Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er ...
Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om optimale gødningsnormer til produktion af kvalitetsprodukter af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder under hensyntagen til økonomi og miljø. • Videnopbygning om optagelse, transport og tab af næringsstoffer fra rodzonen og dyrk- ningsfladen i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., samt tabsbegrænsende foranstalt- ninger for både økologisk og ikke-økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsaf- grøder under hensyntagen til helhedsbetragtninger om livscyklus og forsyningskæder. • Vidensopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af anvendelse eller dannelse af miljøskadelige stoffer i jordbrugsproduktionen. • Videnopbygning om balanceregnskaber for næringsstoffer, klimapåvirkning på bedriftsni- veau, forskellige bedriftstyper og produktionsgrene, herunder metoder og grundlag for fast- sættelse af de enkelte balanceposter. • Videnopbygning om vedligeholdelse af dyrkningsjordens frugtbarhed under økofunktionel intensiveret produktion • Udvikling af NLES-modellen. Inddragelse af viden om kvælstoftabet fra landbrugsdriften er en afgørende parameter i udviklingen af en udledningsbaseret kvælstofregulering. I dette arbejde ligger også udarbejdelse af konkrete værktøjer til at bestemme rodzoneudvasknin- gen på bedriftsniveau. Ved udvikling af NLES-modellen lægges der afgørende vægt på, at opgaven varetages af de kompetencer på Aarhus Universitet, der har viden og erfaring på området, dvs. at det lægges til grund, at både DCA og DCE inddrages i opgaveløsningen. • Videnopbygning om gødningsafgrøder og andre alternative gødninger til erstatning af ikke- økologisk husdyrgødning i økologisk produktion af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om fremtidens fosfor- og kaliumforsyning (kalium kun i økologi) i produktio- nen af frugt, grønsager og landbrugsafgrøder. • Videnopbygning om næringsstofudnyttelse, udbytte og kvalitet af nye effektive produktions- systemer (øget udnyttelse af areal).
Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområdet hav og fjorde sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.: • Videnopbygning i relation til modeller om samspillet mellem luftforurening og klimaændrin- ger • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forurening. • Videnopbygning i relation til vand- kulstofs- og næringssaltkredsløbet i Arktis. • Videnopbygning omkring klimaændringers indflydelse på feedback mekanismers påvirkning af arktiske økosystemer. Fokus på sammenhængen ml. luftforurening, klimagasser og andre klimaforcerende stoffer, herunder partikler. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering af ændringer i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ” Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, for- styrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på højere trofi- ske niveauer i Arktis • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til be- grænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområderne klimatilpasning og arealregulering sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsnings- orienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående fag- lige hovedområder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om sygdomme og sygdomsmekanismer med henblik på sygdomsfo- rebyggelse og forbedring af dyrevelfærden. Videnopbygningen omfatter bl.a. klarlæg- ning af årsagssammenhænge og samspillet mellem ernæring, management, genotype, produktionsprincipper og betydningen heraf for dyrenes immunologiske respons, reduceret sygdomsrisiko, sygdomshåndtering og -behandling samt dyrenes adfærd og velfærd. Vidensopbygning om sammenhængen mellem rådgivning og management i husdyr- besætninger– heriblandt nye koncepter for rådgivning i besætninger samt i udvikling af beslutningsstøttesystemer til optimering af produktivitet, dyrevelfærd, og smitte- beskyttelse i besætningerne. Vidensopbygning om landmændenes forståelse af og motivation for øget dyrevelfærd som led i deres management. Udvikling og optimering af rådgivning- og egenkontrolsystemer på dyrevelfærdsom- rådet samt beslutningsstøttesystemer til brug for producenten i forbindelse med for- bedring af management i besætningen. Videnopbygning om økologisk husdyrproduktion, herunder strategier for smittefore- byggelse, ressourceudnyttelse gennem optimeret fodring og påvirkning af gasemissi- oner heraf, forbedret dyrevelfærd og rationel drift med henblik på øget udbud af høj- kvalitetsprodukter. Samspil mellem genotype/race, adfærdsmæssige behov, sundhed og staldsystemer samt betydning af ernæring og foderstrategier for sygdomsresistens, dyrevelfærd og produktkvalitet. Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af strategier til fremme af en bæredygtig husdyrproduktion, – herunder forbedret dyrevelfærd, forbedret smittebeskyttelse og sundhed samt reduceret antibiotikaforbrug Vidensopbygning og bidrag til teknologi udvikling, for automatiske systemer til over- vågning af dyrs sundhed og velfærd og anvendelse af informationer herfra.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområdet arter og tør natur sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsningsorienteret forsk- ning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområ- der. Forskning og kompetenceopbygning fsva. fugle og pattedyr er primært dækket af vildtkontrakten.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområdet arter og tør natur sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen af MFVM inden for nedenstående faglige hoved- områder. Forskning og kompetenceopbygning fsva. jagtbare arter er dækket af vildtkontrakten.