kan således alene kræve betaling for materialer, som er indkøbt af UE og ikke er indbygget eller leveret på byggepladsen, såfremt der forligger en skriftlig accept fra FE.
§ 36 stk. 4:
Fakturering af ekstraarbejder skal ske på særskilt faktura. Fakturaer skal indeholde oplysninger om byggesag, byggesagsnummer samt entreprisebetegnelse. Betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage. Aftaleseddel med underskrift fra FE skal vedhæftes aftaleseddel.
§ 37:
Betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage. Det samme gælder for slutopgørelsen. Underentreprenøren fremsender slutopgørelsen senest 10 dage efter afleveringen.
§ 38 stk. 1:
UE´s varsling for standsning af arbejdet er 5 arbejdsdage
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse:
§ 39 stk. 4:
UE skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forbehold.
§ 40
Såfremt UE er forsinket med sin entreprise, er UE ansvarlig overfor FE, og for de krav i form af dagbod eller erstatningskrav, som bliver fremsat mod FE som følge af forsinkelsen. Det gælder både krav fra FE´s bygherre og andre entreprenører og underentreprenører
F. Arbejdets aflevering:
§ 45 stk. 4:
Aflevering sker tidligst samtidig med FE´s aflevering til FE´s bygherre.
UE er pligtig til at selv gennemgå arbejder før aflevering, udarbejde mangellister samt afhjælpe egne mangler inden FE´s gennemgang og aflevering til FE´s bygherre. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, forbeholder FE sig ret til t kræve betaling for udarbejdelse af mangellister for UE. Dette vil blive faktureret med kr. 1.000,00 ex. moms pr. påbegyndt time.
G. Xxxxxxx ved arbejdet:
§ 47 stk. 1:
Manglende kvalitetssikringsdokumentation og manglende drift- og vedligeholdelsesmateriale fra UE betragtes som en væsentlig mangel ved aflevering, hvorfor FE kan afvise modtagelse af entreprisen, jf. § 45. UE er erstatningsansvarlig for ethvert tab som FE har herved, herunder udgifter til udarbejdelse af kvalitetssikringsdokumentation og drifts- og vedligeholdelsesmateriale af tredjemand, samt FE´s egne udgifter forbundet hermed.
§ 47 stk. 3, litra a udgår:
Med mindre andet aftales er fristen for afhjælpning af påviste mangler 10 arbejdsdage regnet fra afsendelse af mangellisten.
§ 47 stk. 5:
”ved væsentlige leverancer” udgår af 2. pkt. således at denne del af bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Hvis entreprenøren konstaterer, t materialerne ikke kan købes med garantien, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren meddelelse herom.”
§ 48 stk. 1:
Fristen for UE´s afhjælpning af mangler påvist ved afleveringen, er 10 arbejdsdage regnet fra afsendelse af mangellisten, med mindre anden frist er skriftligt aftalt mellem FE og UE. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, forbeholder FE sig ret til at kræve betaling for udarbejdelse af mangellister for UE. Dette vil blive faktureret med kr. 1.00,00 ex. moms pr. påbegyndt time.
I. Særligt ophævelse:
§ 59 stk. 1:
UE bliver samtidig ansvarlig for eventuel dagbod eller erstatning, som fremsættes mod FE, samt andet tab. FE vil i sådanne tilfælde indkalde et rådgivende ingeniørfirma eller lignende firma til at foretage uvildig vurdering af dispositionen, og UE vil også blive indkaldt hertil.
§ 61 stk. 2:
Reglen i stk. 1 gælder ligeledes, hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord.
Byggepladsforhold:
Plan for sikkerhed og sundhed – PSS:
Xxxxxx beskriver den overordnede planlægning for arbejdets planlægning for arbejdets udførelse og ansvarsfordeling mellem de involverede entreprenører.
UE skal bidrage med de forhold som specifikt vedrører egne arbejder.
Byggepladsindretning:
Placering af skurvogne fremgår af byggepladsplan, såfremt denne indgår i udbudsmaterialet.
UE indregner de byggepladsydelser der naturligt henhører under sin entreprise, også selvom det ikke bruges af UE.
Tyverisikring:
UE hæfter alene selv for tyveri, hærværk m.v. UE skal indregne de nødvendige foranstaltninger til at forebygge tyveri og hærværk på byggepladsen. Såfremt der skal opstilles hegn eller der etableres vagtordning sker det i samråd med de enkelte entreprenører og regningen fordeles forholdsmæssigt mellem entreprenørerne.
