Definition af nærtstående. Som det fremgår af foregående figur, er nærtstående omfattet af både de selskabsretlige- og skatteretlige regler om kapitalejerlån. Fortolkningen af nærtstående som begreb er dog ikke ensrettet, hvilket er med til skabe yderligere kompleksitet i vurderingen af, om lovlige lån kan ydes uden skattemæssige konsekvenser. Ses der på fortolkningen af nærtstående i forhold til det selskabsretlige område, så finder SL § 210 anvendelse for personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af SL § 210, 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær. Tilsvarende i skatteretligt henseende defineres nærtstående, som den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold i LL § 2. Disse to fortolkninger af begrebet virker som udgangspunkt ens. Selskabsloven differentierer sig dog ved en mere vidtgående fortolkning, idet det nævnes, at nærtstående også kan være personer der på anden måde står den pågældende særlig nær. Denne ordlyd må således anses for at være åben for fortolkning, hvilket betyder, at personkredsen af nærtstående er mere vidtgående selskabsretligt. Søskende nævnes ikke i de to fortolkninger, men vurderes at være omfattet af den selskabsretlige fortolkning for personer, der på anden måde står den pågældende særlig nær. Søskende vil derfor godt kunne modtage et lovligt kapitalejerlån efter SL § 210 uden at blive beskattet af LL § 16 E, da disse ikke opfattes som nærtstående efter den skatteretlige fortolkning af personkredsen. Den skatteretlige fortolkning, må dog siges at have en videregående betydning, eftersom nærtstående kan påvirke, hvornår der er tale om bestemmende indflydelse over et selskab. Dette kommer til udtryk ved LL § 2, stk. 2, pkt. 3, hvor der mellem kapitalejere kan være aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet, mere herom se afsnit 5.3.1.3. Ud fra dette afsnit fremgår det, at der ikke er en ensartet tilgang til begrebet ‘nærtstående’ på trods af den entydige ordlyd. Begrebets fortolkning er afgrænset skatteretligt i forhold til den selskabsretlige mere åbne fortolkning. Den manglende ensretning mellem retsområderne er af den betydning, at kredsen for, hvem der kan modtage et kapitalejerlån efter SL § 210, er mere vidtgående, end den personkreds, som vil blive beskattet efter LL...
