Delvis indbetaling af selskabskapitalen eksempelklausuler

Delvis indbetaling af selskabskapitalen. En undtagelse, som ikke fremgår af selskabslovens generelle undtagelser til SL § 210, er reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen. Det fremgår af SL § 33, stk. 1, at der som minimum skal være indbetalt 25 % af selskabskapitalen, dog med den undtagelse, at det indbetalte beløb mindst skal være 50.000 kr. Det fremgår desuden af SL § 33, stk. 2, at det er det centrale ledelsesorgan, der kan kræve tilgodehavendet indbetalt på anfordring. Selskabet får ved en delvis indbetaling et tilgodehavende på kapitalejerne, hvilket umiddelbart kan sidestilles med behandlingen af kapitalejerlån. Dette er dog ikke gældende, hvilket begrundes ved, at selskabskapitalen er beskyttet mod kreditor og at kreditors stilling dermed ikke er forværret. Delvis indbetaling af selskabskapitalen betragtes derfor ikke som et kapitalejerlån efter SL § 210. I dette tilfælde vil der være tale om et lex specialis princip, hvormed en speciel regel går forud for en generel regel.61 Hvor delvis indbetaling af selskabskapitalen umiddelbart kan anses for omfattet af den generelle regel i SL § 210, er det dog den specielle regel i relation hertil i SL § 33, stk. 1, som er gældende efter dette princip.

Delvis indbetaling af selskabskapitalen. Som nævnt under kapitel 2, fremgår det af SL § 33, at selskaber under visse betingelser kan stiftes uden selskabskapitalen er fuldt indbetalt. Det mellemværende, der opstår mellem selskabet og kapitalejeren, anses ikke for at være omfattet af LL § 16 E. Det bekræftede skatteministeren under lovbehandlingen. Skatteministeren udtalte således, at det lån som opstod som led i aktionærens erhvervelse af aktier i selskabet, skulle sidestilles med tilfælde hvor aktionæren køber aktiver fra selskabet. Skatteministeren mente derfor, at lånet vil være ydet som et led i en forretningsmæssig disposition. På baggrund heraf vil udstedelse af aktier, selvom aktiekapitalen kun delvist er indbetalt, ikke være omfattet af reglerne om beskatning af aktionærlån, så længe aktieudstedelsen skete på sædvanlige vilkår.88 Det interessante ved skatteministerens svar er imidlertid, at det kan tolkes således, at lån som er opstået ved en kapitalejers køb af et enkelt aktiv fra selskabet, kan anses for ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, hvilket er i modsætning til Skatterådets bindende svar i SKM2013.113SR.