Common use of Det lokale økonomiske råderum Clause in Contracts

Det lokale økonomiske råderum. Den lokale løndannelse sker i dag inden for rammerne af kommunernes økonomi. De centrale parter har ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge de enkelte kommuner kan anvende til lokal løn. Det er ikke centralt aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal løn. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal løn, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, kommunerne har anvendt til lokal løn. Nye penge til lokal løn må findes på budgettet, fx gennem prioriterede bevillinger, be- sparelser eller effektiviseringer. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange penge, der er til rådighed til lokal løndannelse, påvirkes af en række for- hold. Der kan ske ændringer i centrale overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler i kommunen og på arbejdspladsen, der kan bevirke, at der lø- bende bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannelse. Fx kan der ved overenskomstforhandlingerne centralt være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående for- hold kan sammen med de allerede aftalte midler til lokal løn i kommunen anvendes som pejlemærke for, hvad der kan forhandles om ved lokallønsforhandlingerne. Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode lokale forhandlingsproces. De ændringer, som kan øge eller mindske råderummet til forhandling af lokal løn, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper:

Det lokale økonomiske råderum. Den lokale løndannelse sker i dag inden for rammerne af kommunernes regionernes økonomi. De centrale parter Overenskomstparterne har ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge de enkelte kommuner midler regionerne kan anvende til lokal lønløndannelse. Det er ikke centralt aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal lønløndannelse. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal lønløndannelse, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, kommunerne regionerne har anvendt til lokal lønløndannelse. Nye penge midler til lokal løn løndannelse må findes på budgettet, fx f.eks. gennem prioriterede bevillinger, be- sparelser besparelser eller effektiviseringer. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange pengemidler, der er til rådighed til lokal løndannelse, påvirkes af en række for- holdforhold. Der kan ske ændringer i centrale overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler i kommunen regionen og på arbejdspladsen, der kan bevirke, at der lø- bende løbende bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannelse. Fx F.eks. kan der ved overenskomstforhandlingerne centralt være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående for- hold forhold kan sammen med de allerede aftalte midler til lokal løn løndannelse i kommunen regionen anvendes som pejlemærke for, hvad der kan forhandles om ved lokallønsforhandlingerneforhandlingerne om lokal løndannelse. Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode lokale forhandlingsproces. De ændringer, som kan øge eller mindske råderummet til forhandling af det lokale økonomiske råderum ved forhandlingerne om lokal lønløndannelse, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper:

Det lokale økonomiske råderum. Den lokale løndannelse sker i dag inden for rammerne af kommunernes regionernes økonomi. De centrale parter Overenskomstparterne har ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge de enkelte kommuner midler regionerne kan anvende til lokal lønløndannelse. Det er ikke centralt aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal lønløndannelse. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal lønløndannelse, som kommer fra startkapitalen ved overgangen over- gangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, kommunerne regionerne har anvendt til lokal lønløndannelse. Nye penge midler til lokal løn løndannelse må findes på budgettet, fx f.eks. gennem prioriterede bevillinger, be- sparelser besparelser eller effektiviseringer. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange pengemidler, der er til rådighed til lokal løndannelse, påvirkes af en række for- hold. Der kan ske ændringer i centrale overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler i kommunen regionen og på arbejdspladsen, der kan bevirke, at der lø- bende løbende bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannelse. Fx F.eks. kan der ved overenskomstforhandlingerne over- enskomstforhandlingerne centralt være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler løn- aftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående for- hold forhold kan sammen med de allerede aftalte midler til lokal løn løndannelse i kommunen regionen anvendes som pejlemærke for, hvad der kan forhandles om ved lokallønsforhandlingerneforhandlingerne om lokal løndannelse. Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode lokale forhandlingsproces. De ændringer, som kan øge eller mindske råderummet til forhandling af det lokale økonomiske råderum ved forhand- lingerne om lokal lønløndannelse, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper:

Det lokale økonomiske råderum. Den lokale løndannelse sker i dag inden for rammerne af kommunernes økonomi. De centrale parter har ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge de enkelte kommuner kan anvende til lokal løn. Det er ikke centralt aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal løn. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal løn, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, kommunerne har anvendt til lokal løn. Nye penge til lokal løn må findes på budgettet, fx gennem prioriterede bevillinger, be- sparelser besparelser eller effektiviseringer. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange penge, der er til rådighed til lokal løndannelse, påvirkes af en række for- holdforhold. Der kan ske ændringer i centrale overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler i kommunen og på arbejdspladsen, der kan bevirke, at der lø- bende løbende bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannelse. Fx kan der ved overenskomstforhandlingerne centralt være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående for- hold forhold kan sammen med de allerede aftalte midler til lokal løn i kommunen anvendes som pejlemærke for, hvad der kan forhandles om ved lokallønsforhandlingerne. Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode lokale forhandlingsproces. De ændringer, som kan øge eller mindske råderummet til forhandling af lokal løn, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper:

Det lokale økonomiske råderum. Den lokale løndannelse sker i dag inden for rammerne af kommunernes økonomi. De centrale parter har ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge de enkelte kommuner kan anvende til lokal løn. Det er ikke centralt aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal løn. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal løn, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, kommunerne har anvendt til lokal løn. Nye penge til lokal løn må findes på budgettet, fx gennem prioriterede bevillinger, be- sparelser eller effektiviseringer. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange penge, der er til rådighed til lokal løndannelse, påvirkes af en række for- hold. Der kan ske ændringer i centrale overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler i kommunen og på arbejdspladsen, der kan bevirke, at der lø- bende løben- de bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannelse. Fx kan der ved overenskomstforhandlingerne over- enskomstforhandlingerne centralt være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler løn- aftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående for- hold forhold kan sammen med de allerede aftalte midler til lokal løn i kommunen anvendes som pejlemærke pej- lemærke for, hvad der kan forhandles om ved lokallønsforhandlingerne. Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode lokale forhandlingsproces. De ændringer, som kan øge eller mindske råderummet til forhandling af lokal løn, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper: