Forbrugerklager over computere mv. 1.5. En videofilmklubs krav om erstatning for lejede videofilm
Forbrugerklager over computere mv. Forbrugerklagenævnet har i løbet af de seneste år oplevet en stadig stigning i antallet af klagesager om computere og tilbehør. Fra 1994 til 1999 steg antallet af denne type sager med ca. 110 % fra 163 oprettede sager til 345. Den teknologiske udvikling har betydet, at den almindelige forbruger i dag typisk ejer mindst en computer og har adskillige andre chip-styrede produkter i sit hjem. Samtidig indgås et stigende antal aftaler med forbrugere om digitale tjenesteydelser, som fx adgang til Internettet. Som følge af varernes tekniske kompleksitet og hurtige forældelse gør der sig ofte særlige forhold gældende i disse sager. I det følgende gives en oversigt over de hovedproblemstillinger, som Forbrugerklagenævnet har behandlet i perioden fra 1995-1999. De fleste køb af computere mv. foregår som traditionelle butikskøb. Forbrugeren henvender sig i en forretning og udvælger den ønskede vare. Samtidig med at varen udleveres, betales købesummen til sælgeren. I en del tilfælde foregår købet imidlertid på andre måder, som ved bestilling pr. telefon eller over Internettet, hvor varen fremsendes til forbrugeren. Her opstår dels spørgsmålet, om sælgeren overhovedet er erhvervsdrivende, dels om anvendelse af reglerne om fjernsalg og fortrydelsesret i dørsalgsloven (lov nr. 886 af 23. december 1987 om visse forbrugeraftaler). I en sag havde en forbruger ringet til sælgeren efter at have set en annonce i Den Blå Avis om salg af en bærbar computer. Forbrugeren kørte derefter ud til sælgerens forretningssted, der var en mindre forretning med salg af radio, tv, mv., og købte computeren. Da xxxxxxxxxxx indbragte en klage pga. mangler ved computeren, påstod sælgeren sagen afvist med den begrundelse, at det var hans private telefonnummer, der var opgivet i annoncen, og at han normalt ikke solgte computere i sin forretning, hvorfor han havde handlet som privat person. Nævnet fastslog, at forbrugeren med rette havde opfattet det som et erhvervsmæssigt og ikke et privat salg, fordi den endelige købsaftale var indgået i sælgerens forretning, og kvitteringen bar sælgerens forretningsstempel1 ). I en anden sag bestilte en forbruger telefonisk en computer med betaling pr. efterkrav. Det var i salgsvilkårene i annoncen oplyst, at der var 8 dages returret på varen mod et gebyr på 10% af købesummen.