Ansvar for skader eksempelklausuler
Ansvar for skader. Køber bærer det økonomiske ansvar for eventuel beskadigelse af bygninger, lednings-, vej- og stianlæg, herunder kantsten, der måtte ske i forbindelse med byggearbejderne, uanset om skaderne opstår på offentlig eller privat ejendom.
Ansvar for skader. Entreprenøren er ansvarlig for alle eventuelle skader på belægninger, kantsten, materiel m.m., der forårsages af Entreprenøren i forbindelse med udførelsen af ovenstående opgaver. Ved ska- der skal Entreprenøren straks indmelde disse skader til den respektive kommune og angive hvor- når og hvordan skaden vil blive udbedret. Hvis Entreprenøren ikke udbedrer skaden på behørig vis og indenfor den aftalte tidsfrist, kan kommunerne foranledige udbedringen på Entreprenørens regning.
Ansvar for skader. Bortforpagter er uden ansvar for skader af enhver art, der måtte opstå på personer eller ting, der befinder sig på eller i det af kontrakten omfattede areal og bygninger. Udgifter til udbedring af skader opstået ved hærværk el. lign. på det af kontrakten omfattede areal, bygninger, anlæg, hegn m.v. afholdes af forpagter. Udbedring af skader på klitarealer forårsaget af gæsters gravning, udlægning af fliser, opstilling af konstruktioner til hindring af sandskred m.v. foretages af bortforpagter for forpagters regning. Forpagter skal opretholde en ansvarsforsikring på mindst 9.000.000 kr., dog kun 3.500.000 kr. for tingskader.
Ansvar for skader. Ødelægges de bortlejede bygninger helt eller delvis ved brand, hærværk eller anden hændelse, er Naturstyrelsen Vendsyssel frit stillet med hensyn til, om man vil genopføre bygningen eller ej. Genopføres den, sker dette så hurtigt som forholdene tillader det, og forpagteren kan ikke fordre erstatning for afsavnet. Såfremt opførelse ikke finder sted, kan kontrakten ophæves fra begge sider med et passende kortere varsel, uden at der – udover refusion af forud erlagt lejeafgift – ydes erstatning for forholdets ophør før kontraktens udløb. Da Naturstyrelsen Vendsyssel er selvforsikrende, holdes det lejede ikke forsikret. Forpagteren er derfor henvist til selv at tegne evt. fornøden forsikring for inventar, eventuelle installationer samt driftstab m.v. Naturstyrelsen Vendsyssel er uden ansvar for skader af enhver art der måtte opstå på personer eller ting der befinder sig på eller i det/de af denne kontrakt omfattende areal og bygninger. Forpagteren skal til enhver tid sikre at gæster der opholder sig i eller ved kiosken er omfattet af en ansvarsforsikring. Reparationer efter hærværk begået i åbningstiden, hvor bygningen er under forpagterens opsyn betales af forpagter.
Ansvar for skader. Klageren har anerkendt, at han har lavet en skade på benzindækslet på bilen, da han under tankning gik ind i det åbne benzindæksel, hvorved det knækkede af. Han har an- ført, at den del af skaden kostede 995,79 kr. inklusive moms at udbedre. Han bestrider, at han har lavet en lakskade på højre bagskærm under benzindækslet. Selskabet har blandt andet anført, at der ikke var noteret skader ved udlejningens start, og at der - henset til skadens placering lige ved benzindækslet og den tidsmæssige sammenhæng - ikke er tale om to separate uheld, hvoraf den ene er indtruffet efter le- jeperiodens ophør. På lejebladet, der er underskrevet af udlejer/bilejer, da bilen blev afleveret, er skaderne beskrevet som "ødelagt tanklåg". Han har efterfølgende bekræftet, at det var dækslet, som var skadet, da han og klageren synede bilen. Selskabets taksator har oplyst, at det var svært at afgøre om der var en direkte sam- menhæng imellem den afrevne benzinklap og lakskaden på højre bagskærm. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at selskabet ikke har sandsynliggjort, at lakskaden på højre bagskærm er sket i klagerens lejeperiode. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at lakskaden ikke blev noteret på lejebladet, da bilen blev afleveret. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at selskabets taksator havde svært ved at afgøre, om der var en direkte sammenhæng imellem det afrevne benzin- dæksel og lakskaden på højre bagskærm. På den baggrund finder nævnet, at selskabet ikke har været berettiget til at rette krav mod klageren vedrørende lakskaden. Nævnet bemærker, at det ikke har tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte størrelsen af reparationsudgiften for skaden på benzindækslet. Som følge heraf Selskabet, Protector Forsikring Danmark, Filial af Protector Forsikring ASA, Norge, skal anerkende, at det ikke har været berettiget til at opkræve reparationsudgiften vedrøren- de lakskaden på højre bagskærm hos klageren. Klagegebyret tilbagebetales.
