Forsyningsvirksomhedsdirektivet (FDV). FVD indeholder ligesom UBD en lang række regler om, under hvilke forudsætnin- ger der skal ske udbud af offentlige kontrakter. FVD vedrører i modsætning til UBD et særligt område om udbud af forsyningskontrakter. Artikel 23 i FVD inde- holder en undtagelsesbestemmelse, hvori der er hjemmel til, at direktivet ikke fin- der anvendelse på visse kontrakter, som den ordregivende myndighed indgår med ”tilknyttede virksomheder.” FVD finder i henhold til artikel 23, stk. 3 ikke anvendelse på kontrakter med tilknyttede virksomheder, når mindst 80 % af den gennemsnitlige omsætning af tjenesteydelser, leverancer eller bygge- og anlægsarbejder hidrører fra levering til de virksomheder, den tilknyttede virksomhed er tilknyttet. Der er altså tale om, at den tilknyttede virksomhed kun må have uvæsentlige markedsaktiviteter, som maksimalt må udgøre 20 % af selskabets samlede omsætning. Hvad der nærmere forstås ved en ”tilknyttet virksomhed” er defineret i FVD artikel 23, stk. 1. Det er bl.a., når der foreligger konsoliderede regnskaber mellem ordregiveren og den udførende virksomhed. Endvidere hvis ordregiveren, direkte eller indirekte, kan udøve bestemmende indflydelse over virksomheden, hvilket er defineret i FVD artikel 2, stk. 1, litra b. Som det vil ses i det følgende er der forskel på de betingelser, der skal foreligge, for at opfylde kontrolkriteriet i følge den prak- sisskabte udvidede in-house regel i relation til UBD, og de betingelser der skal fo- religge, for at der foreligger kontrol i relation til FVD.