Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområdet hav og fjorde sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler hvori indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområderne klimatilpasning og arealregulering sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsnings- orienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående fag- lige hovedområder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Forskningen på dette område omfatter bl.a.: • Videnopbygning i relation til modeller om samspillet mellem luftforurening og klimaændringer • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på den grænseoverskridende luft- forurening. • Videnopbygning i relation til vand-, kulstofs- og næringssaltkredsløbet i Arktis. • Videnopbygning om klimaændringers indflydelse på arktiske økosystemer og feedback mekanismer mellem klimaændringer og økosystemer. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på de arktiske terrestriske, ferske og marine habitater og økosystemer (der er et fagligt samspil med klimaeffektundersøgelser i ydelsesaftale for Vand og Natur) herunder påvirkningerne af biodiversitet og trofiske inter- aktioner. • Opbygning af mekanistiske, prædikative modeller til brug for modellering af ændringer i arktisk biodiversitet og de sandsynlige drivere Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på luftforureningsområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne beskrevet i ydelsesaftalen for ”Luft, emissioner og risikovurdering”. Aktiviteterne i relation til videnopbygningen på økosystemanalyseområdet er tæt koblet til flere af forskningsaktiviteterne nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø”.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Videnopbygning om sygdomme og sygdomsmekanismer med henblik på sygdomsfo- rebyggelse og forbedring af dyrevelfærden. Videnopbygningen omfatter bl.a. klarlæg- ning af årsagssammenhænge og samspillet mellem ernæring, management, genotype, produktionsprincipper og betydningen heraf for dyrenes immunologiske respons, reduceret sygdomsrisiko, sygdomshåndtering og -behandling samt dyrenes adfærd og velfærd. Vidensopbygning om sammenhængen mellem rådgivning og management i husdyr- besætninger– heriblandt nye koncepter for rådgivning i besætninger samt i udvikling af beslutningsstøttesystemer til optimering af produktivitet, dyrevelfærd, og smitte- beskyttelse i besætningerne. Vidensopbygning om landmændenes forståelse af og motivation for øget dyrevelfærd som led i deres management. Udvikling og optimering af rådgivning- og egenkontrolsystemer på dyrevelfærdsom- rådet samt beslutningsstøttesystemer til brug for producenten i forbindelse med for- bedring af management i besætningen. Videnopbygning om økologisk husdyrproduktion, herunder strategier for smittefore- byggelse, ressourceudnyttelse gennem optimeret fodring og påvirkning af gasemissi- oner heraf, forbedret dyrevelfærd og rationel drift med henblik på øget udbud af høj- kvalitetsprodukter. Samspil mellem genotype/race, adfærdsmæssige behov, sundhed og staldsystemer samt betydning af ernæring og foderstrategier for sygdomsresistens, dyrevelfærd og produktkvalitet. Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af strategier til fremme af en bæredygtig husdyrproduktion, – herunder forbedret dyrevelfærd, forbedret smittebeskyttelse og sundhed samt reduceret antibiotikaforbrug Vidensopbygning og bidrag til teknologi udvikling, for automatiske systemer til over- vågning af dyrs sundhed og velfærd og anvendelse af informationer herfra.
Forskning og generel kompetenceopbygning. Vidensopbygning om husdyrenes fysiologi, ernæring og mikrobiologiske processer i dyrene med fokus på foderkvalitet, produktivitet og forplantningsevne samt husdy- renes interaktion med det omgivende miljø. Effekt af ernæringskomponenter, fo- dermidler og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, dyrevelfærd og –sundhed, produktivitet samt ressourceeffektiv produktion og optimal produktkvalitet indgår ligeledes som grundlæggende forskningsaktiviteter. Betydningen af foderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer. Opbygning af viden om husdyrs mikroflora og immunsystemet i mavetarmkanalen og hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed overfor sygdomme. Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, herunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for næringsstoffer, og hvilke faktorer ved foderet, der kan være af afgørende betydning for, at dyrevel- færden og dyresundheden forbedres. Forskningen skal kunne bidrage til udmønt- ningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for praksis under sam- tidig sikring af ressourceeffektivitet (miljø, klima) og produktivitet. Forbedret ernæring/fodring med fokus på reduceret behov for anvendelse af antibio- tika gennem fokus på alternativer til antibiotika, herunder anvendelse af præ- og probiotika som en del af fodringen til produktionsdyr set i forhold til den gældende lovgivning indenfor såvel veterinære lægemidler som foderområdet. Viden om hvorledes hjælpestoffer, fx industrielle aminosyrer til at reducere udskillel- sen af kvælstof, enzymer til at forbedre udnyttelsen af bl.a. fosfor, biotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og probiotika mv. Udvikling af nye fodermidler/proteinkilder/biprodukter og deres betydning for pro- duktion, dyrenes sundhed, forplantningsevne, ressourceudnyttelse og miljø/klima. Opbygning af viden om insekter som foder.
Forskning og generel kompetenceopbygning. For indsatsområdet arter og tør natur sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsningsorienteret forsk- ning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområ- der. Forskning og kompetenceopbygning fsva. fugle og pattedyr er primært dækket af vildtkontrakten.
Forskning og generel kompetenceopbygning. DTU opretholder en betydelig forskning inden for alvorlige infektiøse husdyrsygdomme, der indgår i de veterinære beredskabsplaner, dvs. med fokus på vigtige aspekter vedr. diagnostik, overvågning og bekæmpelse af disse sygdomme. Da Danmark er fri for disse sygdomme, er det vigtigt, at der gennem forskning er kendskab til og erfaring i såvel kliniske som alle diagnostiske aspekter vedrørende disse agenser. Det opnås ved at studere både agens og agens/værtsmekanismer gennem virulens og patogenesestudier. Fødevarestyrelsen fastlægger årligt i arbejdsprogrammet hvilke forskningsområder, der medfinansieres af rammebevillingen til opretholdelse og styrkelse af DTU´s kompetence inden for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. DTU VET udvikler desuden bekæmpelsesstrategier gennem udvikling af vacciner og andre alternativer, da flere sygdomme ikke kan bekæmpes med antibiotika. Det er en vigtig forudsætning for den beredskabsnære forskning, at DTU råder over en indesluttet forsøgsfacilitet for store husdyr samt udvikler simuleringskapaciteten til vurdering af bekæmpelsesstrategier, bekæmpelsesmetoder og beredskabet i den danske husdyrpopulation. DTU VET fastholder og udvikler samarbejde med andre statslige veterinærdiagnostiske laboratorier i EU, hvor der foregår forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de lovomfattede sygdomme. I arbejdsprogrammet foreslås inden for hvilke områder hvor der med fordel kan iværksættes samarbejdsprojekter.