Gældseftergivelse eksempelklausuler

Gældseftergivelse. På trods af der skattemæssigt ikke eksisterer et lån, består lånet dog civilretligt, hvorfor der således kræves tilbagebetaling heraf efter de selskabsretlige bestemmelser. Vurderes det, at låntager ikke er i stand til at tilbagebetale lånet vil dette regnskabsretligt skulle nedskrives, men uanset nedskrivningen, eksisterer der et lån i selskabsretlig forstand, som skal indfries til lånets pålydende værdi. Selskabsretligt vil lånet derfor ikke kunne ophøre med at eksistere, og udegår tilbagebetaling således indtræder låntagers erstatningsansvar i henhold til SL § 215, stk. 2, som beskrevet i kapitel to. Imødekommer låntager imidlertid ikke tilbagebetalingskravet kan dette have en beskatningseffekt, såfremt lånet eftergives. For lån ydet efter indførelsen af LL § 16 E er det ikke relevant at se på skattemæssige konsekvenser, idet hævningen er beskattet på udbetalingstidspunktet. Er der imidlertid tale om lån, der ikke omfattes af LL § 16 E, for eksempel, hvor lån er ydet til ledelsesmedlemmer, beskattes låntager af hele det eftergivne beløb ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion efter kursgevinstloven § 21, stk. 2. I henhold til KGL § 21, stk. 2 kan der dog ikke ske beskatning af eftergivelse, såfremt det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. Bestemmelsen blev indført i sammenhæng med LL § 16 E og har til formål at sikre, at en insolvent debitor ikke kan opnå en skattefri gevinst på gæld. Dette følger af de almindelige betingelser, hvormed en kapitalejer er skattefri af gældseftergivelsen og samtidig opnår et fradragsberettiget tab på aktier, såfremt selskabet går konkurs103. De tidligere regler begunstigede dermed kapitalejere, som ikke tilbagebetalte lånet.

Related to Gældseftergivelse

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Deltidsbeskæftigelse Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

  • Anmeldelse Enhver skade skal anmeldes til os hurtigst muligt. Du kan anmelde skaden på vores hjemmeside eller ringe til os.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Ansvarsfraskrivelse Ejendommen sælges uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav såvel i relation til den nuværende som fremtidige anvendelse. Køber indhenter alle nødvendige tilladelser til den påtænkte anvendelse af ejendommen. Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommen, herunder men ikke begrænset til bygningens beskaffenhed i øvrigt. Køber kan således ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælger som følge af konstatering af mangler af en hvilken som helst art ved nogen del af ejendommen, det være sig i form af ophævelse af handlen, krav om forholdsmæssigt afslag, krav om erstatning eller andet. Ansvarsfraskrivelsen omfatter både allerede kendte forhold og senere konstaterede forhold ved ejendommen, samt faktiske såvel som retlige mangler, f.eks. en begrænsning i ejendommens anvendelsesmuligheder. Sælger fralægger sig ethvert ansvar som følge af en af sælger ukendt eventuel forurening af ejendommen i forbindelse med såvel sælgers som tidligere ejeres anvendelse af ejendommen. Køber accepterer, at der hverken nu eller senere, kan gøres krav gældende mod sælger i anledning af en mulig forurening, eller pga. unormale jordbundsforhold, det være sig i form af erstatning eller i form af afslag i købesummen, ligesom handlen heller ikke vil kunne hæves som følge heraf. Som følge af sælgers fuldstændige ansvarsfraskrivelse opfordres køber til inden afgivelse af tilbud at gennemgå ejendommen med en sagkyndig samt en juridisk rådgiver, med henblik på konstatering af ejendommens stand/konstatering af eventuelle fejl og mangler. Køber er indforstået med at der i købsprisen er taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelse, hvorfor køber, udover købsprisen for ejendommen må påregne, at skulle afholde alle udgifter til forbedring og/eller nedrivning af dele eller hele ejendommen og genopførelse af nyt.

  • Regnskab (31.1) Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af eventuel administrator og hele bestyrelsen. Regnskabsåret er kalenderåret, dog løber første regnskabsår fra stiftelsen til 31. december 2004.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Ophævelse Hvis der sker væsentlig misligholdelse fra en af Parternes side, er den anden Part berettiget til at ophæve kontrakten. Følgende ikke udtømmende liste betragtes som væsentlig misligholdelse: - Manglende rettidig betaling af afgiften - Overtrædelse af bestemmelser i dyreværnsloven - Overtrædelse af bestemmelserne i arbejdsklausulen, jf. § 7. - Hvis kontraktens udøvelse ikke er i overensstemmelse med de til enhver tid relevante danske lovkrav eller med af Bortforpagter vedtagne retningslinjer, som enten er en del af kontrakten, eller som udleveres i kontraktperioden, herunder fx bestemmelser om Naturstyrelsens arbejdsklausul og miljøkrav til maskiner. - Forpagters konkurs, såfremt konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Bortforpagter inden 10 arbejdsdage tilkendegiver, at boet indtræder i nærværende kontrakt. - Hvis Forpagter i øvrigt misligholder sine forpligtelser væsentligt. Foreligger der væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt fra Forpagters side, eller overtrædes kontrakten gentagne gange, uden at der isoleret set foreligger væsentlig misligholdelse, kan Bortforpagter ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning, når Forpagter har fået et skriftligt påkrav om at bringe misligholdelsen til ophør inden en af Bortforpagter skriftligt fastsat passende kort frist, og denne frist ikke er overholdt.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på