Elektronisk kommunikation Samtlige meddelelser fra os vedrørende Aftalen sendes til din emailadresse og/eller via SMS til dit mobiltelefonnummer. OiSTER udsender information, som omfatter bl.a. ordrebekræftelser, servicemeddelelser, betalingspåmindelser, rykkerbreve, inkassovarsling, meddelelser vedrørende Aftalen, herunder varsling om ændringer af abonnementsvilkår og priser, via email til den emailadresse, som du har oplyst og/eller via SMS til det mobiltelefonnummer, som du har oplyst. Du modtager således ikke meddelelserne som almindelig post. OiSTER kan dog frit vælge at fremsende meddelelser til dig som almindeligt brev. Ved ændring af din emailadresse og/eller mobiltelefonnummer er du forpligtet til straks at opdatere oplysningerne på din personlige side på XxXXXX.xx eller ved at kontakte Kundeservice, da det ellers er misligholdelse af Aftalen. Meddelelser mv., som du modtager fra OiSTER pr. email og/eller SMS på den aftalte emailadresse og/eller mobiltelefonnummer, har samme juridiske retsvirkning mht. bl.a. betalings-, accept- og klagefrister, som hvis de var modtaget med almindelig post. Det betyder, at du skal åbne og kontrollere det, der sendes til dig elektronisk, på samme måde som almindelig post. Hvis fremsendelse af meddelelser ikke kan ske til den aftalte emailadresse, er OiSTER berettiget til at opkræve et gebyr ved genfremsendelse af meddelelsen pr. almindeligt brev til dig.
Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.
Udstyr 6.1 Alle kabler frem til den monterede fiberboks, alt udstyr installeret eller udleveret af fibernetselskabet og fiberboksen tilhører fibernetselskabet, medmin- dre andet er aftalt mellem parterne. Abonnenten har ingen ret til at sælge, udleje pantsætte, eller på anden måde disponere over hverken kabler, fiber- boks eller andet udstyr leveret af fibernetselskabet. 6.2 Abonnenten er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader forvoldt på fibernetselskabets udstyr og installationer på installationsadressen, ligesom abonnenten bærer risikoen for tyveri, bortkomst, hændelige skader og lynnedslag. Abonnenten må ikke foretage ændringer eller nogen form for indgreb i udstyr etableret eller udleveret af fibernetselskabet, ligesom der ikke må flyttes på kabler eller fastmonteret udstyr. 6.3 Eventuelt defekt udstyr returneres til fibernetselska- bet, der inden for rimelig tid vil erstatte det defekte udstyr med andet tilsvarende funktionsdygtigt udstyr. Fibernetselskabet er ikke forpligtet til at levere nyt udstyr til abonnenten. 6.4 Alle kabler, udstyr og andre installationer internt i abonnentens ejendom, som abonnenten tilslutter til fiberboksen, og som ikke er udleveret af fiber- netselskabet, er abonnentens eget ansvar og risiko og fibernetselskabet uvedkommende. Abonnenten skal sikre sig, at sådant udstyr er beregnet til at kunne tilsluttes fibernettet, og at dette anvendes i overensstemmelse med sit formål. 6.5 Hvis udstyr eller interne netværk, der tilsluttes fiber- nettet, giver anledning til forstyrrelser af fibernet- tet eller de tjenester, der leveres på fibernettet, er abonnenten forpligtet til straks efter påkrav herom fra fibernetselskabet at frakoble sådant udstyr og/ eller interne netværk, samt iværksætte nødvendige modforanstaltninger mod de opståede forstyrrelser. 6.6 Undlader abonnenten at efterkomme et påkrav fra fibernetselskabet som omtalt i punkt 6.5, anses dette for væsentlig misligholdelse, der berettiger fibernetselskabet til at lukke for de tjenester, som fibernetselskabet leverer til abonnenten. 6.7 Abonnenten skal sikre, at den nødvendige elfor- syning er til stede til at sikre brugen og driften af det af fibernetselskabet installerede udstyr, her- under fiberboksen. Udgifter forbundet hermed påhviler abonnenten.
