CONDITIONS PRECEDENT eksempelklausuler

CONDITIONS PRECEDENT. The Danish State's conditions precedent. On the part of the Danish State, the Agree- ment and the subscription of the Notes are subject to the following conditions prec e- dent:

Related to CONDITIONS PRECEDENT

  • Dokumentation i tilfælde af en skade Lægeerklæring eller journalkopi fra behandlende læge på bestemmelsesstedet, hvor diagnose, behandling og udgifter fremgår.

  • Hvem er omfattet Stk. 1 Overenskomsten omfatter 1. lærere (lærere/overlærere), 2. børnehaveklasseledere, 3. (skole)konsulenter uden ledelsesbeføjelser og 4. skolepsykologer, som er ansat 1. i KL’s forhandlingsområde, 2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomster m.v. eller 3. på selvejende institutioner og private initiativtagere med hvilke Københavns Kom- mune har indgået driftsoverenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold. Stk. 2 Bemærkning: KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, jf. kap. 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkå- rene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt ovennævnte stillinger besættes i henhold til nærværende overenskomst eller på tjenestemandsvilkår, jf. dog de særlige regler for tjenestemænd ansat pr. 31. marts 1993 i folkeskolen, jf. lov nr. 382 af 20. maj 1992 ("den lukkede gruppe og mellemgruppen"), som æn- dret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Der henvises i øvrigt til folkeskolelovens §§ 28, 28a,29 og 30 med hensyn til personalets uddannelsesmæssige kvalifikationer m.v. De uddannelsesmæssige kvalifikationer for lærere m.fl. ved selvstændige kom- munale institutioner for voksne er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 om specialundervisning for voksne. Selvejende døgninstitutioner med intern skole, som er oprettet i henhold til lov om social service § 67, er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Ved instituttet for Blinde og Svagsynede i Københavns Kommune gælder overenskomsten kun for lærere. Hvis ikke andet udtrykkeligt er anført, omfatter stillingsbetegnelsen lærer: lære- re, overlærere, øvelsesskolelærere og småbørnslærere. [O.15]Personer, jf. stk.1, ansættes til varetagelse af: 1. undervisning i folkeskolen, jf. dog stk. 2, pkt. 7 2. undervisning ved døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service § 67 3. specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne 4. undervisning i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved en af de i nr. 1-3 nævnte institutioner 5. pædagogiske administrative opgaver i folkeskolen 6. andre opgaver i tilknytning til undervisningen Personer kan endvidere: 7. varetage undervisning i fritiden i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 6 samt andre opgaver i tilknytning til undervisningen 8. varetage undervisning i ungdomsskolen samt andre opgaver i tilknytning til under- visningsvirksomheden 9. inden for sit ansættelsesområde varetage ungdomsvejledning, erhvervsvejledning samt andre opgaver omfattet af Aftale om kombinationsbeskæftigelse 10. varetage andre arbejdsopgaver, som overenskomstens parter er enige om.[O.15] Stk. 3 Bemærkning: Undervisning for børn omfatter undervisning i henhold til lov om folkeskolen, herunder undervisning på selvstændige folkeskoler med specialundervisning for børn, observations- og heldagsskoler samt døgninstitutioner med intern skole. Overenskomsten omfatter ikke: 1. tjenestemænd og reglementsansatte 2. pensionerede tjenestemænd fra: a) staten, folkeskolen og folkekirken b) kommuner c) amter og regioner d) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder. 3. tjenestemænd, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge 4. ansatte, der får egenpension eller pension fra en pensionsordning, som en offentlig arbejdsgiver har betalt bidrag til. Bemærkning: Ad stk. 3, pkt. 1: Pkt. 1 hindrer ikke, at der i henhold til denne overenskomst med tilhørende protokollat kan ske ansættelse af personer med orlov fra en tjenestemandsstilling. Eventuel ansættelse sker tidsbegrænset, således at den ophører senest ved orlovsperiodens udløb. Ved udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse tager ansættelsesmyndigheden stilling til, om den ansatte skal fratræde eller ansættes varigt. Såfremt der er tale om en tjenestemand fra "den lukkede gruppe og mellemgruppen", vil en varig ansættelse i de i § 1, stk. 1 nævnte stillinger finde sted med bevarelse af denne status i henhold til lov nr. 382 af 20. maj 1992 om tjenestemænd i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Ad stk. 3, pkt. 2, 3 og 4: Såfremt der ansættes personer, der oppebærer helt el- ler delvist arbejdsgiverbetalt pension, rådighedsløn eller ventepenge, aftales an- sættelsesvilkårene mellem ansættelsesmyndigheden og Lærernes Centralorgani- sation. [O.15]Ansatte på delpension betragtes ikke som pensionerede i relation til ovenstående og er derfor omfattet af overenskomsten.[O.15] Stk. 1 Ansatte, som 1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og 2. er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 2 Stk. 2 Bemærkning: Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 1. december 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 16. febru- ar 2012. Ansatte, som er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. Kapitel 3 Bemærkning: Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 30. november 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 15. fe- bruar 2012. Stk. 3 Ansatte, som ansættes 1. med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer og 2. til mere end 1 måneds beskæftigelse, skal i forbindelse med ansættelsen vælge, om den pågældende vil være omfattet af over- enskomstens bestemmelser for månedslønnede, jf. Kap. 2, eller overenskomstens be- stemmelser for timelønnede, jf. Kap 3. Bemærkning: For timelønnede, som er ansat ved undervisning for børn, svarer ”under 8 ti- mer” til under 5 1/3 faktiske timer.

  • Hvilke genstande er dækket 17.3.1 Cykler, el-cykler og løse cykeldele, der udelukkende er købt og anvendes til privat brug, herunder cykler med en hjuldiameter på under 12 tommer, som tilhører gruppen af sikrede, jf. punkt 1.1.

  • Mangler og reklamation Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks, og senest 48 timer fra modtagelsestidspunktet, give inu:it a/s skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. inu:it a/s kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Forandringer eller indgreb i det købte uden inu:it a/s’ skriftlige samtykke fritager inu:it a/s for enhver forpligtelse. Såfremt inu:it a/s anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til inu:it a/s i original emballage. inu:it a/s forbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del. Såfremt inu:it a/s har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter service-forpligtelsen alene de solgte produkter. Inu:it a/s forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis inu:it a/s finder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil inu:it a/s foretage en evt. ombytning / kreditering. Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur.

  • Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Hvilke skader er dækket Her kan du læse, hvilke type skader forsikringen dækker. Det fremgår af din forsikringsaftale, hvilke dækninger, summer og selvrisiko- beløb, du har valgt for din forsikring.

  • Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen? Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter i udlandet til:

  • Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen. Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.