Databeskyttelse I forhold til databeskyttelseslovgivningen er den dataansvarlige Landal Formidling ApS CVR nr. 28842392 (eller undtagelsesvis et andet Landal selskab, som angivet på din faktura) Gl. Xxxxxx 00, 0000 Xxxxx. Enhver henvendelse vedrørende databeskyttelse skal ske skriftligt til følgende e-mailadresse: xxxx@xxxxxx.xx 21.1 Landal Formidling behandler de persondata, du har afgivet i forbindelse med din booking (navn, adresse, telefonnr., email adresse),, fordi det er nødvendigt for at kunne gennemføre din booking, og dermed opfylde lejeaftalen samt for at overholde retlige forpligtelser, som påhviler Landal Formidling. 21.2 Landal Formidling behandler de persondata, du afgiver i forbindelse med din booking, også fordi vi gerne vil tage kontakt til dig med gode tilbud, med mindre du i forbindelse med bookingen framelder dette. Denne behandling af dine persondata bliver foretaget på basis af vores interesse i at opretholde kontakt med dig, i håb om, at du booker en feriebolig igennem os i fremtiden. Du kan derfor forvente, at vi kontakter dig løbende med tilbud. Du har ret til at anmode Landal Formidling om at indstille udsendelse af markedsføringsmateriale til dig ved henvendelse til xxxx@xxxxxx.xx eller ved at framelde direkte i vores nyhedsmails. 21.3 Landal Formidling bruger nogle persondata til statistiske formål og for at optimere service til dig. Disse behandlinger er foretaget på basis af Landal Formidlings interesse i at målrette markedsføring og yde den bedst mulige service. Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine persondata til disse formål. 21.4 Landal Formidling videregiver, i et nødvendigt omfang, relevante personoplysninger til andre selskaber i Landal koncernen, samarbejdspartnere som for eksempel kreditkortfirmaer og forsikringsselskaber samt offentlige myndigheder med henblik på at kunne gennemføre udlejning, opkræve korrekt og sikker betaling eller i den udstrækning det er nødvendigt i henhold til gældende lovgivning. 21.5 Landal Formidling overfører kun persondata til lande uden for EU/EØS, hvor vi har sikret passende garantier for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, enten fordi Kommissionen har truffet en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i det pågældende land, eller via det såkaldte ”Privacy Shield” program eller standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen. Du kan få nærmere information herom ved henvendelse til xxxx@xxxxxx.xx. 21.6 Landal Formidling opbevarer kun dine persondata i den periode det er nødvendigt i henhold til de relevante formål eller i henhold til gældende lovgivning. Du har ret til at blive oplyst om og få kopi af de data, Landal Formidling har registreret, til at få sådanne data ændret, hvis de er urigtige, til at få dem slettet, hvis de ikke længere er nødvendige for at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis behandlingen er ulovlig, samt til at anmode Landal Formidling om at begrænse behandling af dine persondata. Du kan skrive til os på xxxx@xxxxxx.xx. 21.7 Du har ret til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden.
Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.
Udbudsbetingelser Udbuddet foretages som udbud med forhandling i henhold til direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 (forsyningsvirksomhedsdirektivet), som implementeret ved BEK. Nr. 1624 af 15. december 2015. Trafikselskabet Movia - herefter benævnt Movia - udbyder i A20 – Udbud af almindelig rutekørsel ca. 114.858 køreplantimer pr. år og 35 driftsbusser. Kørslen er fordelt på udbuddets 4 udbudsenheder (delaftaler), jf. afsnit 2. Udbudsmaterialet består af følgende: • Udbudsbekendtgørelsen • Udbudsbetingelserne inkl. Kontraktbestemmelserne (dette dokument) • Tidsplan for udbudsprocessen • Bilag a: Under- og delkriterier • Bilag b: Vognplaner – HASTUS-filer og tekstfiler • Bilag c: Afregningsark • Bilag d: Miljøsynsmanual – del 1 og 2 • Bilag e: Kortlægningsmanual • Bilag f: Håndbog for drift af rejsekort • Bilag g: Movia Real-time System - Krav til busudstyr • Bilag h: Infotainment – webservice og anvendelse • Bilag i: Specifikation for grafisk opsætning på infotainmentskærme • Bilag j 1: Specifikation for timing på infotainmentskærme – Dobbeltskærme • Bilag j 2: Specifikation for timing på infotainmentskærme – Dobbeltskærme og digital linjefrise • Bilag k: Oversigt over medarbejdere (fordelt på udbudsenheder) • Bilag l: Kort over ladestationer - udgået da det ikke er muligt at byde med opladning af elbusser i byrummet i A20. • Bilag m: Specifikation for præinstallation af rejsekort i busser • Bilag n: Anfordringsgaranti • Bilag o: Definition af renoveret bus • Bilag p: Oversigt over udbudsenheder • Bilag q: Chaufførens servicehåndbog • Bilag r: Passagertællesystem – Data Transfer Specification • • Bilag 1: Fælles Europæisk Udbudsdokument (ESPD) • Bilag 2: Erklæring om fælles befuldmægtiget • Bilag 3: Støtteerklæring for teknisk formåen • Bilag 4: Støtteerklæring for økonomisk formåen • Bilag 5: Tilbudsblanket • Bilag 6: Liste over busmateriel • Bilag 7: Liste over ladestationer – udgået det det ikke er muligt at byde med opladning af elbusser i byrummet. • Bilag 8: Driftsredegørelse • Bilag 9: Forbehold og bemærkninger • Bilag 10: Oversigt over vognløb og opladning (Tilbudsgiver uploader eget skema – skema indgår derfor IKKE i udbudsmaterialet) • Bilag 11: Oversigt over State of Charge (Tilbudsgiver uploader eget skema – skema indgår derfor IKKE i udbudsmaterialet) • Bilag 12: Uddybning af kvalitet af drift • Bilag 13: Tomkørsel • Læsevejledning til afregningsarket • Læsevejledning til vognplaner
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.
