EFTERUDDANNELSESFOND eksempelklausuler

EFTERUDDANNELSESFOND. Med det formål, at de af denne overenskomst omfattede virksomheder sikres den bedst mulige konkurrenceevne samt tilgang af de nye lærlinge, har parterne i fællesskab med virkning fra den 1. april 2007 etableret en for overenskomstområdet gældende Efteruddannelsesfond. Fonden har til formål, at: • yde godtgørelse ved deltagelse i kurser, som medarbejdere på virksomheder omfattet af denne overenskomst og som samtidig er medlemmer af Fødevareforbundet NNF måtte deltage i, herunder deltagelse på et af de af overenskomstparterne etablerede mesterkurser. Dette sidste gælder tillige mestre og disses ægtefæller. Såfremt medarbejderen deltager i et kursus, hvortil der ydes offentlig eller anden form for støtte indtræder fonden som berettiget til denne godtgørelse. • Øge kendskabet til Slagterfaget, specielt i relation til de unge mennesker, der efter endt skolegang står foran at skulle vælge erhverv, med det formål at sikre branchen den nødvendige tilgang af nye lærlinge. Medarbejderne har ret og pligt til kompetenceudvikling afpasset efter forholdene i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedernes og medarbejdernes udviklingsmuligheder. Den godtgørelse som fonden udbetaler beregnes som den løn, som den pågældende medarbejder normalt oppebærer som personlig løn (mindsteløn + personligt tillæg). Godtgørelsen udredes på baggrund af anmodning fra den pågældende medarbejder, bilagt dokumentation for kursusdeltagelse. Indbetalingen til efteruddannelsesfonden stiger pr. 1. april 2023 med kr. 198,00 til kr. 893,00 pr. ansat medarbejder pr. år. Fritidsjobbere er undtaget af ordningen. Lærlinge har efter 9 måneders anciennitet i samme virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra efteruddannelsesfonden. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under overenskomsten. Lærlinge betragtes ikke som opsagt, selvom uddannelsesaftalen er tidsbegrænset. Fonden bestyres af en bestyrelse bestående af tre repræsentanter fra hver af de to organisationer DSM og Fødevareforbundet NNF. Da ordningen alene finansieres af arbejdsgiversiden, varetager denne formandshvervet, ligesom den administrative del beror i DSM’s sekretariatet. I overensstemmelse med intentionerne med ovennævnte, indrømmes der medarbejdere, der er medlemmer af Fødevareforbundet NNF, med 9 måneders anciennitet, to ugers frihed med løn som anført ovenfor. Det er aftalt, at der formelt ikke stille...