Aftaleprocessen i DA/FH forhandlingerne. Overenskomstforhandlingerne får stor opmærksomhed i medierne i de perioder, hvor forhandlerne sidder ved forhandlingsbordene. I beskrivelser af både det private og offentlige aftalesystem er der også ofte fokus på den koordinering, der finder sted i den intensive forhandlingsperiode. Men reelt er overenskomst- forhandlinger en fortløbende proces – en såkaldt kædedans – hvor afslutningen af en forhandlingsproces, med indgåelse af overenskomst eller afslutning af en konflikt, blot betyder starten på den næste forhandlingsrunde (Due og Xxxxxx 1996:43). Det er således i de mellemliggende perioder, at en stor del af arbejdet med at rydde problemer af vejen og skabe fælles forståelser, både internt på hhv. lønmodtager og arbejdsgiver side og mellem parterne, gennemføres. Det er i disse perioder, at koalitionerne arbejder og en stor del af koordineringen finder sted. På det private aftaleområde indledes overenskomstforhandlingerne med, at hovedorganisationerne DA og FH i det tidlige efterår indgår aftale om, at overenskomsterne skal indgås og fornys gennem et decentralt forløb. Ligesom sikring af reelle forhandlinger på alle områder forudsætter en god og effektiv koordination af forhandlingsforløbet fra hovedorganisationernes side. De egentlige forhandlinger indledes på industriens område i januar måned, og traditionelt landes det såkaldte gennembrudsforlig på industriens område i første uge af februar. Det er dette forlig, der sætter niveauet for løn- og omkostningsudvikling i Danmark på såvel det dominerende mindstebetalings- område som på normallønsområdet. Industriforliget sætter også i et vist omfang retningen på udviklingen af overenskomsterne, om end de forskellige sektorer også udvikler egne overenskomster. Herefter følger gennembrudsforliget på normallønsområdet, der traditionelt landes på transportområdet, samt de øvrige private sektorforhandlinger. I slutningen af februar gør DA og FH status, og forhandlinger, der ikke har kunnet opnå forlig inden overenskomsternes formelle udløb i starten af marts, overgår nu til Forligsinstitutionens regi. Traditionelt anvender forligsmanden begge muligheder for at udsætte de varslede arbejdsstandsninger med 14 dage. Processen ender med, at forligsmanden fremsætter et såkaldt sammenkædet mæglingsforslag – dvs. et samlet overenskomstresultat indeholdende både forlig, og det man har samlet op i Forligsinstitutionen. Det er dette mæglingsforslag, som sendes til afstemning blandt medlemmerne På det private område skriver...
