Adfærd på markedet eksempelklausuler

Adfærd på markedet. Begrebet samordnet praksis forudsætter for det tredje en adfærd på markedet, der ligger i forlængelse af samordningen, dvs. der skal være årsagsforbindelse mellem samordningen på den ene side og adfærden på den anden side (præ- mis 118 i Anic Partecipazioni, sag C-49/92 P, og KAN’s kendelse af 16.11.2012 Dansk Ejendomsmæglerforening m.fl.). Der gælder en formodning for, at en kontakt og samordning mellem virk- somheder, der er konkurrenter, i forlængelse heraf vil give sig udslag i en ulovlig adfærd på markedet, uden at det er nødvendigt rent faktisk at bevise en adfærd på markedet, eller konkurrencebegrænsende virkninger heraf (præmis 165 i Hüls, sag C-199/92 P, og præmis 51 i T-Mobile Netherlands, sag C-8/08). Afg. af 16.06.1999 Netto I/S’ klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S, hvor Egmont og Aller hver især havde nægtet at levere deres bladsortiment til Netto I/S, hvis Netto ikke samtidig aftog konkurrentens sortiment. Leveringsstoppene var sket samtidigt, og parterne havde endvidere begge deltaget i de samme møder med Netto om den ændrede afsætningspolitik. Rådet fandt, at der forelå en samordnet praksis mellem Egmont og Aller om ikke at give Netto ret til at forhandle »Her og Nu«, uden at selskabet samtidig ville for- handle »Kig Ind«. Rådet tillagde det vægt, at de to udgivere deltog i samarbejdet i Bladud- givernes Forhandlingsnævn (BFN) – hvor også andre bladudgivere deltog – og i selskabet »Udgiverdistributionen«, hvor de to ugebladsudgivere hver ejede 50 %.