Aftaler om patenter. Aftaler mellem to virksomheder – det være sig konkurrenter som ikke- konkurrenter – om licens på patenter og varemærker kan være omfattet af gruppefritagelsen for teknologioverførselsaftaler (bkg 417 fra 2014 og Kfo 316/2014), hvis virksomhedernes markedsandele tilsammen ikke overstiger 20 %, hhv. 30 % på de relevante markeder. Gruppefritagelsen er behandlet i kommentaren til § 10, hvortil der henvises. Domstolen tog i Genentech, sag C-567/14, stilling til, om det var i strid med artikel 101, stk. 1, at en licenstager ved en licensaftale var pålagt at beta- le licensafgift for anvendelsen af en patenteret teknologi for hele aftalens gyl- dighedsperiode, i tilfælde af at de patenter, der beskyttede denne teknologi, var blevet ophævet. Domstolen fandt med henvisning til Ottung, sag 320/87, at artikel 101, stk. 1, ikke forby- der, at en licenstager pålægges en pligt til at betale licensafgift for den eksklusive anven- delse af en teknologi, som ikke længere er dækket af patentet, hvis licenstageren frit kan ophæve en aftale herom. »Denne vurdering bygger på den konstatering, at denne licensaf- gift udgør prisen for den forretningsmæssige udnyttelse af den teknologi, der er omfattet af licensen, med sikkerhed for, at licensgiveren ikke vil udøve sin industrielle ejendomsret. Så længe den omhandlede licensaftale stadig er i kraft og frit kan ophæves af licenstageren, er licensafgiften skyldig, og det selv om de industrielle ejendomsrettigheder i henhold til patentet, hvis eksklusive anvendelse er overdraget, ikke kan gennemtvinges over for li- censtageren, fordi de er udløbet. Sådanne omstændigheder, og navnlig den omstændighed, at licensaftalen frit kan ophæves af licenstageren, gør det således muligt at udelukke, at be- talingen af licensafgift skader konkurrencen ved at hindre licenstagerens handlefrihed eller medføre markedsafskærmende virkninger« (præmis 40). På markedet for medicinalprodukter fastslog Retten i Lundbeck, sag T- 472/13, at »pay for delay«-aftaler i den pågældende sag havde til formål at begrænse konkurrencen. Med »pay for delay«-aftaler menes aftaler, der har til formål mod betaling at forsinke et generisk lægemiddels indtræden på markedet. Opretholdt af Domstolen i sag C-591/16 P, Lundbeck, EU:C:2021:243. Efter udløbet af Lundbecks patent på den aktive lægemiddelbestanddel Citalopram havde flere virksomheder indledt tiltag med henblik på lanceringen af generiske versioner af læ- gemidlet. Lundbecks fremgangsmådepatent var imidlertid fortsa...