Meddelelser Meddelelser til Indehavere anses for at være gyldigt givet, hvis de er offentliggjort i et førende en- gelsksproget dagblad med almindelig udbredelse i Europa, eller, hvis Kapitalbeviserne er noteret på den irske fondsbørs’ kursliste (Official List of the Irish Stock Exchange) og optaget til handel på den irske fondsbørs’ Global Exchange Market (så længe Kapitalbeviserne er noteret på den irske fonds- børs’ kursliste, og den irske fondsbørs’ regler tillader det), såfremt de offentliggøres på den irske fondsbørs’ hjemmeside (xxx.xxx.xx). Udsteder skal endvidere sikre, at meddelelser behørigt offentliggøres på en måde, der er i overens- stemmelse med regler udstedt af enhver fondsbørs eller anden relevant myndighed, hvor Kapitalbe- viserne til enhver tid måtte være noteret, eller af hvem de er optaget til handel. Alle således givne meddelelser anses for at være gyldigt givet på datoen for den første offentliggø- relse (eller, hvis det kræves, at meddelelsen offentliggøres i mere end ét dagblad, på den første dato, hvor offentliggørelsen skal være sket i alle krævede dagblade). Kuponindehavere vil i alle henseen- der anses for at have fået meddelelse om indholdet af enhver meddelelse givet til Indehaverne i overensstemmelse med denne Betingelse. Mens Kapitalbeviserne repræsenteres af et eller flere globale Kapitalbevis(er), og det eller de globale Kapitalbeviser i deres helhed besiddes på vegne af et eller flere relevante clearingsystem(er), vil det i vilkårene for det eller de globale Kapitalbeviser være angivet, hvorledes meddelelser til Indehavere skal gives, som beskrevet i “Oversigt over Kapitalbevisernes Form” i prospektet vedrørende Kapi- talbeviserne af 24. marts 2017.
Udbudsbetingelser Udbuddet foretages som udbud med forhandling i henhold til direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 (forsyningsvirksomhedsdirektivet), som implementeret ved BEK. Nr. 1624 af 15. december 2015. Trafikselskabet Movia - herefter benævnt Movia - udbyder i A20 – Udbud af almindelig rutekørsel ca. 114.858 køreplantimer pr. år og 35 driftsbusser. Kørslen er fordelt på udbuddets 4 udbudsenheder (delaftaler), jf. afsnit 2. Udbudsmaterialet består af følgende: • Udbudsbekendtgørelsen • Udbudsbetingelserne inkl. Kontraktbestemmelserne (dette dokument) • Tidsplan for udbudsprocessen • Bilag a: Under- og delkriterier • Bilag b: Vognplaner – HASTUS-filer og tekstfiler • Bilag c: Afregningsark • Bilag d: Miljøsynsmanual – del 1 og 2 • Bilag e: Kortlægningsmanual • Bilag f: Håndbog for drift af rejsekort • Bilag g: Movia Real-time System - Krav til busudstyr • Bilag h: Infotainment – webservice og anvendelse • Bilag i: Specifikation for grafisk opsætning på infotainmentskærme • Bilag j 1: Specifikation for timing på infotainmentskærme – Dobbeltskærme • Bilag j 2: Specifikation for timing på infotainmentskærme – Dobbeltskærme og digital linjefrise • Bilag k: Oversigt over medarbejdere (fordelt på udbudsenheder) • Bilag l: Kort over ladestationer - udgået da det ikke er muligt at byde med opladning af elbusser i byrummet i A20. • Bilag m: Specifikation for præinstallation af rejsekort i busser • Bilag n: Anfordringsgaranti • Bilag o: Definition af renoveret bus • Bilag p: Oversigt over udbudsenheder • Bilag q: Chaufførens servicehåndbog • Bilag r: Passagertællesystem – Data Transfer Specification • • Bilag 1: Fælles Europæisk Udbudsdokument (ESPD) • Bilag 2: Erklæring om fælles befuldmægtiget • Bilag 3: Støtteerklæring for teknisk formåen • Bilag 4: Støtteerklæring for økonomisk formåen • Bilag 5: Tilbudsblanket • Bilag 6: Liste over busmateriel • Bilag 7: Liste over ladestationer – udgået det det ikke er muligt at byde med opladning af elbusser i byrummet. • Bilag 8: Driftsredegørelse • Bilag 9: Forbehold og bemærkninger • Bilag 10: Oversigt over vognløb og opladning (Tilbudsgiver uploader eget skema – skema indgår derfor IKKE i udbudsmaterialet) • Bilag 11: Oversigt over State of Charge (Tilbudsgiver uploader eget skema – skema indgår derfor IKKE i udbudsmaterialet) • Bilag 12: Uddybning af kvalitet af drift • Bilag 13: Tomkørsel • Læsevejledning til afregningsarket • Læsevejledning til vognplaner
Bistand til den dataansvarlige 1. Databehandleren bistår, under hensyntagen til behandlingens karakter, så vidt muligt den dataansvarlige ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvelsen af de registreredes rettigheder som fastlagt i databeskyttelsesforordningens kapitel III. Dette indebærer, at databehandleren så vidt muligt skal bistå den dataansvarlige i forbindelse med, at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af: a. oplysningspligten ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede b. oplysningspligten, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede c. indsigtsretten d. retten til berigtigelse e. retten til sletning (”retten til at blive glemt”) f. retten til begrænsning af behandling g. underretningspligten