Skiltning:
Skiltning må kun ske efter FE´s skriftlige tilladelse.
Nødvendige advarselsskilte, som skal opsættes som følge af arbejder, opsættes af den pågældende entreprenør.
Beskyttelse af træer og buske:
Træer og buske må kun fjernes med forudgående skriftlig tilladelse fra FE.
Sikkerhed / arbejdsmiljø:
Hver enkelt entreprenør har ansvaret for overholdelse af sikkerhedsbestemmelser indenfor eget arbejdsområde. Ved arbejdsprocesser med arbejdsmiljøproblemer er den ansvarlige forpligtet til at udarbejde sagsbestemt arbejdspladsvurdering og nødvendige kontrolprocedurer for arbejdets udførelse. Entreprenøren er pligtig til at bortvise egne medarbejdere fra byggepladsen, hvis de gentagne gange overtræder sikkerhedsbestemmelser.
Sikkerhedsmøder:
UE skal deltage i sikkerhedsmøder med arbejdsgiver og arbejdstager repræsentanter. Deltagere skal være kompetente til at træffe bindende aftaler.
Varmt arbejde:
Ved arbejdsprocesser, der udvikler varme, som f.eks. tagdækning, svejsning, skæring, tørring, opvarmning mm. Skal arbejdet planlægges og udføres iht. DBI´s vejledninger.
Øvrige bestemmelser:
Færdselsarealer:
Såfremt UE skal bruge andre færdselsarealer end de viste, er UE selv pligtig til at etablere, vedligeholde og fjerne interimsveje samt reetablere oprindelige forhold. Adgangsstier, der er udlagt for gående færdsel må ikke anvendes til transport med køretøjer.
Oprydning og renholdelse:
UE skal dagligt foretage oprydning og bortskaffelse af affald efter egne arbejder. Evt. lossepladsafgift skal afholdes af UE medmindre andet er nævn i udbudsmaterialet. Såfremt rengøring ikke sker, vil oprydning og rengøring uden yderligere varsel blive iværksat af FE og udgiften blive fordelt på de implicerede efter skøn foretaget af FE.
Skure:
UE er pligtig til selv at opstille nødvendige mandskabs- og velfærdsfaciliteter af enhver art for egne medarbejdere, samt sørge for tilslutning af disse.
Lagerplads:
Placering af materialer fremgår af byggepladsplan, hvis denne fremgår af udbudsmaterialet. Der må ikke fremsendes større materialepartier uden forudgående tilladelse af FE.
Stilladser:
UE skal medtage nødvendige stilladser for egne arbejder og tillade andre entreprenører at bruge opstillede stilladser så længe egne arbejder ikke forsinkes af det. FE skal orienteres i god til inden stilladser demonteres. Stilladser skal opfylde arbejdstilsynets bekendtgørelser og stilladsmontører skal have nødvendige uddannelser.
EL:
Inden tilmelding til forsyningsselskab skal FE kontaktes for information om hvem der skal tilmeldes.
El-entreprenøren opstiller byggepladstavler medmindre andet er nævnt. El-entreprenøren sørger for at opsætte orienteringsbelysning i fælles adgangsveje i bygninger samt udendørs. UE er selv ansvarlig for at sørger for at eltrace byggevandsinstallation på egne skure. Øvrige interimistiske elinstallationer skal udføres, vedligeholdes og nedtages af UE selv. Dette gælder også arbejdsbelysning, belysning bag afskærmninger på stilladser, tilslutning af skure mv. UE skal rutinemæssigt foretage forskriftmæssige eftersyn af el værktøj og elinstallationer. Forbrug til skure afregnes efter bi måler eller med 5 kW pr. time døgnet rundt. FE honorerer ikke ventetid, pga. manglende strøm.
Vand:
Inden tilmelding til forsyningsselskab skal FE kontaktes for information om hvem der skal tilmeldes.
Telefon:
De enkelte entreprenører skal selv sørge for, at der er telefon på pladsen til eget brug.
Forsikringer:
De enkelte entreprenører er selv ansvarlige for at tegne erhvervsansvarsforsikring, og indsende dokumentation herfor senest 10 dage efter kontrakt.
Vinterforanstaltninger:
UE er ansvarlig for at gennemføre afdækninger af egne arbejder og øvrige nødvendige vinterforanstaltninger samt undgå frostskader af enhver art.
