Akkreditering eksempelklausuler
Akkreditering. Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en ydelse lever op til et sæt af fælles standarder. For privathospitaler og -klinikker IKAS eller tilsvarende organ.
Akkreditering. Laboratoriet skal opretholde den nødvendige akkreditering i hele rammeaftalens løbetid. Manglende akkreditering betragtes som en væsentlig mangel, som berettiger Kunden til at opsige Rammeaftalen.
Akkreditering. Leverandøren garanterer, at leverandøren opfylder de i Kontraktbilag 1 Kravspecifikation anførte krav om akkreditering og tidspunktet herfor.
Akkreditering. Akkreditering medfører antagelse af faglig kompetence i forbindelse med den anden parts krav, når:
i) akkrediteringsprocessen gennemføres i overensstemmelse med den relevante internationale dokumentation (EN 45 000-serier eller ISO/IEC Guider), og
ii) akkrediteringsorganet enten deltager i gensidige anerkendelsesord- ninger, hvor de evalueres af eksperter, herunder enkeltpersoner med anerkendt sagkundskab inden for det evaluerede arbejde, akkrediteringsorganers kompetenceområder og de af dem akkredi- terede overensstemmelsesvurderingsorganer, eller
iii) akkrediteringsorganerne, som arbejder under den udpegende myndigheds autoritet, i overensstemmelse med procedurer, der skal aftales, deltager i sammenligningsprogrammer og udveksling af faglige erfaringer for at sikre en fortsat tillid til akkrediterings- organernes og overensstemmelsesvurderingsorganernes faglige kompetence. Sådanne programmer kan omfatte fælles vurderinger, særlige samarbejdsprogrammer eller ekspertvurderinger. Akkrediteres et overensstemmelsesvurderingsorgan kun til at bedømme, om en vare, metode eller tjenesteydelse overholder bestemte tekniske specifikationer, begrænses udpegelsen til de pågæl- dende tekniske specifikationer. I tilfælde, hvor et overensstemmelsesvurderingsorgan søger udpegelse til at bedømme, om en bestemt vare, metode eller tjenesteydelse over- holder væsentlige krav, skal akkrediteringsprocessen omfatte elemen- ter, som vil gøre det muligt at vurdere overensstemmelsesvurderings- organets evne (teknologisk viden og forståelse for de almindeligt angivne risikobeskyttelseskrav for varen, metoden eller tjenesteydel- sen, eller deres anvendelse) til at evaluere, om disse væsentlige krav overholdes.
Akkreditering. Leverandøren skal akkrediteres i overensstemmelse med det i Kontraktbilag 1 Kravspecifikation, afsnit 5.4 Kvalitetsudvikling og akkreditering, anførte og inden for den i dette bilag fastsatte frist. Akkreditering skal herefter opretholdes i hele kontraktens løbetid. Leverandøren skal dokumentere, at akkrediteringen har fundet sted og er vedligeholdt.
