Forhandlerpræmiering eksempelklausuler

Forhandlerpræmiering. Inden for visse brancher er det ikke ualmindeligt at søge afsætningen fremmet ved præmiering af forhandlerne. Præmierne er til privat brug og typisk betinget af, at forhandlerne enten indkøber eller videresælger et bestemt kvantum. Da præmieringen er skjult for forbrugerne og dermed kan få en uheldig indflydelse på den rette kundemæssige betjening, vil den normalt være i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens § 1. På baggrund af nogle sager fra 1998 iværksatte Forbrugerombudsmanden et projekt om forhandlerpræmiering. Efter at have gennemgået retsteorien, domspraksis og administrativ praksis siden Forbrugerombudsmandsinstitutionens start i 1975 blev der udarbejdet et udkast til en vejledning om forhandlerpræmiering. Udkastet blev i slutningen af 1999 udsendt i høring til centrale erhvervs- og interesseorganisationer. Høringen gav anledning til bemærkninger, som i vid udstrækning indgår i den endelige vejledning om forhandlerpræmiering. Vejledningen er udsendt i februar 2000 til branche- og interesseorganisationer. Vejledningen gør rede for, hvornår der foreligger ulovlig forhandlerpræmiering. Samtidig omtaler vejledningen nogle grænseområder, hvor der ikke foreligger forhandlerpræmiering i gængs forstand, men hvor ordningen alligevel kan være strid med god markedsføringsskik. Vejledningen lyder sådan:
Forhandlerpræmiering. Ophævelse af retningslinier for afregning ved handel med børsnoterede værdipapirer
Forhandlerpræmiering. Vejledningen omhandler brug af forhandlerpræmiering i markedsføringen, og henvender sig især til erhvervsdrivende, fx importører, fabrikanter, grossister eller reklamebureauer. Når erhvervsdrivende planlægger en kampagne med at give tillægsydelser (præmier) til efterfølgende led i omsætningen (typisk til detailhandlere), kan man i vejledningen orientere sig om, hvorvidt en sådan kampagne er lovlig eller er problematisk i relation til markedsføringsloven. Vejledningen giver på baggrund af retspraksis og forbrugerombudsmandsinstitutionens praksis svar på, hvornår forhandlerpræmiering er ulovlig efter markedsføringsloven § 1. Man må dog også være opmærksom på, at forhandlerpræmiering også kan være ulovlig efter konkurrenceloven4 4 ). Den oprindelige markedsføringslov fra 1974 var baseret på "FORBRUGERKOMMISSIONENS BETÆNKNING II: Markedsføring – Forbrugerombudsmand – Forbrugerklagenævn" 4 5 ). På side 22, højre spalte, i betænkningen er det anført om forhandlerpræmiering: "… Som også anført i konkurrenceudvalgets betænkning side 55 (se fundet stridende mod god forretningsskik, jfr. højesteretsdom i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, side 4894 6 ), hvor generalklausulen i den gældende konkurrencelovs § 15 blev taget i anvendelse. …" Markedsføringslovens forgænger var konkurrenceloven fra 1912 med senere ændringer. I 1959 nedsatte handelsministeren et udvalg med den opgave at gennemgå lov om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse. Konkurrenceudvalgets arbejde er udmøntet i: "Betænkning angående en ny konkurrencelov" 4 7 ). Denne betænkning er på mange områder et af de væsentligste fortolkningsbidrag til markedsføringsloven, da Forbrugerkommissionen i sin betænkning henviser til Konkurrenceudvalgets betænkning. Om tilgift og forhandlerpræmiering anføres det særligt på side 55, højre spalte: " … Ulovlig tilgift foreligger kun ved salg m.v. til forbrugere. Forbruger er den, der skal have varen til eget brug, eller for hvem en arbejds- og tjenesteydelse udføres. Tilgift er således forbudt ikke alene, når tilgiften gives af en detailhandler til dennes kunder, men også hvis tilgiften gives til en erhvervsdrivende i forbindelse med salg af varer m.v., som skal anvendes i vedkommende erhvervsdrivendes virksomhed, f.eks. brevpapir eller inventar til et kontor, vareautomater eller vægte til en butik, maskinanlæg til en fabrik eller håndværksarbejde i kontor- eller fabriksbygninger. Endvidere foreligger der ulovlig tilgift, hvis fabrikanter eller grossister lader detailhandle...