Projektmateriale:
FE stiller hele projektmaterialet til rådighed i digital form. Revisioner udsendes ligeledes i digital form. Print af projektmateriale sker for UE´s egen regning.
BILAG 1 – generelt om fakturering:
1. A´conto
A´contobegæringer skal fremsendes til godkendelse før endelig fakturering finder sted, og der skal vedlægges et udfyld fordelingsskema.
Fordelingsskemaet udfyldes med opdateret stadeopgørelse med angivelse af procentsatser for udført arbejde. I den forbindelse er udfyldelsen af fordelingsskemaet er det vigtigt, at det er beløbende fra tilbudslisten, tilrettet evt. besparelser, som indføres i skemaet.
Derudover er det vigtigt at den samlede acceptsum på fordelingsskemaet stemmer overens med kontrakten, og tidligere fakturerede beløb fremgår af fordelingsskemaet.
Af aconto skal fremgå:
• Byggesag
• Byggesagsnummer
• Aconto nummer
• Tidligere faktureret
• Datering
• Entreprisebetegnelse
Se eksempel på udfyldt fordelingsplan bagerst i dette dokument.
2. Ekstraarbejder
Fakturering f ekstraarbejder skal ske på særskilt faktura og skal sendes til godkendelse inden endelig fakturering.
Godkendte mer- og mindreydelser skal noteres på separat fordelingsskema og vedlægges Af fordelingsplan for ekstraarbejder skal fremgå:
• Byggesag
• Byggesagsnummer
• Aconto nummer
• Tidligere faktureret
• Datering
• Entreprisebetegnelse
3. Afviste fakturaer
Såfremt stadeopgørelsen for hhv. a´conto og ekstraarbejder ikke er korrekt udfyldt, vil fakturaen blive afvist. I tilfælde af at fakturaen afvises, fremsendes kreditnota på den pågældende fakturas fulde beløb. Herefter fremsendes en ny tilrettet faktura til godkendelse.
4. Mangler i kvalitetssikringsdokumentation og drifts- og vedligehold
Såfremt der fremsendes fakturaer på det fulde beløb inden mangeludbedring er afsluttet, og KS samt D&V materiale er fremsendt og godkendt, vil fakturaen blive afvist.
5. Fremsendelse af faktura.
Følgende skal overholdes ved fremsendelse af faktura:
• Faktura fremsendes til godkendelse ved den pågældende projekt / entreprise- eller byggeleder
• Efter skriftlig godkendelse, fremsendes faktura til xxx@xxxxxxxx.xxxxxxxx.xx
• Der skal sendes én mail pr. faktura
• I hver mail skal der være én pdf der indeholder fakturaen på den første side, og det tilhørende fordelingsskema på de efterfølgende sider.
• Når der fremsendes faktura til xxx@xxxxxxxx.xxxxxxxx.xx skal den pågældende ansvarlige byggeleder ved FE sættes c/c på mailen
6. Eksempel på fordelingsskema – aconto (dog kan TBL fra udbudsmaterialet ofte anvendes)
7. Eksempel fordelingsskema for ekstraarbejder
BILAG 2 – Paradigme for entreprisekontrakt
ENTREPRISEKONTRAKT
Mellem:
Hovedentreprenør: Freiberg Entreprenør A/S
Xxxxxx Xxxxxxxx 00x 0000 Xxxxxx
XXX.xx.: 19 02 89 33
Og
Underentreprenør: >> Firma <<
>> Gade <<
>> Postnr. / by << XXX.xx.: XX XX XX XX
Er der dags dato indgået nærværende aftale, hvorved underentreprenøren påtager sig at udføre følgende arbejder som fagentreprise og iht. Gældende projektmateriale vedr. sagsnavn, vor sag nr.: sagsnummer
1. Omfang
• XXXXX
• XXXXX
• Arbejdet omfatter alle ydelser og leverancer tilhørende ovennævnte entrepriser.
2. Aftalegrundlaget
Grundlaget for arbejdets overdragelse er nedstående dokumenter:
1. Nærværende entrepriseaftale
2. Freiberg standardbetingelser dateret den 2021.01.08
3. Projektmateriale bestående af:
a. Rettelsesblad nr.:
b. Tegninger iht. tegningsliste, dateret:
c. Beskrivelser iht. udbudsmateriale mm. Dateret den:
4. Udbudsbrev dateret:
5. AB 18
6. Entreprenørens tilbud
I tilfælde af indbyrdes uoverensstemmelser mellem dokumenterne, skal dokumenterne være gældende i anførte rækkefølge.
