Effekter. Det siger næsten sig selv, at hvis man er po- sitiv og forklarer hvad målingerne anvendes til, inden kursisterne udfører dem, vil man få et bedre resultat, end hvis man bare med- deler, at det er et nødvendigt onde, der skal tilfredsstille systemet” 08:00 Velkomst og kaffe/rundstyk 08:15 Gennemgang af kursusindhold 08:30 Branchevejledning om fugning med Epoxy og PU skum fra lukkede behol- dere 09:00 Pligter og ansvar for arbejdsgiver og an- satte 09:15 Risici ved arbejde med Epoxy og Isocya- nater 09:30 Pause
Effekter. Stemningen i murerværkstedet er blevet løf- tet, der sludres på tværs, og frem for alt har den gode velkomst gjort at kursisterne nu er forberedt på, hvad der foregår på værkste- det, hvad sidemanden har gang, i og hvor- dan de bedst bruger underviserne. Inden for det første kvartal efter at kurset er afholdt, udsender teamet et spørgeskema som opfølgning på kursusforløbet. Teamet udvikler løbende spørgeskemaet, som udelukkende har fokus på spørgsmål, som er vigtige for teamet at få besvaret. Det betyder, at det ikke er et ens- lydende skema, der sendes ud fra gang til gang, men at der er fokus på de temaer, som teamet i særlig grad ønsker at få en tilbagemelding på. Det betyder også, at spørgeskemaet kan vari- eres fra gang til gang.
Effekter. Der skal oprettes en effektliste bilag 4 for alle genstande med en værdi over 10.000 kr., denne skal der henvises til i administrationsaftalen. Effektlisten skal ligge i Nexus.
Effekter. Effekten af Centerets arbejde er en øget forskningsbaseret viden om selvmord og selvmordsforsøg som bidrager til at styrke den forebyggende indsats gennem relevante fagpersoners arbejde. På baggrund af foranstående er følgende tre hovedindsatsområder centrale for opfyldelsen af centerets langsigtede mål: • Registre • Forskning • Vidensformidling
Effekter. Der er i perioden 2003-2005 givet støttetilsagn for knap 538 mio. kr. på spillefilm- sområdet. I DFI’s budget for 2006 er afsat 174 mio. kr. Sammenlagt forventer DFI at anvende 712 mio. kr. til udvikling, produktion og formidling af spillefilm for hele perioden. Merforbruget i forhold til filmaftalens målsætning skyldes en videreførsel af støttemidler fra den foregående filmforligsperiode 1999-2002. Videreførslen hidrører fra, at produk- tionsmiljøet i 2002 afventede den nye filmaftale. Derfor blev der ikke sat så mange produktioner i gang det år.
Effekter. I perioden 2003 til 2005 blev der igangsat i alt 85 spillefilm, fordelt på: I 2006 påregner DFI at støtte 16-18 danske spillefilm samt yderligere 5-6 fremmed- sprogede produktioner. DFI når således et samlet produktionsmål på 106-109 film for- delt mellem 79-81 danske film og 27-28 fremmedsprogede film. Hvad angår de fremmedsprogede produktioner har Kulturministeriet – med forligskred- sens accept – godkendt, at Filminstituttet støtter op til 30 fremmedsprogede film. Det er sket under forudsætning af, at det samlede støttebeløb, der anvendes til disse film, ikke overskrider beregningsforudsætningerne for Filmaftalen. Diagrammet på side 5 illustrerer variationen i budgetniveauet for de danske spillefilm i perioden 1999-2005 (2006-priser): 12 6 4 0 Det fremgår, at flere film produceres på et budgetniveau på 15-25 mio. kr., og at der produceres færre film såkaldte ‘lavbudgetfilm’ på under 12 mio. kr. Forskydningen i filmenes budgetniveau afspejler sig i en generel budgetstigning fra i gen- nemsnit 14,4 mio. kr. til 18,0 mio. kr. fra perioden 1999-2002 til 2003-2005 (2006-priser). Fra periode til periode er DFIs støtteprocent til danske spillefilm faldet fra i gennemsnit 46% til 39%. Reduktionen i DFIs støtte modsvares af et øget engagement fra den pri- vate kapital i dansk film fra producenter, distributører og udenlandske co-producenter samt et øget engagement fra tv-stationerne, DR og TV2, jf. nedenfor.
