Fortrydelsesrettens ophør for finansielle tjenesteydelser. 19, stk. 5
Fortrydelsesrettens ophør for finansielle tjenesteydelser. 19, stk. 5 Som udgangspunkt løber forbrugerens fortrydelsesret med hensyn til fjern- salgsaftaler om finansielle tjenesteydelser i 14 dage fra aftalens indgåelse, jf. forbrugeraftalelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Forbrugeren har dog ikke fortrydelsesret for de typer af aftaler, der er omfattet af § 18, stk. 2, nr. 14 og 15, jf. bemærkningerne i afsnit 2.14 og 2.15 til § 18. Er den finansielle tjenesteydelse, som fjernsalgsaftalen angår, omfattet af kreditaftale- loven, finder forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ikke anvendelse, jf. kreditafta- lelovens § 19, stk. 6. Kreditaftalelovens § 19, stk. 1-5, indeholder bestemmelser om fortry- delsesret, som har en del ligheder med forbrugeraftalelovens regler i kapitel 4. Se også Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx: Kreditaftaleloven 2010 (2011) s. 199 ff. Det fremgår af § 19, stk. 5, at forbrugerens fortrydelsesret med hensyn til en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse kun gælder, indtil aftalen efter forbrugerens udtrykkelige samtykke er blevet helt opfyldt af begge parter, dvs. at § 19, stk. 5, indebærer, at fortrydelsesretten i visse tilfælde ophører »før tid«. 2014-lovens § 19, stk. 5, viderefører 2004-lovens § 18, stk. 5, som gennemfører det finan- sielle fjernsalgsdirektivs artikel 6, stk. 2, xxxxx c, jf. L 39 s. 154. For ikke-finansielle tjenesteydelser følger det af § 18, stk. 2, nr. 2, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelses- retten ophører, jf. om denne bestemmelse bemærkningerne i afsnit 2.2 til § 18. Baggrunden for § 19, stk. 5 (og § 18, stk. 2, nr. 2) er, at den erhvervsdrivende på den ene side ikke vil opfylde sine forpligtelser inden udløbet af den almin- delige fortrydelsesfrist, dvs. inden 14 dage efter aftalens indgåelse, hvis han løber dén risiko, at forbrugeren fortryder, og at de ydelser mv., den erhvervs- drivende har erlagt inden for de 14 dage, dermed er spildt (jf. dog § 25 om forbrugerens forpligtelse til at betale for den del af ydelsen, der allerede er er- lagt). Forbrugeren er på den anden side (almindeligvis) interesseret i at få den bestilte ydelse leveret så hurtigt som muligt efter aftalens indgåelse. Ved at forbrugerens fortrydelsesret ophører, når aftalen er opfyldt (af den erhvervs- drivende eller begge parter, jf. § 18, stk. 2, nr. 2, henholdsvis § 19, stk. 5) op- nås, at den erhvervsdrivende er villig til at ...