i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling h. retten til dataportabilitet i. retten til indsigelse j. retten til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering 2. I tillæg til databehandlerens forpligtelse til at bistå den dataansvarlige i henhold til Bestemmelse 6.3., bistår databehandleren endvidere, under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for databehandleren, den dataansvarlige med: a. den dataansvarliges forpligtelse til uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at denne er blevet bekendt med det, at anmelde brud på persondatasikkerheden til den kompetente tilsynsmyndighed, Datatilsynet, medmindre at det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder b. den dataansvarliges forpligtelse til uden unødig forsinkelse at underrette den registrerede om brud på persondatasikkerheden, når bruddet sandsynligvis vil medføre en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder c. den dataansvarliges forpligtelse til forud for behandlingen at foretage en analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger (en konsekvensanalyse) d. den dataansvarliges forpligtelse til at høre den kompetente tilsynsmyndighed, Datatilsynet, inden behandling, såfremt en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse viser, at behandlingen vil føre til høj risiko i mangel af foranstaltninger truffet af den dataansvarlige for at begrænse risikoen. 3. Parterne skal i bilag C angive de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger, hvormed databehandleren skal bistå den dataansvarlige samt i hvilket omfang og udstrækning. Det gælder for de forpligtelser, der følger af Bestemmelse 9.1. og 9.2.
Databeskyttelse I forhold til databeskyttelseslovgivningen er den dataansvarlige Landal Formidling ApS CVR nr. 28842392 (eller undtagelsesvis et andet Landal selskab, som angivet på din faktura) Gl. Xxxxxx 00, 0000 Xxxxx. Enhver henvendelse vedrørende databeskyttelse skal ske skriftligt til følgende e-mailadresse: xxxx@xxxxxx.xx 21.1 Landal Formidling behandler de persondata, du har afgivet i forbindelse med din booking (navn, adresse, telefonnr., email adresse),, fordi det er nødvendigt for at kunne gennemføre din booking, og dermed opfylde lejeaftalen samt for at overholde retlige forpligtelser, som påhviler Landal Formidling. 21.2 Landal Formidling behandler de persondata, du afgiver i forbindelse med din booking, også fordi vi gerne vil tage kontakt til dig med gode tilbud, med mindre du i forbindelse med bookingen framelder dette. Denne behandling af dine persondata bliver foretaget på basis af vores interesse i at opretholde kontakt med dig, i håb om, at du booker en feriebolig igennem os i fremtiden. Du kan derfor forvente, at vi kontakter dig løbende med tilbud. Du har ret til at anmode Landal Formidling om at indstille udsendelse af markedsføringsmateriale til dig ved henvendelse til xxxx@xxxxxx.xx eller ved at framelde direkte i vores nyhedsmails. 21.3 Landal Formidling bruger nogle persondata til statistiske formål og for at optimere service til dig. Disse behandlinger er foretaget på basis af Landal Formidlings interesse i at målrette markedsføring og yde den bedst mulige service. Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine persondata til disse formål. 21.4 Landal Formidling videregiver, i et nødvendigt omfang, relevante personoplysninger til andre selskaber i Landal koncernen, samarbejdspartnere som for eksempel kreditkortfirmaer og forsikringsselskaber samt offentlige myndigheder med henblik på at kunne gennemføre udlejning, opkræve korrekt og sikker betaling eller i den udstrækning det er nødvendigt i henhold til gældende lovgivning. 21.5 Landal Formidling overfører kun persondata til lande uden for EU/EØS, hvor vi har sikret passende garantier for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, enten fordi Kommissionen har truffet en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i det pågældende land, eller via det såkaldte ”Privacy Shield” program eller standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen. Du kan få nærmere information herom ved henvendelse til xxxx@xxxxxx.xx. 21.6 Landal Formidling opbevarer kun dine persondata i den periode det er nødvendigt i henhold til de relevante formål eller i henhold til gældende lovgivning. Du har ret til at blive oplyst om og få kopi af de data, Landal Formidling har registreret, til at få sådanne data ændret, hvis de er urigtige, til at få dem slettet, hvis de ikke længere er nødvendige for at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis behandlingen er ulovlig, samt til at anmode Landal Formidling om at begrænse behandling af dine persondata. Du kan skrive til os på xxxx@xxxxxx.xx. 21.7 Du har ret til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden.
Meddelelse Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.
Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.