Effekter. Målsætningen om et øget og nærmere fastsat økonomisk engagement fra DR og TV2 i dansk film blev udmøntet i en såkaldt standardkontrakt. Standardkontrakten fastlæg- ger principperne for tv-stationernes investering og køb og visningsrettigheder i de enkelte film. Kontrakten lægges til grund for alle aftaler, der kan medregnes i det fast- satte beløb for tv-stationernes engagement. DR og TV2s samlede engagement i spillefilm andrager i gennemsnit 17% af filmenes finansiering (danske film, perioden 2003-2005). I sammenligning med tidligere er der tale om en beløbsmæssig forøgelse på næsten 100%. Det fastsatte engagementsbeløb har dermed bidraget væsentligt til at stabilisere og fremskynde finansieringsprocessen for spillefilm. Det er endvidere DFIs vurdering, at standardkontrakten har haft meget stor betydning for filmbranchen ved at skabe større jævnbyrdighed i forhandlingerne mellem tv-station og producent. Standardkontrakten har på den måde medvirket til at skabe et sundere økonomisk klima for dansk film og en bedre eksponering af filmene, hvilket har med- ført en større risikovillighed fra producenternes side. TV-stationerne har med udgangen af 2005 brugt henholdsvis 111,0 mio. kr. (DR) og 96,8 mio. kr (TV2) og forventningen er at hver tv-station i løbet af 2006 stort set bruger det øremærkede beløb på 140,0 mio. kr. Antallet af film, tv-stationerne har valgt at engagere sig i, er noget over det antal på 8-10 film, der er angivet i filmaftalen.
Effekter. Hjemmemarkedsandelen for danske film har i aftaleperioden ligget på et stabilt og også i international henseende højt niveau på mellem 26 og 32%, navnlig når man tager i betragtning, at den danske filmproduktion blot udgør 13% af det samlede udbud på biografmarkedet (2005). Det gennemsnitlige antal tilskuere til de støttede spillefilm har i årene 2003-2005 været: Til sammenligning havde de amerikanske film i gennemsnit 56.000 tilskuere i 2005. Biograflancering og distribution af danske spillefilm har gennem det seneste årti under- gået en markant professionalisering. Lanceringsstrategier, positionering og målgrupper tænkes ind fra første færd, så snart ideen om filmen tager form, længe inden selve pro- duktionen. Filminstituttet har gennem tilbud om testvisninger, exit polls og analyser kunnet støtte og fremme denne udvikling. Resultatet er en markant større gennem- slagskraft for danske spillefilm hos biografpublikummet. Sideløbende har Filminstituttet gennem sin kopistøtte medvirket til, at danske spillefilm kan distribueres i et så stort antal kopier, at de kan premieresættes samtidigt over hele landet og derved udnytte markedsføringskampagnen og medieomtalen maksimalt især til gavn for de mindre biografer, som tidligere fik adgang til filmene på et meget senere tidspunkt.
Effekter. Der er i perioden 2003-2005 igangsat 21 spillefilm for børn og unge, heraf 8 spillefilm for unge i teenagealderen. Den procentvise andel af tilskudsmidler anvendt til produktion af film for børn og unge fordeler sig i perioden 2003-2005 således: I gennemsnit for perioden 2003-2005 har 26% af produktionsstøttemidlerne været anvendt til film for børn og unge. I 2006 er der fortsat en fortsat høj prioritering af tilsagnsmidler til børn og unge, her- under unge i teenagealderen.
Effekter. Det nye tilbagebetalingsordning blev indføjet i DFIs støttevilkår i 2003. Kriteriet for at være omfattet af den skærpede tilbagebetaling er et budgetniveau på 50 mio. kr. eller derover. Det er ikke muligt at vurdere effekterne af den nye tilbagebetalingsordning, eftersom der kun er igangsat 2 fremmedsprogede produktioner med et budgetniveau på over 50 mio. kr. i aftaleperioden. Ingen af filmene har påbegyndt tilbagebetalingen til DFI. Tendensen synes at være, at danske producenter kun i meget lille omfang igansætter denne type film.