Af entreprenørens tilbudsforbehold/ forudsætninger, salgs- og leveringsbetingelser, mængdeafvigelser o.l. accepteres alene følgende:
• Ingen
3. Entreprisesum
Underentreprisen udføres for en fast samlet entreprisesum af kr. UE entreprisesum excl. moms. entreprisen i alt ekskl. Moms
Det præciseres at der er lavet følgende besparelser / tillæg
• Ingen
AB 18 § 34 udgår, hvorfor prisen er fast i hele byggeperioden
4. Ekstra arbejder
Der må ikke påbegyndes ekstraarbejder, uden skriftlig tilladelse mellem Freiberg Entreprenør A/S og underentreprenør.
5. Betaling
Der faktureres 1 gang om måneden. Fakturaer skal være os i hænde senest den 25. i måneden. Fakturaen skal indeholde en opgørelse, der viser hvor meget af de enkelte dele af entreprisen, iht. TBL, der er udført, samt hvor meget der eventuelt tidligere er anmodet udbetalt aconto. Såfremt aconto begæringer fremsendes senere end den 25. i måneden, vil regningen blive skubbet til betaling i den efterfølgende måned.
Faktura skal sendes til godkendelse ved projektleder XXXXX XXXXX - xxx@xxxxxxxx.xx før fakturering finder sted. Fremsendelse til godkendelse skal ske senest den 20. i måneden.
Alle fakturaer mærkes med ”oplys byggesagsnavn og byggesagsnummer”
Betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage. Eventuelt ekstraarbejde fremsendes på særskilt faktura
Alle fakturaer sendes per mail til adressen xxx@xxxxxxxx.xxxxxxxx.xx
6. Sikkerhedsstillelse
Underentreprenøren stiller sikkerhed iht. AB 18 §9. Garanti stilles i form af bankgaranti. Sikkerhedsstillelsen udgør 15% af entreprisesummen tilsvarende kr. 123.456,78
7. Forsikring
Underentreprenøren er pligtig til at dokumentere, at have tegnet og betalt ikraftværende erhvervsansvarsforsikring uden begrænsninger ift. Sædvanligt dækningsomfang m.v. Ved aftale med sit forsikringsselskab skal underentreprenøren snarest muligt sikre, at hovedentreprenøren (senest samtidig med underentreprenøren selv), modtager forsikringsselskabet direkte underretning om eventuelle ændringer i forsikringsforholdet af betydning for ovennævnte forsikringsforpligtelse.
På tilsvarende vilkår skal underentreprenøren dokumentere at have tegnet følgende forsikringer:
• 5 millioner kr. for hhv. ting- og personskade
• 2 millioner kr. for erhvervs- og produktansvar
Denne kontrakt er betinget af at underentreprenøren fremsender ovennævnte dokumentation inden 8 arbejdsdage fra underskrivelsen af denne kontrakt.
8. Aftaleberettigede
Kontaktpersoner, som er aftaleberettigede:
For hovedentreprenøren:
For underentreprenøren:
9. Tidsplan
Underentreprenøren forpligter sig til at udføre underentreprisen iht. projektets tidsplan. Aflevering sker samlet iht. udbudsmaterialet. Der afholdes ikke delaflevering.
I tilfælde af forsinkelse fra underentreprenørens side hæfter underentreprenøren for hele kravet mod hovedentreprenøren.
9. Kvalitetssikring
Skal udføres iht. Erhvervs- og boligstyrelsens bekendtgørelse for kvalitetssikring af 23-03-2000. Kvalitetssikring er en væsentlig del af entreprisens omfang
For samtlige leverancer skal underentreprenøren kunne dokumentere, at leverancen leveres i overensstemmelse med bestemmelserne i AB 18 § 10 stk. 5. vedr. 5 års leverandør ansvar
10. Andre aftaler
Det præciseres at underentreprisen indeholder følgende:
• Alle nødvendige bi ydelser og arbejder, der naturligt hører ind under ovennævnte arbejder, hvad enten de fremgår af tegninger og beskrivelse eller ej.
• Oprydning og bortskaffelse af eget affald
• Underentreprenøren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring over for tredje mand
• Underentreprenøren sørger selv for alle gældende sikkerhedsregler overholdes
• Alle års- og vejrligsforanstaltninger
• Mandskabsfaciliteter til egne folk Med ønske om et godt samarbejde på sagen
Dato: Dato
Underskrift fra underentreprenøren Underskrift fra Freiberg