Horisontale aftaler. Aftaler mellem konkurrenter om at hæve prisen, be- grænse mængden eller opdele markedet er ulovlige i henhold til Section 1 i Sherman Act, Art. 81 i Am- sterdam-traktaten og § 6 i den danske konkurrence- lov. Sådanne formelle kartelaftaler er endvidere ik- ke juridisk bindende: Et kartelmedlem kan ikke ind- klage et andet medlem for at have brudt en kartelaf- tale. Konkurrerende virksomheder kan imidlertid samarbejde uden egentlige kartel-aftaler. Siden Xxxxxxxx (1964) arbejde har økonomer vidst, at i en dynamisk konkurrencesituation kan truslen om fremtidige priskrige være tilstrækkelig til at afholde virksomheder fra at bryde uformelle kartelaftaler (hvis blot virksomhederne ikke er for utålmodige). Hvis oligopolisterne opdager, at en rival har snydt dem ved fx at dumpe prisen, så straffes den ved en priskrig af kortere (Abreu, 1986) eller længere va- righed. Det er imidlertid en forudsætning for sådanne strategier, at virksomhederne har tilstrækkeligt med information om priser, mængder eller markedsande- le til at afgøre, at der er sket et brud på den ufor- melle kartelaftale. Hvis efterspørgslen fx varierer stokastisk, kan en lav pris, mængde eller markeds- andel skyldes dels en lav realisation af efterspørg- slen, eller at der er sket et brud på den uformelle af- tale. Det begrænser i sig selv muligheden for at hæve prisen. Konkurrencemyndigheder har netop af denne år- sag slået hårdt ned på informationsudveksling mel- lem oligopolister: En brancheorganisation kan såle- des ikke ustraffet føre statistik med medlemmernes priser, mængder eller markedsandele. Det har fx ført til, at KonkurrenceRådet i 1999 erklærede mel- dekontorerne i byggebranchen for ulovlige i den form, hvori de har virket i mange år. Dansk konkurrencelovgivning har ellers i mange år bygget på ideen om, at øget markedsgennemsig- tighed kunne bevirke, at markedet blev mere kom- petitivt, jf. vores diskussion i indledningen. Denne idé stammer fra den Interparlamentariske Unions sommermøde i 1930 (!), som førte til den såkaldte London Resolution: Karteller og dominerende virk- somheder blev anset som en naturlig del af er- hvervslivet, og lovgivningen skulle som udgangs- punkt ikke være fjendtlig over for disse. Den anbe- falede regulering skulle bygge på offentliggørelse af kartelaftaler m.v. Frem til 1990-konkurrenceloven var gennemsig- tighedsprincippet det bærende princip for dansk konkurrencelovgivning: I medfør af denne lov of- fentliggjorde KonkurrenceRådet fx fra 1993 virk- somh...
Horisontale aftaler. Samlet markedsdel < 10 % Vertikale aftaler De enkelte aftaleparters markedsandel < 15 % Fusionskontrol i Krl. § 12 adskiller sig fra § 6 og 11 som en tilladelig foranstaltning. Fusioner er således ikke forbudte - de skal blot anmeldes til kontrol og godkendes.
Horisontale aftaler. Samlet årlig omsætning af aftaleprodukterne < EUR 40 mio. • Leverandørensårlig omsætning af aftaleprodukterne < EUR 40 mio. Mærkbarhedskravet (bagatelmeddelelsen fra 2001)
Horisontale aftaler. Det centrale ved horisontale aftaler er, at det er aftaler, som er indgået mellem virksomheder, der befinder sig på samme led i produktions- eller distributi- onskæden. Det indebærer, at der typisk er tale om aftaler mellem aktuelle el- ler potentielle konkurrenter. I det omfang aftalerne vedrører priser, produktionsbegrænsninger, kunde- eller markedsdeling samt tilbudskoordinering, er der i udgangspunktet tale om alvorlige konkurrencebegrænsninger, som falder ind under forbuddet i § 6, stk. 1, eller artikel 101, stk. 1, fordi deres formål netop er at begrænse konkurrencen. Som alt overvejende hovedregel vil sådanne aftaler ikke kunne forventes undtaget fra forbuddet i medfør af § 8, stk. 1, eller artikel 101, stk. 3, netop fordi de er så skadelige for konkurrencen. Der kan dog også være tale om aftaler mellem virksomheder, hvis produk- ter eller teknologier supplerer hinanden. I disse tilfælde har aftalerne ikke nødvendigvis i sig selv til formål at begrænse konkurrencen, men en konkur- rencebegrænsning kan blive følgen – alt afhængigt af det nærmere indhold af aftalen og det pågældende marked. Disse kategorier af aftaler vil i givet fald kunne fritages fra forbuddet, hvis de, trods konkurrencebegrænsningen, med- fører sådanne fordele, som angivet i § 8, stk. 1, eller artikel 101, stk. 3.