Forbrugerens hæftelse for værdiforringelsen. Hvis det lægges til grund, at forbrugerens ibrugtagning af varen (herunder i visse tilfælde forbrugerens brud på varens emballage) medfører en værdifor- ringelse, jf. ovenfor i afsnit 3.1, skal det afgøres, om forbrugeren hæfter for denne værdiforringelse over for den erhvervsdrivende. Et særligt spørgsmål er, hvem der bærer risikoen for hændelige skader på salgsgenstanden, dvs. om forbrugeren hæfter over for den erhvervsdrivende for en værdiforringelse på genstanden, som skyldes en hændelig begivenhed, jf. herom nærmere nedenfor i afsnit 3.2.2. Om håndhævelsen af § 24, stk. 5, om forbrugerens hæftelse for forringelse af varens værdi, når forbrugeren udnytter en fortrydelsesret, se ovenfor i af- snit 3.1 samt bemærkningerne i afsnit 3 til § 22.
3.2.1. Anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på«
3.2.2. Risikoen for salgsgenstandens hændelige forringelse eller undergang Et særligt spørgsmål er, om forbrugeren eller den erhvervsdrivende bærer ri- sikoen for hændelige skader på salgsgenstanden, dvs. skader, som hverken kan tilregnes den ene eller den anden part som uagtsomme. Der kan f.eks. være tale om skader, som opstår, mens forbrugeren har genstanden i sin be- siddelse, eller skader, som opstår under transporten af genstanden fra den er- hvervsdrivende til forbrugeren eller under returforsendelsen fra forbrugeren til den erhvervsdrivende.