Evaluering, herunder valg af evalueringsmodel eksempelklausuler

Evaluering, herunder valg af evalueringsmodel. Delkendelse af 3. januar 2020, A-Sport A/S mod Københavns Kommune Det var under sortimentsudbud ikke entydigt og klart beskrevet, hvilken fremgangsmåde der ville blive anvendt til at udvælge varerne til en evalueringsteknisk varekurv, og hvordan kravet om en repræsen- tativ evaluering ville blive opfyldt. For nogle varer, der ønskedes indkøbt, var der endvidere – uanset forbuddet i udbudslovens § 42 (direktiv 2014/24/EU artikel 42, stk. 4) – anført varemærker. Kendelse af 31. januar 2020, LeBock Fodtøj ApS mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Klage over, at det valgte tilbud var ukonditionsmæssigt, ikke taget til følge. På grundlag af ordregive- rens erkendelse konstateret, at ordregiveren havde overtrådt udbudsreglerne ved at give et for højt pointtal til et af den valgte tilbudsgivers produkter. Ikke taget stilling til en klage over kvalitativ fejlvur- dering af klagerens tilbud, da klagerens tilbud var ukonditionsmæssigt. Af samme årsag ikke annulla- tion af tildelingsbeslutningen. Afvist en klage over ordregiverens evaluering af et tilbud, som ordregi- veren havde afvist som ukonditionsmæssigt, men alligevel havde evalueret som en service over for til- budsgiveren. Kendelse af 27. maj 2020, DXC Technology Scandihealth A/S mod Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at anvende forskellige fremgangsmåder ved tildelingen af point for nogle kvalitative delkriterier. Tilde- lingsbeslutningen blev annulleret.
Evaluering, herunder valg af evalueringsmodel. Delkendelse af 12. januar 2022, Norsk Luftambulanse AS mod Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden Regionerne havde overtrådt reglerne om sideordnede udbud ved ikke at angive i udbudsmaterialet, hvordan regionerne ville vælge mellem de sideordnede løsninger. Delkendelse af 23. februar 2022, Capio A/S mod Region Midtjylland Offentligt udbud efter udbudslovens afsnit III (light-regimet) af en rammeaftale med to delaftaler om udførelse af ortopædisk kirurgi med tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Klagen var indgivet af en forbigået tilbudsgiver, der bl.a. påstod, at regionen havde overtrådt udbudslovens § 160 ved ikke at oplyse om en anvendt evalueringsmodel i udbudsmaterialet, og at regionen havde fastsat det maksimale forbrug for delaftalerne urealistisk højt. Fumus-kendelse om, at der ikke var udsigt til, at klagen ville blive taget til følge. Delkendelse af 20. april 2022, Umove Vest A/S mod Nordjyllands Trafikselskab Evalueringsmodellen for et kvalitativt delkriterium var i strid med ligebehandlingsprincippet, fordi modellen på forhånd udelukkede nogle tilbudsgivere fra at opnå mere end en vis score. Da uopsættelighedsbetingelsen imidlertid ikke var opfyldt, blev klagen ikke tillagt opsættende virkning. Delkendelse af 6. juli 2022, Assemble A/S mod Herning Kommune og Holstebro Kommune Kendelsen af 6. juli 2022 er en fumus-kendelse, som er blevet til klagenævnets endelige kendelse, efter at klagen blev tilbagekaldt. Evaluering på grundlag af en brugertest favoriserede ikke den hidtidige leverandør. Den mulige konkurrencefordel, som den hidtidige leverandør måtte have, var udlignet i tilstrækkeligt omfang. Kendelse af 18. juli 2022, Dräger Danmark A/S mod Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden Kendelsen er et eksempel på, at klagenævnet foretager en intensiv og detaljeret prøvelse af evalueringen. Ikke annullation af tildelingsbeslutningen, da de konstaterede overtrædelser efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke havde haft betydning for tildelingsbeslutningen. Kendelse af 27. juli 2022, Edora A/S mod Københavns Kommune og Aalborg Kommune Kendelse af 5. maj 2022, Peab Asfalt A/S mod Øresundsbro Konsortiet I/S Pligten til at angive en anslået værdi og anslået mængde ved udbud af rammeaftaler gælder også for rammeaftaler om tjenesteydelser.