Erstatning på andet grundlag end for kort opsigelsesvarsel. Også uden for de nævnte tilfælde, der primært har angået tilfælde af for kort opsigelsesvarsel, opstår der undertiden tvister, der giver anledning til fremsæt- telse af erstatningskrav mellem parterne: Se bl.a. SHT 1945.73, der tilkendte leverandøren erstatning på grund af forhandlerens mis- ligholdelse, samt den ovenfor i afsnit 7.4.1 omtalte afgørelse SHT 1960.1, der tillagde en eneforhandler erstatning i anledning af, at leverandøren havde foretaget direkte salg til en kunde i området og derved ansås at have påført forhandleren et tab. I U 1973.920 H fik E, der havde enesalgsretten til nogle af L fremstillede produkter, tillagt erstatning i anledning af, at L havde overdraget sin virksomhed til N, hvilket ansås at have været uberettiget i forhold til E. Afgørelserne U 1988.264 SH og U 1991.803 SH, der tillagde en eneforhandler erstat- ning for leverandørens uberettigede ophævelse af aftalen og for tab af ’goodwill’, er omtalt nedenfor i afsnit 7.4.7.4. Se også U 1997.856 H: En dansk producent L af møntdeponeringslåse til indkøbsvogne indgik i 1982 aftale med en fransk virksomhed F om eneforhandling af låsene i Frankrig. Ifølge eneforhand- lingsaftalen måtte F ikke i aftalens løbetid og i 3 år efter dens ophør sælge andre låse- systemer baseret på deponeringskonceptet. I januar 1987 indgik parterne en tillægsaftale, hvorefter F kunne forhandle ’især et nyt produkt’ baseret på, at vognene, når de ikke var i brug, skulle fæstnes til en skinne. I marts 1988 hævede L aftalen og krævede erstatning med henvisning til, at F havde påbegyndt forhandling af en ny møntlås fremstillet af R, der – ligesom L’s lås – var baseret på, at vognene skulle kobles til hinanden med en kæde. Højesteret fandt, at F’s forhandling af R’s nye møntlås uanset tillægsaftalen måtte anses for en klar overtrædelse af den aftalte konkurrenceklausul og tilkendte L erstatning for tab ved F’s misligholdelse inden for aftalens normale opsigelsesperiode. Erstatningen blev dog udmålt under hensyntagen til, at L’s låsesystem i Frankrig havde afdækket kvalitetsproble- mer af betydning for produktets markedsmæssige position, og at produktet derfor i det hele ikke var konkurrencedygtigt. Afgørelsen synes herved at hvile på, at L ved i perioden mel- lem ophævelsen af eneforhandlingsaftalen og det tidspunkt, til hvilket aftalen kunne have været lovligt opsagt, ikke havde kunnet udbyde et konkurrencedygtigt produkt på markedet og herved havde forsømt sin forpligtelse til begrænsning af sit tab. tilbag...
