Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters...
Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler hvori indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområderne klimatilpasning og arealregulering sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsnings- orienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående fag- lige hovedområder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om sygdomme og sygdomsmekanismer med henblik på sygdomsfo- rebyggelse og forbedring af dyrevelfærden. Videnopbygningen omfatter bl.a. klarlæg- ning af årsagssammenhænge og samspillet mellem ernæring, management, genotype, produktionsprincipper og betydningen heraf for dyrenes immunologiske respons, reduceret sygdomsrisiko, sygdomshåndtering og -behandling samt dyrenes adfærd og velfærd. Vidensopbygning om sammenhængen mellem rådgivning og management i husdyr- besætninger– heriblandt nye koncepter for rådgivning i besætninger samt i udvikling af beslutningsstøttesystemer til optimering af produktivitet, dyrevelfærd, og smitte- beskyttelse i besætningerne. Vidensopbygning om landmændenes forståelse af og motivation for øget dyrevelfærd som led i deres management. Udvikling og optimering af rådgivning- og egenkontrolsystemer på dyrevelfærdsom- rådet samt beslutningsstøttesystemer til brug for producenten i forbindelse med for- bedring af management i besætningen. Videnopbygning om økologisk husdyrproduktion, herunder strategier for smittefore- byggelse, ressourceudnyttelse gennem optimeret fodring og påvirkning af gasemissi- oner heraf, forbedret dyrevelfærd og rationel drift med henblik på øget udbud af høj- kvalitetsprodukter. Samspil mellem genotype/race, adfærdsmæssige behov, sundhed og staldsystemer samt betydning af ernæring og foderstrategier for sygdomsresistens, dyrevelfærd og produktkvalitet. Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af strategier til fremme af en bæredygtig husdyrproduktion, – herunder forbedret dyrevelfærd, forbedret smittebeskyttelse og sundhed samt reduceret antibiotikaforbrug Vidensopbygning og bidrag til teknologi udvikling, for automatiske systemer til over- vågning af dyrs sundhed og velfærd og anvendelse af informationer herfra.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområdet hav og fjorde sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområdet søer og vandløb sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. I forhold til emissioner af drivhusgasser og luftforening opbygges der viden og kompetencer omkring følgende: • Rumlig og tidslig kortlægning af emissioner til brug for modellering af miljø- og sundhedsef- fekter af emissioner til luften, herunder løbende udvikling af SPREAD modellen. • Udvikling i emissionsfaktorer for nøglesektorer som for eksempel landbrug, industri og transport til brug for blandt andet fremskrivninger • Kortlægning og modellering af miljøteknologier og ressourceforvaltningssystemer indenfor affaldssektoren mhp bidraget til reduktion i emissioner af drivhusgasser • Kortlægning og modellering af arealanvendelse som input til emissionsopgørelser fra LU- LUCF • Videnopbygning vedrørende nye data til kortlægning og modellering af arealanvendelse med særligt fokus på højopløselige luftbårne data, såsom multispektrale satellitdata, flyfotos og laserscanninger. • Videnopbygning vedrørende anvendelse af detaljerede emissionsmodeller indenfor mobile kilder til brug for case-specifikke emissionsstudier relateret til forskning og rådgivning samt til forbedring af de nationale emissionsopgørelser. Klimaændringens effekter på sundhed i forhold til luftforurening, herunder stoffer der spredes via luften: • Videnopbygning om modeller vedrørende vekselvirkning mellem luftforurening og klimaæn- dringer • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentratio- ner og påvirkning af sundhed. • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spredning af POP, tungmetaller, patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svam- pesporer og pollen i forhold til human sundhed. • Videnopbygning om udvikling i kortlivede drivhusgasser (fx sod, ozon, lattergas, metan).
Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.: • Videnopbygning i relation til modeller om samspillet mellem luftforurening og klimaændringer • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forurening. • Videnopbygning i relation til vand-, kulstofs- og næringssaltkredsløbet i Arktis. • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på arktiske økosystemer og feedback mekanismer mellem klimaændringer og økosystemer. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering af ændringer i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ”Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”.