Teckal-dommen. I Teckal-sagen var Viano kommune en af i alt 45 kommuner, der var gået sammen om at stifte et konsortium AGAC, hvis formål var at levere tjenesteydelser inden for bl.a. opvarmning. Viano Kommune havde en andel på 0,9 % i AGAC’s ledende organ samt i driftsoverskud/tab. Efter stiftelsen tildelte Viano kommune AGAC kontrakt om varmeforsyning og drift af varmeforsyningsanlæg i forskellige kom- munale bygninger uden forudgående udbud. Teckal, en privat virksomhed der var aktiv i opvarmningssektoren, klagede over manglende udbud af kontrakten. På den baggrund blev der stillet præjudicielle spørgsmål til EF-domstolen.20 EF-Domstolen fandt, at undtagelsen fra tjenesteydelsesdirektivet ikke kunne finde analog anvendelse i forhold til ydelser efter indkøbsdirektivet, som ikke in- deholdt de udtrykkelige undtagelser, som tjenesteydelsesdirektivet gjorde.21 Domstolen fastslog endvidere, at det var op til den nationale ret at bedømme spørgsmålet, om der var indgået en aftale mellem to forskellige personer. Princi- pielt var det tilstrækkeligt for at der forelå en aftale i indkøbsdirektivets forstand, at der var indgået en aftale mellem en lokal myndighed og en fra denne myndighed juridisk forskellig person.22 Domstolen og Generaladvokaten er her enige,23 for så vidt de anerkender, at det afgørende er, at der er tale om to forskellige personer, der har indgået en skrift- lig og gensidigt bebyrdende aftale, og at det er uden betydning, at det er to ordregi- vende myndigheder. Direktivet finder derfor anvendelse på aftaler mellem ordregi- vende myndigheder.24 Domstolen tilføjede endvidere, at: 17 Arrowsmith, s. 391-392.
