Common use of Afbødeforanstaltninger Clause in Contracts

Afbødeforanstaltninger. Ved afskedigelser af medarbejdere, der ikke er begrundet i medarbejdernes forhold, skal ledelsen optage drøftelser om aktiviteter for at sikre, at medarbejderne får de bedste muligheder for fremtidig beskæftigelse andre steder, herunder søge at nå frem til tilbud om kurser, som er relevante i forhold til den opsagtes mulighed for at få nyt arbejde. Medarbejderen skal som minimum tilbydes følgende fratrædelsesvilkår: a. Til de medarbejdere, der ikke er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse, ydes en godtgørelse på 1 måneds løn, med mindre medarbejderen er tiltrådt eller tiltræder en ansættelse i umiddelbar forlængelse af fratrædelsen. b. Der er ret til frihed med løn i op til én måned i opsigelsesperioden til deltagelse i kompetencegivende uddannelse med henblik på at øge den opsagte medarbejders erhvervsmulighed. Frihed gives under hensyntagen til virksomhedens drift. c. Medarbejderen har ret til at få en bekræftelse på ansættelsesforholdet samt adgang til referencepersoner. d. Medlemmer af Finansforbundet har frihed med løn i indtil 1 dag til deltagelse i et informationsmøde for opsagte medarbejdere arrangeret af Finansforbundet.

Appears in 4 contracts

Samples: Collective Agreement, Collective Agreement, Collective Agreement