Udbuddets omfang Trafikselskabet Movia, herefter kaldet Movia, udbyder i A12 ca. 350.000 køreplantimer pr. år med 83 busser. Den udbudte kørsel, der udføres i Movias nordlige område samt i København og omegn, er fordelt på 5 udbudsenheder. Enhed Pakke Område Linjenr. Køreplan- timer pr. normalår Buskrav Busover tagelse Lokaler Regelsæt 3 Tællebusser Antal Længde Type Antal Type Når linjerne i skemaet er angivet i ( ), køres der kun enkelte ture på linjen i den pågældende vognplan. Hovedparten af linjens ture vil findes i en anden vognplan Udbudsmaterialet tager med nogle få undtagelser udgangspunkt i linjernes ruteføring og køreplan gældende fra køreplanskiftet den 14. december 2014. Det vil for langt de fleste linjers vedkommende være identisk med den nuværende ruteføring og køreplan. Ændringerne er beskrevet i afsnit 1.1. De nuværende køreplaner kan findes på Movias hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Alle linjekort for Movias linjer kan findes på: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxx/Xxxxx/Xxxx.xxxx Movia fastsætter ruteføring, køreplanintervaller, driftsomfang, overordnede korrespondancer, stoppestedsplacering, øvrige stoppestedsforhold mv. samt varetager forhandlinger med kommuner, politi og vejmyndigheder herom. Operatørerne inddrages i størst muligt omfang. Movias mål for køreplanernes pålidelighed er 85%. Pålideligheden sammensættes af rettidigheden (køreplanoverholdelse på -1 til + 5 minutter på tjekpunktsniveau) for linjer med færre end 6 afgange pr time, og regularitet (intervaloverholdelse på intervallet + 5 minutter på tjekpunktsniveau) på linjer med 6 eller flere afgange i timen. Køreplanen er dannet med udgangspunkt i dette mål. Hvis køreplanernes udførelse har en pålidelighed på under 80% i tre måneder i træk vil Movia indgå i dialog med operatøren om årsager og muligheder for ændringer i betingelserne for køreplanen eller justering af selve køreplanen, så hurtigt som muligt. Således at der målrettet arbejdes mod pålideligheden på 85%. Se afsnit 10 med hensyn til drift og driftsuregelmæssigheder. Til brug for tilbudsgivningen indgår der for udbudsenhederne vognplaner og afregningsark. Afregningsarket giver en oversigt over kørslen (timer, km mm.) i de enkelte udbudsenheder. Detaljeret information om de enkelte vognløb og køreplaner findes i de HASTUS-filer eller tekst-filer, der i lighed med afregningsarket kan downloades fra Movias udbudshjemmeside under menupunktet Udbudsmateriale af prækvalificerede bydere. Her findes ligeledes vejledninger til læsning af filerne. HASTUS er Movias køreplanlægningssystem. 1.1 Væsentlige ændringer i forhold til de nuværende køreplaner
Afspadsering Såfremt medarbejderen ønsker det, og arbejdsgiveren accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig løn in- klusive forskudttidstillæg. 50%'s timer afspadseres med 1½ time, 80%'s timer afspadseres med 1 time og 48 minutter og 100%'s timer med 2 ti- mer for hver overarbejdstime. Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3 dages varsel, og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage. Hvis medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, betragtes syg- dommen som en hindring for afspadsering. Hvis der er planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshin- dringen på første afspadseringsdag også for sygdom på eventuelle efter- følgende afspadseringsdage.
Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.
Meddelelse Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.
Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget. 4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. 6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.
Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.