Force majeure Leverandøren er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af rammeaftalen på grund af force majeure. I tilfælde af force majeure suspenderes parternes forpligtelser, så længe force majeure er til stede og i det omfang, force majeure er til hinder for partens opfyldelse af sine forpligtelser. Force majeure foreligger, når korrekt opfyldelse af rammeaftalen er umulig, og dette skyldes ekstraordinære omstændigheder, som leverandøren ikke kunne afbøde og ikke burde have forudset f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker eller lockouts. For så vidt angår strejker og lockouts er det en betingelse, at disse forhold ikke blot rammer leverandørens virksomhed. Leverandøren er forpligtet til i videst muligt omfang at opretholde et nødberedskab. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der er omfattet af ovenstående, og som leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet. Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure kendes eller konstateres, medmindre force majeure i sig selv umuliggør meddelelsen. Meddelelsen skal angive: • Årsagen til force majeure situationen • Forventet varighed af force majeure situationen • Indsats fra leverandørens side for at genoptage leveringen. Er force majeure isoleret til leverandørens virksomhed, eller områder leverandøren bærer risikoen for, kan ordregiver kontrahere til anden side, så længe force majeure er til stede. Force majeure kan kun påberåbes, hvis den pågældende part har givet meddelelse herom til den anden part senest 5 hverdage efter, at force majeure er indtrådt. Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal hverdage, som force majeure varer. Hvis opfyldelsen af rammeaftalen helt eller på væsentlige punkter har været umuliggjort på grund af force majeure i en sammenhængende periode på mere end 30 dage eller i mere end 50 dage i alt i en fortløbende periode på 1 år, kan ordregiver vælge at ophæve rammeaftalen. Hver part afholder egne omkostninger og bærer egne tab som følge af force majeure, herunder såfremt rammeaftalen ophæves på grund af force majeure.
Løn under sygdom Stk. 1. Løn for sygeperioder beregnes på grundlag af nedenstående regler:
a. Alle i kontrakten indeholdte faste ydelser afregnes som normalt, fx løntilskud, tilskud til omkostninger, der også skal afholdes under syg- dom, interesseprovisioner, kompensationsbeløb mv.
b. Der foretages en gennemsnitsberegning på grundlag af de umiddelbart forudgående 12 måneders bruttoindtægt (eller 4 kvartalers bruttoind- tægt), der hidrører fra erhvervelsesprovision af egen tegning (efter fradrag af ristornoprovision) eller tidligere udbetalt sygelønsandel. Hvis assurandøren ikke har været ansat så længe, sker beregningen tilbage til ansættelsestidspunktet.
Stk. 2. Det således fremkomne beløb pr. dag ydes fra 1. sygedag og afregnes i en sådan takt, at assurandøren sikres en jævn, uforandret indtægt under og umiddelbart efter sygdommen. Endelig opgørelse sker senest 3 måneder efter sygdommens ophør.
Stk. 3. Det eventuelle tilgodehavende herved kan af selskabet ikke gø- res til genstand for fradrag i henhold til funktionærlovens § 9, stk. 2, om modregning i løntilgodehavender.
Stk. 4. Sygelønsberegning, jf. stk. 1-3, gælder også ved fravær (sygdom og gener) i forbindelse med graviditet. Bemærkning til § 13
Stk. 1. Udgangspunktet for beregning af løn under sygdom er, at assuran- døren skal have udbetalt sin sædvanlige faste løn og en sygelønskom- pensation for den variable løn. Såfremt assurandørens arbejdsområde/ansættelsesvilkår efter aftale æn- dres, skal der i aftalen ligeså tages stilling til og aftales, hvordan fremtidig sygeløn udregnes ud fra det ændrede arbejdsområde/ansættelsesvilkår. I de tilfælde, hvor en assurandør i garantilønsperioden bliver syg, og hvor den faktisk optjente tegningsprovision måneden forud for sygdommens indtræden har været større end garantilønnen, bør der foregå en drøf- telse med henblik på at udbetale en sygeløn, der kompenserer for den manglende tegningsprovision.
Parternes anbringender Ad påstand 1
Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.
Hvad dækker forsikringen ikke Skader sket ved hærværk, væltning eller anden kørsels- og påkørselsskade*. • Skade, som følge af fabrikations- eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti. • Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug – herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder. • Skade, der alene opstår i bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skade er brand*, eksplosion og tyveri. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele, der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske. • Skade som følge af påfyldning af forkert brændstof. • Skade påført bilen under kommission eller i forbindelse med erhvervsmæssigt salg medmindre skaden er sket under kørsel i forsikringstagerens interesse eller skaden skyldes brand* eller tyveri. • Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning, jf. punkt 5.1.9. • Skade som er en følge af frostsprængning. • Skade der sker, når bilen er udlejet. • Tab og tyveri af brændstof. • Glemte, tabte eller forlagte genstande, der hører til bilen, fx bilnøgler. • Erstatningsbil. • Andre rettighedshavere iht. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå erstatning som følge af en dækningsundtagelse jf. punkt 2.1.
5.2.1 Forsæt mv.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Nyværdierstatning Genstande, der er indkøbt som nye inden for de sidste 2 år, og som i øvrigt var ubeskadigede før den anmeldte skade, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye ting. Ved tilsvarende nye genstande forstås genstande, som i værdi, kvalitet, ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til det, som skal erstattes. Der behøver ikke at være tale om genstande af samme fabrikat eller mærke.
Godkendte underdatabehandlere Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden godkendt anvendelsen af følgende underdatabehandlere:
Baggrund og formål 1.1 Esbjerg Forsyning er 100 % ejet af Esbjerg Kommune, og Varde Forsyning er 100 % ejet af Varde Kommune.
1.2 Varde Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datter- selskaber Varde Affald A/S, Xxxxx Xxxxx og Spildevand A/S, Varde Vand- forsyning A/S og Varde Varmeforsyning A/S (tilsammen "Varde Forsy- ningsselskaber"). Esbjerg Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datterselskaber Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Varme A/S (tilsammen "Esbjerg Forsyningsselska- ber"). Varde Forsyningsselskaber og Esbjerg Forsyningsselskaber benæv- nes tilsammen "Forsyningsselskaberne".
1.3 For at opnå en mere effektiv drift af Forsyningsselskaberne ønsker Parter- ne at fusionere deres serviceselskaber hhv. Varde Forsyningsservice A/S (CVR-nr.: 31 93 55 12) og DIN Forsyning A/S (CVR-nr.: 32 66 11 49) (tidli- gere Esbjerg Forsyning A/S), hvor DIN Forsyning A/S skal være det fort- sættende selskab, som Parterne skal eje i fællesskab.
1.4 Serviceselskabet har til formål at servicere Forsyningsselskaberne ved at være en operationel enhed og teknisk tjeneste inden for Parternes forsy- ningsområder. Serviceselskabet skal drives ud fra et princip om at kunne tilbyde forbrugerne konkurrencedygtige og stabile takster og skal ikke op- arbejde et over- eller underskud. Medarbejderne, som servicerer Forsy- ningsselskaberne, er til enhver tid ansat i Serviceselskabet.
1.5 Parternes formål med at etablere Serviceselskabet er at opnå faglig bære- dygtighed og en mere effektiv drift af Parternes forsyningsvirksomheder til sker Parterne at sikre Forsyningsselskabernes forbrugere lavere takster.
1.6 Parterne forventer, at samarbejdet vil føre til en mere effektiv, stabil og sikker forsyning i Parternes forsyningsområder.
Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt - Heraf lovforslag 0,1 0,1 0,1 0,1 0,4
