Anden forsikring. 12.1 Forsikringen dækker ikke i det omfang sikrede er dækket af anden forsikring, garanti eller skadesløsholdelse. Er det i anden forsikring, garanti eller skadesløsholdelse anført, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring, garanti eller skadesløsholdelse er eller bliver tegnet andetsteds, gælder nærværende forsikring med samme forbehold. 12.2 Dækning under denne forsikring skal være subsidiær i forhold til enhver anden Netbankforsikring for Sikrede. Såfremt den anden Netbankforsikring er tegnet af Forsikringsselskabet, er den samlede totale forsikringssum til rådighed for krav rejst mod Sikrede den største forsikringssum angivet i én af de involverede forsikringer. 12.3 Sikrede erhvervskunde skal optræde på koncernens og de sikredes vegne med hensyn til at afgive og modtage meddelelse om rettigheder og pligter under nærværende forsikring. 12.4 Forsikringen og enhver af de rettigheder, der gælder i henhold hertil, kan ikke overdrages uden forsikringsselskabets skriftlige samtykke.
Appears in 5 contracts
Samples: Netbanksforsikring, Netbanksforsikring, Netbanksforsikring