Anvendelsesområde for forsvars- og sikkerhedsdirektivet. Der er tale om samme ordregiverbegreb, som efter udbudsdirektivet og for- syningsvirksomhedsdirektivet38 (se nærmere i kapitel 2 om ordregivere om- fattet af udbudsdirektivet samt ovenfor afsnit 2.1 for ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet). Forsvars- og sikkerhedsdirektivet finder anvendelse ved en række militære indkøb som våben, ammunition eller krigsmateriel. Direktivet finder imidler- tid også anvendelse på en lang række andre indkøb. Således angiver direkti- vets artikel 2 om anvendelsesområdet, at direktivet med forbehold for en række af traktatens bestemmelser (reglerne om fri bevægelighed og artikel 346 TEUF) finder anvendelse på kontrakter, der indgås på forsvars- og sik- kerhedsområdet, og som vedrører:
a. levering af militærudstyr,39 herunder dele, komponenter og/eller delmon- tager heraf
b. levering af følsomt udstyr, herunder dele, komponenter og/eller delmonta- ger heraf
c. udførelse af bygge- og anlægsarbejder, levering af varer og tjenesteydelser direkte knyttet til det i litra a og b anførte udstyr for alle elementer i dets livscyklus
d. bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser til specifikt militære formål eller følsomme bygge- og anlægsarbejder og følsomme tjenesteydelser. Militærudstyr, (som er det samme som militært materiel), er defineret i direk- tivets artikel 1, nr. 6, som udstyr specielt udformet eller tilpasset til militære formål og bestemt til brug som våben, ammunition eller krigsmateriel. Af forsvars- og sikkerhedsdirektivets præambelbetragtning 10 anføres, at der ved »militært materiel« navnlig forstås de produkttyper, som er opført på listen over våben, ammunition og krigsmateriel i Rådets afgørelse 255/58 af 15. april 1958.40 Samt at der ved militært materiel også forstås »... produkter, som
